Hvis du ikke har lyst eller tid til at rejse udenlands, så kig nærmere på et spa og wellness ophold på Fyn.
Jeg har her udvalgt fem anbefalelsesværdige ophold på skønne Fyn, som uden tvivl er et besøg værd. Danmark har en masse at byde på og Fyn er ingen undtagelse med dens mange hyggelige byer, flotte natur og dens mange kystlinjer samt det Sydfynske øhav.
Spaophold på Fyn er måske ikke ligeså luksuriøse som dem i København, men man kommer til gengæld noget længere for pengene her 😉
Las os komme igang med guiden til spa og wellness ophold på Fyn.
Indholdsfortegnelse
- 1. Hotel Faaborg Fjord – spa ophold på Fyn med havudsigt
- Her er udendørs pool og lækre spa-faciliteter
- 2. Hotel Hesselet – eksklusivt kurophold og helsebringende dage
- Anderledes og skønne wellnessbehandlinger
- Gode anmeldelser
- Kom helt ned i tempo og nyd den fynske natur
- 3. Thorséng Nature Resort – Wellness og glamping kombineret
- Tag på luksus-glamping hele året rundt
- Der er ikke skåret ned på wellness – tværtimod!
- Mange gode oplevelser
- Oplev Svendborg
- 4. Comwell Hotel Kongebrogaarden
- Årets bedste luksushotel
- Glimrende spa på hotellet
- Oplev Middelfart og dens historie
- 5. Great Northern – spa & wellness i absolut verdensklasse
- Hvilket wellness ophold skal man vælge?
- Andre gode hoteller på Fyn og Odense
1. Hotel Faaborg Fjord – spa ophold på Fyn med havudsigt
Hotel Faaborg Fjord er, som navnet så småt antyder, et hotel beliggende ud til Faaborg Fjord 😉
Her er tale om et lidt atypisk hotel til et spa ophold på Fyn, men det fortjener alligevel en plads på listen, da stedet får utrolig gode anmeldelser for sit spa og wellness område.
Hotellets beliggenhed er også værd at fremhæve. Lidt ligesom på Kurhotel Skodsborg lidt udenfor København bor man nemlig meget tæt på vandet, hvilket passer glimrende med det et spa ophold kan – få en helt ned i tempo og bare falde i staver.
Hotellets spa og wellness område er i øvrigt splinternyt og åbnede først i 2020. Når man er på spa ophold i Danmark kan man tit fornemme, hvis et sted har en del år på bagen, men her i Faaborg er det altså intet problem.
Her er udendørs pool og lækre spa-faciliteter
Når du tager på spa ophold på Hotel Faaborg Fjord kan du bl.a. se frem til at nyde:
- Udendørs opvarmet infinitypool
- Udendørs sauna
- En snekabine – der skulle være den eneste i Danmark
- Saltsauna
- Biosauna
- Brusebad med terapeutisk lys
- Dampbad
- Fodbad med massage
- Udendørs loungeområde
Jeg kan anbefale at tage et kig i hotellets online folder, hvor der er masser af gode billeder og beskrivelser – link her.
Udover det store indendørs spa område er der også en udendørs infinity pool på hotellet.
Hvem havde troet, at et så luksuriøst spahotel fandtes på Fyn?
Jeg er vokset op 20-30 kilometer herfra og havde ærligt talt ikke troet, at ‘vi’ havde den slags skønne muligheder på Fyn 😀
Se flere billeder og book online med prisgaranti her.
2. Hotel Hesselet – eksklusivt kurophold og helsebringende dage
- indendørs swimmingpool
- skøn udsigt til vandet
- udendørs tennisbane
Hvad mere kan man ønske sig?
Hotel Hesselet, som ligger ved Nyborg Strand er et hotel, som skriger af luksus og lækre faciliteter.
Se flere billeder af hotellet her.
Anderledes og skønne wellnessbehandlinger
Hotellet har et skønt pool- og spaområde, som byder på swimmingpool, spabad, sauna og fitnessrum. Desuden er der mulighed for at bestille diverse behandlinger på forhånd.
Stedet byder blandt andet på en lækker og anderledes japansk ansigtsbehandling, der består af zoneterapi, akupressur og lymfedræning.
Eller hvad med en organ-massage?
En blid massage på maveområdet, der styrker og øger det enkelte organs funktion og trivsel.
Det er altså tale om nogle behandlinger, som du ikke sådan lige får andre steder. Massøserne er innovative, og gør op i at fuldføre deres arbejde med høj professionalitet.
Der er dog også de mere klassiske massager, og er du afsted sammen med din elskede, er der også mulighed for en skøn og romantisk parmassage.
Du har mulighed for at købe et eksklusivt kurophold, som byder på tre helsebringende dage. Her får man to overnatninger med morgenmad, to behandlinger, et fodbad, en meditation, aftensmenuer og frokost samt meget mere luksus.
Du har også mulighed for at købe andre opholdspakker såsom ”golfophold”, ”kærlighed på spa” og ”gourmetophold”. Der er altså noget for enhver smag!
Apropos smag…
Så har Hotel Hesselet en skøn restaurant beliggende på stedet. Her skriver de på deres hjemmeside, at det er den ’gastronomiske tyngde og kompromisløse kvalitet’, som er kendetegnet for Restaurant Hesselet.
Her får du en dejlig helhedsoplevelse, af en skøn atmosfære, god service og ikke mindst noget sublimt mad.
Menukortet er kortet ned til sammensatte lækre menuer, hvor der bliver kælet for alle detaljerne.
Priserne er i den forholdsvis høje ende, men du kan med god samvittighed hive pengepungen op, da du får en madoplevelse, som du sent vil glemme.
Gode anmeldelser
Der er tale om et familieejet hotel, som straks kan mærkes når man træder ind ad dørene. Der er en helt særlig, rolig og afslappende atmosfære, som gør at man føler sig hjemme – noget, som ellers er forholdsvis usandvanligt ved et hotelbesøg.
Mange af hotellets gæster er gengangere, som siger en hel del om hotellets høje service. Det er tydeligt, at personalet ligger meget i deres arbejde og har en forkærlighed til stedet, som smitter positivt af på gæsterne.
Stedet har fået rosende ord med på vejen af tidligere gæster, som bl.a. skriver: ”forkælelse og afslapning i topklasse”, ”fantastisk koncept” og ”hotellet er både luksus, hygge og alt det andet, der gør opholdet til en stjernestund”.
Kom helt ned i tempo og nyd den fynske natur
Hotel Hesselet ligger blot 5 minutters kørsel fra Storebæltsbroen, så der er rig mulighed for sjællænderne, at tage en smuttur til skønne Nyborg og nyde natur samt kultur.
Hotellet er beliggende i rolige omgivelser mellem bøgeskov og strand.
Nyborg byder på en masse forskellige ting, som er værd at opleve.
Der er både Nyborg Slot, det lokale museum Borgmestergården, de flotte herregårde eller det berømte Nyborg Destilleri.
Du kan også blot gå lange ture i deres flotte skovområder eller langs strandkanten. Mulighederne er utallige.
Se mere om hotellet og book overnatningerne med prisgaranti her.
Overvej også at tjekke opholdene i Jylland, hvor der bl.a. er i Vejle er fantastiske muligheder.
Læs den store guide til spa & wellnessophold i Jylland.
3. Thorséng Nature Resort – Wellness og glamping kombineret
Lad os også tage et lidt alternativt bud, hvor man kombinerer wellness og camping på fineste vis. To ting, som ved første øjekast måske ikke virker så harmonisk. Men harmonisk er lige præcis hvad det er.
Hvis du ikke vil prøve noget nyt på denne tur, så hop blot videre til det næste spa ophold på Fyn på listen – der er også en rigtig god spa nævnt som ‘bobler’ nederst i artiklen her 😉
Du får en skøn overnatning i Luxury Suites ’glampingtelt’, hvor der er lagt fint sengetøj og håndklæder frem til dig. Under hele dit ophold er der adgang til skønne wellness-faciliteter som sauna, dampbad og varmbandsbassin.
I overnatter midt i naturen i en komfortabel seng og med lækre omgivelser.
Hele dit ophold vil være all-inclusive med 100% økologisk anti-inflamatorisk cuisine, som inkluderer god morgenmad, frokost, kaffe & kage samt aftensmad.
Al maden vil altså være 100% plantebaseret, økologisk, glutenfri og sukkerfri. En kost, som vil nære og styrke hele din krop. Aftensmaden kan også fås som take-away, så du kan tage den med ned til stranden og nyde en smuk solnedgang med din kære i hånden.
Der er også mulighed for at overnatte i deres ’Tree Tents’, som er en lille lejr bestående af seks telte, der er hængt op mellem kristtjørnene.
Her kan du falde ind i en dyb søvn med kig til nattehimlen og lyden af fugle-kvidren. Her får du altså den absolutte naturoplevelse!
Tag på luksus-glamping hele året rundt
Men skal vejret ikke være solrigt og temperaturmåleren vise 20 plusgrader før det er fornøjeligt, at sove i telt? Her må svaret være et stort nej.
Fordi om vinteren tilbyder stedet en opvarmet madras, varme rensdyrskind og store soveposer til at holde varmen i deres luksustelte.
Derudover er der varmeblæser tilkoblet teltet i de kolde måneder. Så måske det ligefrem er et plus at tage af sted i vinterhalvåret, hvor hyggen i den grad er i højsædet.
Her er der også skruet ekstra op for romantikken, hvor du kan hygge dig med varme tæpper foran bålet, mens du kigger din elskede i øjne og finder en dyb ro sammen.
Derfor vil opholdet altså være en oplagt gavemulighed til din kæreste eller ægtefælle.
Der er ikke skåret ned på wellness – tværtimod!
Men kan man virkelig godt få en god wellness-oplevelse ude i naturen? Her må svaret denne gang være et kæmpestort – ja!
Naturen omgiver dig med ro og velvære, og det er her du kan komme helt ned i gear – så hvad passer meget bedre sammen end natur og wellness?
Thorséng Nature Resort en skøn perle i øhavets smukke natur, hvor du kan finde en dyb ro blandt smukke solnedgange (og solopgange).
Deres sauna, varmtvandsbassin og dampbad er alle placeret ude i naturen med store åbne vinduer, så du altid kan nyde en skøn udsigt imens du finder ind til din indre ro.
Der er altså ingen forstyrrelser at finde hverken fra bilhorn, tunge bastoner eller festglade mennesker.
Udover de mange lækre ting som er med i prisen, har du også mulighed for at booke massage, akupunktur, fysioterapi og kostvejledning ved siden af, hvis du vil skrue lidt ekstra op for luksusdelen.
Mange gode oplevelser
Resortet vil altid sørge for at du er underholdt, hvis der er brug for det. Når vejret er til det laver de fx bål på stranden, eller ved deres overdækkede bålplads på lysningen i skoven.
Hver morgen fra kl. 8 til kl. 9 tilbydes der morgentræning, som er inkluderet i opholdet. Træningen er fusion-baseret af pilates og yoga, som styrker hele dit immunforsvar og smidighed.
Det er absolut et besøg værd, uanset om du er nybegynder eller øvet. Der er ligeledes fokus på fordybelse og dybe vejrtrækninger.
Oplev Svendborg
Resortet er beliggende på Tåsinge ved Svendborg, som har sin egen private strand med en masse muligheder. Det er især velegnet til vandaktiviteter såsom kajak og paddleboard, som kan tilkøbes under opholdet og få træning i.
Hvis du ikke er til vand og action, kan du også blot nyde den smukke udsigt mens du slentrer langs strandkanten og ser Ærøfærgen sejle forbi.
Der er nok at underholde sig selv med nær resortet, men har du brug for at komme lidt væk fra naturen – kan du med god grund søge ind mod Svendborg by.
Her kan du opleve en masse kultur, shopping, lækre restauranter og cafeer. Dette kan du eventuelt afslutte opholdet med, for at få den fulde oplevelse af skønne Fyn, som byder på det hele.
Læs også guiden til spa & wellnessophold i København & Sjælland
Læs også den store guide til glamping på Fyn for flere gode ideer til fynsk glamping.
Det næste sted på listen over gode spa og wellness ophold på Fyn er lidt mere klassisk 😀
4. Comwell Hotel Kongebrogaarden
Allerede når du træder ind på Comwell Hotel Kongebrogaarden, så er du ikke i tvivl om, at dette er et hotel som ligger i den høje ende af skalaen. Hotellet er yderst indbydende med lækre detaljer og en stilfuld indretning.
Hotellet byder på en lang række af skønne faciliteter herunder både indendørs pool, fitness, spa, sauna, en hyggelig pejsestue, den stilfulde bar og ikke mindst en gourmetrestaurant med a la carte-menu.
Årets bedste luksushotel
Denne titel fik det femstjernede hotel i 2018, som vidner om at du får en skøn oplevelse, hvis du booker dig ind på dette Comwell-hotel.
Der er dog ikke mulighed for at booke behandlinger på dette hotel, men derfor er der alligevel skruet op for luksussen i pool- og saunaområdet, som du har fri adgang til.
Der er også mulighed for at forkæle smagssanserne efter en god spaoplevelse.
Hotellets restaurant, Dannebro laver mad, som er i topkvalitet og får mundvandet til at løbe.
Glimrende spa på hotellet
I modsætning til de to andre hoteller er der ikke mulighed for at få konkrete wellnessbehandlinger på Comwell Hotel, men du kan besøge alle de skønne spafaciliteter. Og luksussen i sig selv gør, at du automatisk vil komme helt ned i gear.
Holder du også af at dyrke motion? Selv på din ferie? Så er der rig mulighed for at folde dig ud på tennisbanen eller løbe en skøn tur i skoven bag hotellet. Desuden har hotellet ikke mindre end 16 golfbaner lige i nærheden.
Holder du mere af at sidde og drikke et glas vin på terrassen? Så er der også mulighed for det, med den lækre tagterrasse med udsigt udover det smukke vand.
Se flere billeder og book overnatningen med prisgaranti her.
Oplev Middelfart og dens historie
Luksushotellet ligger helt nede ved vandkanten i Middelfart, som giver dig rig mulighed for at gå lange ture ved vandet eller tage en badetur i bølgerne ved Lillebælt.
Hvis du ønsker nogle oplevelser uden for hotellet, er der også god mulighed for dette.
Comwell Kongebrogaarden ligger nemlig relativt tæt på bl.a. H.C. Andersens Hus i Odense og Trapholt museum i Kolding.
Selve Middelfart-by byder også på adskillige kulturelle og historiske oplevelser, herunder både museer, kunstgallerier og arkitektur.
Derudover er der også en masse shoppingmuligheder, hvis du skal ud at svinge dankortet. Her der nemlig et stort udvalg af specialforretninger samt caféér og restauranter til at slutte shoppeturen af med.
Der er ydermere også mulighed for at besøge Middelfarts flotte havnefront eller kører hen til Kanalbyen ved Lillebælt i Fredericia.
5. Great Northern – spa & wellness i absolut verdensklasse
Ønsker du blot spaoplevelsen, og undvære overnatningen i denne omgang? Så er det naturligvis også værd at nævne Great Northern Spa.
Opdatering 2022: man kan faktisk godt overnatte på Great Northern, men der er meget begrænset plads.
Stedet ved Kerteminde på Østfyn, som danner rammen om personligt velvære og indre ro. Et sted, som sætter nye standarder for eksklusiv afslapning.
Her kan du opleve en overflod af saunaer, saltbade, dampbade samt en stor wellness-afdeling, som byder på en bred vifte af behandlinger på et superhøjt niveau.
Se en vlog fra Great Northern Spa i Kerteminde her:
Du har mulighed for at både booke dig ind om morgenen, middagen eller aftenen – alle tre bookingmuligheder byder på noget helt særligt. Der er ikke et overrend af mennesker, så du kan fordybe dig og skabe din indre ro.
De kæmpemæssige panoramavinduer bringer den skønne fynske natur indenfor. Du har mulighed for at booke en ’sanospa’, som er et mælkebad med afslappende vandmassage. Eller en ’evitarium’, som er et regenerende bad med elektroniske impulser samt meditation.
Meditation er der også mulighed for i deres yoga-studie, som nærmer sig titlen som Danmarks smukkeste yoga-lokale. Stedet er placeret med udsigt over bakkerne. Mens du laver stillinger såsom ’hunden’, ’cobra’ eller ’warrior’ kan du stå og finde den indre ro med udsigt til den smukke natur.
Der er altså garant for en helt særlig spaoplevelse hos Great Northern Spa.
Hvilket wellness ophold skal man vælge?
Nu har jeg gennemgået fem skønne spa & wellness-ophold, hvor der er noget for enhver smag. Kommer du fra Jylland må det mest oplagte valg være sidstnævnte, som ligger lige nær Lillebælt.
Er du derimod fra Sjælland, er det blot et hurtigt smut over broen og så er du ved Hotel Hesselet.
Er du sportsmennesket, så burde du besøge Hotel Comwell, hvor der også er skruet en anelse ned for spa & wellness-oplevelsen i modsætning til de to andre steder.
Men her er der altså rig mulighed for at udfolde sig på golfbanerne eller på én af mountainbike-banerne lige i nærheden.
Du kan også vælge den første – det lidt alternative bud, som i den grad byder på en fuld naturoplevelse. Dette ophold vil være mindeværdigt, og vil give dig en masse at snakke om det næste stykke tid, fordi det skiller sig sådan ud fra mængden.
Der er ingen tvivl om, at du vil få en skøn og uforglemmeligt ophold på hver enkel af disse hoteller. Hvert enkelt sted har sin egen unikke atmosfære, og kan byde på noget helt særligt.
Så én mulighed kunne også være, at simpelthen sætte alle stederne på din rejse-bucketliste.
Andre gode hoteller på Fyn og Odense
Der findes mange rigtig gode hoteller, men det er sværere at finde gode spa og wellness hoteller på Fyn end på Sjælland og i Jylland. Derfor vil jeg blot lige anbefale et par andre virkelig gode hoteller på Fyn:
- Stella Maris i Svendborg (klik her og se mere om hotellet) – ligger i de smukkeste omgivelser lige ned til vandet, men man kan stadig gå ind til Svendborg by på 15-20 minutter. I øvrigt via Øhavsstien.
- First Hotel Grand i Odense (klik her og se mere om hotellet) – med en beliggenhed vitterligt lige i centrum af Odense få minutters gang fra banegården, bliver det ikke meget bedre. Hotellet er super stilet og har nogle meget flotte værelser.
Der ligger flere rigtig gode hoteller i Odense – læs min guide til de bedste hoteller i Odense.
Til sidst vil jeg blot ønske dig rigtig god fornøjelse med din spaoplevelse. Tag en god veninde, kæresten eller din mor under armen og nyd en overnatning eller to i skønne omgivelser, hvor du både gør noget godt for kroppen og sindet.
Det er uden tvivl en gave, som vil skabe meget glæde under juletræet. Og glæden er ikke bare én engangsoplevelse, men noget som skaber indre ro og velvære i en hel weekend i fremtiden.
Jeg ved i hvert fald godt, hvad der står øverst på min juleønskeliste i år.
Du kan altså sagtens bytte weekendturen til Rom, Berlin eller London ud med skønne Fyn. Øen, som byder på uendelige mange oplevelser og luksus i verdensklasse.
Så slipper du også for at opfriske rejseforsikringen og skal ikke bekymre dig om flyforsinkelse 😀
Denne artikel er skrevet af Rejsekris Redaktionen.
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler