På Fyn er der mange hyggelige kroer, hvor man kan komme på et lækkert ophold og nyde de rolige omgivelser.
Herunder kommer jeg ind på de bedste kroophold på Fyn, hvor du kan komme ned i tempo, nyde dejlig mad og overnatte på en traditionel fynsk kro.
Et kroophold er en god måde at komme væk fra hverdagen med din partner. Fokusset på kroophold er typisk den gode mad og det glæder mig at fortælle, at du på kroerne på Fyn kan nyde deciderede gourmetoplevelser.
Hvis du leder efter ekstraordinær luksuriøs overnatning på Fyn, så læs også min store guide til spa & wellness ophold på Fyn.
Herunder holder vi dog fokus på kro ophold på Fyn, hvor jeg vil gennemgå en række gode steder.
Hvis du søger et gavekort til kroophold på Fyn, så kan du se de bedste tilbud her.
Indholdsfortegnelse
1. Munkebo Kro ⭐️
Munkebo Kro er en af de bedste kroer på Fyn og således det rette valg, hvis du leder efter det bedste kroophold på Fyn.
Kroen er, som navnet antyder, beliggende i Munkebo, der er en lille by ca 12 km fra Odense. Det betyder, at du kan kombinere storbyliv i Odense med et dejligt kroophold i Munkebo – det tager nemlig kun et kvarter at køre fra kroen til f.eks. HC Andersens Hus i Odense.
Munkebo Kro har i mange år været et yndet sted at tage på fynsk kroophold og det får enormt gode anmeldelser fra tidligere gæster.
Således har kroen pt. en score på 9,2 ud af 10 på Hotels.com, hvilket faktisk er noget af det højeste man ser i hele Danmark. Hvis du booker online hos Hotels.com får du i øvrigt gratis morgenmad inkluderet i prisen – det er en ganske god kro deal på Fyn 😉
Se mere om kroen og book med prisgaranti her.
Læs også min store guide til glamping på Fyn, hvis du er frisk på en anderledes getaway på Fyn.
I denne guide holder jeg mig til kroer på Fyn, men vil også lige anbefale et godt tilbud på slotsophold på Broholm Slot på Sydfyn – se mere om slotsopholdet her.
2. Brobyværk Kro 🏡
Brobyværk Kro er endnu et glimrende valg til dit fynske kroophold. Her rykker vi lidt længere syd for Odense, stik vest for Ringe finder vi Brobyværk, der ikke byder på det helt store udover sin fantastiske kro.
Hvis du gerne vil opleve de sydfynske alper, så er Brobyværk Kro dog ikke et helt dårligt sted at overnatte – du kan nemlig køre til det smukke fynske naturområde i Svanninge Bakker på ca et kvarter.
Det er et sted jeg i den grad kan anbefale, hvis du elsker smuk dansk natur.
Brobyværk Kro er endnu en kro på Fyn, der scorer topkarakterer fra tidligere gæster og du er således sikker på, at du er i trygge hænder og at du her kan se frem til et fantastisk ophold.
Hvis du booker din overnatning på Brobyværk Kro online hos Booking.com får du gratis morgenmad med i prisen og samtidig giver Booking.com gratis afbestilling, hvilket jo altid er rart.
Se mere om kroen og book online her.
3. Fangel Kro 🏨
I den røde murstensbygning fra 1855 finder vi endnu en skøn fynsk kro, hvor man kan komme på en lille kroferie.
Vi rykker lidt tættere på Odense er nu kun 9 kilometer fra Odense Zoo, så hvis du overvejer et kroophold på Fyn med børn, hvor I også har mulighed for lidt børnevenlige aktiviteter, så er Fangel Kro måske ikke et helt dårligt bud.
Læs også guiden til hoteller i Odense, hvor der er mange hyggelige hoteller.
Fangel Kro får super anmeldelser fra tidligere gæster, der bl.a. nævner det gode humør og en service helt i top fra personalet på kroen.
Maden får også ekstremt pæne ord med på vejen, så her alt i alt tale om et glimrende valg til et kroophold på Fyn tæt på Odense.
Du får gratis morgenmadsbuffet, hvis du booker overnatningen hos Hotels.com.
Se mere om kroen og book online her.
4. Fjelsted Skov Kro 🍁
Den næste kro på listen er beliggende på Nordfyn og kun et par minutters kørsel fra motorvejen, så måske et godt bud til dig, der leder efter et ‘hurtigt’ sted at køre ind og overnatte på Fyn.
Her er tale om et lidt anderledes sted end de andre kroer på listen, da her en lidt mere hotel-præget stemning og der er bl.a. også konferencelokaler tilknyttet.
Så det er ikke umiddelbart her jeg vil anbefale at booke overnatningen, hvis du har romantik i højsædet, men nærmere hvis du skal overnatte på Fyn og trods alt gerne vil have en hyggeligere atmosfære end på et almindeligt hotel.
Der er gratis morgenmad inkluderet i prisen, hvis du booker overnatningen hos Hotels.com.
Se mere om stedet og book overnatningen her.
Og lad os så ellers komme videre med de hyggelige kroophold på Fyn.
5. Thurø Kro 🏝
Stedet hedder “Svendborg Rooms & Apartment på Booking.com“, men det ér altså Thurø Kro.
Thurø står mit hjerte nært. Det er i mine øjne en af de hyggeligste steder på Fyn – og så lyver jeg jo endda, for Thurø er en lille ø ud for Svendborg, så ikke egentlig en del af Fyn, men det er tæt på, så vi tager den med på listen over kroer på Fyn.
Thurø er hyggelig og derfor synes jeg det giver rigtig god mening at overveje at snuppe en overnatning på Thurø Kro.
Kroen ligger i selve Thurø by, der møder en næsten med det samme, når man kører over dæmningsbroen fra Svendborg. Det betyder, at du meget nemt kan komme over til Svendborg, hvor der bl.a. er masser af gode restauranter, cafeer og barer.
Denne kro er en af de mindre fynske kroer med overnatning på listen her, men den fortjener en plads for sin billige pris og gode beliggenhed.
Book din overnatning via Booking.com – så får du gratis afbestilling inkluderet i prisen, der starter fra under 500 kr per overnatning.
Et rigtig godt bud på et billigt kroophold på Fyn – uden det er en speciel deal eller tilbud, det er bare en god pris.
6. Vissenbjerg Storkro
Mellem Middelfart og Odense ligger Vissenbjerg Storkro, som er en moderne kro, der ligger i et naturskønt område. Her får du en kro, der i højere grad minder om et hotel med hele 49 moderne og velindrettede værelser og masser af bekvemmeligheder.
Der er for eksempel fælles opholdsrum med billard, bordtennis, bordfodbold og dart.
Vissenbjerg Storkro er det perfekte afsæt til at opleve Fyn. Det tager under en halv time at køre til Odense midtby med restauranter, shopping og H.C. Andersens Hus, og Egeskov Slot ved Kværndrup ligger ligeledes indenfor rimelig køreafstand.
Der er mulighed for at vælge mellem forskellige opholdspakker til Vissenbjerg Storkro, hvoraf alle pakker inkluderer morgenmad. Det er også muligt at købe pakker, hvor der er middag inkluderet.
Det er let at komme til Vissenbjerg Storkro, da kroen ligger tæt ved motorvejen – dog stadig så langt fra, at du ikke generes af støjen.
Til gengæld er det naturskønne område oplagt til cykel- eller gåture, og der er heller ikke langt i bilen til stranden.
7. Hotel Troense på hyggelige Tåsinge
Hotel Troense ligner til forveksling en gammel kro. Hotellet er beliggende på smukke Tåsinge med fantastisk natur til alle sider og kun et stenkast til stranden.
Hotellet har da netop også udsigt ud over Svendborgsund, og alle værelser har enten udsigt mod sundet eller haven.
Især udsigten fra restauranten fås ikke bedre, og der er noget helt særligt over kig til vandet, mens morgenmaden nydes.
Alle værelser har eget bad og toilet og har desuden fri adgang til både internet og tv. Der er også strygejern og elkedel på alle værelser, så der er både mulighed for at stryge skjorten til aftenenes middag og at lave en kop aften-te på værelset.
Det er naturligvis oplagt at kombinere opholdet med en tur på stranden eller en gåtur på havnen, men Tåsinge byder også på idylliske bindingsværkshuse, små butikker og hyggelige cafeer – ligesom Valdemar Slot kun ligger en kort køretur derfra.
Der er morgenmad inkluderet i alle disse overnatningspakker, og der er ligeledes mulighed for at vælge pakker med vin eller middag for ultimativ forkælelse.
Se flere billeder og book overnatningen her.
8 Falsled Kro 🥘
Falsled Kro er lidt af en klassiker, når det kommer til fynske kroer med gourmet mad. Kroen i Falsled lidt udenfor Faaborg scorer især højt i anmeldelserne, når det kommer til stedets restaurant.
Det er nok den kro på Fyn, der serverer den bedste mad med sit kombinerede menukort af danske og franske retter.
Kroen stammer helt tilbage fra 1500-tallet, men har i sin nuværende form plads til 100 spisende gæster og stedet har 20 værelser til overnatning, der typisk er booket godt forud.
Her er således tale om en af de mere luksuriøse kroer med overnatning og gourmet på Fyn.
Hvis du gerne vil nøjes med at spise på kroen, så anbefaler jeg at booke overnatningen på spahotellet Faaborg Fjord, der ligger ganske tæt ved kroen.
Det er mit første sted i guiden til spahoteller på Fyn.
Jeg håber, at du kunne bruge denne store guide til kroophold på Fyn og nu er klar til at nyde de afslappende omgivelser i det fynske.
Rigtig god tur på fynsk kro ✌🏻
Ofte stillede spørgsmål
Når det kommer til et kroophold på Fyn vil enten Munkebro Kro eller Falsled Kro være rigtig gode bud, da man her overnatter i lækre omgivelser og samtidig er maden fantastisk.
Man kan overnatte fra ca 500 kroner, men hvis du vil have et luksus kroophold på Fyn med gourmet skal du regne med fra 1000 kr for overnatningen inkl. morgenmad – derudover kommer aftensmad i kroens restaurant. I denne guide fortæller jeg om kroer på Fyn i forskellige prisklasser.
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler