I denne guide til spa og wellness ophold gennemgår vi 9 hyggelige spa hoteller i København og resten af Sjælland. Lad dig inspirere af stederne på listen – vi linker også til nem online bestilling.
Indholdsfortegnelse
- 1. Kurhotel Skodsborg ⭐️
- 2. Nimb Hotel i København
- 3. Spahotel Kong Arthur i København
- 4. Marienlyst Strandhotel tæt på Kronborg Slot
- 5. AC Hotel (Bella Sky) i København
- 6. Gilleleje Badehotel
- 7. Comwell Borupgaard
- 8. Spa og wellness på Comwell Korsør
- 9. Villa København (rooftop pool)
- Sådan får du det bedst mulige spaophold
Der er bare noget helt særligt ved et spa ophold. Når man overgiver sig og lægger alle bekymringer og al hverdagens stress på hylden, får man bare en oplevelse, der er ud over det sædvanlige.
Og man behøver faktisk ikke rejse ret langt, for at få en unik spaoplevelse. Det danske land byder på utallige smukke scener, hvor man virkelig kan få ro til både sind, krop og sjæl.
Og så skal man ikke bekymre sig om flyforsinkelse og aflyste fly…
Hvad end man er på tur som par, venner eller familie, så er et godt spaophold en uforglemmelig oplevelse.
Sjælland er en naturskøn ø, der både byder på vide sandstrande og det hektiske storbyliv – så du kan finde lige det, du har behov for.
Hvis du leder efter et spaophold på Sjælland eller i København, kan du her finde wellnessophold og spahoteller – og selvfølgelig nogle udvalgte aktiviteter, du og din rejseledsager kan begive jer ud på, hvis I vil have noget luftforandring!
På denne liste har jeg samlet en række hoteller, hvor spa- og wellness indgår, men ikke nødvendigvis er omdrejningspunktet.
- Som det ofte gør sig gældende er spahoteller sjældent bygget op med børn i mente, men enkelte af hotellerne på denne liste er familievenlige.
1. Kurhotel Skodsborg ⭐️
Jeg har også skrevet en længere anmeldelse af Kurhotel Skodsborg, hvor jeg afprøver en deal med bl.a. afternoon tea, fri spa-adgang og morgenmad inkluderet.
Det var virkelig anbefalelsesværdigt – læs min anmeldelse af Kurhotel Skodsborg.
Det smukke Kurhotel Skodsborg ligner næsten noget fra en romantisk film.
Med udsigt over havet, beliggende mellem Dyrehaven og Øresund, er Kurhotel Skodsborg de perfekte omgivelser til en bryllupsrejse, et jubilæum, eller velfortjent forkælelses af dig og din partner.
Det femstjernede kurhotel har en fantastisk historie, der strækker sig helt tilbage til 1898.
Kurhotel Skodsborg fået en samlet karakter på 9/10 fra besøgende par, en fremragende karakter til et fremragende kurhotel.
Når du booker et værelse på Skodsborg, får du gratis adgang til spa og wellness – der skal altså ikke betales ekstra for det, du og din partner kommer efter.
Kurhotellet giver dig den ideelle afslapning – faktisk dækker Skodsborg over så meget, at du ikke engang behøver at forlade bygningen, for at finde aftensmad.
Med to restauranter kan du variere dine kulinariske oplevelser, og hvis du har brug for at strække benene, kan du begive dig ned til den private strand, hvor man om sommeren også sagtens kan bade.
Hvis du har behov for at komme ind til mere liv eller nye spisesteder, ligger Københavns seværdigheder kun 20 minutters kørsel væk.
Der er gratis parkering på området, og Skodsborg Station ligger kun 10 minutters gang fra hotellet.
Der kan også lejes cykler, hvis man vil ud efter noget motion. På hotellet får du:
- Prisvindende spa og wellness, der indgår i prisen
- Fitness fra klokken 12:30
- 2 restauranter på selve hotellet, begge med fremragende vinkort
- Smukke og naturskønne rammer og omgivelser
- Morgenmadsbord (altid inkluderet i prisen ved direkte booking via hjemmesiden)
Værelserne er alle røgfri og har både WiFi og Chromecast.
Luksus, historie, prisvindende spa og smukke omgivelser kommer selvfølgelig til en pris.
Ophold kan findes fra 1.800,- kroner pr. person pr. nat på, men overvej at booke en pakkeløsning, hvor du får middag, morgenmad og en masse andet.
2. Nimb Hotel i København
Selvom det ser sådan ud, skal man ikke til Indien for at bo på Nimb Hotel – det femstjernede luksushotel ligger i hjertet af København og er et stilfuldt boutique-hotel med speciel arkitektur.
Læs også: hoteller i København og hvor skal man bo i København?
Nimb Hotel får en samlet score på 9,6 af par – og det stilfulde hotel lægger da også op til et forrygende ophold! Hvis man som par, ungt såvel som erfarent, vil have en luksuriøs oplevelse ud over det sædvanlige, så skal man ikke lede længere.
På Nimb Hotel finder du en lang variant af elegante og unikt indrettede værelser med himmelsenge og antikke møbler. Her kan du og din partner (eller din familie, da Nimb Hotel også byder børn velkomne!) føle jer som royale, mens et erfarent personale tager sig af jer.
Men det er jo ikke kun hotellet, du leder efter – det er wellness. Nimb Hotel har en smuk rooftop pool, hvor man kan slappe af i baren eller få sin krop i gang i det opvarmede modstrømsbassin; men der er selvfølgelig også spa.
Nimb har en afslapningslounge på 300 kvadratmeter, der er inspireret af marokkansk hamam.
Her kan du læne dig tilbage og slappe af på egen hånd fra klokken 6 om morgenen til 22 om aftenen, eller du kan bestille en skønheds- eller velværebehandling.
Hotel Nimb byder også på træningsområde, så du kan få pulsen op i vand og på land.
Wellnessområdet på hotellet er forbeholdt gæster og medlemmer af Nimb Club – så hvis man vil bruge spaen, kan man ikke bo på hoteller i nærområdet.
Og hvorfor skulle man også det?
Beliggende i hjertet af Tivoli og København er der kort til alt, så der er ikke den ting eller underholdningsmulighed, man ikke kan komme frem til!
Hotel Nimb er desuden kendt for at gå til ekstreme længder for at sørge for, deres gæsters behov bliver opfyldt. Kæledyr er tilladt på hotellet.
Priser starter ved 2.720,- kroner pr. person pr. overnatning.
Se mere og book Nimb Hotel i København her.
3. Spahotel Kong Arthur i København
Hotel Kong Arthur er et 4-stjernet hotel, der ligger i hjertet af København. Hotellet byder på en spa på 800 kvadratmeter, så du kan få ren afslapning på masser af plads.
Hos Kong Arthur & Ni’Mat Spa får du:
Forbundet med Ni’mat Spa kan du blandt andet få:
- Kropsbehandlinger
- Massage
- Ansigtsbehandlinger
- Et ”Orientalsk Vandtempel”
- Yoga
og meget mere! Det orientalske Vandtempel består af boblebad, aromadampbad, sauna og vide områder, hvor man kan læne sig tilbage i en liggestol og nyde tilværelsen.
Hvis du leder efter et pusterum, en feriedestination eller en lille flugt fra hverdagen, så er Hotel Kong Arthur det, du søger.
Det smukke hotel har en facade fra 1800-tallet og rummer masser af historie, men det er ikke kun den intellektuelle nysgerrighed, der stilles her.
Nej, for Hotel Kong Arthur byder på et væld af gastronomiske oplevelser, alt fra italiensk og tapas til japansk.
Hvis du skulle komme til at kede dig med selvforkælelse og afslapning, så ligger hotellet lige ud til København, og der er aldrig langt til den nærmeste underholdning!
Hvad end det er butikker eller museer, så skuffer hovedstaden ikke. Med sin beliggenhed skal du desuden ikke engang gå et kvarter, før du står foran Rosenborg slot, og kun to kilometer væk ligger Tivoli.
På et spahotel som Kong Arthur er det helt i orden at føle sig som en royal og blot nyde livet.
Ophold på Hotel Kong Arthur kan bookes til mange forskellige priser, der starter ved omkring 700,- kroner pr. person pr. overnatning.
Se flere billeder og book overnatninger her.
4. Marienlyst Strandhotel tæt på Kronborg Slot
Det smukke og unikke hotel Marienlyst Strandhotel ligger kun 1 kilometer fra Kronborg Slot og har en privat strand, så du virkelig kan leve fredeligt og finde din indre ro under dit ophold.
De skønne omgivelser er især velegnede for par, og med både fitnesscenter og restaurant er der masser af plads til hyggelige og intime stunder, samt fokus på jer selv og jeres eget velbefindende.
Marienlyst Strandhotels historie er flettet ind med royale stamgæster og forkælelse. Hotellets historie begynder i 1861, et tal, der går igen i hotelrestaurantens navn: Brasserie 1861.
Med over 150 års erfaring i at servicere gæster, er du og din partner i gode hænder.
Den romantiske atmosfære på hotellet bliver kun forstærket af spaen, der er blevet udviklet i en periode på hele 2 år! Det vil altså sige 2 år, der er blevet brug på at gøre spaen så god som mulig, før den kom i brug.
Krop, sind og sjæl får ro og velvære i den 1.600 kvadratmeter store spa, der byder på luksuriøse oplevelser og wellness på et højt niveau.
Spaen byder på 10 specialbehandlinger, der er blevet udviklet særligt til Marienlyst Strandhotel, og til dem bliver der brugt naturlige produkter.
Hvis du blot har brug for en kort retræte, så kan du tage ad sted til Marienlyst Strandhotels dagsspa, så du kan koble af i nogle timer. Gæster på hotellet såvel som i spaen får fri adgang til yogafaciliteter og motionsrum.
- Er man spilleglad er der også casino på hotellet.
Du kommer ikke til at kede dig under dit ophold, og hvis du får brug for luftforandring, så er København lige om hjørnet!
Ophold på dette eksklusive og luksuriøse hotel fås fra 1845,- pr. nat.
Men der findes også en spændende pakkeløsning, hvor du bl.a. får 3-retters menu og stor morgenbuffet. Dér er forskellige priser og der kan være gode deals ved at ankomme f.eks. søndag.
Se pakkerne og bestil online her.
5. AC Hotel (Bella Sky) i København
AC Hotel er et 4-stjernet hotel og en del af Bella Sky Copenhagen, der ligger i København på Amager – uden at blive generet af hverdagen hast og jag.
Dette flotte, moderne hotel er kendt for sin unikke arkitektur, men du kan faktisk også finde spaophold i disse abstrakte bygninger.
AC Hotel er beliggende lige ved siden af Bella Centeret i København. Den arkitektoniske perle har lydisolerede værelser og faciliteter, der med garanti vil gøre hvert aspekt af dit ophold fornøjeligt.
Hotellet var et spa- og wellnessområde på 850 kvadratmeter, og her kan du finde følgende:
- Spabade
- Massagebrusere
- Sauna
- Dampbad
og mere! Der er WiFi på hele hotellet, så du kan holde dig opdateret med verden omkring dig, og du behøver ikke engang forlade hotellet for at finde noget at spise: Hotellet har 3 forskellige restauranter, så du kan få forskellige smagsoplevelser.
En dag på AC Hotel kan blandt andet byde på en stille morgen, hvorefter du og din rejsepartner tager ned til spaen og lader al jeres uforløste stress blive arbejdet ud.
Efterfølgende kan I læne jer tilbage på værelset med en god bog eller en streamingtjeneste, og om aftenen kan I nyde en kulinarisk oplevelse efter jeres helt eget valg.
Hvis du eller din ledsager på et tidspunkt i løbet af dagen får lyst til at komme ud og lidt væk fra hotellet, kan I tage på en gåtur på små 1,4 kilometer.
Så vil I nå butikscenteret Fields, og kun 100 meter væk derfra ligger metrostationen, der kan tage jer ind i hjertet af København.
AC Hotel er et familievenligt hotel – så hvis det her hele familien, der har brug for ro, kan I samles om hyggelige stunder her. Det gælder også de firbenede familiemedlemmer, da kæledyr er tilladt på hotellet.
Priser for værelser på AC Hotel starter omkring 700,- kroner pr. person pr. overnatning.
Se flere billeder og book hotellet online her.
6. Gilleleje Badehotel
Gilleleje Badehotel er et afslappet og hyggeligt badehotel, der stammer fra slutningen af 1800-tallet.
Beliggende lige ud til havet og Gilleleje strand har hotellet et traditionelt badeområde, samt en både inden- og udendørs restaurant.
Tilmed byder badehotellet på gratis parkering og sit helt eget bibliotek, hvis man får lyst til at lade tankerne slippe lidt væk.
Alle værelserne på badehotellet har badeværelse med egen bruser, så du efter en dejlig dag på stranden kan skylle sand og salt af dig, uden at bekymre dig om fællesbad.
Mange af værelserne har desuden egen balkon og dertilhørende havudsigt.
Når du virkelig skal slappe af her, så kan du tage ned i badeområdet.
Her vil du finde en sauna og et aromadampbad og et tyrkisk bad. Du kan svælge i selvforkælelse med massagebehandlinger, eller du og en partner/din rejseledsager kan reservere et aroma-spabad kun til jer.
Om aftenen kan du begive dig ned til et af fællesområderne og slappe af foran pejsen.
Om morgenen serveres der morgenmad med danske og franske specialiteter. Hvis vejret er til det, kan du nyde dine måltider og en kop kaffe eller te på én af de 2 terrasser med havudsigt.
Det er velvære for krop, sind og sjæl!
På Gilleleje Badehotel kan du virkelig få pulsen ned. De elegante rammer ligner noget, der er taget ud af en film, men hvis man bliver træt af at sidde på hotellet, ligger Gilleleje midtby kun 1 kilometer væk.
Yderligere 0,5 kilometer væk ligger den gamle havn, og hvis man er frisk på en køretur, skal man ikke begive sig længere væk end 35 minutter (fra hotellet), før man når det historiske museum i Helsingør.
Ydermere er der kun 50 minutters kørsel til København.
På badehotellet kan man koble helt af fra omverdenen, uden at være for langt væk. Kæledyr er tilladt, så man kan tilbringe tid med alle dem, man elsker mest.
Du vil kunne finde priser fra 795,- kroner pr. overnatning pr. person.
Se flere billeder og book hotellet online her.
7. Comwell Borupgaard
På Comwell Borupgaard kan du komme i hverdagsspa eller søndagsspa.
Du bestemmer selv, hvornår du har brug for afslapning, og med et langt vindue til morgenmad (fra 7:00 til 10:00 mandag til lørdag, 8:00 til 11:00 søndage og helligdage) kan din krop hvile, som det har brug for.
Du kan for 50,- kroner ekstra bestille morgenmad på værelset, så længe det er bestilt senest klokken 3 om natten.
Comwell Borupgaard har den unikke fordel, at deres spa ligger i naturskønne omgivelser. Du vil slet ikke kunne tro, hvor smukt og idyllisk det kan blive, når du forlader spaen i badekåbe og kan lytte til fuglene og det danske land omkring dig.
Lad dig selv slippe hverdagens stress og jag, og synk ned i hotellets spa. Her kan du blandt andet finde:
- Danmarks første “bretchelbath”, der både er beroligende for kroppen og mentalt stimulerende
- En spapark med natursauna
- AquaSpa
- Saltsauna
- Indendørs 38-graders boblebad
og meget mere. Comwell byder også på en lang række forskellige spabehandlinger, der udføres af højtuddannede terapeuter. Du kan få behandlinger til ansigtet, hænderne, fødderne, og resten af kroppen.
Der er desuden også fitnessfaciliteter på hotellet, hvis du har brug for at få pulsen op.
Hvis det, mod forventning, skulle ske, at du får lyst til at forlade dit ophold på Borupgaard, ligger spahotellet nær et væld af forskellige seværdigheder.
- Det inkluderer, men er ikke begrænset til, Kronborg Slot, Frederiksborg Slot, Karen Blixen Museet og Museet for Søfart.
Hotellet er kæledyrsvenligt, så du kan tage din kæreste, firbenede følgesvend med dig. Der er gratis parkering og WiFi.
Du vil kunne finde ophold på Comwell Borupgaard fra cirka 900 kr pr nat.
Se flere billeder og book overnatningen online her.
8. Spa og wellness på Comwell Korsør
Comwell Hotel Korsør et firstjernet hotel, der ligger i rolige og smukke omgivelser nær by og liv, omgivet af grønt og smuk natur.
På Comwell Hotel finder du både spa og luksus, der ikke bliver for prangende. Faciliteterne skal hjælpe dig med at slappe af og finde ro og forkælelse, så du kan samle ny energi og blive ladet op.
Med udendørs hottubs og natursauna er der rig mulighed for at komme i kontakt med naturen, mens du lader varme og damp smelte stressen ud af dig.
Foruden de sædvanlige wellnessfaciliteter har Comwell Korsør også terapeuter.
Du bliver altså ikke overladt til dig selv; Comwell tilbyder forskellige behandlinger, der kan give dig lige dét ekstra, du har brug for!
Comwell Hotel i Korsør egner sig udmærket til kærestepar, men er også ideel til en pigetur – hvis du kan samle 8-10 veninder, kan du bestille et 2-timers make-up kursus til 250,- pr. person pr. nat, eller man kan deltage i healende og forfriskende yoga.
Hos Comwell i Korsør kan du opleve:
- Naturspa
- AquaSpa
- Ansigtsbehandlinger
- Fodbehandling
- Parbehandling
- Yoga
og meget mere!
Hvis du får brug for at slappe af på en ny måde, så kan du og din ledsager tage en gåtur i Tårnborgparken, eller svinge forbi Korsør Golf Klub.
Du kan også tage ind til Korsør – med lidt over 14 tusinde indbyggere er der masser af se i byen, og hvis man har behov for at shoppe, har Korsør en gågade med masser af fine butikker.
Børn under 12 år har ikke lov til at bruge AquaSpaen, og unge mellem 12-16 skal være ledsaget af en voksen.
Et ophold på Comwell Korsør koster lidt under 1000,- kroner pr. person pr. nat, og der medfølger en gratis morgenmadsbuffet, så man kan vågne uden stress eller jag. Kæledyr er tilladt på hotellet.
Se flere billeder og book hotellet online her.
9. Villa København (rooftop pool)
Dette hotel er et af de helt hotte luksushoteller i København, så hvis du føler, at du allerede har set det på din yndlings-influencers Instagram, så er det nok sandt 😀
Det er i hvert fald et sted selv københavnere booker sig ind på og tager en lille getaway.
Det er ikke et decideret spahotel, men den helt store attraktion på hotellet er en opvarmet rooftop pool, så jeg synes, den hører til på en liste over gode spa og wellness hoteller i København.
Her er tale om en luksushotel midt i København – vitterligt en spytklat fra Hovedbanegården, så hvis du gerne vil opleve København til fods, så får du her et virkelig godt udgangspunkt.
Du kan naturligvis også bare blive på hotellet, nyde rooftop poolen og alle de mange andre faciliteter der findes på Villa CPH.
Der er bl.a. fitnesscenter og indendørs sauna, så selvom der ikke er deciderede spa-faciliteter, så er det et glimrende valg af hotel til en lille wellness getaway i København.
Sådan får du det bedst mulige spaophold
Spaophold handler om at komme ned i gear og få ro til krop, sind og sjæl. Det opnår du bedst, hvis du kan lade omverdenen slippe væk. Sæt din telefon på lydløs og tjek den så lidt som muligt.
Glem arbejdet for en stund, og nyd det selskab, du har taget med dig.
Et spaophold er en intim og samtidig ikke-seksuel måde at lære en partner bedre at kende. Når man er afslappet og rolig, lærer man som regel nye sider af sig selv og hinanden.
Med et spaophold vil I opleve, at I knytter et stærkere bånd. Under alle omstændigheder bliver et spaophold en oplevelse, I sent kommer til at glemme.
Ofte stillede spørgsmål om spahoteller i København:
De spahoteller der får bedst anmeldelser er bl.a. Kurhotel Skodsborg, Marienlyst Strandhotel og Nimb i København. På denne liste fortæller jeg om flere spa ophold i København og på Sjælland i forskellige prisklasser.
Mange af hotellerne har specielle spa ophold pakker og deals, hvor man får et godt tilbud der bl.a. inkluderer adgang til spa, f.eks. afternoon tea, aftensmad og morgenmadsbuffet. Disse pakker koster typisk fra ca 2000 kr for to personer, men du kan naturligvis også nøjes med at booke overnatningen på hotellet ‘som normalt’ og dermed få et markant billigere ophold, hvor du stadig kan bruge spaen.
Denne rejseguide til spa & wellness ophold i København og Sjælland er skrevet af Rejsekris Redaktionen, der er en samling af rejseglade skribenter, som hjælper Rejsekris med at skrive rejseguides til danskernes yndlingsrejsemål.
- Hotels.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler