Hvor skal man bo på Phuket? De 9 bedste Områder & Hoteller på ferieøen 🇹🇭

Bliv klar til at booke dit hotel på Phuket med denne guide til de bedste ferieområder og byer på den thailandske ferieø.

hvor skal man bo på phuket

Jeg er netop hjemvendt fra en rejse til Thailand, hvor jeg fløj direkte til Phuket og boede på den meget turistvenlige ø.

I denne guide gennemgår jeg de bedste områder og byer og vil prøve at gøre det nemmere for dig at vælge, hvor du skal bo på Phuket.

Phuket er Thailands største ø og har i flere årtier været det mest turistede område af Thailand.

Derfor kan du finde det hele på Phuket – uanset om du gerne vil bo på lækre luksushoteller ned til stranden, du rejser med børn og vil bo på et familievenligt hotel eller du er en ung backpacker, der søger ligesindede rejsende.

rejsekris thailand
Mig der skriver en guide til Phuket mens jeg kigger ud over havet i Thailand – på Santhiya Resort (måske det bedste hotel jeg boede på i Thailand)

Herunder vil jeg gennemgå de bedste områder på Phuket og komme med anbefalinger af hoteller.

Hvor skal man bo på Phuket? Lad mig starte med det mest berømte og berygtede område.

De bedste områder på Phuket

For dig, der bare gerne vil have et hurtigt overblik og så ellers igang med at finde de bedste hoteller på Phuket, så kommer her et meget kort overblik.

Her skal man bo på Phuket:

  • Patong – bedste område for natteliv
  • Karon – bedste område for familier med børn
  • Kata – bedste rolige område med gode strande
  • Koh Yai Yai – fantastisk ø 20 min fra Phuket
  • Phuket Town – bo i en spændende storby
  • Kamala – godt område med luksushoteller tæt på Surin Beach
  • Nai Harn – en skjult perle på Phuket væk fra masseturismen
  • Rawai – bedste område for lokal charme & bådture
  • Bangtao – bo ved en af øens længste strande nær lufthavnen

Klik på områdets navn herover og gå direkte til en oversigt med de bedste hoteller i det givne område. Herunder går jeg mere i dybden med, hvor man skal bo på Phuket.

1. Patong – bedste område for natteliv 🥳

​​Patong er en af ​​de mest populære byer på Phuket, og et af de mest livlige områder i hele øen.

Den berømte Patong Beach er det primære trækplaster, med hvidt sand, turkisblåt vand og et væld af vandsportsaktiviteter.

Derudover er Patong kendt for sit hektiske natteliv med barer, klubber og underholdning med live-musik.

Det er her i byen vi finder Bangla Road, der er et underligt mix af almindelige barer med høj musik og red light district lignende barer. 

Patong kan være et godt udgangspunkt for dig, der rejser til Phuket og gerne vil bo i et rigtigt turistområde, hvor der er masser at lave og alt fra McDonald’s til irske pubber. 

Se de bedste hoteller i Patong her.

Før min seneste rejse til Thailand havde jeg været i landet flere gange, men aldrig på Phuket og jeg må indrømme, at jeg så lidt ned på f.eks. Patong som område.

Jeg tænkte, at det her på ingen måde er det ægte Thailand og at jeg ligeså godt kan opleve den slags turistbyer på Mallorca, Kreta og lignende destinationer i Europa.

Og det er på sin vis sandt. Patong ér en ekstremt turistet destination på godt og ondt.

Jeg ville gerne opleve den side af Thailand og derfor bookede vi os ind i Patong, da vi ankom fra Danmark.

Det var faktisk en udmærket måde lige at “lande” efter rejsen: der er masser af restauranter, butikker og ting at lave overalt i Patong – og stranden er måske ikke Thailands smukkeste, men den er alligevel ganske udmærket.

Når man lige kommer væk fra Bangla Road, så er der masser af hyggelige sidegader med gode restauranter og barer, så selvom Bangla Road klart er byens trækplaster, så behøver man altså ikke bruge al sin tid dér.

Jeg vil anbefale at bo i Patong, hvis du gerne vil være tæt på alt og hvis du vil gå i byen på Phuket, så er Patong i hvert fald uden tvivl det bedste område.

Godt hotel i Patong tæt på stranden

godt hotel patong

Vi boede på NAP Patong, der ligger få minutters gang fra stranden, har et fint pool-område og rigtig pæne værelser til billige priser.

Nap Patong
Ganske pæne værelser med en lille terrasse – der er også mere luksuriøse værelser på hotellet, men vi prioriterede at bo billigt her

Et fint 4-stjernet hotel, der kan anbefales, hvis du gerne vil bo i pæne omgivelser, men ikke sprænge budgettet. Herfra kan man gå til centrum af Patong (og Bangla Road) på 10-15 minutter.

Se flere billeder af hotellet og book online her.

Som sagt, så boede vi på dette hotel i Patong fordi vi gerne ville bo ordentligt, men ikke bruge alt for mange penge på vores første hotel i Thailand.

Hvis jeg ville bo mere luksuriøst i Patong, så ville jeg nok se nærmere på hoteller som Amari Phuket eller Hotel Indigo Phuket Patong, der begge ser helt fantastiske ud.

Hvis I rejser til Thailand med børn, leder efter et mere autentisk Thailand eller bare gerne vil bo i smukke omgivelser i fred og så, så er der mange flere bedre områder på Phuket.

F.eks. Karon som vi ser nærmere på nu.

2. Karon – bedste område for familier med børn 👨‍👩‍👧‍👦

Lige syd for Patong i den næste bugt på Phukets vestkyst finder vi Karon Beach, der er det perfekte område for børnefamilier at bo på Phuket.

Karon Beach er en smuk sandstrand, der er mindre overfyldt end Patong, men stadig livlig nok til at tiltrække turister.

Stranden er ca. 3 km lang og er kendt for sit klare vand og den fantastiske udsigt over havet. Her er der rig mulighed for snorkling, svømning og andre vandsportsaktiviteter.

For familier med børn er Karon Beach et fantastisk sted at bo på Phuket.

Der er masser af aktiviteter, som både børn og voksne kan nyde, såsom bådture, dykkercentre og flere børnevenlige attraktioner såsom Dino Park Mini Golf, som er en forlystelsespark i dinosaur-stil.

Se de bedste hoteller i Karon her.

Læs også min guide til de bedste seværdigheder på Phuket.

Derudover er der mange hoteller og resorts i Karon Beach, der er særligt børnevenlige, med faciliteter som børnebassiner og legeområder.

Så hvis du leder efter et sted at bo på Phuket, hvor både du og dine børn vil have det sjovt og hyggeligt, er Karon Beach et godt valg.

Gode hoteller i Karon Beach

karon hotel

Der findes en perlerække af gode hoteller i Karon og der er alt fra billige hoteller med basic-værelser til gigantiske luksusresorts med mange swimmingpools.

Hvis du leder efter et ægte luksushotel med gode anmeldelser, så ville jeg se nærmere på Mandarava Resort and Spa Karon Beach.

Hvis I er en børnefamilie, der leder efter en god base i Karon, så udmærker Centara Grand Beach Resort Phuket sig ved netop at være velegnet til familier.

Som billedet herover viser, så kan I pendle fra stranden til poolen på få sekunder, så alle i familien er glade 😀

Se flere hoteller i Karon her.

3. Kata – bedste område for en rolig ferie

Kata Beach er en smuk sandstrand på Phuket, kendt for sit klare, turkisblå vand og hvide sand.

Strandens ro og forholdsvis rolige omgivelser gør det til et yndet sted for rejsende, der søger en mere afslappende og fredelig ferie.

Kata Beach er kendt som en af de bedste på Phuket.

Hvis du vil bo et sted, der er lidt mindre overfyldt end turistområderne i Karon og Patong, er Kata Beach et godt valg.

Se de bedste hoteller i Kata her.

Området er kendt for at have en lidt mere fredelig og rolig atmosfære, og der er stadig mange muligheder for at nyde alt, hvad Phuket har at byde på.

Du er stadig relativt tæt på både Karon og Patong, så hvis du gerne vil ind og opleve f.eks. Patong, så er der kun lidt over 10 km, hvilket tager 20-30 minutter med taxi.

Hvis du søger et fredeligt og afslappet sted at bo på Phuket, er Kata Beach et glimrende valg. 

Vær opmærksom på, at der både er en Kata Beach og Kata Noi Beach – Kata Noi er den smukkeste, men også det område, hvor der er mindst by-liv.

Hoteller i Kata

hotel kata beach

Når det kommer til de bedste hoteller i Kata, så er der i særdeleshed et sted du bør starte din søgning: Katathani Phuket Beach Resort er uden tvivl et af de bedste hoteller i Kata og måske endda på hele Phuket.

Et lidt mere budgetvenligt og også særdeles velegnet til familier er Chanalai Flora Resort, hvor man kan få familieværelser med plads til 2 voksne og 2 børn.

Se flere hoteller i Kata her.

4. Koh Yao Yai – fantastisk ø 20 min fra Phuket 🏝️

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg kun ville nævne byer og ferieområder udelukkende på Phuket her i guiden, men jeg bliver simpelthen nødt til at dele Koh Yao Yai her.

Kah Yai Yai, ferieø nær Phuket
Det første syn, når man ankommer til Koh Yao Yai.

Øen er tilgængelig via en kort bådtur fra Phuket og repræsenterer en mere uspoleret side af Thailand end inde på “fastlandet”.

Jeg havde i flere år drømt om at besøge øen (og ét særligt hotel som jeg nok skal fortælle om herunder), så jeg var meget spændt, da jeg satte mig i speedbåden og på kun 20 minutter kom fra Phukets østlige del og over på Koh Yao Yai i Phang Nha bugten.

Øen skuffede i den grad ikke!

Se de bedste hoteller på Koh Yao Yai her.

Strand på Koh Yao Yai
En af øens mange strande.

Overnatningsmulighederne spænder fra enkle budgethytter til luksusresorts, der tilbyder en unik kombination af komfort og traditionel thailandsk charme.

Det mest bemærkelsesværdige ved Koh Yao Yai er dets autenticitet. Da øen er mindre præget af turisme, kan du få en mere autentisk smag af thailandsk kultur og livsstil.

Yao Yai strand
På ingen måde en af øens bedste strande, men jeg vil bare vise, hvor “øde” her er i forhold til ovre på Phuket.

Øens strande er mindre overfyldte og giver en fantastisk mulighed for at slappe af og nyde havbrisen. Der er også en række lokale restauranter, hvor du kan smage på autentisk thailandsk mad.

En af de bedste måder at opleve øen på er at leje en scooter.

Rejsekris i Thailand
Det er bare umuligt at se særligt sej ud med den hjelm… 😀

Det giver dig friheden til at udforske øens skjulte skatte, fra dens frodige skove og vandfald til de fredelige mangroveskove.

Vejret er tropisk året rundt, men for det bedste vejr bør du besøge fra november til april.

Hoteller på Koh Yao Yai

En af grundene til, at vi overhovedet kom forbi Koh Yao Yai var faktisk vores hotel. Jeg havde nemlig i flere år drømt om at bo på et hotel som jeg havde set i en del rejsevideoer på Youtube – og det skuffede ikke!

Der er tale om det 5-stjernede luksushotel ved navn Santhiya Koh Yao Yai Resort & Spa.

Santhiya Koh Yao Yai

Det er nok et af de bedste hoteller jeg nogensinde har boet på og et sted jeg i den grad kan anbefale for alle, der rejser til Thailand og gerne vil opleve luksuriøse omgivelser.

I øvrigt mødte jeg flere danskere på hotellet – bl.a. en af landets mest kendte komikere og en meget kendt tidligere dansk landsholdsspiller i fodbold 😀

Santhiya strand
Stranden med restaurant og bar

Santhiya er et enormt resort, der har sin egen lille private strand, flere restauranter og masser af forskellige værelsestyper, bungalower og hele lejligheder. Flere af værelsestyperne har egen swimmingpool med havudsigt.

Jeg “nøjedes” med at booke et lækkert værelse, der havde et stort badekar på altanen med havudsigt og det var også en fremragende oplevelse.

Opdatering forår 2024: jeg tog tilbage til Santhiya, boede i en af de bedste villaer og filmede det i denne video.

At sidde derude om aftenen og se solen gå ned var i sandhed priceless.

Der er også to swimmingpools på hotellet – en stor nede ved stranden og en infinity pool, der ligger oppe på bakketoppen, hvor der også er en restaurant.

Santhiya infinity pool

Man bliver kørt rundt af hotellets egne shuttle-vogne, så selvom vi f.eks. boede helt oppe ved infinity-poolen, så tog det kun et par minutter at komme ned på stranden.

Man kan booke speedbåd-transfer til hotellets eget færgeleje, så man vitterligt ankommer direkte fra Phuket til hotellets reception på kun 20 minutter.

Alt i alt spillede opholdet virkelig og jeg anbefaler det virkelig.

Værelse på hotellet

Der er en meget lille by ca 5 minutters gang ned af stranden, hvor der er et par restauranter og små butikker, men man bor primært på Santhiya for at nyde hotellet.

Vi lejede scooter og oplevede øen, hvilket jeg også anbefaler på det kraftigste, da man ikke skal mere end et par hundrede meter væk fra “byen” før man ser en helt anden del af Thailand.

Se flere billeder af hotellet og book her.

Lad mig også fremhæve et par andre gode hoteller på Koh Yao Yai, der måske er noget for dig, der overvejer en tur ud på den lækre ferieø.

Elixir Koh Yao Yai ser virkelig godt ud.

Elixir Koh Yao Yai

Det ligger i en fantastisk beliggenhed på samme del af øen (så det er tæt på Phuket), hvilket gør det nemt at komme til og fra øen.

En af hotellets store plusser er variationen i værelsestyper – du kan endda få en suite med egen pool!

villa med egen pool elixir yao yai

Dette giver dig mulighed for at tilpasse din oplevelse efter budget og ønsker.

Med direkte adgang til stranden og høje anmeldelsesscorer er Elixir Koh Yao Yai bestemt værd at tjekke ud, hvis du planlægger en tur til området.

Se flere billeder og book her.

Det næste hotel hedder Koh Yao Yai Village og tilbyder en unik oplevelse med sin beliggenhed på øens østkyst, lige ved stranden.

Koh Yao Yai Village

En af hotellets mest iøjnefaldende træk er den betagende udsigt til klipperne i havet, som gør opholdet her til noget helt særligt.

Koh Yao Yai Village pool

Hotellet har modtaget høje anmeldelsesscorer og er kendt for at tilbyde en fredfyldt og idyllisk atmosfære.

Hvis du booker dig ind her, kan du forvente et afslappende ophold, omgivet af natur og skønhed.

Se flere billeder og book her.

Og så skal vi ind til selve Phuket igen!

5. Phuket Town – bo i en rigtig storby på Phuket

Phuket Town er den største by på Phuket og hovedstaden i provinsen Phuket. Byen er kendt for sin historie, arkitektur og kultur.

Selvom der ikke er direkte adgang til fantastiske strande i Phuket Town, er der stadig masser at opleve og udforske, så jeg synes, at den fortjener en plads i guiden her.

Phuket Town adskiller sig dermed fra alle andre områder og byer jeg nævner i guiden her, men jeg synes alligevel, at det er på sin plads at nævne byen, da der er nok at se og hvis du har tid til at bo flere steder på Phuket, så kan du overveje at tage et par dage i Phuket Town.

Et af de mest bemærkelsesværdige træk ved Phuket Town er dens flotte blanding af kinesisk og portugisisk arkitektur.

Overalt og især i Phuket Old Town kan se mange restaurerede bygninger fra kolonitiden, som nu huser gallerier, caféer og butikker, samt talrige templer og paladser.

Phuket Town er også kendt for sin årlige festival, “Phuket Old Town Festival“, som afholdes hvert år i februar. Her kan man opleve kultur, høre traditionel musik og se farverige parader og forestillinger.

Det oplevede jeg selv, da jeg var i Phuket for nylig og det var en virkelig fin oplevelse.

Måske ikke det mest oplagte område på Phuket, men overvej at tage et par nætter her og opleve en anden side af øen.

Se de bedste hoteller i Phuket Town her.

Skal du rejse rundt i Thailand? Gå ikke glip af nogle af de smukkeste naturoplevelser – se også guiden til, hvor man skal bo i Krabi.

6. Kamala – bo tæt på Surin Beach

Kamala er en populær by og feriested på vestkysten af Phuket, kendt for sin smukke lange sandstrand og det klare blå hav. Byen tilbyder en afslappet og fredelig atmosfære, som tiltrækker både familier og par.

Kamala Beach er bred og lang og her kan du nemt finde et sted at slå dig ned, selv i højsæsonen.

Se de bedste hoteller i Kamala her.

Kamala Beach er smuk, men en af fordelene ved at bo i Kamala er faktisk den bekvemme beliggenhed tæt på Surin Beach, som ligger 2-3 km væk.

Surin Beach er en af Phukets smukkeste strande, med krystalklart vand og masser af muligheder for vandsportsaktiviteter og snorkling. 

Så ved at bo i Kamala bor du ved en smuk strand, har mange butikker og restauranter i nærheden og samtidig kan du nemt komme til Surin Beach, der er en af de bedste på Phuket.

Kamala har en god blanding af luksus resorts, boutiquehoteller og budgetvenlige indkvarteringsmuligheder, så der er noget at passe til enhver stil og pengepung. 

Hoteller i Kamala

Hvis du gerne vil bo på et af de bedre hoteller i Kamala, men ikke behøver den absolutte luksus, så er Novotel Phuket Kamala et godt bud.

Som billedet herover viser ligger hotellet som ‘det sidste’ på Kamala Beach, så her bor man lige ned til stranden i den mest uforstyrrede del.

Sunwing kamala beach
Sunwing Kamala Beach findes der hele 8 pools – det perfekte familiehotel i Kamala

Er I en familie, der rejser til Phuket og vil bo i Kamala, så kan I med fordel tage et kig på det populære familiehotel Sunwing Kamala Beach.

Se flere hoteller i Kamala her.

7. Nai Harn – en skjult perle på Phuket

Nai Harn er et hemmeligt og ofte overset område på den sydlige spids af Phuket.

Det er et af de mest afsondrede steder på øen, men der er alligevel mange ting at se og opleve, hvis man vælger at bo her.

Nai Harn ligger i den sydlige del af øen, kun 7-8 km fra føromtalte Kata Beach. 

Se de bedste hoteller i Nai Harn her.

Stranden i Nai Harn består af hvidt sand og det klareste turkisblå vand.

Det er en roligere strand end andre populære strande på Phuket, så det er ideelt for dem, der leder efter en autentisk og fredelig ferieoplevelse. 

Alt i alt kan Nai Harn give en anderledes ferieoplevelse end man normalt finder på vestkysten af Phuket – den perfekte destination for rejsende, der søger fredelige landsbyomgivelser blandet med god mad og shoppingmuligheder.

En lidt skjult perle på Phuket, hvor der er en helt anden stemning end i de mest kendte feriebyer.

Hoteller i Nai Harn

The Nai Harn hotel

Området er som nævnt ikke det mest turistede, men der findes alligevel nogle helt ekstremt gode hoteller i Nai Harn.

Et af de mest spektakulære er uden tvivl The Nai Harn, hvor man fra restauranten og poolområdet har en eminent udsigt over stranden.

Se flere hoteller i Nai Harn her.

8. Rawai – lokal charme og nem adgang til bådture

Meget tæt på Nai Harn og med lidt samme stemning finder vi Rawai Beach.

Det ligger i den sydøstlige del af øen og er kendt for havn, der gør det muligt for turister at udforske øerne syd for Phuket ved hjælp af speedbåde eller long tail boats (måske en tur til Phi Phi Islands?). 

Se de bedste hoteller i Rawai her.

Stranden er smal med kridhvidt sand og det krystalklare Andamanhav i baggrunden, hvilket gør det til den perfekte destination for dem, der søger et roligere sted at bo.

Rawai minder meget om Nai Harn – begge steder har en rolig atmosfære med billige priser på hoteller.

Men sammenlignet med Nai Harn har Rawai flere faciliteter; her findes mange resorts med swimmingpools, restauranter lige ved strandkanten samt butikker og markeder med friskslået frugt og lokale produkter. 

Hoteller i Rawai

rawai hotel

Rawai indbyder til afslappede hoteller, hvor man kan nyde en drink ved poolen og komme ned i tempo. Her kunne et hotel som Navatura Phuket være et glimrende bud.

Se mange flere hoteller i Rawai her.

9. Bangtao – bo på en af øens længste strande nær lufthavnen

Bangtao er en af de mest populære strande på Phuket og et af de bedste steder at bo på øen. Bangtao er beliggende i den nordvestlige del af Phuket, kun 15 minutters kørsel fra lufthavnen. 

Stranden er over 6 km lang og her er masser af hvidt sand og turkisblå vand, så det er ideelt for dig, der bare vil slappe af ved strandkanten og slentre op og ned af den smukke strand.

Se de bedste hoteller i Bangtao her.

Et ideelt sted at bo på Phuket for dig, der gerne vil bo ved en enormt lang og smuk strand, men samtidig bo tæt på lufthavnen.

Det er også nemt at komme videre op i landet, hvis du f.eks. skal rejse videre fra Phuket og til populære rejsemål som Khao Lak, Khao Sok eller Krabi-regionen med Ao Nang og Railay.

Hoteller i Bangtao

bangtao strand hotel
Måske den bedste beliggenhed for et hotel på Phuket

Et af de flotteste hoteller i Bangtao er det 5-stjernede SAii Laguna Phuket, der vitterligt ligger lige ned til den smukke sandstrand. Hvis du gerne vil bo på et af Phukets bedste hoteller, så kan du i hvert fald bare booke dig ind dér.

BW i Bangtao
BW i Bangtao

Hvis du gerne vil bo lidt billigere, så overvej et hotel som Best Western Premier Bangtao Beach Resort & Spa, der ligeledes har en flot swimmingpool og ligger helt nede på stranden.

Se flere hoteller i Bangtao her.

Jeg håber, at du kunne bruge denne store guide til Phukets bedste områder at bo som turist. Hvis du har nogen spørgsmål om Phuket eller rejser til Thailand generelt, så skriv en kommentar herunder. 

Læs alle rejseguides til Thailand her.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad er det mest populære område at bo i på Phuket?

Det mest populære område at bo i på Phuket er Patong Beach. Dette livlige ferieområde ligger på øens vestside og tilbyder en lang række aktiviteter såsom shopping, restauranter, stranden, natklubber og meget mere. Patong Beach er et fremragende sted for dem, der søger både solskin og livlig underholdning. Det er et sted, hvor der altid er gang i den, så jeg vil ikke anbefale familier med børn at bo i Patong. 

Hvor skal man bo på Phuket med børn?

Hvis du rejser til Phuket med børn, er Kata Beach et godt valg. Dette populære område findes syd for Patong og har et afslappende miljø og smukke naturlige landskaber. 

Hvilken strand er bedst på Phuket?

Det kommer meget an på, hvilken type strand du er ude efter. Der er dog bred enighed om, at Surin Beach, Freedom Beach, Kata Noi og Bangtao Beach er blandt nogle af de bedste strande på Phuket.

Hvad tid på året er der bedst på Phuket?

Det bedste tidspunkt at besøge Phuket er mellem november og april, når vejret er mest charmerende. Her nyder man masser af solskinstimer med en temperatur på 28-30 grader. Med regntiden mellem maj og oktober vil det være mere tilbøjeligt til tordenvejr, oversvømmelse og et højere fugtniveau i luften. December, januar og februar er perfekte for ferie på Phuket, da dette er den tid, hvor temperaturen ikke er alt for voldsom.

  • Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler