Auckland i New Zealand – Seværdigheder og Anbefalinger fra 3-4 dage i storbyen

auckland guide

Auckland er for mange indgangsvinklen, når turen går til New Zealand. Således startede jeg også min måneds rundrejse i New Zealand med at ankomme til Auckland fra Beijing.

I dette rejseblogindlæg vil jeg fortælle om mine oplevelser i Auckland og komme med gode tips til seværdigheder.

Lad os dog tage en praktisk detalje først og finde ud af, hvordan man kommer fra Auckland lufthavn til centrum.

Fra Auckland lufthavn til centrum (Central Business District)

lufthavn


Aucklands centrum bliver i daglig tale kaldt CBD, der står for Central Business District – det er således her de fleste af byens shopping-steder er beliggende.

Det er også her at de fleste hoteller ligger, så det er således også derfor her de fleste rejsende gerne vil ‘ende’, når turen går fra Auckland lufthavn til selve Auckland.

Auckland lufthavn er beliggende ca 21 kilometer syd for Auckland centrum, så det er ikke fordi, at man skal ud på den store rejse. Man kan da også komme både nemt, hurtigt og billigt fra Auckland lufthavn til centrum.

Bliv kørt lige til døren af dit hotel

Jeg blev hentet i bil af min ven, der boede i Auckland, og kørt lige til døren af mit hotel, men det er nok de færreste, der er så heldige. Til gengæld har jeg fundet det næstbedste – nemlig en shuttle-service, hvor man bliver kørt direkte til sit hotel.

Sædvanligvis når jeg rejser, så hopper jeg på offentlig transport fra lufthavnen til centrum og finder så videre til mit hotel, men når man ankommer til New Zealand er man typisk decideret smadret efter den lange rejsetid.

Så at kunne stige ombord på en minibus og ikke skulle bekymre sig om at finde vej, det er et valg jeg tror mange vil være tilfredse med.

Prisen starter fra bare 91 kroner pr person, så det er ret billigt – til gengæld er det så heller ikke en privattransport og man deler med andre. Så man kan sige, at det er den luksuriøse udgave af at tage en bus 😀

Transporten kan bookes online hos Get Your Guide her.

Bus fra lufthavnen til centrum

auckland lufthavnstransport


Det er dog, naturligvis, også muligt at tage en ‘almindelig’ bus fra lufthavnen til centrum. Den nemmeste rute er med Skybus, der kører fra Auckland lufthavn til denne destination i centrum.

Du kan både booke busbilletten online eller købe den ved ankomst. Prisen for en billet er 17 NZD (ca 76 kr dags dato) og turen tager ca 65 minutter.

Læs mere om lufthavnsbussen her.

Taxa er naturligvis også muligt

Der er fastpris på turen fra lufthavnen til centrum, men den afhænger af hvilket taxafirma du tager med – du kan blot gå udenfor ankomstterminalen og praje en almindelig taxa.

Priserne på en taxa er (per januar 2020) som følger:

Company   Per KM Rate   Fixed Fare to CBD
Alert Taxis   $2.47   $65
Auckland Co-op Taxis   $2.47   $68
Auckland Taxi Service   $2.50   $69
Cheap Cabs   $2.15   $38
Corporate Cabs   $2.70   $75
Green Cabs   $2.45   $65

Seværdigheder i Auckland – hvad skal man se?

rejsekris new zealand


Når der er styr på lufthavnstransporten og man er checket ind på hotellet (se i øvrigt de bedste tilbud på hoteller i Auckland her), så er det tid til at finde ud af, hvad man skal se i Auckland.

I mine øjne er Auckland en ganske udmærket storby, hvor man snildt får et par dage til at gå med at opleve seværdigheder, men herefter vil de fleste nok gerne ud af byen og opleve naturen i New Zealand. Sådan havde jeg det i hvert fald.

I sektionen herunder vil jeg gennemgå en række seværdigheder i Auckland. Længere nede i rejseguiden kigger jeg nærmere på udflugter fra Auckland – der er nemlig også en del spændende dagsture herfra.

Først og fremmest – hvad skal man se i Auckland?

Der er en række top seværdigheder i byen, der vil være en skam ikke at slå vejen forbi.

Devonport – se Auckland udefra i hyggelige omgivelser

devonport auckland


Ja, vi starter altså med en seværdighed (oplevelse er nok det rette ord), der ikke er beliggende i selve Auckland. Vi skal derimod ud på en kort sejltur over til Devonport.

Devonport har en super hyggelig stemning over sig. Det føltes virkelig som om, at vi var ankommet til en helt ny destination og alt mindede om en slumrende ferieby, hvor der endda også er en strand.

Vi vandrede op på Mount Victoria (en meget kort og nem bestigning), hvorfra man får en fantastisk udsigt ind over Aucklands skyline.

Det kan i den grad anbefales at tage færgen over til Devonport og bruge et par timer. Der er masser af hyggelige restauranter og pubber umiddelbart, når man stiger af færgen.

Vi spiste på The Patriot, der er en klassisk gastropub – maden var egentlig fin, men jeg havde nok valgt at nøjes med en øl her og så spist på en rigtig restaurant, hvis jeg kunne gøre det om 😀

Hvis du gerne vil opleve lidt mere af havnen i Auckland, så findes der også deciderede sightseeing-bådture. Det er jeg egentlig lidt ked af, at vi ikke gjorde, da turen til/fra Devonport var super flot, men også meget kort.

Der er f.eks. denne bådtur med frokost inkluderet.

Mount Eden – vulkanen midt i Auckland

Aucklands højeste punkt er en gammel vulkan ved navn Mount Eden. I Auckland handler meget (åbenbart) om at komme lidt på afstand af centrum og nyde udsigten 😀

mount eden auckland


Dér er Mount Eden fremragende og i den grad den korte bustur inde fra centrum værd.

Vi gik derop, fik en (medbragt) kold cola og nød den fremragende udsigt over byen.

Skytower – Aucklands svar på ‘TV tårnet’

skytower auckland
Tårnet er ikonisk og kan ses fra hele Auckland.

Vi kender allesammen TV tårnet i Berlin, men heromme på den anden side af jorden kan man komme op i et lignende, nemlig Aucklands Skytower.

Jeg nåede ikker derop, så jeg kan ikke sige så meget om udsigten, men jeg kan se på billetsalgssiden, at folk der anmelder stedet generelt er meget glade for oplevelsen.

Oppe i toppen af Skytower er der desuden både bar og restaurant, så man kan altså (ligesom i Berlin) nyde en kold øl eller et måltid mens man får sig en fantastisk udsigt over Auckland.

En must see seværdighed i Auckland for mit vedkommende, hvis/når jeg kommer på de kanter igen.

Billetter til Skytower kan købes her.

Få en fornemmelse af besøget i tårnet her:

Se flere seværdigheder og oplevelser i Auckland her. 

Se rejseguide-video om Auckland:

Dagsture og udflugter fra Auckland

waiheke
Vintur til Waiheke.

Lad os også lige kigge på, hvad man kan nå på en dagstur, når man bor i Auckland. Det skal lige siges, at jeg ikke selv har været på nogen af disse dagsture, men i hvert fald turen til Waiheke er jeg sikker på er god.

Der er mange steder i New Zealand jeg er ked af, at jeg ikke nåede at opleve på min lille måned i landet, men mine venner i NZ blev ved med at snakke om Waiheke som det her helt fantastiske sted.

Waiheke er en ø, der er kendt for sin fantastiske vin og sine smukke omgivelser – og så er der ikke mere end et par timers sejlads fra Auckland.

Jeg har fundet en dagstur, der får ekstremt gode anmeldelser – en vintur med frokost inkluderet, der kan bookes online her. Der er også andre alternative dagsture til Waiheke, hvis du scroller ned inde på siden – f.eks. en billigere tur, hvor man er mere på egen hånd (måske en god idé, hvis du ikke er så meget til vin).

Det er svært at sige New Zealand uden at sige Ringenes Herre. Således er der naturligvis, ligesom vi har en Harry Potter seværdighed i London, også en god mulighed for at komme tæt på Ringenes Herre universet.

Igen en seværdighed i New Zealand, der kan nås på en dagstur med bus fra Auckland og uden tvivl en must see, hvis du er fan af Ringenes Herre. Billetter kan købes online her.

Få en forsmag på, hvad der venter i Hobbiton her:

Hvis du har andre gode tips til seværdigheder og oplevelser i Auckland, så skriv endelig en kommentar herunder.

  • Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler