Hvor skal man bo på Mallorca? De 5 bedste områder & gode hoteller

mallorca

I denne artikel guider vi til 5 skønne områder på Mallorca og vil også dele links til booking af gode hoteller i de nævnte områder.

Hvor skal man bo på Mallorca?

Det spørgsmål får du besvaret herunder.

De bedste steder på Mallorca

Her skal man bo på Mallorca:

Klik på navnene herover og se de bedste hoteller i det givne område.

Mallorca har i rigtig mange år været et foretrukket feriested for turister fra hele verden. Dette skyldes både det skønne klima, men netop også at Mallorca er så meget mere end man lige kan se ved første øjekast.

Om du er til lange bjergvandringer, de mere fyldte strande, historiske byer, eller charterophold, så kan du helt sikkert finde det på Mallorca.

Se også min video, hvor jeg viser to ferieområder frem:

Mallorca er ikke større end man kan køre øen rundt på et par timer, alligevel er landskabet, byerne og befolkningen lige så varieret som hvis man rejste til et stort land.

Derfor kan du faktisk få helt forskellige oplevelser og en tilpasset ferie, alt efter hvor du vælger at rejse hen, og hvor du bor mens du er på Mallorca.

Husk også at kigge på Rejsekris’ store guide til seværdigheder på Mallorca, hvor dette indlæg er lavet mest for at fortælle om de forskellige områder på øen, så går det andet indlæg mere i dybden med seværdighederne.

Og lad os så komme til guiden til de bedste områder på Mallorca og anbefalingerne af hoteller.

1. Serra de Tramuntana – bjergene langs vestkysten

Mallorcas magiske bjergkæde der strækker sig over 90 km langs vestkysten, er et must-see for naturelskere, og en perle på øen der bør opleves.

Det er også her i området, at det populære område Sóller er beliggende.

Se de bedste hoteller i Sóller her.

Er man til en ferie fyldt med vandreture og naturoplevelser kan man næsten ikke andet end at bo i det fantastiske bjergområde.

Bjergkæden dækker 30% af øens samlede areal, og har 11 fantastiske bjergtoppe der når op over 1000 m. Højde.

I 2011 blev Serra de Tramuntana optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Fantastiske bjergruter i Serra de Tramuntana

De fleste forbinder en ferie på Mallorca med sol og sandstrande, men hvis man ønsker at rejse til netop dette område, så kan bjergkæden være lige så stor en oplevelse i de lidt køligere måneder.

Det er også om vinteren at man kan se de mange smukke mandeltræer i blomst.

Området byder på spektakulære udsigter over kysten, hvor himlens dybblå farve står ud i et med havets overflade, næsten øde vandrestier, duften af citrusfrugter og århundrede gamle oliventræer.

Lej en bil, en cykel eller snør vandrestøvlerne

Man kan godt komme rundt i det store bjergområde ved hjælp af offentlig transport, delvist i hvert fald. Der kører busser på de store veje.

Men vil man gerne ind til de små landsbyer, og opdage de skjulte perler der ligger gemt rundt omkring, så kan det anbefales at leje en bil.

Book lejebil på Mallorca online hjemmefra her.

MA-10 er nok den mest kendte rute for bilister, eller cykelryttere, der gerne vil opleve bjergkæden. Det er en ganske overkommelig panorama-rute der lader dig opleve nogle af de smukkeste steder i bjergkæden.

Mange rejser dog også med det formål alene at tage på vandretur i Serra de Tramuntana, og her kan man jo nøjes med transport fra lufthavnen og til sit hotel, hvorfra vandreturene går ud.

En af de mest berømte vandreruter er GR221 – Tør stens ruten, en smuk rute der officielt er opdelt i 8 etaper på i alt 167 km.

Man behøver nu ikke at være professionel vandrer for at opleve noget af ruten, omend det er en god ide hvis man ikke lider af højdeskræk.

Byerne i bjergområdet er et helt kapitel for sig. Man må bestemt ikke lade sig snyde for et par besøg rundt omkring i de små samfund.

Selvom der i flere af byerne kun er et par 100 indbyggere, så mangler der ikke liv på nogen måde. Der afholdes ugentlige markeder flere steder med lokale råvarer, og hver by har deres helt egen seværdighed.

Overnat i kunstnerbyen Deiá

Noget andet unikt i Deiá er byens mange vagttårne, som blev bygget i det 16. århundrede for at forhindre pirater i at gå i land.

Den lille by med 850 indbyggere har masser at byde på, også gastronomisk. Du finder lækre cafeer og tapas-barer flere steder i byen.

Se de bedste hoteller og villaer i Deiá her.

Anbefaling af hotel – S’Hotel d’Es Puig

mallorca hotel


At bo i Deia, der ligger for foden af Teix-bjerget, giver dig det perfekte udgangspunkt for nogle skønne vandreture. Hotellet er lille og idyllisk, men har alt man har brug for.

Der er pool og fitnesscenter, wifi og lækker morgenmadsbuffet som giver dig den bedste start på dagen du kunne ønske dig.

Vi fandt et ophold for 2 personer i en uge, for lige under 6000 kr. her

Men indtast dine rejsedatoer på booking-siden og tjek priserne – de kan variere en del alt efter sæson.

  • Der er kigget efter et ophold i april, hvor der endnu ikke er for varmt til de lange vandreture – men du kan selvfølgelig også søge på andre datoer.

2. Palma de Mallorca – området omkring storbyen

Palma de Mallorca er det mindste område på hele øen. Det består kun af selve “hovedstaden” Palma, og den omkringliggende kommune.

Alligevel er det ca. halvdelen af øens befolkning, der er bosat her.

Palma er nok en af Europas mest fantastiske storbyer, bare i miniformat. Det gør den dog på ingen måde fattigere på hverken kultur, seværdigheder, fester eller andre oplevelser.

Se de bedste hoteller i Palma de Mallorca her.

Mange gode oplevelser venter i Palma

palma domkirke
En af Mallorcas mest kendte seværdigheder og i den grad et besøg værd, når du rejser til den spanske ferieø.

Der er faktisk ingen grænser for hvad du kan opleve i Palma. I den gamle bydel Casco Antiguo ligger flere museer, men det er også her man finder den eksklusive butiksgade Jaime III.

Havnepromenaden i Palma går fra centrum og 4 km til shoppingcenteret i Porto Pi. Langs promenaden finder du et væld af barer og diskoteker der sætter gang i nattelivet.

Vil du gerne opleve en smule idyl kan du med fordel besøge Portixol som er en lille fiskerihavn mod øst.

Du kan næsten ikke besøge Palma uden at kigge forbi La Seu Katedralen, som kunstneren og arkitekten Gaudi forenklede for 100 år siden. Her finder du et af verdens største rosevinduer, sammensat af mere end 12.000 stykker farvet glas.

Le Seu er byens varemærke og stolthed, et stykke historie som du ikke kan undgå at opleve hvis du vælger at holde din ferie i Palma området.

Gastronomisk er der også et væld af oplevelser i hovedstaden, det er selvfølgelig det lækre middelhavskøkken med masser af fisk og skaldyr, samt lækre grøntsager og olivenolie der spiller hovedrollen.

Tapas-barerne ligger side om side, men er du til det mere velkendte fastfood er der selvfølgelig også massere af det.

Er du mere nysgerrig omkring maden og råvarerne, så er et besøg i markedshallerne til det ugentlige madmarked bestemt også værd at bruge tid på.

Anbefaling af hotel i Palma

hotel palma de mallorca


To voksne kan bo for lige ca 700 kr på dette lækre byhotel.

Protur Naisa Palma Hotel, et hotel der  har alt hvad man kan ønske sig.

Her kan du også finde forslag til 10 andre hoteller i Palma

3. Plá de Mallorca – centralt på Mallorca

I midten af Mallorca ligger det område som også kaldes Mallorcas kornkammer.

I dette område dyrkes flest øens landbrugsprodukter, såsom majs, kartofler og ris. Her finder du også skønne vin-plantager og plantager med mandeltræer.

Området er tyndt befolket ift. resten af øen, og præget af rustikke herregårde og ikoniske møller.

Se de bedste hoteller og villaer i Plá de Mallorca her.

Det sted man finder flest turister, er ved Can Picafort, der ligger lige ud til Alcudiá bugten, med kilometerlange hvide sandstrande. Det er netop kystområderne som tiltrækker de fleste rejsende.

Men er du mere til en ferie i landlige omgivelser, og med knap så mange turister så skal du måske overveje at bo på en såkaldt finca i dette område.

Historiske og kulturelle oplevelser på landet

For nogen lyder en ferie uden for byen kedeligt, men Plá de Mallorca har virkelig meget at byde på, uanset om du er til mad, historie, kunst eller bare rolige omgivelser

Hører du til blandt vinelskere så bør du måske tage den berømte vinrute. En rute som byder på en rundtur i vinkældre og marker, med smagsprøver og andre lækkerier.

  • Ruten går langs de 4 byer, Santa María, Santa Eugenia, Sencelles, Binissalem og Consell. Hvert år i september afholdes en vinfestival i Binissalem.

Har du lyst til lidt eventyr og en fantastisk udsigt kunne Puig de Randa måske være noget for dig.

Puig de Randa er en populær destination, der udskiller sig som det eneste bjerg på det ellers flade areal, og kaldes også det hellige bjerg, pga. de 3 klostre der ligger på skråningerne.

På toppen ligger Nostra Senyora de Cura, og næst efter Lluc klosteret er det det vigtigste pilgrimssted på Mallorca. Fra toppen kan af det 543 meter høje bjerg kan du selvfølgelig også nyde en unik udsigt over hele øen.

Oplev friluftsmuseet Els Calderers

Vil man gerne opleve et ægte stykke af Mallorcas historie, så er et besøg på friluftsmuseet Els Calderers en spændende oplevelse. Den unikke ejendom stammer tilbage fra da Araberne besad Mallorca.

Du kan se nænsomt indrettede værelser både fra adelen, men også arbejderklassen. Værelserne er nænsomt og smukt indrettet, og i kapellet hænger der stadig gamle klæder, mens man i musiklokalet kan opleve nogle af øens traditionelle instrumenter.

Udover arkitekturen får man et godt indblik i hvordan landbruget blev drevet og børnene især vil måske glæde sig over at møde mange af øens husdyr, heriblandt den populære sorte gris, som bruges til den lokale pølse sobrassada.

Anbefaling: bo autentisk på en spansk finca med pool

finca mallorca

Vælger man en idyllisk ferie på landet, så kan man jo næsten ikke andet end at bo autentisk på en spansk finca.

En finca er hvad der nærmest kan beskrives som en gård, og det spænder fra alt mellem en lille privat en-families gård, til store herregårde, med flere værelser.

Uanset hvad så vil du få oplevelsen af at bo i et mere almindeligt hjem, end på et stort moderne hotel.

På denne finca i Porreres er der masser af landlig idyl og afslappende omgivelser, men samtidig lidt luksus i form af pool og mulighed for restaurantbesøg.

2 personer kan bo her en uge for ca 6000 kroner.

4. Raiguer – et godt udgangspunkt

Raiguer er det mest alsidige område på Mallorca, området grænser op til bjergkæden Serra de Tramuntana på den ene side, og det flade landskab Plá de Mallorca på den anden side, og grænser helt ned til hovedregionen Palma.

mallorca hotel

Hvis man gerne vil bruge sin ferie på at opleve de alsidige regioner af Mallorca og både nyde bylivet, de skønne strande, udsigten fra bjergene, og den landlige stemning så kunne det være et godt udgangspunkt at bo i Raigur.

Se de bedste hoteller i Raiguer her.

I selve regionen Raiguer finder man byen Inca, som er utrolig kendt for sin produktion af lædervarer. Her bliver der faktisk fremstillet flere kendte skomærker, og hvis man gerne vil opleve et fantastisk håndværk, så er byen et besøg værd.

Derudover er byen stemningsfyldt og har byder på nogle af Mallorcas bedste restauranter.

Hver torsdag formiddag afholdes der et stort marked i byen der byder på alt fra frugt og grøntsager til souvenirs, smykker og selvfølgelig masser af lædervarer.

Det er bestemt ikke for lidt at sætte tre timer af til et besøg på det store farvestrålende marked.

Vil man gerne bo i nærheden af byen men samtidig nyde roen og opleve Mallorcas mere landlige sider, så er Sa Vinya des Convent et helt vidunderligt sted. Det ligger som en lille skjult perle i udkanten af Inca.

Værelser fås fra ca. 700 kr. pr. nat for 2 personer.

5. Migjorn – skønne sandstrande mod syd

Migjorn mod syd er en populær destination for de mange gæster der søger den fantastiske Caribiske strand-oplevelse med hvidt sand og krystalklart vand.

Migjorn ligger i forlængelse af Plá de Mallorca, og er et slette-lignende område, som stadig er meget præget af landbruget.

Det er dog her i området vi finder nogle af de bedste strande på Mallorca, så hvis du leder efter det perfekte område til en afslappende badeferie, så kan du med fordel booke hotellet her i Migjorn.

Se de bedste hoteller i Migjorn her (der er nogle fantastiske steder!).

Da de fleste gæster som nævnt besøger denne del for at opleve de skønne strande er herunder 3 bud på gode strande at besøge.

Fantastiske strande på Mallorcas sydkyst

Es Trenc

Stranden ligger i et naturreservat og er derfor velbevaret. Vandet er lavt langs hele Es Trenc der strækker sig over 2 km, hvilket også gør det til en meget børnevenlig strand.

Langs stranden er der flere afmærkede steder for naturister, omend de fleste besøgende alligevel har badetøj på. Et besøg på stranden kan dog være en dyr fornøjelse, da man allerede ved parkeringspladsen skal betale de første 7 euro, for blot at parkere bilen.

Es Caragol

For at komme ud til denne strand skal man gå 1,5 km på en ujævn sti, det er en smuk tur og bestemt det hele værd. den 450 m lange strand ligger ganske uforstyrret hen, her er ingen faciliteter som strandbarer, liggestole og andet, kun det fine sand og havet der glimter i flotte blå og turkise farver.

Den nærmeste by ligger 7 km væk, og der er ingen hoteller eller andet i området.

Cala Llombards

I en lille bugt omgivet af høje klipper og fyrretræer ligger denne skønne strand. Stranden er ikke særlig stor, og i højsæsonen kan der hurtigt blive fyldt.

Det klare vand er ideelt til snorkling, men også børnefamilier holder af dette område pga. det fine sand og det lave vand.

Den nærvedliggende ferieby er et roligt boligområde der mest består af villaer. Den nærmeste restaurant ligger ca. 1 km væk fra bugten, og det kan derfor være en god ide at have egen mad med.

Priserne i den eneste strandbar, der blot sælger drikkevarer og snacks er ikke lave.

Hotel i Migjorn området

Alt efter hvilken type strand man er til, og om man har det okay med mange turister, eller om man er til mere fredfyldte områder, så er der et væld af hoteller at vælge imellem.

Flere af hotellerne der ligger ned til strandene tilbyder er “kun for voksne” hvilket de senere par år er blevet ret populært.

Du kan også lave søgning og se de bedste hoteller i området her:

 

Jeg håber at denne guide har givet dig lyst til at opleve den spanske ferieø på mere end bare en måde og at du nu ved, hvor du skal bo på Mallorca.

Måske vil du vælge din destination ud fra nogle andre kriterier næste gang du rejser, nu hvor du ved hvor meget Mallorca egentlig har at byde på.

Ofte stillede spørgsmål om Mallorca:

Hvor er de bedste strande på Mallorca?

Mallorca er kendt for sine smukke strande, og der er flere populære valg at vælge imellem. Hvis du er på udkig efter en familievenlig strand, kan Playa de Muro være det rigtige valg med sit klare vand og rolige bølger. Cala Agulla er en anden smuk bugt omgivet af fyrretræer og krystalklart vand. Hvis du vil opleve naturskønheden på Mallorca, kan Es Trenc med dens hvide sand og turkisblå vand være et godt valg. For en fredelig dag ved stranden i et naturreservat kan Cala Mondragó anbefales med sine klipper og fyrretræer rundt omkring. Og hvis du gerne vil besøge en uberørt strand i et afsidesliggende område, kan Cala Varques være det perfekte sted med sit klare vand og huler til udforskning.

Er Alcudia et godt sted at bo med børn?

Ja, Alcudia er et fantastisk sted at bo med børn. Byen har en lang sandstrand, Playa de Alcudia, som er meget børnevenlig og flad. Der er masser af plads til børnene at lege og bygge sandslotte på, og vandet er roligt og klart. Der er også mange aktiviteter for børn i området, herunder vandsportsaktiviteter som kajaksejlads og windsurfing samt en minigolfbane og et vandland. Alcudia har også en smuk gammel bydel med snoede gader og historiske monumenter, der kan være interessante for hele familien at udforske.

Hvordan er Palma som sted at bo?

Palma er en fantastisk by at bo i. Det er hovedstaden på Mallorca og har et levende kulturliv, gode restauranter og barer, shoppingmuligheder og en smuk gammel bydel med en imponerende katedral. Byen har også mange parker og grønne områder, herunder Bellver-skoven, der er perfekt til vandreture eller picnic med familie og venner. Der er også mange strande i nærheden af ​​Palma, såsom Cala Major og Illetas, som kan nås med offentlig transport eller bil. Alt i alt er Palma et dejligt sted at bo for folk i alle aldre med masser af aktiviteter at tage sig til.

  • Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler