Berlinmuren – Alt om historien og hvor man kan se Muren i Berlin

Læs alt, hvad der er værd at vide om Berlinmuren og bliv klar til at opleve muren på din rejse til Berlin.

berlinmuren

De fleste forbinder i dag Berlinmurens fald i 1989 med Den Kolde Krigs ophør. Det over 45 kilometer lange “Jerntæppe” havde siden 1961 delt Øst- og Vesttyskland med det ene formål at forhindre emigration fra øst mod vest. Det var kort fortalt kommunisternes forsøg på at holde deres borgere på egen banehalvdel af økonomiske årsager. 

Den enorme mur, der delte Tyskland i to, delte i lige så høj grad Europa, så de kommunistiske borgere blev holdt på egen side – uden mulighed for at flygte til vesten. Mange tusinde har efter sigende prøvet at flygte over muren gennem Berlinmurens tid, men det lykkedes kun et begrænset antal at komme fra øst til vest uden at blive skudt eller tilbageholdt. 

Planlægger du din tur til Berlin i sidste øjeblik?

Her er et par af de bedste ting at lave, hoteller og andre tips til din rejse til Berlin.

🇩🇪 Top Aktiviteter & Ture i Berlin:

1. Tv Tårnet på Alexanderplatz (vigtigt at have skip-the-line billetter hjemmefra!)
2. 1 times bådtur på Spree
3. Halvdagstur til Sachsenhausen Koncentrationslejr
4. Hop On Hop Off Sightseeing Bustur
5. Guidet byvandring om Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig (meget populær!)

🛌 Bedste Hoteller i Berlin:

1. Waldorf Astoria Berlin (luksus)
2. NH Collection Berlin Mitte (mellemklasse med perfekt beliggenhed ved Friedrichstrasse)
3. H4 Hotel Berlin Alexanderplatz (godt til prisen - lige ved Alexanderplatz)

🚇 Berlin WelcomeCard bør alle købe til offentlig transport & lufthavnstoget + en masse rabatter.

På Vestsiden stod hjælpen klar, og over 100.000 østberlinere formodes at have taget flugten i et eller andet omfang. For nogen er det lykkes at komme til et bedre liv – eller tilbage til familie – på den anden side, mens det for andre er endt med tilfangetagelse eller død. 

Her på siden får du svar på alle gængse spørgsmål omkring Berlinmuren og dens fald, samt hvor den i dag kan opleves.

Hvornår blev Berlinmuren bygget?

Berlinmuren har rødder tilbage til 13. august 1961, hvor grænsen mellem Øst- og Vesttyskland blev afmærket med pigtråd og betonklodser. Arbejdet blev udført af østtyske arbejdere, der var skarpt bevogtet af østtyske soldater. 

I første omgang bestod muren af et lavt pigtrådshegn, der efterfølgende blev udbygget til 3 lag pigtrådshegn af 2 meters højde på henholdsvis grænsen, 20 meter inde over grænsen og 135 meter inde over grænsen. 

Senere blev mere og mere af pigtrådshegnet udskiftet med egentlig mur i beton, og først i 1965 stod den endelig Berlinmur færdig, der – sammen med 155 km øvrig mur omkring Vestberlin og en indermur mod Østberlin – var en del af kommunisternes adskillelse fra USA og vesten. 

Hvorfor blev Berlinmuren bygget?

Berlinmuren blev officielt bygget for at skærme DDR mod antifascisterne fra vest. I virkeligheden var det formentlig en panikløsning for at holde på egne borgere. Det var nemlig et udpræget problem, at især unge og veluddannede østtyskere flygtede mod vest – og det kunne mærkes på den østtyske økonomi. 

Berlinmuren ved Topographie des Terrors

Det skønnes, at mere end 2,7 millioner mennesker nåede at flygte fra Østtyskland til Vesttyskland fra 1949 og frem til murens opførsel i 1961. Masseflugten blev senere kendt som “østtyskernes afstemning med fødderne”. Det var åbenlyst, at østtyskerne var utilfredse med de kommunistiske forhold. 

For at undgå et ruineret Østtyskland, blev Berlinmuren opført med det formål at spærre egne borgere inde og tvinge dem til at forblive en del af det kommunistiske DDR. Udadtil var det dog en afskærmning mod Vestens antifascisme. 

Tjek min video fra Berlin, hvor Berlinmuren er med kort (ved Topographie des Terrors):

Hvor lang var Berlinmuren?

Det, der i dag kendes som Berlinmuren, er dén mur, der gik igennem Berlins midte. Muren var 45,1 km lang, men udgjorde kun en del af de samlede grænseovergange, der også bestod af henholdsvis mur og pigrtråd på i alt cirka 155 km omkring Vestberlin. 

Foruden betonmur og pigtråd, bestod grænsen mellem Øst- og Vestberlin også af vagttårne, bunkere, hegn, pansergrave, grænseveje, minefelter, selvskydningsanlæg og hunde – og så af Hinderlandmauer, som var baglandsmuren mod Østberlin, der var placeret med en afstand på mellem 50 og 100 meter til Berlinmuren. 

Fordelt over hele grænsen, var der 8 grænseovergange, hvor det var muligt at krydse fra vest mod øst. Kun i enkelte tilfælde var det muligt at krydse fra øst mod vest; det gjaldt blandt andet højerestående repræsentanter for DDR. 

checkpoint charlie berlin
Checkpoint Charlie i Berlin

Den mest kendte af grænseovergangene kendes i dag som Checkpoint Charlie og er én af nutidens helt store Berlin seværdigheder.

Hvornår faldt Berlinmuren?

Berlinmuren faldt officielt d. 9. november 1989. Men selvom denne dato står printet ind i Tysklands historie, startede det hele faktisk i Ungarn allerede i maj samme år, hvor ungarske oprørere startede på nedrivningen af grænsegærdet mod Østrig.

Senere på sommeren fik de – noget friere ungarere – den idé at holde en fredsdemonstration i form af en grænsepicnic, og de fik forhandlet sig til 3 timers åbne grænser d.19. august 1989 til formålet. Her grillede og sang ungarere, østrigere og tyskere i fred og harmoni.

Derfor siges det også, at ungarerne fjernede den første sten fra Berlinmuren

Murens fald som følge af fejlagtig pressekonference

Selve Berlinmurens fald blev udløst efter en pressekonference med Günter Schabowski, der var politbureaumedlem. Her lægges der op til mere eller mindre fri udrejse. Det tog østberlinerne straks til sig og mødte op i massetal ved muren for at blive lukket igennem.

Det viste sig dog, at den nye lov ikke var endeligt vedtaget, og at grænsevagterne ikke var informeret. 

Folkemassernes krav gjorde dog, at østberlinere i første omgang blev lukket over grænserne ved fremvisning af pas og stempling heri i løbet af aftenen d. 9. november 1989. Senere på aftenen – kort før midnat – blev de første østberlinere sluppet igennem grænserne uden nogen form for kontrol. 

Dagen efter – d. 10. november 1989 – hvor der nu ingen tvivl var om murens fald, strømmede masserne til i tusindvis for at komme over den grænse, der i årevis havde været fuldstændig lukket.  

I Vestberlin var der folkefest. Østberlinere blev taget imod med åbne arme, og der var fri udskænkning mange steder for at fejre genforeningen.

I tiden efter blev muren stort set revet ned af folket som en symbolsk handling. Der er derfor ikke meget tilbage af Berlinmuren den dag i dag. 

Læs også alt om TV Tårnet i Berlin.

Hvordan så Berlinmuren ud?

På Vestberlins side af muren, var den dækket af graffiti i alle former og farver. Denne side af muren er et fint udtryk for, hvordan Vestens syn på muren var.

På østsiden så de færreste muren med egne øjne, da der var bygget en høj indermur – Hinderlandmauer – mellem 50 og 100 meter inde i Østberlin. Det var udelukkende denne mur, de fleste østberlinere egentlig så. 

Stykket mellem Hinderlandmauer og Berlinmuren var ulovligt at indtrænge, og området bestod af pigtråd, belysning, fælder og miner; ligesom det var tilladt for grænsevagterne at skyde uvedkommende, der opholdt sig mellem murene. 

Hvor kan man se Berlinmuren i dag?

I dag er der ikke meget af Berlinmuren tilbage. Især som følge af Berlins interne ombygninger og udvidelser, er det meget begrænset, hvor muren kan ses.

Dog er der en dobbeltrække af brosten gennem byen, hvor muren engang stod. 

Hvis du vil vide alt om Berlinmuren, så overvej at tage på en guidet tour.

Der er kun cirka 1,5 km af den originale mur tilbage alt i alt. 1,3 km af muren er en samlet del, der kaldes East Side Gallery. East Side Gallery er i dag et officielt og bevaringsværdigt mindesmærke, og det findes ved disse adresser: Mühlenstraße 3-100, 14059 Berlin. 

Læs om offentlig transport i Berlin og bliv klar til rejsen.

De øvrige cirka 200 meter af muren er fordelt på mange mindre stykker. Ønsker du at se Berlinmuren, er det klart East Side Gallery eller Gedenktstätte Berliner Mauer i Prenzlauer Berg du skal besøge.

Der er dog også et lille stykke, hvis du går fra Checkpoint Charlie til Topographie des Terrors.

Hvis du vil bo tæt på Berlinmuren på din rejse til Berlin, så skal du vælge et hotel i Friedrichshain eller Prenzlauer Berg. Se min guide til de bedste områder og hvor man skal bo i Berlin.

Hvis du har nogen spørgsmål om Berlinmuren eller din rejse til Berlin, så skriv endelig en kommentar herunder.

Ofte stillede spørgsmål om Berlinmuren:

Hvorfor blev muren bygget?

Muren blev bygget af den østtyske regering i 1961 for at forhindre mennesker fra Østtyskland i at flygte til Vesttyskland.

Er der stadig noget tilbage af muren i dag?

a, der er stadig noget tilbage af Berlinmuren i dag. Der er flere sektioner af muren, der er bevaret som mindesmærker og turistattraktioner i Berlin. Den mest kendte del af muren er East Side Gallery, som er en 1,3 km lang sektion beliggende langs Spree-floden i Friedrichshain-Kreuzberg-distriktet. Derudover er der også mindesmærker og museer spredt ud over byen, der minder om murens historie og dens indflydelse på livet i Berlin under den kolde krig.

Hvor lang var Berlinmuren?

Berlinmuren var omkring 155 kilometer lang. Det var ikke en sammenhængende mur, men snarere en barriere bestående af mure, pigtråd og vagttårne.

Var der nogen succesfulde flugtforsøg over muren?

Ja, der var flere vellykkede flugtforsøg over Berlinmuren. Selvom det var meget farligt og ofte dødbringende at forsøge at krydse muren, lykkedes det alligevel mange mennesker at flygte til Vesttyskland i løbet af de 28 år, som muren stod op. Nogle af de mest berømte flugtforsøg inkluderer tunnelaktioner, ballonflyvninger og endda en selvbygget miniubåd. Desværre blev også mange mennesker dræbt eller såret under deres forsøg på at flygte over muren.

  • Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler