Jeg kommer ind på, hvordan du køber billet, hvad priserne er og hvad du skal være opmærksom på, når du rejser med enten u-bahn, s-bahn, bus, tram, færge eller regionaltog i Berlin.
Jeg skal forsøge at fatte mig i korthed, da emnet naturligvis ikke er det mest spændende og du nok hellere vil begynde at planlægge, hvilke seværdigheder du skal se i Berlin.
Planlægger du din tur til Berlin i sidste øjeblik?
Her er et par af de bedste ting at lave, hoteller og andre tips til din rejse til Berlin.
🇩🇪 Top Aktiviteter & Ture i Berlin:
1. Tv Tårnet på Alexanderplatz (vigtigt at have skip-the-line billetter hjemmefra!)
2. 1 times bådtur på Spree
3. Halvdagstur til Sachsenhausen Koncentrationslejr
4. Hop On Hop Off Sightseeing Bustur
5. Guidet byvandring om Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig (meget populær!)
🛌 Bedste Hoteller i Berlin:
1. Waldorf Astoria Berlin (luksus)
2. NH Collection Berlin Mitte (mellemklasse med perfekt beliggenhed ved Friedrichstrasse)
3. H4 Hotel Berlin Alexanderplatz (godt til prisen - lige ved Alexanderplatz)
🚇 Berlin WelcomeCard bør alle købe til offentlig transport & lufthavnstoget + en masse rabatter.
Indholdsfortegnelse
Vigtig info før du stiger ombord
Lad os gå direkte til det vigtigste – det du skal vide inden du stiger ombord på transporten i Berlin.
Priser & billettyper
Der findes en række forskellige billettyper til den offentlige transport i Berlin, der umiddelbart kan virke uoverskuelig. Den gode nyhed er dog, at man hurtigt lærer de forskellige billettyper at kende.
Lad os kort ridse de mest almindelige billetter op:
Short trip ticket: en billetype, der gælder til en kort tur på 3 stationer med s-bahn & u bahn eller 6 stationer med tram eller bus. Billetten koster 2 euro.
Single trip ticket: en billet der gælder en tur i 2 timer uanset hvilket transportmiddel og hvor langt du skal. Billetten koster 3 euro. Dette er den billettype du formentlig kommer til at bruge oftest.
24 timers billet: en billet der gælder i 24 timers ubegrænset brug af offentlig transport i Berlin uanset transportmidler. Billetten koster 8.80 euro.
Børn under 6 år rejser gratis med offentlig transport i Berlin.
Se alle billettyperne her.
Zone AB + C
De ovenstående priser er gældende i Berlins zone A og B, der dækker hele byens centrum og yderområder.
99% af alle almindelige turister vil kun komme i Berlins Zone C, når du skal til og fra Berlin Brandenburg Airport.
De fleste vil endda udelukkende være i Zone A, der er indenfor Berlins “ringbahn“.
Sådan køber du billetter
Til tog kan du købe billetter i billetautomater, der findes på alle togstationerne.
I busser kan du købe billetter ved chaufføren (kun med kort, de tager ikke længere kontanter) og i tram kan du købe billetter i en billetautomat inde i vognen – husk at gøre det med det samme, når du træder ind.
Køb dine billetter i BVG Tickets appen
Jeg vil dog anbefale at hente appen BVG Tickets, der er på engelsk og fungerer ekstremt godt.
Dér kan du enten oprette en bruger og tilføje dit VISA kort eller blot betale direkte med enten Paypal eller Apple Pay på få sekunder.
Med andre ord er der ingen grund til at benytte billetautomaterne eller stå i kø, når du skal købe billet til offentlig transport i Berlin.
Husk at validere din fysiske billet!
Hvis du alligevel køber en oldschool fysisk billet, så husk at den skal valideres/stemples inden du stiger ombord på s-bahn og u-bahn – og med det samme, når du stiger ind i en bus eller tram.
Hvis du ikke validerer din billet er den ikke gyldig og du kan få en bøde på 60 euro af billetkontrollørerne.
Hvis du køber billet i BVG Tickets appen kan du vælge om den skal bruges “Immediately” eller senere.
Berlin Welcome Card
En tredje mulighed for dig, der rejser til Berlin for også at se en del seværdigheder er Berlin Welcome Card.
Berlin Welcome Card giver op til 50% rabat på populære seværdigheder som TV Tårnet, Madame Tussauds, Sealife Berlin og mange flere. Du kan se den fulde liste her.
Derudover giver kortet (der downloades på din mobil, så du altid har det på dig) også adgang til ubegrænset brug af offentlig transport.
Med andre ord er Berlin Welcome Card en god idé for dig, der skal have fuld valuta på din storbyferie til Berlin, vil opleve mange af byens populære attraktioner og vil gøre det så nemt som muligt at rejse rundt i Byen uden at tænke på hvilken billettype du skal købe denne gang.
Der findes et Berlin Welcome Card AB, der kun dækker AB zonerne og Berlin Welcome Card ABC, der også dækker transporten til og fra lufthavnen.
Du kan tage op til 3 børn i alderen 6-14 år gratis med i offentlig transport på dit Berlin Welcome Card. Børn under 6 år rejser gratis.
Se mere om Berlin Welcome Card og køb online her.
Transportmuligheder
U-bahn
U-bahn er metroen i Berlin og den kører derfor primærtunder jorden – pånær den populære U1-linje, der starter fra Warschauer Strasse og kører over Oberbaum Brügge til Kreuzberg.
S-bahn
S-bahn er byens s-tog, der kan tage dig til alle afkroge af Berlin. S-bahn kører endda helt ud til Berlin Brandenburg Airport.
Tram
Tram eller strassenbahn er byens sporvogn, der fortrinsvis kan benyttes i det tidligere Østberlin. Der er rigtig gode connections med tram, når man f.eks. bevæger sig rundt i Prenzlauer Berg og Friedrichshain, så undervurdér ikke, hvor smart det kan være at komme rundt med tram.
Har du i øvrigt læst min guide til, hvor man skal bo i Berlin?
Bus
Busserne i Berlin findes i flere forskellige typer og der er bl.a. også dobbeltdækker-busser som vi kender det fra London.
Regionaltog
Det giver sjældent mening at tage et regionaltog i Berlin, men hvis du f.eks. står på Ostkreuz stationen og hurtigt vil til Hauptbahnhof, så kan det give mening. Derudover vil du nok kun bruge regionaltoget, når du skal fra lufthavnen til centrum, hvor det er hurtigere at tage disse tog end s-bahn.
Det fortæller jeg alt om i guiden til transport fra Berlin lufthavn til centrum.
Færger
Ja, der er faktisk også nogle få færger i Berlin og ikke kun de populære turistbåde som jeg ellers også anbefaler kraftigt.
Hvordan finder man rundt?
Nu ved du alt om de forskellige transportmuligheder og du kan købe billetter. Men hvordan finder du så fra dit hotel i Berlin til din destination?
Dertil vil jeg som altid anbefale at bruge Google Maps’ ruteplanlægger værktøj, der fungerer eminent i Berlin.
Herunder har jeg f.eks. tastet ind, at jeg skal fra H4 Hotel Alexanderplatz til KaDeWe:
Dér viser Google Maps mig en række forskellige ruter og jeg kan hurtigt se, at det nemmeste er at gå til Alexanderplatz, tage regionaltoget i retning mod Dessau til Zoologischer Garten, skifte til u-bahn og tage med U12 i retning mod Warschauer Strasse og stå af på Wittenbergplatz, hvorfra jeg kan gå til KaDeWe på et par minutter.
Det vigtigste, når du bruger Google Maps til at planlægge din rute er, at du er opmærksom på, hvilken retning du skal med.
Dette fortæller appen dog og så skal du blot holde øje med skiltene på platformene, hvis du tager tog og med skiltet forrest på bus og tram, hvis du er med disse transportmidler.
Du kan endda følge din rejse live med Google Maps, så du kan se hvor tæt du er på destinationen og meget mere.
Og husk så i øvrigt også at kigge op fra mobilen – nogle gange giver det god mening at stå af på et stoppested tidligere eller droppe den sidste connection med u-bahn, hvis du gerne vil opleve nogle af byens skønne seværdigheder og oplevelser.
Jeg håber, du kunne bruge denne guide til offentlig transport i Berlin og nu er klar til din rejse.
Læs alle rejseguides til Berlin her.
Ofte stillede spørgsmål:
Du kan købe billetter til offentlig transport i Berlin på flere måder. Du kan købe billetter på billetkontorerne og automaterne på stationerne, eller du kan bruge BVG-appen til at købe mobilbilletter og planlægge din rejse. Husk altid, at du skal validere din billet før brug i de orange stempelmaskiner placeret i togene og på stationerne.
Der er flere forskellige typer billetter til offentlig transport i Berlin. Her er nogle eksempler på billettyper og priser:
Enkeltbilletter: gyldige for en enkelt rejse inden for Berlins AB-zoner, koster 2,80 euro.
Dagsbilletter: gyldige indtil kl. 3 næste dag for ubegrænset rejse inden for Berlins AB-zoner, koster 8,60 euro.
Ugekort: gyldige i syv dage fra den første dag i brug for ubegrænset rejse inden for Berlins AB-zoner, koster 34 euro.
Priserne kan variere afhængigt af antallet af zoner og varigheden af gyldigheden. Det er også vigtigt at bemærke, at der kan være rabatter tilgængelige for børn, studerende og seniorer. Du kan også købe det specielle Berlin Welcome Card, der er målrettet turister og også giver rabatter på mange seværdigheder i Berlin.
Offentlig transport i Berlin kører normalt fra tidligt om morgenen til sent om aftenen. Her er nogle eksempler på typiske driftstider for forskellige transportformer:
U-Bahn (metro): mandag til fredag fra ca. kl. 4:30 til midnat, og i weekenden og helligdage kører den hele natten.
S-Bahn (tog): mandag til fredag fra ca. kl. 4:00 til midnat, og i weekenden og helligdage kører den hele natten.
Busser: De fleste buslinjer kører fra ca. kl. 5:00 til midnat, men der kan være nogle natbusser, der kører hele natten.
Det er vigtigt at bemærke, at disse tidsplaner kan variere afhængigt af dagen og ferieperioder, så det er altid en god ide at tjekke aktuelle tidsplaner inden du rejser med offentlig transport i Berlin. Du kan bruge Google Maps til at planlægge din rejse.
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler
hej
ved ikke endnu om det er brugbart, men det tror jeg helt sikkert det er 🙂 tak fordi du er sådan en person, der gider gøre livet lidt nemmere for andre
vh
tina krusøe
Hej Tina
Mange tak for din kommentar, den er jeg glad for!
Håber du kan bruge indlægget, når turen går til Berlin 🙂
Hej
Tusind tak for de gode apps, som hjælp os både med overblik, og med at finde et bestemt sted, da vi gæstede Berlin 20.-23. februar 2014.
Og ja, Berlin er en dejlig rolig og nem by at færdes rundt i – kan anbefales.
Mvh., Per
Hej Per
Tak for din kommentar. Det glæder mig, at I kunne bruge indlægget.
Hej, min datter er en måned i Berlin med meget få penge, ved du om der findes der et månedskort til transport, evt. med ungdomsrabat eller lign.?
Hej Anette
I kan se en oversigt over alle de forskellige former for månedskort til den offentlige transport i Berlin her: http://www.bvg.de/index.php/de/3786/name/Tarifuebersicht.html
Hej
Vi tager ti Berlin i 4 dage til sommer med 3 teenagere. Har kig på 2 ferielejligheder – den ene på Rudolf Schwarz Strasse og anden på Holzmarkstrasse. Er meget i tvivl om, hvad vi skal vælge. Hvad vil du foreslå ?
Bolig skal være nemt udgangspunkt på diverse udflugter/seværdigheder.
Hilsen Merete Andersen
Hej Merete
Ingen af de nævnte gader ligger i de allermest charmerende distrikter i Berlin. Ikke desto mindre grænser de begge op til, på hver sin måde, spændende områder.
Den på Rudolf Schwarz Strasse vil være i mellem Prenzlauer Berg og Friedrichshain – begge kan nemt nås med Tram (sporvogn) fra Danziger Strasse. Her vil I også bo tæt på Volkspark Friedrichshain, der om sommeren er et fantastisk (og meget populært blandt de unge & hippe) sted at tage på picnic eller gå tur.
Holzmarkstrasse er lang, men umiddelbart tættere på knudepunktet Alexanderplatz, hvorfra I har adgang til hele byen med offentlig transport. Her vil I nok opleve at bo lidt i ingenmandsland mellem Mitte og Friedrichshain, men ikke længere væk end, at I på 5 minutter i taxa er i enten de to føromtalte områder eller Kreuzberg. I er tæt på Spree, hvor der er mange lækre strandbarer om sommeren.
Håber at du kan bruge det & får en god tur til Berlin.
Hej
Superfedt at “støde på” din side, når man skal til Berlin. Jeg glæder mig til at benytte dine gode råd. Tak 🙂
Vh Jeanette
Tak for brugbare oplysninger og jeg kan supplere med at både Ulmon Berlin og Berlin Subway kan downloades til Android også – og juhuu siger jeg så og glæder mig til min bryllupsrejse i næste uge.
Kh Nina
Hej Nina 😀
Super! Jeg glemmer nogen gange, at der også findes Android-bruger… 🙂
Jeg håber, at I får en fantastisk bryllupsrejse til Berlin!
Hej Kris 😀
Fedt at se du også er her. Du var en kæmpe hjælp da vi skulle til London sidste år, så ser frem til at bruge din viden om Berlin nu hvor vi planlægger tur der til i år.
Hilsen Tina
Hej Tina
Godt at høre! 😀
God tur til Berlin!
Hej Kris
Hvor er det dejligt du har lavet denne hjemmeside. Virkeligt brugbar oplysning om app’S man kan hente ned, når man aldrig har været i Berlin.
Jeg savner bare at vide, hvor stor er AB ZONEN og ABC ZONEN. Så vi ved hvilke berlinwelkomcard vi skal købe i Forhold til, hvor vi skal bo.
Kan du hjælpe med det.
Mvh Kate Frykman
Hej Kate
Kortet her viser Berlins zoner: http://igkb.piranho.de/archiv/schnellbahn_berlin_2001.gif
Det er (typisk) meget simpelt: flyver man til/fra Tegel kan man nøjes med AB, flyver man til/fra Schönefeld skal man have ABC.
God tur til Berlin 😀