I efterårsferien rejste jeg til New York med Icelandair. Et flyselskab jeg havde set frem til at teste, da jeg har hørt meget godt om deres ruter via Island til en perlerække af destinationer i USA. Vi fløj fra København via Reykjavik til Newark i New York (eller sådan set i New Jersey).
Planlægger du din tur til New York i sidste øjeblik? 🗽
Her er et par af de bedste ting at lave, hoteller og andre tips til din rejse til New York.
🇺🇸 Top Aktiviteter & Ture i New York:
1. Se NYC's skyline fra Top of The Rock eller One World (alle bør opleve dette!)
2. World Trade Memorial Museum (trist, men interessant oplevelse)
3. Se Manhattan fra vand-siden - måske med en bådtur til Frihedsgudinden
4. Se et show på Broadway (der er alt fra Harry Potter til Løvernes Konge)
🛌 Bedste Hoteller i New York:
1. The Dominick (luksushotel med spa & værelser med fantastisk skyline-udsigt)
2. Crowne Plaza Times Square (har boet her flere gange - gode store værelser til prisen)
3. Holiday Inn LES (et billigere, men godt hotel i skønne Lower East Side nær Soho)
🗽 New York CityPASS giver op til 40% rabat på 5 af byens bedste attraktioner - det kan bl.a. bruges til 9/11 Memorial Museum, Top of the Rock og bådture (og meget mere).
Icelandair har sat sig tungt på de billigste flyafgange, når man søger efter billige flybilletter fra København til New York. Med relativt nye, pæne fly, god service og korte ventetider på ‘næste fly’ i Reykjavik er de blevet populære.
Derfor så jeg frem til at prøve turen fra København til New York via Island.
På linjerne herunder vil jeg fortælle om min flyrejse, så du kan få et indtryk af, hvordan det er at rejse til New York City med Icelandair.
Indholdsfortegnelse
Billige flybilletter til New York
Der er en del store spillere på markedet, når man skal finde flybilletter til New York fra København. SAS og Norwegian flyver begge direkte og deres priser er ofte nede omkring de 2000 kr retur.
Vi var lidt fastlåste på vores rejsedatoer, da min kæreste er studerende og samtidig arbejder som lærervikar. Vi var derfor nødt til at rejse i den danske efterårsferie, hvor det notorisk er svært at finde billige flybilletter til de fleste populære rejsemål.
Så da vi besluttede os for, at vi gerne ville rejse til New York i efterårsferien var vi en anelse bange for, hvad Momondo ville præsentere os for, da vi søgte efter flybilletterne.
Vi vidste godt, at det nok blev svært at finde billige, direkte flybilletter, men gad ikke trods alt heller ikke rigtig sidde 8 timer i Frankfurt lufthavn for at spare et par hundrede kroner, så vi var meget glade, da vi fandt disse flyafgange med Icelandair.
Fra København til New York (Newark Airport):
Fra New York (JFK Airport) til København:
Jeg valgte med vilje at flyve til Newark og rejse hjem fra JFK for at få et indtryk af to forskellige lufthavne i New York – man driver vel et rejseselskab og er generelt rejsenørd 😀
Læs guide til transport fra JFK Lufthavn til Manhattan.
Prisen for flybilletterne
Vi valgte den løsning, der hedder Economy Light. Her har man en standard håndbagage samt en lille håndtaske inkluderet, så altså ingen indchecket bagage.
Det var egentlig fint for mig – jeg er vant til at rejse ret let, når jeg er rundt omkring her i Europa. Men da vi nærmede os afrejse kunne jeg godt fornemme på min kæreste, at der altså var rimelig mange gode tøjbutikker i New York (og hun skulle gerne i så mange som muligt) 😀
Vær opmærksom på bagage-reglerne
Så vi endte med at købe én indchecket kuffert, hvilket kostede den nette sum af 500 kr hver vej.
Vores economy light flybilletter til New York startede således med at koste 2291 kr pr person og dertil kom så 1000 kr for en ekstra kuffert.
Vores billetter var stadig billigere end de tilsvarende med f.eks. SAS og Norwegian, men jeg vil lige anbefale jer, der sidder og overvejer en rejse til New York at man bør tjekke op på, hvor meget bagage man har inkluderet hos de forskellige flyselskaber.
Vi var i New York i en uge og det var ret godt, at vi havde den her ekstra kuffert, da der altså er en del ting i USA, der er billigere end herhjemme…
Læs også: flyforsinkelse og kompensation ved aflyst fly
Hvis du ‘stopper’ i Island, så har jeg forresten fundet en fantastisk guide til, hvad man skal pakke til Island.
Selve flyveturen med Icelandair fra CPH til New York
Vi ankom i god tid til Kastrup, men det behøver man sådan set ikke, da første flyvetur jo går til Island og man således ikke skal igennem paskontrollen til non-Schengen afdelingen i lufthavnen.
Vi skulle dog flyve kl 14 og ville gerne spise en god frokost i lufthavnens nye mad-område, der var åbnet kort forinden. Her er der bl.a. Gorms Pizza, Cocks & Cows og flere andre gode madboder (i mangel af bedre beskrivelse).
Et ekstremt hyggeligt område, der igen understreger, hvor langt foran Københavns Lufthavn er foran alle andre lufthavne. Jeg synes vitterligt, at det er den bedste lufthavn jeg har været i. Til gengæld er alt naturligvis åndssvagt dyrt, men sådan er det jo bare i Skandinavien…
Boarding foregik i ro og mag, hvor man fik udleveret en flaske vand ved indgangen til flyet. En fin lille gestus til at byde velkommen.
Begge fly på dagens rejse til New York var Boeing 757 (læs mere om flytypen her), der er et helt klassisk, stort fly med 6 sæder i hver række. Der var fin plads uden at man følte, det var prangende.
Turen forløb planmæssigt og man får et ganske udmærket view over Island, hvis man sidder ved vinduet.
Der er i øvrigt gratis valg af plads i flyet online på Icelandairs website. Det er jeg vild med – i særdeleshed på de her længere flyvninger, hvor jeg personligt helst vil sidde ved udgangen, når jeg rejser om natten.
I særdeleshed på den næste tur fra Island til New York giver det dog rigtig god mening at sidde ved vinduet – mere om det senere.
Lufthavnen på Island
Siger man egentlig ‘i Island’? Undskyld, hvis der er islændinge, der læser med og det hedder ‘i Island’ 😀
Lufthavnen er meget moderne, har flere ganske udmærkede cafeer og restauranter og fremstår generelt som et ganske hyggeligt sted at spendere lidt tid. Vi fik meget hurtigt klaret paskontrollen og begav os mod vores gate, hvor der kun var en lille time til boarding begyndte.
Man kunne dog godt se, at lufthavnen var travl her om eftermiddagen, hvor jeg formoder, at rigtig mange af deres fly til USA afgår. Så det var lidt småt med siddepladser og køerne til diverse cafeer var lange…
Jeg glæder mig til, at jeg en dag skal ud af lufthavnen og gerne opleve og fotografere nordlys i Island, men det må blive senere.
Fra Island til Newark Airport
Boarding forløb igen smertefrit og vi fik igen en flaske vand i døren til flyet. Husk for guds skyld at drikke masser af vand på de her længere flyvninger – det hjælper utrolig meget på dit velbefindende, når du ankommer til rejsemålet (det virker i hvert fald for mig).
Det vigtigste råd i denne artikel!
Med Icelandair flyver man lige præcis over Grønland og her er mit bedste råd til dig, der skal rejse på denne rute: vælg for guds skyld et vinduessæde i højre side af flyet. Så bliver du belønnet med en helt igennem fantastisk udsigt over Grønland.
Det var sgu overraskende og virkelig vildt at opleve. Dér røg Grønland lige rigtig mange pladser op på min ‘must visit’ liste.
Underholdning & forplejning ombord
Man kan bestille måltider online hos Icelandair, men jeg tænkte at ‘winge’ den på flyet, hvilket også fungerede meget fint.
Udvalget af lige over, hvad man finder hos f.eks. Norwegian på flyvninger i Europa. Så her er et par forskellige sandwiches, toast og mindre retter. Intet der er værd at skrive hjem om (selvom jeg gør det pt), så man kan sagtens handle lidt mad med i lufthavnen på Island eller medbringe helt hjemmefra.
Der er en lille skærm i sædet foran, så man kan se film og serier. Jeg så den legendariske Hugh Grant film ‘About A Boy’ og et par Friends-afsnit, men der var faktisk et ret godt udvalg af forskellige serier og film.
Turen fra Island til Newark var fin og jeg har intet at udsætte på Icelandair; de kom også rundt med mere (gratis) vand flere gange på rejsen.
Det lille afbræk på Island var helt fint – særligt på rejsen hjem, hvor vi startede fra JFK kl 20, var det rart lige at komme ud og strække benene. Faktisk tog det kun 4,5 time fra JFK til Island, så der må vi have haft seriøs medvind 😀
En kæmpe tommelfinger opad til Icelandair – jeg kunne sagtens rejse til New York med de islandske selskab igen i fremtiden.
Ankomsten i Newark Airport var decideret fornøjelig. Jeg havde frygtet det her ESTA-helvede som nogen gør meget ud af at fortælle om, men det var ærlig talt præcis ligesom at komme ind i f.eks. Gatwick Airport. Man skulle blot indlevere den seddel, der blev udfyldt ombord på flyet – og så skal man selvfølgelig ansøge og betale online her.
Vi var super hurtigt igennem kontrollen, fik vores kuffert og susede derefter mod vores hotel i New York – klar til at opleve de mange fantastiske seværdigheder i NYC dagen efter en god nats søvn.
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler
New York er super fedt! Men et lille stop-over på Island er mindst lige så fedt 🙂 Vi kan helt klart også anbefale Icelandair som flyselskab – der var super god service 🙂
Oh ja – jeg tænkte det selv, da vi fløj ind over Island; det er sgu næsten ærgerligt ‘kun’ at se lufthavnen dér…