Der er langt mellem udvalget af slotte Jylland, men de, der er, er bestemt et besøg værd. I guiden her har jeg samlet 8 af de bedste slotsophold i Jylland, og geografisk strækker slottenes beliggenheder sig fra nord til syd og fra øst til vest.
Fælles for alle slotsophold er, at hotellet tager plads i et gammelt slot, herregård eller lignende prægtig bygning, der sætter rammerne for et romantisk og stemningsfuldt ophold. De fleste slotshoteller sætter også en ære i at indrette med respekt for de historiske bygninger, hvilket som oftest betyder charmerende værelser og fællesarealer med et historisk præg.
Nedenfor finder du intet mindre end 8 slotsophold i Jylland, der dækker forskellige geografiske beliggenheder, ophold og prisklasser, så du forhåbentlig kan finde lige præcis det slotsophold, der passer perfekt til dit behov.
Indholdsfortegnelse
1. Store Restrup Slotshotel
Beliggenhed: Nibe
Mellem Nibe og Aalborg ligger det prægtige Store Restrup Slotshotel, som er et “rigtigt” slot med hvidpudset facade, voldgrav og hængebro. Værelserne er indrettede, så de er kongelige værdige, og her gives følelsen af at være prinser og prinsesser for en tid med store, robuste himmelsenge og fine gulddetaljer.
Det er ikke kun værelserne, der er holdt i ægte slotsstil. Det er gældende for hver en krog af hotellet fra fællesområder til spisesal. Selv legepladsen til børn forestiller et lille slot.
Der bydes på et stort antal af forskellige værelser fra simple og billige værelser i hotellets sidebygning til suiter og brudeværelser med masser af plads og luksus. Det betyder også, at der er et ophold til enhver pengepung.
Alle ophold er med gratis morgenmad i restauranten, hvor det også er muligt at købe middag i charmerende omgivelser – ligesom det er muligt at spise udendørs i sommersæsonen.
Se flere billeder og book online her.
Skal der være endnu mere luksus? Tjek min guide til de bedste spaophold i Jylland.
2. Kokkedal Slotshotel
Beliggenhed: Brovst
I det nordlige Jylland ligger Kokkedal Slotshotel, der både byder på slot og spa.
Udover en prægtig bygning og charmerende værelser, bydes der altså også på (sæsonbestemt) udendørs pool under overdække, sauna og et udvalg af krops-, massage- og ansigtsbehandlinger.
Kokkedal Slotshotel er altså et virkelig godt udgangspunkt for et ophold fuld af forkælelse. Interiøret fejler bestemt heller ikke noget, og uanset hvor du bevæger dig rundt på slottet og i slotshaven, får du en følelse af at befinde dig i en romantisk fortid.
Selv sengetøj og lagner er af premium-kvalitet, og der er virkelig kræset for detaljerne. Skal det være ekstra lækkert, skal du vælge en suite, men selv de standard dobbeltværelser er der gjort noget ud af.
Priserne er desuden meget tilforladelige – taget i betragtning, at der både er tale om et spa- og slotsophold, og at der er morgenmad inkluderet i prisen.
Der er gratis parkering på stedet, og der er mulighed for at vælge værelser med udsigt over bugten.
Se flere billeder og book online her.
Vær opmærksom på, at der også ligger et “Kokkedal Slot” på Sjælland – det fortæller jeg om i guiden til slotsophold på Sjælland.
3. Sophiendal Slotshotel
Beliggenhed: Skanderborg
Sophiendal Slotshotel i Skanderborg er et gammelt slot i røde mursten.
Ude som inde er der indrettet og renoveret med respekt for stedets historie, og her får du virkelig følelsen af at være på et slot. Mange af værelserne byder på himmelsenge, og interiøret er i det hele taget holdt meget traditionelt og autentisk.
Ved siden af hotellet er der golfbane, hvilket gør slotshotellet oplagt til en kombination af golf og forkælelse. På selve hotellet er der både fine udendørsområder, lounge og restaurant. De fleste ophold inkluderer da også gratis morgenmad i restauranten. Der er gratis parkering på stedet.
Skanderborg er et perfekt udgangspunkt for at besøge Aarhus og alle storbyens seværdigheder såsom ARoS Kunstmuseum, Marselisborg Dyrehave og Den Gamle By samt de mange spisesteder og shoppingmuligheder.
Et ophold på Sophiendal Slotshotel giver samtidig mulighed for at trække sig tilbage til ro og smukke omgivelser efter et besøg i storbyen.
Se flere billeder og book online her.
Læs også min guide til de bedste hoteller i Aarhus.
4. Vraa Slotshotel
Beliggenhed: Tylstrup
I smukke omgivelser nær havet i det nordlige Jylland tårner Vraa Slotshotel med voldgrav og hængebro.
Hotellet er tydeligt moderniseret udefra, men tårne og omgivelser er alligevel bibeholdt, og indendørs er der heller ingen tvivl om, at der er tale om et slot.
Fællesområder og værelser prydes af fritliggende loftsbjælker, store lysekroner, sengehimle, chesterfield sofaer og vinkælder. Indretningen er i det hele taget meget gennemført, og et ophold giver virkelig følelsen af at være beboer på et slot.
Fra Tylstrup er afstanden kort til Nordjyllands populære seværdigheder og byer, og slottet er centralt beliggende mellem Skagen, Aalborg og Løkken. Det er muligt at vælge mellem værelser i mange forskellige størrelser og prisklasser, så der er noget til ethvert behov.
Udvalgte ophold er med gratis morgenmad i restauranten, og der er gratis parkering på stedet.
Se flere billeder og book online her.
Prøv også glamping i Jylland, hvis du vil overnatte i luksuriøse omgivelser i naturen.
5. Schackenborg Slotskro
Beliggenhed: Møgeltønder
Er du til et lidt mere moderne slotsophold, er Schackenborg Slotskro i Sønderjylland et godt bud.
Der er i højere grad tale om en kro end et hotel, men stemningen fejler ikke noget, og er du ikke så meget til himmelsenge og tunge væg-til-væg-tæpper, er dette et godt alternativ.
Med i prisen på ophold følger gratis morgenmad og parkering, og der er mulighed for at spise i den hyggelige kro-restaurant til de øvrige måltider. Slotskroen byder på en imponerende slotshave med gode muligheder for gåture, og det er også oplagt at cykle i området.
Det er nemt at komme til slotskroen, da der er togstation knap 5 km derfra, og det er oplagt at kombinere med en shoppingtur til grænsebutikkerne på den anden side af den tyske grænse, hvor der typisk bydes på rigtig gode priser på alt fra alkohol og sodavand til slik og dagligvarer.
Se flere billeder og book online her.
Se også min store guide til de bedste kroer i Jylland at overnatte på.
6. Sostrup Slot og Kloster
Beliggenhed: Grenaa
På Jyllands “næse” tårner det prægtige Sostrup Slot og Kloster, der er et imponerende byggeri i naturskønne omgivelser med vældig gode muligheder for at gå og cykle – og med kort afstand til mange gode badestrande.
På Sostrup Slot og Kloster lejer du lejligheder på 50 m2 med plads til op til 4 personer. Der er masser af plads og mulighed for at lave egne måltider. Lejligheden er desuden en god base for ture til både Aarhus, Djursland og Randers, og der er masser at opleve i nærområdet såsom smukke Mols Bjerge.
Læs også min guide til de bedste seværdigheder og ting at lave i Jylland.
De fleste lejligheder er med en mere moderne og komfortabel indretning, mens udearealer og fællesområder i højere grad bærer præg af at være slot. Der er altså tale om en god kombination, og der er både køkken og bad i lejlighederne.
Der er gratis parkering på stedet, og den nærmeste station ligger cirka 11 km derfra.
Se flere billeder og book online her.
7. Haraldskær Sinatur Hotel & Konference
Beliggenhed: Vejle
I Vejle ligger Haraldskær Sinatur Hotel & Konference, der i højere grad er en herregård end et slot. Alligevel fortjener stedet at komme med i guiden.
Hotellet ligger i naturskønne omgivelser med god udsigt fra mange af værelserne, og stemningen på både værelser og i fællesområder er hyggelig og autentisk.
Med hvidpudset facade, røde teglsten, sprossevinduer og en brostensbelagt gårdsplads, vandrer tankerne tilbage på tiden, der var. Stemningen er lagt, allerede inden du træder ind på hotellet, og her venter også en varm velkomst. Indvendigt er der dog tale om en noget mere moderne indretning end mange af de øvrige slotshoteller.
Foretrækker du moderne, skandinavisk interiør i lyse nuancer frem for gamle, tunge, mørke møbler, er dette slotsophold oplagt at vælge. Rammerne er autentiske, men indretningen og komforten er fulgt med tiden.
Der er gratis morgenmad inkluderet i alle ophold, og det er gratis at parkere på stedet. Hotellet ligger desuden under 20 km fra LEGOLAND i Billund.
Se flere billeder og book online her.
8. Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference
Beliggenhed: Kibæk
Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference hører under de danske Sinatur-hoteller og minder i princippet meget om Haraldskær Sinatur Hotel & Konference i koncept.
Udvendigt er der renoveret med respekt for bygningernes charme, men indvendigt har hotellet fået en gevaldig overhaling, og der er i højere grad tale om et moderne konferencehotel end et autentisk slotshotel.
På hotellet er der både mulighed for at vælge såkaldte mini-dobbeltværelser, som i praksis er budgetværelser samt dobbelt- og familieværelser, og der er gratis morgenbuffet inkluderet i alle ophold. Det er desuden muligt at vælge værelser med udsigt over den imponerende slotshave.
På hotellet er der også restaurant og bar, og der er gode muligheder for både gå- og cykelture i nærområdet. I sommerhalvåret er det også oplagt at nyde mad og drikke i den skønne parklignende have.
Der er gratis parkering på stedet, og der er cirka 10 minutters kørsel til nærmeste station. Hotellet ligger desuden cirka 35 minutters kørsel fra det populære LEGOLAND i Billund.
Se flere billeder og book online her.
Jeg håber, du kunne bruge denne guide til de bedste slotsophold i Jylland. Du kan også overveje at krydse Lillebælt og se efter slotsophold på Fyn, hvor jeg i særdeleshed kan anbefale nummer 2 på listen.
Ofte stillede spørgsmål om slotte i Jylland:
Du kan booke en overnatning på et slot i Jylland for ca 1000 kroner, men det bliver dyrere, hvis du skal have en pakkeløsning med middag. Dér kan du forvente at betale fra 1500 kroner – ligesom på spaophold i Jylland.
Det afhænger naturligvis af, hvem man spørger, men nogle af de mest populære slotte med overnatning i Jylland er Kokkedal Slotshotel, Store Restrup Slotshotel og Sophiendal Slotshotel.
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler