Jeg har tidligere drevet mit eget rejsebureau, hvor jeg skræddersyede rejser til London med fly og hotel. I den forbindelse vil jeg herunder dele en rejseplan, der måske kan inspirere dig, der selv gerne vil sammensætte din rejse til London med fly, hotel og seværdigheder.
I mit rejsebureau var alle billetter og transport naturligvis inkluderet, men i rejseplanen herunder har jeg opdateret den med links til booking, så du nemt kan blive inspireret og selv sammensætte din rejse til London.
Planlægger du din tur til London i sidste øjeblik? 🇬🇧
Her er et par af de bedste ting at lave, hoteller og andre tips til din rejse til London.
🎡 Top Aktiviteter & Ture:
1. Besøg det imponerende Harry Potter Studios (husk at booke billetter i god tid, da de altid bliver udsolgt)
2. Tag en tur rundt i London Eye (jeg anbefaler fast-track billetter for at undgå køen)
3. Oplev en musical i West End (se spilletider og køb billetter her)
4. Tag på bådtur på Themsen og se London fra sø-siden
5. Oplev mere af England med en dagstur til Stonehenge, Windsor & Bath
🛌 Bedste Hoteller:
1. The Savoy er et af byens bedste og mest kendte luksushoteller
2. Sea Containers og Canopy by Hilton er begge 5-stjernede hoteller, der ofte kan bookes til en fin pris
3. Park Plaza Westminster Bridge er et godt, familievenligt hotel få meter fra London Eye
4. Zedwell Piccadilly Circus er et ekstremt billigt hotel uden den store komfort, men lige i hjertet af London
Jeg håber, at du kan bruge rejseplanen og at du bliver klar til selv at booke din rejse til London med fly og hotel.
Indholdsfortegnelse
- Dag 1
- Fra Gatwick Airport til London
- Check ind på hotellet (indendørs swimmingpool m.m.)
- Gåtur langs Themsen til Borough Market & Tower of London
- Dag 2
- Dagstur til Harry Potter Studios
- Skygarden – gratis flot udsigt fra en skyskraber
- Dag 3
- Udforsk Camden Market
- Shopping på Oxford Street og Soho
- Gåtur videre forbi Big Ben og London Eye
- Dag 4
- St Paul’s Cathedral og andre seværdigheder
- Hvad skal man lave i London?
- Dag 5
Dag 1
Afrejse med Easyjet fra CPH kl 10:50 – ankomst Gatwick kl 11:55.
Søg efter flybilletter til London hos Momondo her.
Fra Gatwick Airport til London
Følg skiltene mod ‘train station’ og tag med et Thameslink-tog mod London/Bedford – der afgår tog ca hvert 5.-15. minut – køb billetter der gælder til alle tog her.
Note: billetterne gælder til alle Thameslink-tog på den valgte dato. Læs også min større guide til Gatwick Lufthavn.
Turen tager ca 35 minutter.
Stå af på London Blackfriars Station og gå til hotellet på 6 min. Se rutevejledning her.
Check ind på hotellet (indendørs swimmingpool m.m.)
- Check ind på Novotel London Blackfriars – klik her og book overnatningen.
Indkvarteret i Superior-værelse med dobbeltseng og sovesofa. Se eksempel på værelse her.
Et glimrende 4-stjernet hotel med god beliggenhed og indendørs swimmingpool. Her bor I tæt på Themsen, London Eye og det populære Borough Market. Morgenmad er inkluderet.
Note: hvis I ønsker et andet hotel i nærheden, så kan jeg anbefale Park Plaza Wesminster, hvor jeg også indlogerede mange gæster i mit rejsebureau. Se hotellet og book online her.
Læs også min store guide til hoteller i London eller guiden til, hvor man skal bo i London.
Gåtur langs Themsen til Borough Market & Tower of London
Jeg kan anbefale jer at gå østpå langs Themsen, hvor I bl.a. kommer forbi den flotte Millennium Bridge, Tate Modern, Shakespeares Globe, Borough Market og via Tower Bridge til Tower of London.
Jeg går faktisk noget af turen i denne video (efter bådturen på Themsen):
Se gåturen på kort her:
Bonus info for Harry Potter fans: Borough Market er faktisk med i Harry Potter og Fangen fra Azkaban; Harry står af Natbussen midt i Borough Market. I kommer også forbi Millennium Bridge, der bliver smadret af Dødsgardisterne i Halvblodsprinsen. Den ses 1.10 inde i denne video.
Gåturen ‘slutter’ ved Tower of London.
Køb billetter til Tower of London her.
Læs også min store guide til seværdigheder i London.
Dag 2
Dagstur til Harry Potter Studios
Se min video fra Harry Potter Studios og bliv klar til turen:
Harry Potter Studios tur inkl transport fra London. Klik her og køb billetterne.
Note: læs også min store anmeldelse af Harry Potter Studios i London.
Tag med undergrundsbanen til King’s Cross St Pancras og gå til busstop T på Pancras Road, så I er der kl 9:15 – se stoppestedet på kort her.
Kl 09:30 afgår bussen, der kører til Harry Potter Studios. Turen tager i alt ca 7,5 time.
I bliver igen sat af ved King’s Cross, hvor I jo lige kan smutte over til Perron 9 ¾ og få et billede.
Skygarden – gratis flot udsigt fra en skyskraber
Om aftenen kan jeg anbefale at besøge Skygarden, som er en gratis ‘public garden’ i London med en fantastisk udsigt over byen.
I skal selv booke jeres gratis billetter online på deres hjemmeside – booking åbner ca 2 uger før den dato man vil booke og dér vil jeg anbefale jer at være klar, da billetterne ofte bliver “udsolgt”.
Dag 3
Udforsk Camden Market
Tag til Camden Town, hvor I kan udforske Camden Market, hvor man hurtigt får et par timer til at gå. I kan også følge kanalen vestpå og dreje op til Primrose Hill, hvor man får en fantastisk udsigt over London.
Læs mere om Camden Town.
Shopping på Oxford Street og Soho
Efterfølgende kan I evt tage undergrundsbanen fra Camden Town til Tottenham Court Road, hvor shopping-mekkaet på Oxford Street starter.
Nærliggende Carnaby Street i Soho er i øvrigt en hyggelig lille shopping-gade.
Gåtur videre forbi Big Ben og London Eye
Jeg kan derudover anbefale, at I følger en rute jeg har indtegnet på Google Maps til jer.
Turen “slutter” ved London Eye – køb billetter online her.
Dag 4
St Paul’s Cathedral og andre seværdigheder
Besøg St Paul’s Cathedral – køb billetter online her.
I bor blot 15-20 mins gang fra katedralen – se på kort her.
Hvad skal man lave i London?
Sig endelig til, hvis I ønsker flere forslag til oplevelser denne dag. Min erfaring siger mig dog, at det er meget rart at have en dag, hvor der ikke er fastlagt det store program, så man blot kan vandre lidt rundt og nyde byen.
Måske er det dagen, hvor I skal ind at se en Harry Potter musical eller en af de andre London musicals?
Få yderligere inspiration til hvad man kan lave i London.
Herunder er et par af mine videoguides til seværdigheder og oplevelser i London:
Note: her ville jeg nok fortsætte gåturen østpå til Shoreditch og Brick Lane området som jeg besøger i videoen om De Ukendte Steder i London.
Min nyeste video er fra “London efter corona”:
Dag 5
Check out er om formiddagen, men I kan sætte jeres bagage i receptionen og afhente den senere.
I skal igen med tog fra Blackfriars St til Gatwick Airport, hvor jeres rejsekort kan bruges. Der skal være minimum 11 pund på kortet, så det kan være, at I skal ‘tanke’ dem op, hvilket kan gøres i automater på alle stationer i London.
Se køreplan når vi kommer nærmere rejsedatoen her.
Jeg håber, at du kunne bruge denne rejseplan for en tur til London med fly og hotel. Igen, så var det blot et eksempel på en rejse for en familie med børn, der gerne ville opleve Londons seværdigheder og en tur til Harry Potter Studios.
Skriv gerne en kommentar, hvis du har spørgsmål om London 🇬🇧
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler