Sommeren står så småt for døren og vejret er da også begyndt at arte sig nogenlunde. Det er derfor tid til det årlige ‘hvad er mine sommerferieplaner’ indlæg her på Rejsekris.
Denne sommer tegner sig til at blive en af de bedre og der er i hvert fald lagt i kakkelovnen til en perlerække af fantastiske rejseoplevelser.
Den står på London, Paris, Toscana (og Firenze), Rom og London igen! I dette indlæg fortæller jeg om, hvordan jeg planlægger en rejse og deler billeder af de (fantastiske) steder vi skal bo. Du kan læse alle indlæg om sommerferien 2015 her.
London med drengene
Sommerens første tur går til mit elskede London, hvor jeg faktisk også var for et par uger siden – I just can’t get enough. Jeg har arrangeret en decideret druktur med 4 af mine bedste venner; den skal ganske enkelt have en over nakken!
Vi flyver fra København til Luton fredag eftermiddag og hjem igen meget tidligt søndag morgen, så det er en kort tur, men man kan også nå at se rigtig meget at London på én dag, hvis man ved, hvor man skal gå hen – og det gør jeg jo. Vi har fundet et godt centralt hotel i London og kan gå til mange pubs og seværdigheder.
Min plan er at tage drengene på en kombineret sightseeing tur og pubcrawl i løbet af lørdagen. Der er heldigvis nok legendariske pubs at tage af. F.eks. the Dog and Duck i Soho, hvor bl.a. George Orwell nød real ales back in the day 🙂
Den store sommerferie
I slutningen af juni kommer så den store sommerferie med kæresten. En ret utraditionel sommerferie; vi flyver først til Paris, så til Pisa, lejer bil og kører til Toscana, hvor vi er i 8 dage inden vi slutter af med en storbyferie i Rom.
Paris
Da vi sad og skulle bestille flybilletter til Paris fandt vi en god billet med SAS til ca 450 kr, men desværre (og ret vanvittigt) blev billetten solgt eller prisen hævet i samme moment som vi ville købe. Jeg hader at købe flybilletter pga de forfærdelige dynamiske priser, der svinger så irriterende meget. Vi endte med at købe til samme afgang (så SAS vandt slaget) dog til 999 kr.
Vores lejlighed i Paris ligger i Montmartre, det område, der faldt bedst i min smag, da vi var i Paris tidligere på året. Jeg glæder mig meget til igen bare at slentre rundt og kigge på flotte bygninger – forhåbentlig i strålende solskin og med lange sommernætter.
Vores lejlighed i Paris – link:
Efter 4 dage i Paris flyver vi til Pisa i Italien. Her fandt vi en fin og billig flybillet til ca 350 kr, så det var til at betale. Her er det planen at leje en bil, hvilket jeg ser frem til med gru. Der er så mange skrækhistorier fra folk, der har lejet bil i Europa, at jeg efterhånden forventer at blive taget i r*ven på den ene eller anden måde. Desuden er jeg (chaufføren) 22 år, så der kommer lige et ungdomsgebyr på ca 800 kr oveni. Umiddelbart ender prisen for billeje i 8 dage på omtrent 2000 kr (+ de 800 og så benzin).
Firenze/Toscana
Vi har fundet de FEDESTE steder at bo i Toscana tæt på Firenze. Jeg er helt oppe at køre over, hvor fantastisk det bliver blot at ligge og glo udover bjerglandskabet fra en liggestol ved poolen. Vi skal bo 2 forskellige steder i de 8 dage, hvor vi er i Toscana. Begge steder ligger syd for Firenze, som vi naturligvis også skal besøge.
Tjek lige de her billeder ud!
Første bolig i Toscana – link:
Næste lejlighed i Toscana – link:
Efter 8 dage i Toscana, hvor både Firenze og en masse småbyer skal besøges, afleverer vi bilen og tager toget fra Firenze til Rom.
Rom
Rom i midten af juli skal nok blive interessant og vanvittigt varm, men det tager vi med. Som dansker må man aldrig beklage sig, når det er for varmt 🙂
- Læs også: Find hotel i Rom
Vi har fundet en ganske fin lejlighed i centrum af Rom, så mange af byens seværdigheder er tilgængelige på gåben.
Lejlighed i Rom – link:
Der er badekar – det er det vigtigste!
Jeg kommer naturligvis til at blogge om, i særdeleshed, turen til Paris og Italien her på bloggen. Turene til London kommer også til at blive beskrevet, men det foregår dog på min nye side, Storbritannien.dk, hvor sektionen om London og hoteller i London udbygges i disse dage 🙂
- Hotels.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler
Flyselskaber er desværre et nødvendigt onde hvis marskal længere væk.
Har selv prøvet det med at billetten pludselig blev dyrere ved næste step i købsprocessen.
De sagde at det desværre sker og at de først rigtig tjekker prisen i næste step og ikke når de loader priserne på første step.
Fair nok tænkte jeg. Startede forfra og så igen den billige billet, som så blev dyr ved næste trin.
Nu var det, at databasen ikke var opdateret, og de derfor viste prisen for en billig billet som ikke længere var der.
To dage senere kunne jeg konstaterer det samme. Virker som om de lokker med lille pris (og som også er den der ender hos ex. Momondo) og så øger den med dårlige undskyldninger til følge.
Heldigvis er der flere at vælge imellem og når man “kender gamet” er det blot at søge flere steder. Men træls er det.
Tak for indsparket, René. Det er ret frustrerende – og jeg tænker, at det er ekstra frustrerende, når turen går til USA og stigningen ikke blot er på et par hundrede kroner.
Det må være fantastisk at have mulighed for at rejse så meget! Thumbs up!
Jeg har lige et input til det med de svingende priser, da jeg selv har oplevet det. Fandt ud af at det for det meste blot er de normale baggage gebyrer der er ved billige flyselvskaber, eller den told/skat landet har for turister. …Jeg ved selfølgelig ikke om det er hvad du har oplevet men det kunne være en af grundene 🙂
Jeg vil dog lige sprede lidt god stemning og komme med en historie hvor det gik rigtig godt med at bestille billetter. Skal til Paris med min kæreste til oktober og ville have bestilt billeter i maj da jeg regnede med at de kun blev dyrer (der stod de til 1.500kr ca.) ..men da min løn ikke var enig kunne jeg først købe dem måneden efter..der skulle jeg kun give 880kr ..var helt oppe og flyve 🙂
..Min pointe er at nogle gange svinger de til det positive og andre gang til det negative, så alt i alt går det vel op i sidste ende hvis man rejser meget