Rejse til England i 2023 – Indrejse, Corona og Restriktioner 🇬🇧

london

Jeg vil herunder gennemgå alt, hvad der er værd at vide om indrejse i England i en tid med corona og skiftende indrejseregler, corona-restriktioner og krav om test.

Opdatering 15. marts 2022:

Samtlige indrejserestriktioner frafalder fra 18. marts 2022 – uanset om du er vaccineret eller ej er der nu intet corona-relateret du skal gøre før afrejse.

Udover at medbringe pas 😉

indrejse england 2022

Med andre ord kan alle danskere nu indrejse til hele Storbritannien (England, Wales, Skotland og Nordirland) fuldstændig som før corona.

Du skal blot huske dit pas – du skal ikke gøre noget hjemmefra eller vise vaccinebevis. Alle kan nu indrejse uden restriktioner uden vaccinestatus, tidligere smitte eller lignende.

Velkommen til 2022 😍

Læs alle rejseguides til London her. Du kan starte med min nye guide til de bedste bydele og hvor man skal bo i London.

Guiden herunder er således forældet.

Indrejseregler som færdigvaccineret 🇬🇧

Fra 11. februar 2022 er der ingen indrejseregler. Du skal ikke have en test med hjemmefra, du skal ikke coronatestes i England og du skal ikke i karantæne.

Alt er med andre ord som i gamle dage, da vi kun skulle vise pas ved indrejse til Storbritannien.

Udfyld PLF før afrejse 📝

Det eneste du skal sørge for er at udfylde den britiske Passenger Locator Form.

Direkte link til Passenger Locator Formen.

Vær opmærksom på, at man først kan udfylde PLF’en fra 48 timer før afrejsen.

Husk for god ordens skyld dit Coronapas, der viser vaccinestatus. Du kan bruge den danske Coronapas-app.

I Storbritannien anses man som færdigvaccineret ved 2 stik. Du behøver således ikke 3. stik.

Man kan, modsat i EU, ikke bruge Immunitet i stedet for vaccine.

De britiske myndigheder har en god side med information om indrejse til landet – se den her.

Indrejseregler som uvaccineret 🇬🇧

Reglerne for dig, der er uvaccineret er lidt anderledes, men de er fra 11. februar løsnet markant op.

Du kan nu indrejse karantænefrit til England, men der kræver en anelse mere planlægning end før coronapandemien.

Gode nyheder: det er planen, at England dropper de sidste coronarestriktioner fra 24. marts. Boris Johnson udtalte dog 9. februar, at han planlægger at droppe alle restriktioner allerede i slutningen af februar. Kilde: The Guardian.

Besværlighederne ved at indrejse til England som uvaccineret skulle med andre ord gerne være væk sidst i marts og måske allerede i slutningen af februar.

Indtil da er reglerne som følger..

1. Tag en coronatest fra 48 timer før afrejse

Du skal have en frisk, negativ coronatest med hjemmefra. Det kan både være en PCR og kviktest, men det må ikke være en hjemmetest.

Testen skal tages max 48 timer før afrejse til England.

2. Bestil en coronatest til England 📆

london coronatest
Screenshot fra booking-siden.

Du skal købe en coronatest, der skal tages senest på din 3. dag i landet – en såkaldt Day 2 test.

Testen skal tages senest på din Day 2 i England – din ankomstdag er dag 0.

Du kan vælge mellem flere hundrede test-udbydere – det vigtigste er, at du booker testen hjemmefra, da booking-koden skal bruges i din indrejseformular (Passenger Locator Form).

Jeg anbefaler denne provider ved navn Coronatestcentre.com, der har test-steder i alle større byer og f.eks. har flere steder i London.

Du kan dog også vælge deres hjemmetest og få den sendt til dit hotel.

Det er underordnet, hvordan du tager din Day 2 test – du skal dog have købt den hjemmefra, da booking-koden skal bruges i Passenger Locator Formen.

Jeg blev selv testet via Coronatestcentre.com, da jeg rejste til Manchester i starten af september 2021 og alt forløb virkelig godt. Jeg fik min eftertragtede booking-kode, der skal bruges til Passenger Locator Formen med det samme, der var ingen kø ved testcenteret og jeg fik mit resultat på både mail og mobil dagen efter.

3. Udfyld en Passenger Locator Form 📝

Det sidste trin vi skal igennem før afrejse er at udfylde en Passenger Locator Form – noget vi efterhånden kender fra flere andre europæiske destinationer: gå til formen her.

Den giver mere eller mindre sig selv, men sørg for at have booket din coronatest og dit hotel inden du går igang. Du skal også være checket ind på dit fly, da du skal indtaste dit sædenummer.

Formen kan først udfyldes fra 48 timer før din ankomst i UK.

Se min guide til hoteller i London, hvis du er på vej dertil.

Sådan, du kan nu boarde dit fly til Storbritannien.

Mens du er i England (uvaccineret) 🇬🇧

1. Tag din pre-bookede coronatest

Tag den coronatest du har booket.

Du skal, som tidligere nævnt, blot tage den senest på din tredje dag i landet.

Du skal ikke bruge testsvaret til noget.

Jeg er ofte blevet spurgt om, hvorvidt der er nogen kontrol med om man rent faktisk tager den test man har købt. Det er der eftersigende ikke, men jeg kan naturligvis ikke opfordre nogen til at omgås de britiske myndigheder…

2. Nyd din ferie 😀

Det var det.

Hjemrejse til Danmark: hvad er reglerne? 🇩🇰

1. Hvis du er vaccineret eller tidligere smittet (ingen test)

Hvis du er færdigvaccineret eller tidligere smittet og kan dokumentere dette eksempelvis med et coronapas, kan du indrejse fra hele verden uden at skulle testes eller gå i isolation.

Kilde: Coronasmitte.dk

2. Hvis du ikke er vaccineret eller tidligere smittet (test 24 timer efter hjemkomst)

Du skal testes senest 24 timer efter indrejse i Danmark. Det kan både være en kviktest eller PCR-test.

Der ingen kontrol med dette og det er dermed op til en selv at overholde kravet…

Kilde: Coronasmitte.dk

Børn under 16 år er undtaget kravet om test. Børn fra og med 16 år til og med 17 år er undtaget kravet om test, hvis de rejser med en færdigvaccineret eller tidligere smittet forælder.

Ofte stillede spørgsmål 🙋🏻

Herunder har jeg samlet en række ofte stillede spørgsmål omkring indrejse og restriktioner i Storbritannien.

Kan man rejse til England?

Ja. Fra 11. februar kan alle danskere rejse til England uden karantæne uanset vaccinationsstatus.

Er der nogen coronarestriktioner i London?

England har droppet samtlige coronarestriktioner. Du kan dermed besøge alle Londons seværdigheder, tage i det populære Harry Potter Studios, gå på pub, se London musicals og tage på natklub ligesom før pandemien ramte. Der er ikke krav om coronapas.

Se også alle rejseguides til London her eller læs videre på Storbritannien.dk.

Her er et par af de mest populære seværdigheder og oplevelser i London:

 

Jeg har lavet også lavet en video fra min tur til London i oktober 2021.

Det var en glimrende tur, hvor jeg ved selvsyn så, at corona restriktionerne i London ikke var særligt vidtgående – man kan i mine øjne trygt rejse til London under corona.

Jeg håber, du får en god rejse til Storbritannien 🇬🇧

Herunder kan du læse kommentarer med spørgsmål og svar på de mest gængse spørgsmål, men vær opmærksom på, at guiden her har været online siden august 2021 og at reglerne har ændret sig undervejs.