Oplevelser under en weekendtur til København

København

Hvis du skal bruge en weekend i den danske hovedstad, vil du formentlig gerne have inspiration til, hvad du kan få tiden til at gå med i din weekend i København.

Bor du mange kilometer væk fra København, skal du for det første finde ud af, hvordan du kommer dertil. Hvis du ikke bor i Danmark, og der er meget langt til København, kan du flyve til København.

Er du bosat på Fyn eller i Jylland, giver det bedst mening enten at køre, tage en bus eller tage toget. Er du i et offentligt transportmiddel, kan du få tiden til at gå med flere slags ting.

Du kan f.eks. fordrive noget af tiden på NetBet casino, men kun hvis du er 18 år eller ældre. I toget kan du også sove, høre radio, se videoer på din mobil eller andet. 

Hvis du skal på weekendtur med din kæreste, dine venner eller familie, kan du bruge tiden i toget eller bussen på at snakke med dem, eller I kan se en serie sammen. 

Nyd en frokost i København

smørrebrød

Ankommer du til København med kæresten eller nogle venner ved frokosttid, kan I passende starte weekendturen med en god frokost et sted i København. Hvis I kan lide smørrebrød, er der mange valgmuligheder i den danske hovedstad. Kommer I ind med toget og er sultne, så kan I spise frokost et sted nær hovedbanegården.

I Tivolihallen er der åbent fra klokken 11.30 om lørdagen, og det ligger i gåafstand fra Københavns Hovedbanegård.

Når I har spist frokost der eller et andet sted, kan I gå en lang tur i byen. Hvis I f.eks. har spist frokost i Tivolihallen, der er beliggende på Vester Voldgade, kan I gå til Rådhuspladsen og tage på strøgtur. Der er masser af butikker at gå ind i, hvis I skal på en shoppingtur efter jeres frokost.  

Strøget i København er der bl.a. tøjforretninger i alle prisklasser. Der er tøjbutikker som Mads Nørgaard Copenhagen, Burberry, COS, Bik Bok, Boss Store, Prada, Gucci, H&M, Gant, Diesel, Jack & Jones, Zara og flere andre. 

Strøget byder også på masser af andre forretninger. Der er indretningsbutikker, sportsbutikker, et stort udvalg af caféer og andet. Ved Købmagergade ligger Rundetårn, og fra tårnets top kan du eller I nyde en flot udsigt ud over København. Strøget er også et sted, hvor der som regel er mange mennesker samlet, så hvis I ikke gider et sted med mange mennesker, så er Strøget måske ikke noget for dig og dit slæng. 

Tag på museum i København

København byder på mange kulturelle oplevelser, hvor flere timer kan bruges i løbet af en weekend i Danmarks største by.

Der er f.eks. Nationalmuseet, og de har åbent fra klokken 10 om formiddagen i weekenden, så hvis du eller I lander i København allerede tidligt om lørdagen på weekendturen, er et besøg på Nationalmuseet bestemt værd at afsætte tid af til. 

Det er et historisk museum, hvor du bliver taget mange år tilbage i tiden og kan udforske oplysninger om de første mennesker og meget andet. Ankommer I til museet ved åbningstid, kan I eventuelt spise frokost i museets restaurant, der hedder Smör.

Her kan du også få smørrebrød og andre danske retter. Det er også tilladt at medbringe egen mad og spise den i Nationalmuseets frokostrum. 

En entrébillet ved Nationalmuseet koster 130 kroner for folk over 18 år. Det er gratis at komme ind for børn under 18. 

Et andet af de københavnske museer, der kan besøges på en weekendtur, er Statens Museum for Kunst, der ligger i gåafstand fra Nørreport Station. Er du til kunst, er SMK et besøg værd, da der er tusindvis af kunstværker på museet, der blev grundlagt i 1827. Museet ligger på Sølvgade 48 i København K, og de har åbent fra klokken 10 i weekenden og frem til klokken 18.00. På SMK koster en entrébillet også 130 kroner, og det er gratis for børn under 18 år. 

Andet at lave i København

statens museum for kunst
En seværdighed i København for de kunstinteresserede.

Hvis museer ikke er noget for jer, kan I også udforske Københavns forskellige bydele, der hver især har meget at byde på. En lang gåtur i København kan derfor anbefales, hvis vejret er til det. Falder weekendturen sammen med vådt vejr, så pak på forhånd regntøjet. København byder nemlig på mange flotte parker og haver, som stadig er et besøg værd, hvis vejret ikke er alt for slemt. 

I Kongens Have kan du gå en lang tur og se på Rosenborg Slot udefra, og du kan også tage ind på Rosenborg, da det i dag er et museum. Det er et museum, der hører til Kongernes Samling. 

Nær Kongens Have ligger Botanisk Have, og er du på weekendtur om sommeren, er en gåtur i Botanisk Have værd at bruge tid på. Haven er rig på planter og grønne arealer, og i haven ligger også Statens Naturhistoriske Museum, der er Danmarks nationalmuseum for naturhistorien. 

De to ovenstående haver ligger centralt i byen, men hvis I har tiden, kan det også anbefales at smutte en tur i Frederiksberg Have. Det ligger ikke langt fra Frederiksberg Allé metro, og du kan gå fra metroen til haven. I haven er det bl.a. muligt at kigge til elefanterne i Zoologisk Have i København. Det kan være, at I også gerne vil en tur i Zoo. En entrébillet til Zoo koster 239 kroner for voksne. For børn i alderen 3-11 år er prisen 139 kroner.

Det kan også være, at I på forhånd har planlagt weekendturen til København til punkt og prikke, og måske tiden derfor slet ikke er til gåtur i Københavns grønne områder, men hvis det kan presses ind i programmet, og vejret er godt nok, så er det en flot oplevelse.

Hvis vejret ikke egner sig til at være ude i det fri, er det også en mulighed at tage på bar eller bodega i København, hvis I er til det. Der er masser at komme efter, og det er også en mulighed for at snakke med andre mennesker i byen. 

  • Hotels.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler