Hvor skal man bo i Stockholm? De 4 bedste områder & anbefalede hoteller 🇸🇪

Stockholm

Stockholm er i mine øjne et undervurderet rejsemål, da den svenske hovedstad vitterligt er den perfekte destination for en storbyferie.

I denne rejseguide kigger jeg nærmere på, hvor man skal bo i Stockholm for at få det bedste ophold.

stockholm

Stockholm er en stor by, men centrum er relativt kompakt, så hvis man bor centralt kan man faktisk gå rundt til mange af byens bedste seværdigheder.

Jeg har været i Stockholm flere gange, så jeg kender efterhånden byen ganske godt. Herunder gennemgår jeg de bedste fire områder, hvor man skal bo i Stockholm som turist.

Så lad os blot komme igang med guiden: hvor skal man bo i Stockholm? 👇🏻

1. Gamla Stan – den smukke, gamle by ⭐️

Gamla Stan er uden tvivl det bedste område at bo i, når man rejser til Stockholm som turist.

Når man søger efter billeder af Stockholm eller leder efter, hvilke seværdigheder man skal opleve i den svenske hovedstad, så kommer Gamla Stan uden tvivl frem.

gamla stan stockholm


Det er lidt ligesom Nyhavn i København: man kan ikke rejse til Stockholm uden at opleve Gamla Stan.

Derfor giver det da også rigtig god mening at bo i dette område, da man her vil være i gåafstand til de fleste seværdigheder i Stockholm samt nemt kunne komme fra Arlanda Lufthavn til sit hotel.

Gamla Stan ligger på sin egen ø syd for Norrmalm (der er næste område på listen) og har bl.a. seværdigheder som

  • Stockholms Slot
  • Riksdagen
  • Riddarholmen Kirke
  • Nobelmuseet og et utal af fantastiske små butikker, restauranter og cafeer.

Med andre ord er Gamla Stan det perfekte område at bo i, når turen går til Stockholm.

Hoteller i Gamla Stan

Der er masser af hoteller, så der er nok at vælge imellem. Den eneste ulempe ved området kan være, at priserne på hoteller bliver presset op, hvis du rejser i højsæsonen.

Mit råd er dog, at hvis du kan finde plads i budgettet, så overvej et hotel i Gamla Stan.

Indtast dine rejsedatoer og se priser på de bedste hoteller i Gamla Stan her.

hotel gamla stan stockholm


Helt konkret kan jeg anbefale dette fantastiske 4-stjernede hotel i Gamla Stan.

Her er tale om et glimrende hotel med gratis morgenmad, fitnesscenter og en beliggenhed få minutters gang fra Stortorget i Gamla Stan. Meget bedre bliver det ikke.

Et lidt billigere alternativ kunne være Scandic Gamla Stan, der også er 4-stjernet og beliggende lige i hjertet af Gamla Stan.

Hotellet får gode anmeldelser og så ved man jo altid, hvad man får på et Scandic hotel: glimrende service og pæne, rene værelser.

Mälardrottningen Hotel, billigt hotel gamla stan

Det er svært at finde decideret billige hoteller i Gamla Stan, men det bedste bud er nok Mälardrottningen Hotel, der er et 3-stjernet hotel som får ekstremt gode anmeldelser af tidligere gæster.

Der er tale om et hotel på en båd, så det er måske især noget for dig, der leder efter et utraditionelt sted at bo i Stockholm.

Se også: min store guide til hoteller i Stockholm

2. Norrmalm – Stockholm centrum & shopping 🛍

Norrmalm er beliggende kun en kort gåtur over broen nordpå fra Gamla Stan og det er her man finder det man kan kalde Stockholm Centrum.

Her finder du alle de klassiske storby-butikker som vi kender fra Strøget i København – på Stockholms svar på Strøget, der hedder Drottninggatan.

Hvis du vælger at bo i Norrmalm er du således igen sikker på, at du bor lige i centrum af Stockholm og nemt kan komme omkring til de andre områder du måtte ønske at udforske.

Stockholm Drottninggatan


Ligesom i Gamla Stan er her masser af butikker, cafeer, restauranter og barer. Helt som man forventer af en moderne hovedstad af Stockholms størrelse.

Det er også her, at byens hovedbanegård (Centralstationen) er beliggende.

I mine øjne er Norrmalm det andetbedste område at bo i i Stockholm.

Gamla Stan er mere charmerende med sine gamle bygninger, men Norrmalm er et godt alternativ og det kan være nemmere at finde et billigere hotel her, da både området og udvalget er større.

Søg efter hoteller med de bedste priser i Norrmalm her.

Glæd dig til masser af spændende seværdigheder og oplevelser i Stockholm:

 

Hoteller i Norrmalm

Der er naturligvis masser af gode hoteller i Norrmalm – både luksus og lidt billigere alternativer.

elite hotel adlon stockholm, godt hotel i Norrmalm

Hvis du gerne vil bo på et af de bedre hoteller i Norrmalm, så kan jeg anbefale Elite Hotel Adlon, der er et 4-stjernet hotel med mange forskellige værelsestyper, så der er gode overnatningsmuligheder både for familier med børn, par og solo-rejsende.

Skal du bo på et af de mest luksuriøse hoteller i Stockholm, hvor der både er swimmingpool, 4 forskellige restauranter, værelser med udsigt til Stockholms havn og spa-område, så skal du booke overnatningen på Grand Hôtel Stockholm.

Det er uden tvivl et af de bedste hoteller i Norrmalm og nok hele Stockholm, så hvis du vil bo på luksushotel i Stockholm, så er det et rigtig godt bud.

billigt hotel stockholm city

Der er dog også mange billige hoteller i Norrmalm. Et af de bedste og med den bedste beliggenhed er Comfort Hotel Xpress Stockholm Central.

Hotellet ligger lige ved Stockolms Centralstation, der er byens største banegård og et godt knudepunkt at bo ved, hvis du gerne vil rundt og opleve en masse i den svenske hovedstad.

Du skal bare være opmærksom, når du vælger værelse på hotellet – de billigste værelser har nemlig ikke vindue, hvilket faktisk primært er grunden til, at hotellet ikke scorer absolutte topkarakterer fra tidligere gæster.

Det står dog klart og tydeligt, når man booker, så hvis du ikke vil bo på et billigt værelse uden vindue, så skal du bare vælge en af de andre muligheder.

Og så er det altså et af de bedste billige hoteller i Stockholm centrum.

Se flere billeder og book online her.

Jeg nævner også flere hoteller i Norrmalm i min guide til de bedste spahoteller i Stockholm.

3. Södermalm – Stockholms hipster område 👩🏻‍🎨

På min første rejse til Stockholm boede jeg i området Södermalm, der er beliggende syd for Gamla Stan.

Her er tale om et mere alternativt område af byen end de to førnævnte.

Hvis du kan forestille dig, at Nørrebro og Vesterbro er smeltet sammen, men nu ligger i Stockholm, så har du sådan cirka, hvad Södermalm er.

Bare meget større og dermed med en følelse af at have mere plads omkring sig.

Södermalm er ofte på lister over de mest cool områder i verden og det er da også her, at man finder den mest hipster-agtige stemning i Stockholm.

Med det følger et livligt natteliv, så hvis du gerne vil gå i byen og måske på lidt mindre traditionelle natklubber, så er Södermalm også et rigtigt godt bud.

Jeg ville også selv vælge Södermalm som base, hvis jeg skulle til Stockholm med min kæreste og vi går aldrig i byen – så det er ikke kun på grund af nattelivet, at man skal vælge at booke hotel i Södermalm.

Se de bedste hoteller i Södermalm her.

Jeg kan i øvrigt virkelig anbefale at gå op på bakken Mariaberget, hvor man får en fænomenal udsigt ind over Gamla Stan og resten af det centrale Stockholm.

For at være tæt på resten af Stockholm vil jeg nok anbefale at vælge et hotel, der ligger i den nordre halvdel af Södermalm.

Hoteller i Södermalm

Hotellerne i Södermalm er typisk en anelse billigere end i Gamla Stan og Norrmalm, så her kan man få nogle gode tilbud.

Jeg boede på hotellet Scandic Malmen, der ligger rigtig godt lige ude til Medborgarplatsen og hvor der også er metro station.

Det var i øvrigt noget billigere end hotellerne længere inde i centrum 😉

Hvis I leder efter et mere luksuriøst hotel i Södermalm, så er NOFO Hotel det perfekte valg.

Det er et 4-stjernet hotel, der er ekstremt lækkert og har en perfekt beliggenhed i gåafstand til Gamla Stan, så selvom man bor i Södermalm, så kan man nemt komme over til de mange kendte seværdigheder i det centrale Stockholm.

clarion hotel stockholm

Hvis du er okay med at bo i den sydlige del af Södermalm, så bør du virkelig overveje at tjekke Clarion Hotel Stockholm ud.

Det er nemlig overraskende billigt at booke overnatningen her, når man ser på, hvad man får for pengene.

clarion hotel, billigt godt hotel i stockholm

Det er et ret luksuriøst 4-stjernet hotel, hvor der både er værelser med udsigt til havnen, indendørs pool og en virkelig hyggelig atmosfære.

Ulempen er, at du bor en anelse væk fra centrum af Stockholm, men hvis du gerne vil spare penge og stadig bo på et ekstremt godt hotel, så er det en god mulighed.

Se flere billeder og book online her.

4. Östermalm – centralt, perfekt til familier med børn 👨‍👩‍👦

Östermalm er et område, der ligger umiddelbart øst for Norrmalm (det helt centrale Stockholm med Drottninggatan, der er deres Strøget).

I Östermalm er der lige en anelse mindre travlt end i Norrmalm, så derfor udråber jeg det til det perfekte område i Stockholm, hvis du rejser med børn.

Når det så er sagt, så er der ingen af områderne her på listen, der ikke vil være fine at bo i med børn.

Den største fordel er da måske også, at man her i Östermalm bor tæt på Djurgården og Gröna Lund, der er Stockholms svar på Tivoli 🎢

Se de bedste hoteller i Östermalm her.

Begge er i øvrigt steder i Stockholm jeg vil anbefale at svinge turen forbi. Mange sightseeing-bådture kommer der forbi og en sightseeing-bådtur er et must, når man rejser til Stockholm.

I Östermalm kan jeg desuden virkelig anbefale at svinge forbi Saluhall, der er et rigtig godt indendørs madmarked.

Hoteller i Östermalm

Der er mange gode hoteller i Östermalm og her vil du bo i gåafstand til det meste i det centrale Stockholm, så det er et glimrende område at bo i på storbyferien.

Det er en anelse billigere at bo her i Östermalm end inde i det absolutte centrum i Norrmalm, så man får også typisk lidt mere for sine penge her.

Et af de bedste 4-stjernede hoteller i området er Elite Eden Park Hotel.

Det er et godt hotel, der har store værelser og er beliggende lige ud til en park, så flere af værelserne har en nydelig udsigt.

the sparrow, luksushotel i östermalm

Hvis du leder efter et lidt mere luksuriøst hotel i Östermalm, så kan du med fordel tage et kig på The Sparrow Hotel.

Hotellet har alt hvad man skal bruge for at slappe helt af efter en dags sightseeing i Stockholm – og det scorer voldsomt gode karakterer fra tidligere gæster, så det er et sikkert valg, hvis du gerne vil bo i de bedste omgivelser i Östermalm.

Jeg håber, at du kunne bruge denne rejseguide til, hvor man skal bo i Stockholm og at du nu er klar til at booke dit hotel i den svenske hovedstad.

Hvis du har spørgsmål om din rejse til Stockholm, så skriv endelig en kommentar herunder.

Du finder alle mine øvrige rejseguides til Stockholm her.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad er det bedste område at bo i Stockholm for turister?

Det bedste område at bo i Stockholm for turister er normalt Gamla Stan (den gamle bydel) eller Norrmalm, da de er centralt beliggende og tæt på mange af byens mest populære attraktioner. Der er dog også andre gode områder i Stockholm som jeg kommer ind på i denne guide.

Hvad er prisen for hoteller i Stockholm?

Prisen på hoteller i Stockholm varierer afhængigt af sæsonen og placeringen. Priserne kan variere fra omkring 500 kr. til over 2.000 kr. per nat. Generelt set er hoteller i centrum af byen og i de mest populære områder dyrere end hoteller i områderne længere ude. I denne guide anbefaler jeg bl.a. et rigtig godt hotel i det sydlige Södermalm, der ville være dobbelt så dyrt, hvis det lå inde i centrum.

Hvor lang tid skal jeg bruge i Stockholm for at se det meste?

Jeg anbefaler at bruge mindst tre dage i Stockholm for at se de fleste af byens vigtigste seværdigheder og opleve dens kultur og stemning.

  • Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler