Hvor skal man bo i London? De 8 Bedste Bydele & Gode Hoteller

I denne guide fortæller jeg om de bedste bydele at bo i, når man rejser til London og jeg deler link til gode hoteller jeg selv har boet på.

London

London er en af mine all-time yndlingsbyer, jeg har drevet et rejsebureau, der skræddersyede rejser til London og jeg rejser selv til den engelske hovedstad mange gange om året. 

Jeg har boet på hoteller i alle områder af det centrale London, så jeg ved, hvad man får i de forskellige områder.

Planlægger du din tur til London i sidste øjeblik? 🇬🇧

Her er et par af de bedste ting at lave, hoteller og andre tips til din rejse til London.

🎡 Top Aktiviteter & Ture:

1. Besøg det imponerende Harry Potter Studios (husk at booke billetter i god tid, da de altid bliver udsolgt)
2. Tag en tur rundt i London Eye (jeg anbefaler fast-track billetter for at undgå køen)
3. Oplev en musical i West End (se spilletider og køb billetter her)
4. Tag på bådtur på Themsen og se London fra sø-siden
5. Oplev mere af England med en dagstur til Stonehenge, Windsor & Bath

🛌 Bedste Hoteller:

1. The Savoy er et af byens bedste og mest kendte luksushoteller
2. Sea Containers og Canopy by Hilton er begge 5-stjernede hoteller, der ofte kan bookes til en fin pris
3. Park Plaza Westminster Bridge er et godt, familievenligt hotel få meter fra London Eye
4. Zedwell Piccadilly Circus er et ekstremt billigt hotel uden den store komfort, men lige i hjertet af London

Derfor vil jeg mene, at jeg er kvalificeret til at skrive en guide om, hvor man skal bo i London og fortælle, hvilke områder der er bedst for turister, der gerne vil opleve det bedste i den engelske hovedstad.

I guiden her kommer jeg ind på de bedste områder i London at bo i som turist, giver links til mine anbefalede hoteller og fortæller hvad du kan forvente af de forskllige områder.

Lad os komme igang med guiden: hvor skal man bo i London? 

Bedste områder i London

Her er de bedste områder i London:

Klik på områdets navn herover og se de bedste hoteller.

Se også min video, hvor jeg viser nogle af de områder jeg også nævner i guiden herunder:

1. Paddington & Bayswater – bedste bydel for børn & førstegangsrejsende ⭐️

Jeg anbefaler altid førstegangsrejsende til London at finde et godt hotel lige nord for Hyde Park.

Området, der både kan kaldes Paddington og Bayswater (afhængigt af hvor man bor) er ganske enkelt en glimrende introduktion til London – og så er der mange billige hoteller.

Så hvis du rejser til London med børn og leder efter et billigt hotel, så er dette et godt sted at lede. 

Se de bedste og billigste hoteller i Paddington her.

hyde park london
Her bor du tæt på den skønne Hyde Park.

Paddington og Bayswater er områder af London, der er mange årtier har været blandt de mest benyttede af turister, der rejser til London for at opleve det bedste byen har at tilbyde. 

Vi er i den vestlige del af London, men meget tæt på den mest centrale del.

Du vil bo i gåafstand til Marble Arch, hvor Oxford Street starter med alle sine high-street butikker og alt hvad der kommer med. 

Fordi Paddington og Bayswater er populære områder for turister, så finder du her alt, hvad du skal bruge i from af cafeer, restauranter og hyggelige pubber. 

Af personlige favoritter kan jeg anbefale pubberne Mitre Lancaster Gate, The Swan og Leinster Arms, der alle serverer både gode øl og klassiske, britiske pubretter.

Du kan nemt komme rundt til resten af London med Central Line fra Lancaster Gate og Queensway mens District og Circle Line kører fra Bayswater og Paddington stationerne.

Hvis du lander i Heathrow Airport kan du komme til Paddington St med lyntog på bare 15 minutter, hvilket er det hurtigste for alle Londons lufthavne. 

Hvis jeg skal nævne en ulempe ved Paddington og Bayswater områderne så er det, at det måske ikke er det mest autentiske område.

Så hvis du gerne vil bo i et område af London, hvor du møder den almindelige Londoner, så kan du med fordel vælge et andet sted at booke hotel.

For turister, der rejser til London første gang og for familier med børn er det dog et rigtig godt sted at lede efter hotel.

Gode hoteller i Paddington & Bayswater

Så lad mig dele nogle af de hoteller i områder jeg selv har boet på og kan anbefale. Det skal siges, at der her i området findes rigtig mange hoteller og det er et godt sted at booke billige, klassiske London-hoteller.

Vær dog opmærksom på, at mange af hotellerne kan være relativt slidte, så læs lige de opdaterede anmeldelser, hvis du finder et godt tilbud.

Bedste luksushotel: Royal Lancaster London

Royal Lancaster London, luksushotel i Paddington området

Royal Lancaster London er et klassisk, luksuriøst hotel beliggende i Londons Bayswater-område, med en uovertruffen udsigt over Hyde Park.

Dets centrale placering lige ved siden af Lancaster Gate Station og en kort gåtur fra Paddington Station gør det ideelt for dig, der ønsker at udforske byen og endda kan klare meget til fods – eller med en kort tur med Central Line.

morgenmad på royal lancaster

Hotellet har et afslappet, moderne miljø med lyse og sofistikerede værelser, der kombinerer moderne og vintage detaljer.

Det er virkelig et lækkert hotel og beliggenheden er noget nær perfekt – især for førstegangsrejsende til London.

Se flere billeder og book online her.

Bedste mellemklassehotel: Best Western Mornington Hotel London Hyde Park

Best Western Mornington Hotel London Hyde Park

Best Western Mornington Hotel er et glimrende sted at bo, kun få skridt fra Hyde Park og Paddington Station. Værelserne er en smuk blanding af klassisk engelsk charme og moderne bekvemmeligheder.

Gæster roser det hjælpsomme personale og den appetitvækkende morgenmad. Biblioteksbaren, med sin hyggelige atmosfære og udvalg af fine vine, er den perfekte endestation efter en dag i byen.

Se flere billeder og book online her.

Bedste budgethotel: Point A Hotel Paddington

Point A Hotel Paddington

Point A Hotel Paddington giver værdi for pengene uden at gå på kompromis med kvalitet. Dette hotel er populært for sin fremragende beliggenhed, nær både Paddington Station og livlige Little Venice.

Selvom værelserne er kompakte, er de smart indrettede og omhyggeligt designet for komfort.

Jeg har boet på flere Point A hoteller i Storbritannien og synes det er fint, når man bare ved, hvad man går ind til: det er et billigt hotel uden særlig meget komfort, men alt er pænt, relativt moderne og rent.

Se flere billeder og book online her.

Et alternativt bud på et godt og billigthotel i Paddington kunne være Athena.

2. Soho & Covent Garden i West End – bedste sted at bo i London

Så springer vi ind det hjertet af London i områderne Soho og Covent Garden, der ligger i forlængelse af hinanden i hjertet af London.

Se hoteller i Soho her.

Se hoteller i Covent Garden her.

Det bliver ikke mere centralt i London og hvis du bor her vil du sagtens kunne bruge hele din storbyferie i London uden at tage offentlig transport.

Med andre ord er dette måske de bedste bydele at bo i for de fleste turister, men det kommer altså også med en større pris. Derfor skal du nok forberede dig på at betale mere for hoteller her i West End end i flere af de andre bydele jeg omtaler her i guiden til, hvor man skal bo i London.

soho london
Carnaby Street i Soho.

Soho er beliggende lige syd for Oxford Street og det er måske et af de hyggeligste områder i London, hvor der altid er liv på de små hyggelige stræder. Her finder du bl.a. Carnaby Street, Liberty London og Berwick Street Food Market. 

Jeg bor personligt sjældent selv i Soho, når jeg rejser til London, men jeg er altid derinde og svinger gerne forbi gode pubber som Old Coffee House, John Snow og Mason Arms, der teknisk set ligger i Mayfair fordi man lige skal krydse Bond Street.

Covent Garden er ligeledes et område for dig, der gerne vil bo tæt på det hele i det centrale London. Her kan jeg i den grad anbefale at hygge i området omkring Seven Dials, besøge den hyggelige Neal’s Yard og måske få en pint på The Lamb & Flag eller The Harp. 

Med andre ord: hvis jeg skal pege på et område af London, hvor alle vil være glade for at booke hotel, så er det nok Soho og Covent Garden. 

Du kan nemt gå til Chinatown, Leicester Square, Piccadilly Circus, Trafalgar Square og alle de mest kendte seværdigheder i London.

Gode hoteller i Soho & Covent Garden

Der er ingen tvivl om, at man kommer længere for pengene længere ude af det absolutte centrum af London, men når det er sagt, så er der også noget virkelig rart ved at bo lige i hjertet af byen.

Her er et par gode hoteller, hvor du bor så centralt som det overhovedet er muligt.

Bedste luksushotel: Chateau Denmark

Chateau Denmark, luksushotel i Soho

Chateau Denmark er en fusion af historie og moderne stil i Londons ikoniske musik- og teaterdistrikt. Hvert værelse er unikt, med vintage- og rock’n’roll-inspirerede indretningsdetaljer, der er en hyldest til områdets rige historie.

Tidligere gæster elsker den uformelle stemning, og baren, der serverer signaturcocktails, er et lokalt hotspot.

Se flere billeder og book online her.

Et andet godt bud er The Londoner (har swimmingpool).

The Londoner er en oase af luksus i hjertet af Leicester Square. Kendt som verdens første “super boutique hotel“‘, udstiller det en raffineret balance mellem kosmopolitisk glamour og hjemlig komfort.

Tidligere gæster roser den fem-stjernede service, den panoramiske udsigt fra tagterrassen og de prisbelønnede spisesteder.

Se flere billeder og book online her.

Bedste mellemklassehotel: AMANO Covent Garden (har rooftop bar)

amano covent garden

Amano Covent Garden er et elegant valg for dem, der ønsker at være i centrum af London.

Hotellets minimalistiske design er både stilfuldt og indbydende. Værelserne er rummelige og lyse, med store vinduer og udsøgte tekstiler.

Se flere billeder og book online her.

Bedste budgethotel: Mimi’s Hotel Soho

mimis hotel soho

Mimi’s Hotel Soho er en uimodståelig blanding af komfort og cool i det pulserende Soho. De smarte, kompakte værelser er perfekt indrettede med sans for detaljen.

Vær opmærksom på, at de billigste værelser virkelig er små – man vælger primært dette hotel for sin ekstremt gode beliggenhed i hjertet af Soho.

Se flere billeder og book online her.

Et alternativt billigt hotel i Soho er Zedwell Piccadilly Circus.

Zedwell Piccadilly Circus

Hotellet er designet med fokus på søvnkvalitet, med lydtætte værelser, komfortable senge og mørklægningsgardiner.

Trods sin central placering kan man dermed være sikker på at sove godt – og så til gengæld vågne lige i hjertet af London, hvor man kan gå til masser af byens seværdigheder til fods.

Se flere billeder og book online her.

3. Camden Town – bedste bydel med en teenager

Camden Town er et af mine absolutte yndlingsområder i hele London og et sted jeg har spenderet mange dage. 

Camden Town var i 90’erne kendt som et af de meste trendy steder i hele Storbritannien og det var ikke sjældent at man kunne opleve musikere fra bands som Blur, Oasis, The Smiths og Pulp hænge ud på pubberne. 

Se top hoteller i Camden Town her.

Med andre ord går Camden og musik hånd i hånd, hvilket man mærker så snart man træder ud fra Camden Town Tube Station og drejer til højre op mod Camden Market

På vejen op til markedet går man forbi sprudlende butikker, gadebutikker og souvenir-butikker med alt hvad hjertet begærer, hvis du godt kan lide rock n roll eller er til en lidt alternativ tøjstil.

camden market
Camden Market

Personligt elsker jeg britisk musik og stil, så jeg kan få rigtig mange timer til at gå i Camden og især da jeg var i start 20’erne følte jeg mig simpelthen så cool, når jeg havde købt nyt tøj og satte mig ned på The Good Mixer, The Hawley Arms eller The Dublin Castle, hvor jeg fik en pint og prøvede at ligne en lokal 😀 

Camden Town er et fantastisk område for dig, der ikke behøver at bo i det helt centrale London og måske rejser med en teenager, der godt kan lide lidt alternativ stil.

primrose hill london
Selfie fra et besøg på Primrose Hill for et par år siden 😀

Hvis I bor i Camden Town, så kan jeg i den grad også anbefale at gå over til Primrose Hill, hvorfra man får en herlig udsigt ind over hele London.

Fra Camden Town tube station tager det i øvrigt kun 8 minutter med Northern Line ned til Tottenham Court Road, hvor Oxford Street starter og man kan gå direkte ind i Soho eller Covent Garden.

Så selvom Camden er lidt længere fra det absolutte centrum i London, så er det stadig et centralt område af storbyen. 

Gode hoteller i Camden Town

Camden er en af de bydele i denne guide, der ikke er spækket med hoteller. Der ligger med andre ord ikke et hotel på hvert gadehjørne, men her er et par anbefalinger fra mine egne rejser til London.

Bedste luksushotel: Der er ingen i selve Camden Town, men tættest på vil jeg anbefale St. Pancras Renaissance Hotel London lige ved King’s Cross St Pancras ca 15 minutters gang til Camden Town.

St. Pancras Renaissance Hotel London

St. Pancras Renaissance Hotel er et ikonisk mesterværk af gotisk arkitektur. Det er nok et af Londons flotteste hoteller, hvilket ikke siger så lidt!

Dette hotel emmer af elegance og historisk charme, samtidig med at det tilbyder moderne luksus.

St. Pancras Renaissance Hotel, indendørs pool

Gæster fremhæver den betagende arkitektur, den overdådige indendørs pool med spa og den udsøgte gastronomi i hotellets restauranter.

Se flere billeder og book online her.

Bedste mellemklassehotel: Holiday Inn London Camden Lock (udsigt til Camden Market)

Holiday Inn London Camden Lock

Holiday Inn Camden Lock er en moderne oase i det pulserende Camden Town.

Med sin betagende udsigt over kanalen og Camden Lock Market, er hotellet en ideel base for sightseeing i et af Londons mest spændende områder.

Jeg har selv boet her og synes virkelig det er et godt hotel.

Se flere billeder og book online her.

Bedste budgethotel: The Hurdwick

The Hurdwick, billigt hotel i Camden Town

The Hurdwick er et smart boutique-hotel Camden Town.

Dets minimalistiske design med paletten af rolige, jordiske farver bidrager til en afslappet atmosfære.

Gæster fremhæver det venlige personale, den elegante bar og den ideelle placering tæt på musiksteder og trendy butikker.

Se flere billeder og book online her.

Læs også min store artikel med flere anbefalinger til hoteller i London.

Få inspiration til, hvad du skal lave i London her:

4. Bloomsbury – bedste område centralt med billige hoteller

Ofte når man rejser på storbyferie leder de fleste af os efter the sweet spot: vi vil gerne bo centralt, på et ordentligt hotel, der ikke er alt for dyrt.

Se hoteller i Bloomsbury her.

Her kommer det lidt oversete Bloomsbury område i det centrale London ind i billedet. Området er klemt ind mellem King’s Cross og Covent Garden, så vi er faktisk meget centralt i London.

Her i området ligger der både ekstremt luksuriøse hoteller de færreste almindelige turister har råd til, men også en del hoteller i mellem- og budgetklassen. 

Det er faktisk et rigtig hyggeligt område, hvor man godt kan finde helt lokale gader med almindelige huse, hvor der bor rigtige mennesker, der bare lever deres liv.

Derfor finder vi også en række glimrende restauranter, cafeer og pubber, der ikke bare lever af turister og derfor får en lidt anden stemning end inde omkring Leicester Square og lignende i centrum.

Hvis vi strækker Bloomsbury lidt mod nord, så kan jeg anbefale Casa Tua Kings Cross til morgenmad og god kaffe mens du bør slå vejen forbi Friend at Hand og The Lamb til et par pints.

Bloomsbury er et undervurderet område i London, der kan anbefales til alle typer af rejsende. Russell Square tube station er ‘centrum’ for området, men der er mange linjer og busser hele vejen rundt om området.

Og så er du i gåafstand til The British Museum, der er en af de bedste gratis oplevelser i London.

Gode hoteller i Bloomsbury

Bloomsbury er et godt område for de fleste rejsende og det er også et af de områder centralt i London, hvor man kan bo rigtig billigt. Hvis man vil – for det modsatte er bestemt også muligt.

Lad mig præsentere et par gode hoteller i Bloomsbury.

Bedste luksushotel: Kimpton Fitzroy London

Kimpton Fitzroy London

Kimpton Fitzroy er en arkitektonisk skønhed i Londons historiske Bloomsbury-kvarter.

Hotellet, beliggende i en prægtig victoriansk bygning, kombinerer storslået historie med moderne luksus.

Se flere billeder og book her.

NYX Hotel London Holborn er et andet godt bud (har swimmingpool).

NYX Hotel London Holborn indendørs pool

NYX Hotel London Holborn er en moderne perle i hjertet af London. Med sit trendy interiør, fyldt med kunstværker, og dens farverige bar, giver hotellet gæsterne en unik oplevelse.

Beliggenheden er ideel for sightseeing af både det gamle og det moderne London – og så er der en lækker indendørs swimmingpool.

Se flere billeder og book her.

Bedste mellemklassehotel: Mercure London Bloomsbury

Mercure London Bloomsbury

Mercure London Bloomsbury er en elegant fusion af moderne design og historisk charme, beliggende i det herlige Bloomsbury-kvarter.

Værelserne er indrettet med sans for detaljen, og kombinerer komfort med moderne bekvemmeligheder.

Gæster roser hotellets fantastiske beliggenhed, tæt på Covent Garden og British Museum, den fremragende service, og den afslappede atmosfære i hotellets bar og loungeområde.

Se flere billeder og book her.

Bedste budgethotel: The Royal National Hotel

Royal National Hotel, billig overnatning i centrum af London

The Royal National Hotel er et meget stort, budgetvenligt hotel beliggende i Bloomsbury.

Der er ikke så meget andet at sige end, at hvis du leder efter et billigt hotel i centrum af London, så er dette sted meget populært.

Der er ikke den store komfort, men det er et perfekt hotel, hvis I f.eks. er nogle venner på tur og bare skal have et simpelt sted at overnatte.

Se flere billeder og book her.

Fra Bloomsbury vil du i øvrigt være i gåafstand til opsamlingsstederne for mange af busserne til Harry Potter Studios i London, så det vil være et fint sted at bo, hvis I skal opleve det populære Harry Potter museum.

5. Shoreditch – bedste område for natteliv

I denne guide til de bedste områder og bydele i London skal der naturligvis også være noget for unge, der rejser til London og gerne vil opleve det verdenskendte natteliv. 

Se de bedste hoteller i Shoreditch her.

Personligt er jeg mest til et par pints på en pub, men jeg ved, at mange gerne vil rigtigt ud i London. 

Og til dét er der intet bedre område end Shoreditch i det østlige London. I Shoreditch er der sejt og trendy, det kan ikke diskuteres.

Det er her du finder de mest trendy rejsende fra hele verden, der alle skal have billeder til Instagram foran den mest cool streetart.

shoreditch london
Kan du genkende klovnen fra dette maleri Shoreditch? 😀

I Shoreditch bør du slå vejen forbi Brick Lane, der er Hipster High Street i London og et skønt mix af indiske restauranter, vintage-shops og pladebutikker.

brick lane
Den legendariske Beigel Bake på Brick Lane er et must, hvis du bor i Shoreditch.

Ingen musikfan må tage til Shoreditch uden at slå vejen forbi den enorme Rough Trade Records butik, der ligger i en sidegade til Brick Lane ved The Truman Brewery.

Jeg kan godt lide Shoreditch og mixet af nyt og gammelt trives fint her i området, så det er slet ikke et dumt sted at booke sig ind. 

Jeg kan også virkelig anbefale at gå videre nordpå til Columbia Road, Hackney City Farm og Broadway Market oppe i Hackney.

Det er cool og trendy blandet med det bedste fra The East End.

Der er som sådan ingen af de helt kendte London-seværdigheder i området, men du kan godt gå ned til Tower of London med lidt god vilje 😀

Gode hoteller i Shoreditch

Shoreditch og hele Londons East End omkring Liverpool Street Station har gennemgået en enorm forvandling de sidste 10-20 år. Førhen var det alt andet end et cool område, men da kunstnerne flyttede ind i start 00’erne blev det pludselig attraktivt. 

Derfor blev der hurigt bygget en hel del hoteller og nu kan man faktisk vælge blandt rigtig mange forskellige overnatningsmuligheder i forskellige prisklasser i Shoreditch.

Bedste luksushotel: Mondrian London Shoreditch

Mondrian London Shoreditch

Mondrian London Shoreditch er et sandt designhotel i hjertet af Londons trendy Shoreditch-kvarter.

Hotellet er kendt for sin legende, kreative atmosfære og dets rummelige, kunstnerisk indrettede værelser.

Hvis du leder efter et luksushotel i Shoreditch, så er Mondrian et godt valg.

Se flere billeder og book her.

Bedste mellemklassehotel: Shoreditch Inn

Shoreditch inn

Shoreditch Inn er et moderne budget-hotel, der tilbyder komfort og værdi midt i Shoreditch’s pulserende kvarter. Selvom værelserne er kompakte, er de velindrettede og rene.

Se flere billeder og book her.

Bedste budgethotel: Point A Hotel London Shoreditch

point a hotel shoreditch

Point A Hotel London Shoreditch er en smart og prisvenlig overnatningsmulighed for rejsende, der ønsker at være tæt på det hele uden at det koster særlig meget.

Der er flere Point A hoteller i London og de er altid et sikkert valg, når det kommer til billig overnatning uden den helt store komfort.

Se flere billeder og book her.

6. City of London – bedste område mellem West & East

City of London er traditionelt Londons ældste område og derfor finder du her en lang række ældgamle bygninger og kirker. 

Vil du forbi pubben, hvor Charles Dickens og Mark Twain også fik serveret pints? Så skal du slå vejen forbi Ye Olde Cheshire Cheese i City of London. 

Se de bedste hoteller i City of London her.

I bydelen her finder du utroligt mange seværdigheder, der måske ikke er byens mest kendte, men alligevel i den grad værd at slå vejen forbi.

skygarden london
Skygarden i City of London er fantastisk – og gratis, men husk at man skal booke online hjemmefra.

Jeg kan i flæng nævne steder som Temple Church, St Margaret’s Church, Skygarden (en gratis public garden med en vild udsigt over London) og så kronen på værket: St Paul’s Cathedral.

city of london
City of London og St Paul’s Cathedral set fra Tate Modern på sydsiden af Themsen (som vi snart kommer til i guiden her)

City of London er dog et lidt mærkværdigt område, der også bærer præg af at være et finansielt kvarter, i sær i området længst mod Øst.

Så i weekenderne kan gaderne næsten fremstå helt øde fordi der ikke er nogen på arbejde – det er lidt underligt.

rejsekris london pub
Husk at besøge pubben The Blackfriar – den er ikke som de andre pubber i London!

Ikke desto mindre, så er området et godt valg for dig, der gerne både vil udforske de klassiske seværdigheder i West End (shopping på Oxford Street, hygge i Soho etc) og dig der gerne vil ud til East End. 

I City of London bor I lige i midten mellem det hele, men selve området er – hvis du spørger mig – ikke det mest spændende eller charmerende. 

Gode hoteller i City of London

Til gengæld findes der mange hoteller i City of London og mange af dem er relativt nye og pæne, så man kan være heldig at finde et godt tilbud her i den gamle London-bydel.

Dog er hotellerne som udgangspunkt ikke billige her.

Bedste luksushotel: The Westin London

The westin pool

The Westin London er nærmest en hyldest til sofistikeret luksus.

Hotellets elegante værelser, den prisvindende spa, og udsøgte spisemuligheder gør det til et glimrende valg for kvalitetsbevidste rejsende, der gerne vil bo centralt i London.

Her er både indendørs swimmingpool, sauna og spa – så selv hvis vejret er dårligt, så kan man nyde sin tid i London her på hotellet.

Se flere billeder og book her.

Bedste mellemklassehotel: Apex Temple Court Hotel

Apex temple court

Apex Temple Court ligger ved siden af Temple Church og tilbyder en kombination af tradition og modernitet. Det er populært for sin fredelige placering, men stadig i nærheden af Londons centrum.

Hotellet scorer ekstremt høje ratings fra tidligere gæster, så her kan du være sikker på at få god service og værdi for pengene.

Se flere billeder og book her.

I nærheden finder vi også det glimrende Apex London Wall Hotel.

Bedste budgethotel: Club Quarters Hotel London City

Club quarters london city

Club Quarters Hotel London City er en favorit blandt forretningsrejsende, takket være dens effektive service og komfortable værelser.

Hotellet er også ideelt for turister, da det ligger i hjertet af City of London.

Gæster roser hotellets praktiske beliggenhed, professionelle personale og moderne bekvemmeligheder.

Se flere billeder og book her.

7. Bankside – bedste område hvis du vil prøve noget nyt

Og så til et område, der er beliggende syd for Themsen.

Det meste man som turist gerne vil opleve i London foregår ganske vist nord for Themsen, men jeg vil alligevel anbefale dette område til dig, der måske har været i London et par gange og gerne vil prøve en ny bydel.

Sådan havde jeg det selv, da jeg første gang bookede mig ind på et hotel i Bankside, der også kan kaldes Southwark.

borough market
Borough Market er et must for dig, der elsker madmarkeder og street food.

Jeg ville gerne opleve fordele og ulemper ved at bo her i et område jeg tit havde været forbi på min vej til det fantastiske Borough Market. 

Southwark og Bankside-området omkring London Bridge, for at være mere specifikt, byder på en hel del oplevelser indenfor korte afstande.

Her kan man bl.a. finde Shakespeare’s Dome, Tate Modern, Southwark Cathedral, Borough Market og så er gåturen langs Themsen forbi HMS Belfast til Tower Bridge og Tower of London også virkelig flot på en solskinsdag i London.

Hvis du går den anden vej kan du faktisk gå langs Themsen hele vejen til London Eye, hvilket i den grad også kan anbefales. Generelt er dette et godt område, hvis du godt kan lide at gå rundt på din ferie i London.

Der er et par rigtig gode, nye hoteller her i området og der findes flere tube-linjer, så hvis du gerne vil prøve at bo i et område, der er lidt utraditionelt, så overvej at booke dig ind i området omkring Borough Market vest for London Bridge.

Gode hoteller i Bankside

Southwark er blomstret op de senere år, så de hoteller, der er her i området er også meget nye og moderne.

Bedste luksushotel: Sea Containers London

sea containers london

Sea Containers London er en ekstremt stilfuldt hotel, der ligger lige ned til Themsen.

Hotellet har derfor en unik udsigt over floden, stilfulde værelser og en innovativ restaurant.

Der er naturligvis indrettet mange værelser, der har udsigt til Themsen og hotellet har også en bar og restaurant, hvor man kan sidde og nyde udsigten.

Se flere billeder og book her.

Bedste mellemklassehotel: citizenM London Bankside

citizenM london bankside

citizenM London Bankside er en boutique hoteloplevelse for den moderne rejsende.

citizenM hoteller er kendt for smarte, kompakte værelser, der er højteknologiske og komfortable.

Se flere billeder og book her.

Et alternativ kunne være Native Bankside (hotellejlighed) – jeg boede her selv for et par år siden og synes faktisk, at det er et ekstremt godt sted.

Bedste budgethotel: ibis London Blackfriars

Ibis hoteller er, lidt ligesom Point A som jeg har omtalt flere steder, kendt for at være pæne, rene og aldrig særligt dyre.

Hotellet er i Bankside er ingen undtagelse og med en beliggenhed få minutters gang fra Themsen, så er dette sted et godt bud for dig, der leder efter et budgetvenligt hotel.

Se flere billeder og book her.

8. Mayfair – bedste bydel for luksushoteller

Der skal også være en anbefaling til dig, der rejser til London og vil opleve luksus i verdensklasse. Her kommer vi ikke udenom Mayfair, der må siges at være et af de dyreste områder i Europa – og måske hele verden.

Se de bedste hoteller i Mayfair her.

Vi er tilbage på den nordlige del af Themsen, helt inde i det centrale London med Soho på højre side, Oxford Street mod nord, Hyde Park mod vest og selveste Buckingham Palace mod syd. 

Med andre ord er vi i hjertet af London og det er også her de allerdyreste boliger i den engelske hovedstad findes. Det er ikke et område jeg vil anbefale til almindelige turister, da hotellerne her virkelig emmer af overklasse og det ér bare dyrt.

Men hvis du er vant til luksus og vil opleve London på første klasse, så er der ingen tvivl: så skal du booke dig ind på et af de mange luksushoteller i Mayfair.

Gode hoteller i Mayfair

Her bliver det svært. For nogle af de absolut bedste hoteller i London ligger i Mayfair og jeg må blankt erkende, at jeg ikke har besøgt dem.

Men jeg vil gerne anbefale nogle af de hoteller, der får de bedste anmeldelser.

Bedste luksushotel: The Ritz

The Ritz er et af Londons mest berømte luksushoteller, der udstråler elegance og gammeldags glamour. Kendt for sin udsøgte service, overdådige indretning, og den legendariske afternoon tea.

Hvis du vil bo på et af de mest kendte hoteller i London, så er The Ritz stedet at booke overnatningen.

Se flere billeder og book her.

Et andet fantastisk luksushotel i Mayfair er The Dorchester.

the dorchester

The Dorchester er et ikon inden for luksushoteller, beliggende i hjertet af Mayfair. Det tilbyder udsøgt service, luksuriøse værelser og prisbelønnede restauranter.

Gæster roser den imponerende udsigt over Hyde Park, det opmærksomme personale og den uforlignelige elegance.

Se flere billeder og book her.

Bedste mellemklassehotel: The Mayfair Townhouse

the mayfair townhouse

The Mayfair Townhouse er en lidt skjult perle i det sofistikerede Mayfair-kvarter. Hotellet kombinerer traditionel engelsk charme med moderne bekvemmeligheder.

Et godt bud på et luksuriøst hotel i Mayfair, der ikke er helt oppe i samme prisniveau som The Ritz og The Dorchester.

Se flere billeder her.

Bedste budgethotel (svært i dette område): Washington Mayfair Hotel

Washington Mayfair Hotel

Washington Mayfair Hotel er en klassisk institution, der tilbyder traditionel elegance i Londons mest eksklusive kvarter.

Et fint bud for dig, der gerne vil bo i Mayfair, men leder efter et hotel, der er lidt mere budgetvenligt – selvom det er svært at finde i dette eksklusive området.

Se flere billeder og book her.

Flere gode hoteller i London

london hotel

Hvis du endnu ikke har fundet et hotel, der passer til din rejse til London, så kommer her lige et par andre forslag, der også er beliggende i rigtig gode områder for de fleste turister.

Park Plaza County Hall London er et familievenligt hotel beliggende få minutters gang fra London Eye og Big Ben, så her bor I utroligt tæt på de mest kendte seværdigheder. 

Nabohotellet Park Plaza Westminster Bridge London er også virkelig godt, men det er typisk lidt dyrere – udelukkende fordi hotellet har indendørs swimmingpool, så hvis I gerne vil tage en dukkert, så skal I vælge dette.

Wellington Hotel by Blue Orchid ligger i Westminster tæt på både Victoria Station, hvor man kommer ind med toget fra Gatwick Airport og så er man også i gåafstand til Buckingham Palace og Big Ben.

Hotellet ligger i nogle meget rolige gader – husk at besøge pubben The Jugged Hare rundt om hjørnet, hvor de serverer rigtig gode pies.

I South Kensington tæt på Harrods er der også masser af fine hoteller og det er et godt område for mange turister. Her kan jeg anbefale hotellet The Rembrandt, hvis det skal være luksuriøst og Ashburn Hotel, hvis I gerne vil spare lidt penge på overnatningsbudgettet.

Farlige områder man skal undgå i London

Jeg føler mig altid tryg, når jeg spankulerer omkring i London, men vi må anerkende, at det er en storby og at der også sker kriminalitet. 

Derfor vil jeg kort komme ind på de områder i London du bør undgå og i hvert fald ikke skal booke hotel i. 

Lad mig dog først fortælle om et område du ikke skal bo i – ikke fordi det er farligt, men fordi det vil være irriterende. 

Området omkring Excel Centeret ved Victoria Dock i East London. Der er rigtig mange hoteller herude og hvis du blot søger efter et godt tilbud på de kendte hotel-booking sites, så vil der ofte være gode tilbud herude.

Men det er altså fordi det ligger langt væk fra de seværdigheder og oplevelser man gerne vil se i London! Så det billige hotelværelse kommer med den pris, at du skal bruge lang tid på transport ind til selve London. 

Derudover er der nogle traiditonelt farlige områder af London, hvor de færreste ville ende op, men jeg lister dem alligevel:

  • Tottenham
  • Finsbury Park
  • Harlesden
  • Croydon
  • Tower Hamlets
  • Newham
  • Peckham

Og så er der Brixton og Hackney, der traditionelt har været farlige områder man skulle undgå, men nu også er trendy områder med mange gode restauranter og ting at lave.

Jeg håber, at du kunne bruge denne store guide til de bedste områder i London og nu er klar til at booke dit hotel til rejsen. 

Ofte stillede spørgsmål:

Hvilken bydel er den bedste i London?

Det kommer an på om du rejser til London med børn eller som ung. Men generelt er Soho og Covent Garden de bedste områder for de fleste turister, der rejser til London og gerne vil bo centralt tæt på byens bedste seværdigheder.

Hvor kan man bo billigt i London?

Der er mange billige hoteller i Paddington og Bayswater områderne, så der anbefaler jeg at bo, hvis du gerne vil spare penge på overnatningen. Områderne er stadig beliggende centralt i London, så du kan nemt komme rundt til resten af byen.

Hvilke områder i London er farlige?

De fleste turister vil aldrig komme ud i de områder, der er farlige eller hvor man føler sig utryg. Men du bør måske ikke lige ud til Tottenham, Finsbury Park eller Tower Hamlets og gå rundt alene om natten.

  • Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler