Når du planlægger en tur til Venedig, er valget af det rette område afgørende for, hvordan din oplevelse bliver. Skal du bo midt i alting eller trække dig lidt tilbage til de mere lokale områder?
I denne guide dykker jeg ned i fem af de bedste områder i Venedig, og hvorfor netop de er værd at overveje som base for din ferie til den italienske perle.
Jeg fortæller om områderne og de vigtigste detaljer om seværdigheder, stemning og hvilke typer rejsende, der vil elske at bo i hvert område.
Lad os bare komme igang med guiden: hvor skal man bo i Venedig?
Indholdsfortegnelse
- Bedste områder i Venedig
- 1. San Marco – bedste område for førstegangsrejsende ⭐️
- Hoteller i San Marco
- 2. Dorsoduro – for kunstelskere og afslappede vibes 🎨
- Hoteller i Dorsoduro
- 3. Cannaregio – bedste område med lokalt liv 🏘️
- Hoteller i Cannaregio
- 4. Castello – oplev det autentiske Venedig 🏛️
- Hoteller i Castello
- 5. Giudecca – en undervurderet ø i Venedig 🙌
- Hoteller i Giudecca
- Hvor skal man ikke bo i Venedig? 3 områder du bør undgå
Bedste områder i Venedig
Hvis du har travlt eller bare vil have et hurtigt overblik over, hvor man skal bo i Venedig, så er det her:
- San Marco – bedste område for førstegangsrejsende ⭐️
- Dorsoduro – for kunstelskere og afslappede vibes 🎨
- Cannaregio – bedste område med lokalt liv 🏘️
- Castello – oplev det autentiske Venedig 🏛️
- Giudecca – en undervurderet ø i Venedig 🙌
Klik på områdets navn og se de bedste hoteller dér.
Herunder går jeg i dybden med de forskellige områder i Venedig og kommer med anbefalinger til hoteller i forskellige prisklasser.
1. San Marco – bedste område for førstegangsrejsende ⭐️
Hvis du vil bo midt i det hele, så er San Marco stedet, du skal vælge.
Her befinder du dig lige ved Venedigs mest ikoniske seværdigheder som Markuspladsen og Markuskirken – det er her, hvor alting sker.
Du kan gå ud af dit hotel og nærmest falde direkte over en gondol eller en café med udsigt over kanalerne.
Det er klart det mest turistede område, men det betyder også, at du har alt lige ved hånden, fra restauranter til butikker og små gader fyldt med skjulte perler.
San Marco er perfekt for dig, der besøger Venedig for første gang og vil bo tæt på byens største attraktioner.
Se de bedste hoteller i San Marco her.
Det kan dog være lidt overvældende, hvis du søger ro og fred, for området summer af liv fra morgen til aften.
For rejsende, der elsker at have nem adgang til alt, uden at skulle tænke for meget over transport eller lange gåture, er San Marco det bedste sted at bo i Venedig.
Det er også et godt sted, hvis du er i Venedig i kort tid og vil opleve så meget som muligt på kort tid.
Men hvis du vil opleve den mere autentiske side af Venedig, kan det være en idé at tage et smut ud fra San Marco til de mindre besøgte kvarterer.
Derfor skal du bo i San Marco:
- Tæt på Venedigs mest kendte seværdigheder som Markuspladsen og Markuskirken.
- Perfekt for dig, der vil opleve det klassiske Venedig uden at skulle gå for langt.
- Livligt område med masser af restauranter, caféer og butikker lige uden for døren.
- Ideelt for kortere ophold, hvor du vil nå så meget som muligt på kort tid.
- Godt valg for rejsende, der ikke har noget imod at være blandt mange turister og vil være midt i alting.
Hoteller i San Marco
Som det absolutte centrum og et sted, der har været godt besøgt af turister i mange år, er her naturligvis masser af hoteller i San Marco.
Lad mig præsentere et par af mine favoritter – vi starter med det mest luksuriøse og bevæger os så nedad i prisklasserne.
Nolinski Venezia er det perfekte valg, hvis du vil forkæle dig selv med luksus. Hotellet er kendt for sin elegante indretning og topklasse service.
Beliggenheden gør det nemt at opleve byens mest ikoniske seværdigheder, og tidligere gæster roser især de rummelige værelser og den imponerende udsigt.
Anmeldelser fremhæver hotellets opmærksomme personale og en generel følelse af eksklusivitet, som skaber en uforglemmelig oplevelse.
Se flere billeder og book her.
Hotel A La Commedia leverer kvalitet til en rimelig pris, med en central beliggenhed tæt på Rialto-broen.
Hotellet er populært for sine rene værelser og klassiske indretning. Mange gæster har fremhævet den venlige og hjælpsomme service samt den hyggelige tagterrasse, hvor du kan nyde udsigten over Venedigs tage.
Et godt valg, hvis du vil have komfort og central placering uden at sprænge budgettet.
Se flere billeder og book her.
Residenza Ca’ San Marco er en lille perle, der ligger i hjertet af Venedig. Hotellet tilbyder enkel indkvartering til en rimelig pris, perfekt for dig, der vil være tæt på alt.
Tidligere gæster har rost hotellets beliggenhed, blot få minutter fra San Marco, samt den venlige betjening.
Selvom det er et mindre hotel, fremhæves det ofte for sin charme og praktiske placering.
Se flere billeder og book her.
2. Dorsoduro – for kunstelskere og afslappede vibes 🎨
Dorsoduro er stedet for dig, der gerne vil opleve den mere lokale og kunstneriske side af Venedig.
Her finder du roligere gader, hyggelige caféer og små kunstgallerier, som giver kvarteret en afslappet og kreativ stemning.
En af de største trækplastre er Peggy Guggenheim-museet, som byder på moderne kunst fra verdensklassekunstnere.
Gaderne er også fyldt med små håndværksbutikker og alternative gallerier, som giver dig et indblik i Venedigs kunstscene uden for de klassiske turistfælder.
Dorsoduro er ideelt for dig, der elsker kultur, men samtidig vil undgå de mest overfyldte områder.
Se de bedste hoteller i Dorsoduro her.
Det er et af de bedste kvarterer at slappe af i efter en dag med sightseeing, især omkring Campo Santa Margherita, hvor du kan finde masser af lokale barer og restauranter.
Kvarteret er også hjemsted for Ca’ Rezzonico, et museum dedikeret til det venetianske 1700-tal, og Gallerie dell’Accademia med sin imponerende samling af venetiansk kunst.
Området er perfekt til rejsende, der vil bo i Venedig i længere tid, eller for dem, der ønsker en mere rolig og autentisk oplevelse af byen uden at gå glip af kulturelle højdepunkter.
Derfor skal du bo i Dorsoduro:
- Fyldt med kunstgallerier og museer som Peggy Guggenheim og Gallerie dell’Accademia.
- Afslappet atmosfære med hyggelige caféer og lokale barer, især omkring Campo Santa Margherita.
- Mere roligt og lokalt sammenlignet med de travle turistområder som San Marco.
- Perfekt for længere ophold, hvor du vil have en balance mellem kultur og afslapning.
- Ideelt for rejsende, der vil opleve Venedigs kunstscene og samtidig bo i et mindre hektisk kvarter.
Hoteller i Dorsoduro
Lad os se nærmere på et par af de bedste steder at bo i Dorsoduro, hvor der også findes et godt udvalg af hoteller.
Palazzo Veneziano er et dejligt 4-stjernet hotel i Dorsoduro, tæt på masser af gode restauranter og barer.
Hotellet byder på moderne værelser og en hyggelig atmosfære, perfekt til en afslappende ferie i Venedig.
Tidligere gæster roser hotellets venlige personale og fremhæver beliggenheden, der gør det nemt at udforske byens kunstscene og seværdigheder.
Se flere billeder og book her.
Pensione Accademia Villa Maravege ligger i smukke omgivelser ved en kanal, og hotellet får konsekvent super anmeldelser fra tidligere gæster.
Med sin rolige have og charmerende indretning er det en fredelig oase i hjertet af Dorsoduro.
Mange gæster roser især hotellets morgenmad og den venlige service, der får dem til at føle sig hjemme.
Se flere billeder og book her.
Hotel Pausania er et virkelig billigt hotel med klassisk italiensk stil, som byder på charme og en god beliggenhed i Dorsoduro.
Hotellet er populært for sin autentiske venetianske indretning og sin nærhed til både kunstmuseer og caféer.
Anmeldelser fremhæver især den gode værdi for pengene og den hjælpsomme betjening.
Se flere billeder og book her.
3. Cannaregio – bedste område med lokalt liv 🏘️
Cannaregio er et af de mest autentiske og lokale områder i Venedig.
Her bor mange af byens fastboende, og du vil mærke en langt mere afslappet og dagligdags stemning end i de mere turistede dele af byen.
Kvarteret er også hjemsted for Venedigs jødiske ghetto, der er en vigtig del af byens historie og et besøg værd for dem, der er interesseret i kultur og historie.
Se de bedste hoteller i Cannaregio her.
En af de bedste ting ved Cannaregio er, at du stadig kan finde gode restauranter og hyggelige barer, som ikke er overtaget af turister.
Området langs kanalen Fondamenta della Misericordia er fyldt med lokale spisesteder og barer, hvor du kan nyde et glas vin eller en spritz sammen med de lokale.
Der er også masser af smalle gader og hemmelige pladser at udforske, hvis du vil væk fra de større turiststrømme.
Cannaregio er det perfekte område for dig, der vil bo i Venedig som en lokal og samtidig have adgang til de største seværdigheder – måske lidt ligesom Trastevere i Rom eller Navigli i Milano.
Det er også en god base, hvis du planlægger at tage dagsudflugter til øerne Murano og Burano.
Derfor skal du bo i Cannaregio:
- Lokalt præget kvarter med afslappet atmosfære, hvor mange venetianere bor.
- Hjemsted for Venedigs jødiske ghetto, som byder på en fascinerende historisk oplevelse.
- Gode spisemuligheder langs Fondamenta della Misericordia, hvor du kan nyde lokale specialiteter.
- Perfekt for dig, der vil undgå turisthorder og bo i et mere autentisk område.
Hoteller i Cannaregio
Her er mine yndlingshoteller i det herlige Cannaregio område af Venedig.
NH Collection Grand Hotel Palazzo Dei Dogi er et luksushotel med 5 stjerner, beliggende i et roligt område af Cannaregio.
Hotellet byder på elegante værelser og en smuk have, hvilket skaber en afslappende atmosfære væk fra byens travlhed.
Gæster roser den høje standard af service og den unikke beliggenhed, der giver nem adgang til både byens seværdigheder og roligere områder.
Se flere billeder og book her.
Hotel Antico Doge er et virkelig smukt hotel i en historisk bygning, som oser af charme.
Beliggenheden tæt på Grand Canal gør det nemt at udforske byen til fods.
Tidligere gæster fremhæver hotellets flotte, klassiske indretning og den venlige, personlige betjening, der får dem til at føle sig velkomne fra første øjeblik.
Se flere billeder og book her.
Hotel Cannaregio 2357 er det perfekte valg, hvis du bare vil bo billigt i Venedig uden at gå på kompromis med beliggenhed.
Hotellet ligger tæt på både lokalområdets seværdigheder og gode spisesteder.
Gæster roser især den gode værdi for pengene og de rene, enkle værelser, der har alt, du behøver for et komfortabelt ophold.
Se flere billeder og book her.
4. Castello – oplev det autentiske Venedig 🏛️
Castello er et af Venedigs største kvarterer og en af de ældste dele af byen, hvilket gør det ideelt for historieinteresserede rejsende.
Her finder du roligere, mere lokale områder blandet med historiske monumenter.
Et af de mest markante steder i Castello er Arsenale, Venedigs gamle skibsværft, hvor byen byggede sine magtfulde skibe i middelalderen.
Arsenale er også vært for Biennale, en af verdens vigtigste kunstudstillinger, som tiltrækker moderne kunstnere fra hele verden.
Castello er for dig, der gerne vil undgå turisthorderne og i stedet få et indblik i det autentiske, lokale liv i Venedig.
Se de bedste hoteller i Castello her.
Gaderne er smalle og snoede, fyldt med små værksteder og markeder, hvor du kan opleve det venetianske dagligliv på tæt hold.
Du vil også finde rolige pladser, der er perfekt til at sidde og slappe af med en espresso væk fra byens travle centrum.
Castello appellerer især til kultur- og historieentusiaster, men det er også et godt sted at bo for rejsende, der ønsker at udforske Venedigs charme uden at skulle navigere igennem de mest besøgte områder.
Derfor skal du bo i Castello:
- Hjemsted for historiske seværdigheder som Arsenale og Venedigs biennaleudstillinger.
- Mindre turistet område, hvor du virkelig kan opleve det lokale liv.
- Smalle, snoede gader fyldt med små butikker og markeder, perfekt til dem, der vil væk fra folkemængderne.
- Godt valg for kultur- og historieinteresserede, der vil udforske byens gamle skibsværft og monumenter.
- Ideelt, hvis du vil undgå overfyldte områder, men stadig være tæt på kulturelle højdepunkter.
Hoteller i Castello
Castello ligger lige øst for det absolutte centrum (San Marco), så der er naturligvis også en del gode hoteller at vælge imellem. Her er et par af mine yndlingshoteller, der ligger lidt spredt her i Castello området.
Ca’di Dio-Small Luxury Hotel er et virkelig luksuriøst 5-stjernet hotel, som ligger direkte ved vandet i Castello. Hotellet er kendt for sin elegante indretning og udsøgte service.
Tidligere gæster roser især de rummelige værelser med udsigt over lagunen og det smukke interiør.
Beliggenheden er perfekt til dem, der vil bo i fredelige omgivelser men stadig være tæt på Venedigs vigtigste seværdigheder.
Se flere billeder og book her.
Hotel Bucintoro er et flot 4-stjernet hotel, der ligger i et roligt hjørne af Castello med en fantastisk udsigt over vandet.
Gæster sætter pris på hotellets charmerende, nautiske indretning og den fredelige atmosfære, der skaber en ideel base for at udforske Venedig uden de store folkemængder.
Beliggenheden ved vandet og nærheden til byens centrum gør det til et populært valg.
Se flere billeder og book her.
Hotel Sant’Antonin byder på ægte venetiansk charme, selvom det kun har 3 stjerner.
Hotellet er elsket for sin autentiske atmosfære og den dejlige have, hvor du kan slappe af efter en dag med sightseeing.
Gæster roser det hjælpsomme personale og den centrale, men rolige beliggenhed, hvilket gør det til et fantastisk valg for dem, der søger en hyggelig og prisvenlig base i Venedig.
Se flere billeder og book her.
5. Giudecca – en undervurderet ø i Venedig 🙌
Giudecca er lidt af en skjult perle, der ligger lige overfor Venedigs historiske centrum, men samtidig er tilpas isoleret til at give en følelse af fred og ro.
Denne ø er det perfekte sted at bo i Venedig for dig, der vil nyde udsigten over Venedigs skyline uden at være midt i mylderet.
Her kan du slappe af med en kop kaffe på en af de små caféer langs vandet og tage det hele ind i et mere afslappet tempo.
Selvom Giudecca er væk fra de travleste områder, er det stadig nemt at komme til San Marco og resten af Venedig med en kort tur med vaporetto (vandbus).
Se de bedste hoteller i Giudecca her.
Giudecca har også sin andel af seværdigheder, som det imponerende Palladio-designede kirke Il Redentore og de grønne haver på øens østlige side.
Giudecca er det perfekte sted at overnatte for rejsende, der søger en mere tilbagelænet oplevelse af Venedig, eller for dem, der rejser som par og ønsker en romantisk, rolig base med en fantastisk udsigt over byen.
Grunde til at bo i Giudecca:
- Tilbyder en fantastisk udsigt over Venedigs skyline uden at være midt i turistmylderet.
- Roligere og mere afslappet område, perfekt for dem, der søger fred og ro.
- Let adgang til Venedigs centrum via vaporetto, men med en følelse af at være væk fra de travle områder.
- Hjemsted for seværdigheder som Il Redentore og frodige grønne områder.
- Ideelt valg for par eller rejsende, der vil nyde en mere romantisk og tilbagelænet oplevelse af Venedig.
Hoteller i Giudecca
Giudecca er ikke ligeså turistet som de andre områder nævnt i guiden her, men der er alligevel et par glimrende hoteller her.
Bl.a. er det også her vi finder et af de få hoteller i Venedig med en rooftop pool – og den har endda en decideret ikonisk udsigt ind over Venedigs centrum.
Hilton Molino Stucky Venice er nemlig et af de få hoteller i Venedig med en rooftop pool, hvor du kan nyde en fantastisk udsigt over San Marco-området.
Dette luksushotel ligger på Giudecca og er kendt for sine rummelige værelser og topklasse faciliteter.
Gæster fremhæver især den eksklusive stemning, servicen og den betagende udsigt fra poolen på taget.
Se flere billeder og book her.
Maison Boutique Al Redentore byder på en rolig, landlig idyl midt i Venedig med sin smukke have.
Hotellet har en stilfuld og moderne indretning og er perfekt for dem, der søger en afslappende atmosfære.
Tidligere gæster roser hotellets fredelige beliggenhed og den charmerende kombination af luksus og intimitet på Giudecca.
Se flere billeder og book her.
Hotel Giudecca Venezia er et klassisk italiensk 3-stjernet hotel, der tilbyder alt, hvad du har brug for, uden de store luksusfaciliteter.
Hotellet er populært for sin gode beliggenhed på Giudecca og sin autentiske venetianske stil.
Gæster roser den venlige service og det rene, komfortable miljø, som skaber en behagelig base for at udforske Venedig.
Se flere billeder og book her.
Og lad mig så kort fortælle lidt om tre områder i Venedig, hvor jeg ikke vil anbefale at du booker hotellet.
Du kan også overveje at se denne video, der forklarer Venedig rigtig fint:
Hvor skal man ikke bo i Venedig? 3 områder du bør undgå
Det er ikke fordi, at de nedenstående områder er farlige, men det er alligevel steder jeg tænker, at du vil blive ked af at have booket dit hotel.
1. Mestre ligger på fastlandet og er ikke en del af Venedigs øer. Selvom det er billigere at bo her, går du glip af den unikke stemning i de små gader og kanaler. Transport til og fra Venedig kan også være tidskrævende.
2. Marghera er et industrikvarter uden for Venedig, som mangler charme og seværdigheder. Selvom overnatning er billig her, er det ikke værd at bo så langt væk fra de historiske attraktioner, du kommer til Venedig for at opleve.
3. Tronchetto er primært et område dedikeret til parkering og færgetransport. Der er ikke meget andet at lave her, og det er langt fra Venedigs livlige hjerte. Som turist får du en langt bedre oplevelse ved at bo tættere på byens seværdigheder.
Jeg håber, du kunne bruge denne guide til de bedste områder i Venedig og nu er klar til din rejse til den italienske perle. Sig endelig til i en kommentar, hvis du har nogen spørgsmål.
Ofte stillede spørgsmål:
San Marco er det bedste valg for førstegangsbesøgende, da du her er tæt på alle de store seværdigheder som Markuspladsen og Markuskirken. Det er nemt at komme rundt, og du får en rigtig “Venedig-oplevelse” fra første sekund.
Dorsoduro og Cannaregio er begge gode valg, hvis du ønsker at undgå de største turistmængder. Her finder du en mere lokal atmosfære med hyggelige caféer og en afslappet stemning.
Priserne varierer meget afhængigt af området. San Marco og luksushotellerne ved vandet er blandt de dyreste, mens områder som Cannaregio og Dorsoduro har flere budgetvenlige muligheder.
Ja, Venedigs vaporetto (vandbus) system er meget effektivt, og det gør det nemt at komme rundt mellem de forskellige øer og områder, selv hvis du bor lidt længere væk fra centrum, fx på Giudecca.
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler