Fra Paris Charles de Gaulle til Centrum – Lufthavnstransport i Paris

Her fortæller jeg, hvordan du nemt, hurtigt og billigt kommer fra Paris Lufthavn til centrum.

paris

Når turen går til Paris lander de fleste i Charles de Gaulle (CDG) lufthavnen nordøst for Paris. Den gode nyhed er, at det er nemt at komme fra Charles de Gaulle til centrum i Paris.

Der er en række forskellige transportmuligheder og jeg sørger for at gennemgå dem alle i guiden her, så du selv kan vælge. 

Planlægger du din tur til Paris i sidste øjeblik? 🇫🇷

Her er mine yndlingshoteller og ting at lave i den smukke franske hovedstad.

🛌 Bedste Hoteller:
1. Hôtel Monsieur Aristide (luksushotel i Montmartre)
2. Les Tournelles (fint hotel i det skønne Marais-kvarter)
3. Maison Axel Opera (overraskende billigt hotel i hjertet af Paris)

🎡 Top Aktiviteter & Ture:
1. Sørg for at booke billetter til Eiffeltårnet hjemmefra
2. En bådtur på Seinen er fantastisk til at opleve Paris
3. Disneyland Paris er naturligvis også et must, hvis I rejser med børn

Min personlige præference er dog helt klar: jeg tager altid lufthavnstoget (RER B), når jeg lander i lufthavnen og gerne vil hurtigt, nemt og billigt ind til mit hotel i det centrale Paris.

Så lad os bare komme igang med guiden til transport fra Paris Lufthavn til centrum. Jeg har i øvrigt også en guide til dig, der lander i den mindre Orly Lufthavn i Paris.

Tog – bedste & billigste transport

tog fra paris lufthavn til centrum

Der er to togstationer i Charles de Gaulle lufthavn, så du kan gå direkte til toget og være inde i Paris centrum på kun 25 minutter.

Toget hedder RER B.

Der er en station i Terminal 2 og en station i Terminal 1 & 3. Hvis du lander i Terminal 3 skal du med en (gratis) shuttle-bus for at komme hen til stationen, men den tager kun 6 minutter og kører hele tiden. 

Der er gode skilte i hele lufthavnen, så du skal blot følge skiltene til stationen uanset hvilken terminal du lander i: du skal nok ende ved stationen.

Togene kører ca hvert 10-15. minut og du kan tage alle tog i retning mod Paris – de stopper alle ved de centrale stationer i Paris centrum.

Pris for toget fra lufthavnen til Paris

Det koster 11.40€ og 8€ for børn for en billet fra Charles de Gaulle til Zone 1 i Paris, hvor 99% af alle turister har booket hotel eller ferielejlighed.

Hvis du endnu ikke har booket, så læs min guide til de bedste områder og hoteller i Paris.

Man kan ikke købe billetter til toget online hjemmefra, men der er mange billetautomater ved stationen, der både tager alle internationale kreditkort.

Der er også billetkiosker, hvis du ikke er tryg ved at bruge automaten og gerne vil snakke med et menneske, når du køber billetterne.

Hvor stopper toget i Paris?

paris metro kort
Kort over hele tog og metro systemet i Paris.

Toget stopper ved en række mindre stationer i forstaden til Paris, men når vi kommer ind i Zone 1, der er det centrale Paris, så stopper toget ved:

  • Gare du Nord (bedste stop hvis du bor i Montmartre)
  • Châtelet-Les-Halles (stort knudepunkt hvor man nemt kan komme rundt med metro til resten af byen)
  • Saint-Michel-Notre-Dame (bedste stop for Marais og Latinerkvarteret)
  • Luxembourg
  • Port-Royal
  • Denfert-Rochereau
  • Cité Universitaire

Bliv klar til din rejse med min video-guide til de bedste ting at lave i Paris:

Hvor lang tid tager togturen til centrum?

Det tager ca 28 minutter fra Charles de Gaulle til Gare du Nord, ca 28 minutter til Châtelet-Les-Halles og ca 35 minutter til Denfert-Rochereau.

Man kan sige meget om Paris Charles de Gaulle lufthavn, men det er en af de lufthavne i Europa, hvor man nemmest kan komme ind til centrum til en billig pris.

Du kan se tidsplaner for turen på ratp.fr.

Taxi

paris taxi

Den næste transportform kræver lidt mindre tankevirksomhed, men er til gengæld også dyrere – naturligvis. 

Der holder almindelige taxaer ude foran alle ankomsthaller i Charles de Gaulle, så du kan naturlgivis gå direkte ud og preje en taxa ind til dit hotel i centrum.

Taxaer i Paris skal ved lov køre med taxameter og det er kun officielle taxaer, der kan komme ind og holde i taxakøerne. 

Taxa pris fra lufthavnen til centrum

Du kan forvente en pris på omkring 53 euro for en tur til den nordlige side af Seinen (områder som Marais, Montmartre, Opéra og Champs Élysées) og ca 58 euro for en tur til den sydlige del af Seinen (Latinerkvarteret, Eiffeltårnet etc).

Alle taxaer i Paris skal tage imod kortbetaling.

Pre-booket taxa med privatchauffør

Hvis du ikke vil tage chancen med en chauffør, der ikke snakker engelsk og måske vil forsøge at snyde lidt med taxameter, så kan du også pre-booke en privatchauffør hjemmefra.

På den måde har du allerede indtastet din destination og chaufføren møder digi ankomsthallen med et skilt med dit navn på. Turen er betalt på forhånd, så der er intet at bekymre sig om i forhold til betaling og lignende.

Jeg har selv brugt en service som Welcome Pickups flere gange i forskelige europæiske storbyer og det fungerer virkelig godt.

Prisen for en tur med pre-booket taxa hos Welcome Pickups fra Charles de Gaulle til Les Tournelles hotellet i Marais er 69€.

Du kan også se de forskellige muligheder for privat transfer hos GetYourGuide, hvor denne private transfer får virkelig gode anmeldelser.

Bus – den langsomme løsning

Den tredje mulighed for transport fra Charles de Gaulle til Paris centrum er naturligvis med bus. 

Det er ikke umiddelbart en transportform jeg vil anbefale – medmindre I har booket hotel i Opéra området og ikke vil skifte fra RER B toget og tage metroen et par stops.

RoissyBus kører nemlig direkte fra lufthavnen til Opéra metro station i centrum af Paris. 

Prisen er 15€, der kan betale i bussen (bemærk at toget altså er både billigere og hurtigere).

Bussen kører fra følgende terminaler:

  • Terminal 1
  • Terminal 3
  • Terminal 2AC
  • Terminal 2D
  • Terminal 2EF

Bussen kører fra lufthavnen til Paris fra kl 6 til 20:45 hvert 15. minut. Fra kl 20:45 til 00:30 kører den hvert 20. minut.

Fra Opéra i Paris starter bussen kl 5:15 og kører hvert 15. minut indtil kl 20-22, hvor den kører hvert 20. minut og fra 22 til 00:30 kører den hvert 30. minut.

Turen tager ca 1 time, men husk at en bus jo er en del af trafikken, så det kan svinge ift den tætte parisiske myldertidstrafik.

Læs mere om RoissyBus her.

Jeg håber, at du kunne bruge denne guide til transport fra CDG til Paris centrum og du nu er klar til din rejse til Paris.

Se også min video med flere Paris tips:

Læs alle rejseguides til Paris her.

Når du har fået styr på din rejse fra lufthavnen til Paris, kan du begynde at planlægge, hvad tiden skal gå med i den franske hovedstad.

Jeg anbefaler at tage et kig på Get Your Guide’s oversigt over Paris. Der kan man booke alt fra bådture på Seinen til busture i Paris og f.eks. specielle billetter til Eiffeltårnet, hvor man springer køen over.

Du kan også læse hele min store guide til seværdigheder i Paris her og min guide til hoteller i Paris. Hvis du overvejer en tur i Disneyland, så har jeg også skrevet en stor guide til Disneyland Paris.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvordan kommer man nemmest fra CDG lufthavn til Paris centrum?

Der afgår direkte tog fra lufthavnens terminaler til centrum af Paris. Du kan således være i centrum af Paris på ca 30 minutter.

Hvad koster en taxa fra Paris lufthavn til centrum?

Ca 53 euro, hvis du bor nord for Seinen og ca 58 euro hvis du skal til et hotel syd for Seinen. Læs også min guide til, hvor man skal bo i Paris for vejledning til byens forskellige områder.

Hvad koster togbilletter fra lufthavnen til Paris?

Prisen er 11.40 euro.

Hvilken lufthavn ligger tættest på Paris centrum?

Orly Lufthavn syd for Paris er en anelse tættere på Paris, men Charles de Gaulle er markant bedre connected, da man herfra kan tage lufthavnstog direkte fra lufthavnen. Fra Orly skal man først med et mindre shuttle-tog og derefter med det egentlige tog ind til Paris.

  • Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler