I denne store guide fortæller jeg alt, hvad du skal bruge for enten at planlægge din egen rejse eller booke en pakkerejse med rejsegaranti til Disneyland Paris.
Indholdsfortegnelse
- Introduktion til Disneyland ✨
- Billetter til Disneyland Paris ⭐️
- Billetpriser fra 439 kr for 1 park
- Pakkerejser til Disneyland inkl. transport & hotel
- Magic Tours busrejse i sommerferien 🚍
- Magic Tours pakkerejser til Disneyland med fly ✈️
- Hvorfor vælge en pakkeløsning ved Magic Tours?
- Hoteller i Disneyland Paris 🏨
- Disney’s Hotel New York – The Art of Marvel ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
- Disney’s Hotel Cheyenne ⭐️⭐️⭐️
- Disney’s Hotel Santa Fe ⭐️⭐️
- Villages Nature Paris by Center Parcs ⭐️⭐️⭐️⭐️
- Disney’s Davy Crockett Ranch ⭐️⭐️⭐️
- Disney’s Sequioa Lodge ⭐️⭐️⭐️
- Transport fra Paris til Disneyland 🚄
- Hvilke forlystelser er der i Disneyland? 🎡
Introduktion til Disneyland ✨
Står Disneyland Paris også højt på ønskeliste i din familie? Hvad enten det er børnene eller de voksne med en barnlige sjæl, som har et brændende ønske om at opleve Disney-verdenen, så har forlystelsesparkerne noget for alle.
Planlægger du din tur til Paris i sidste øjeblik? 🇫🇷
Her er mine yndlingshoteller og ting at lave i den smukke franske hovedstad.
🛌 Bedste Hoteller:
1. Hôtel Monsieur Aristide (luksushotel i Montmartre)
2. Les Tournelles (fint hotel i det skønne Marais-kvarter)
3. Maison Axel Opera (overraskende billigt hotel i hjertet af Paris)
🎡 Top Aktiviteter & Ture:
1. Sørg for at booke billetter til Eiffeltårnet hjemmefra
2. En bådtur på Seinen er fantastisk til at opleve Paris
3. Disneyland Paris er naturligvis også et must, hvis I rejser med børn
Se beliggenheden på kort:
Disneyland Paris er ikke bare en magisk oplevelse, men også en yderst unik én af slagsen. For rigtigt mange mennesker, både store og små har Disney nemlig en stor betydning.
Mickey Mouse, Klokkeblomst, Snehvide eller Simba? Hvilke Disney-karakterer er du selv eller dine børn fan af?
Mange generationer i Danmark har været bekendt med Disney igennem livet og har fulgt udviklingen fra de første tegnefilm til animation og nyere filmproduktioner.
Den allerførste Walt Disney-film blev udgivet helt tilbage i 1937. ’Snehvide og de Syv Dværge’ var den første film og efterfølgende kom ’Pinocchio’, ’Fantasia’ og ’Dumbo’ til.
Historien bag Walt Disney og hele hans spændende verden er, hvad du og familien kan forvente at opleve i Disneyland Paris.
Herunder kan du læse mere om både billetter, priser, pakkerejser til Disneyland Paris.
Billetter til Disneyland Paris ⭐️
Det er muligt at rejse til Disneyland Paris på flere forskellige måde. Du og familien kan eksempelvis selv stå for transporten med enten fly eller bil. Vælger I at flyve til Frankrig, kan I vælge enten Paris de Gaulle Airport eller Orly lufthavnen, der begge ligger tæt på byen.
Hvis I skal bo på hotel i Disneyland vil Charles de Gaulle lufthavnen dog være at foretrække, da den er tættere på Disneyland end Orly.
I kan også tage bilen med og gøre turen til en kør-selv-ferie, hvor I kan udforske flere byer i Frankrig eller nyde en storbyferie i Paris.
Rejser I på egen hånd, betyder det dog, at entrebilletterne til forlystelsesparken skal købes separat.
Billetterne er forskellige for Disneyland Paris og forskellen er blandt andet, hvor mange parker, der er inklusiv i prisen.
- Læs mere om de anbefalede hoteller i selve Disneyland længere nede på siden eller se guiden til, hvor man skal bo i Paris.
Prisen afhænger også af, hvor mange dage I ønsker adgang. Jo flere dage der bookes billet til, jo billigere bliver den daglige billetpris.
Det er heller ikke lige meget, hvornår I rejser i løbet af ugen, da nogle dage kan være dyrere end andre.
Billetpriser fra 439 kr for 1 park
Hvad skal I så vælge? En dagspris til to parker i Disneyland kan koste mellem 600 kr. og 900 kr. alt efter sæson. For børn er prisen lidt mindre. Vælger I derimod entrébilletter til flere dage, så er priserne væsentligt lavere.
Priserne på billetterne er billigere, hvis I vælger én park i stedet for to i forlystelsesparken.
Det nemmeste er at indtaste jeres rejsedatoer på billetsiden og se prismulighederne.
Klik her for at indtaste datoer og se billetpriser (med gratis afbestilling og sikkerhed).
Hvis I helst vil rejse så nemt som muligt, når I skal til Disneyland Paris, så kan I også vælge en anden løsning, nemlig en pakkerejse.
I det næste afsnit vil I finde mere info om disse muligheder.
Pakkerejser til Disneyland inkl. transport & hotel
Når man rejser som børnefamilie, så må det gerne være så nemt som muligt. Det danske rejsebureau Magic Tours tilbyder forskellige pakkerejser, hvor både transporten og overnatningen er inklusiv i prisen.
Magic Tours er en af de førende arrangører i Norden i forhold til rejser til Disneyland Paris. I kan både booke en pakkerejse, hvor I rejser med bus fra Danmark, eller I kan vælge en pakkeløsning med fly.
Magic Tours busrejse i sommerferien 🚍
Hvis I planlægger at rejse i sommerferien, så kan I med fordel vælge Magic Tours busrejse til Disneyland Paris. Rejsen inkluderer bus fra Danmark til forlystelsesparkerne og 4 overnatninger på et overnatningssted, som I selv vælger.
Overnatningsstederne som kan vælges i Magic Tours rejsen, er Disney’s egne og har kort afstand til parkerne.
F.eks. kan I vælge hotellet ’Disney’s Hotel New York – The Art of Marvel’ med en pris fra cirka 25.000 kr. for 2 voksne og 2 børn i perioden 17. juli til 21. juli. Man får altså bus, overnatning og entrebilletter inklusiv i denne periode.
Man kan vælge imellem fem forskellige overnatningssteder på disse rejser og der er også mulighed for at rejse i skolernes efterårsferie.
Se alle pakkerejsemulighederne her.
Magic Tours pakkerejser til Disneyland med fly ✈️
Magic Tours kan også arrangere pakkerejser, hvor I flyver fra Billund eller København til Paris. I vil derfra blive kørt med ’Magic Shuttle’ til jeres valgte overnatningssted.
En flyrejse fra Danmark til Paris tager cirka 2 timer, og kan derfor være at fortrække for nogle rejsende.
Hvis I ønsker at rejse med fly, så kan Magic Tours hjælpe med at skræddersy rejsen til Disneyland Paris.
Få et rejsetilbud på en pakkerejse til Disneyland Paris her.
Hvorfor vælge en pakkeløsning ved Magic Tours?
Der er mange fordele ved at købe pakkerejser. En pakkerejse til Disneyland, er bekvemt for børnefamilierne, da det meste af rejsen er sørget for. Det betyder altså, at man hverken skal tænke på at finde fly, køre selv eller booke det hele separat.
Magic Tours har den mere enkelte løsning for børnefamilierne, så I som rejsende bare kan slappe af og nyde turen og alle oplevelserne.
En anden stor fordel ved at vælge en pakkerejse er desuden, at man er dækket ind under pakkerejseloven. Den fulde Disneyland Paris-oplevelse kan altså fås igennem Magic Tours.
Hoteller i Disneyland Paris 🏨
Der kan vælges imellem forskellige overnatningsmuligheder ved Disneyland Paris. Disse kan enten bookes som en del af en pakkerejse, men du kan også planlægge din egen rejse og booke dig ind på et af hotellerne.
Jeg linker til booking herunder.
Disney’s Hotel New York – The Art of Marvel ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Et af de mest velkendte er hotellet ’Disney’s Hotel New York – The Art of Marvel’. Dette ikoniske hotel, er både af høj standard og tilbyder mange faciliteter for hele familien.
På hotellet er der blandt andet indendørs og udendørs pool, samt andre faciliteter for de aktive gæster. Hotellet hylder naturligvis Marvel, og hotellets New Yorker-style er med til at gøre oplevelsen endnu mere unik.
Hotellet har en af de største samlinger af kunstværker fra Marvel og derfor vil man kunne opleve forskellige Marvel-superhelte i form af hotellets udsmykning.
Klik her for flere billeder og book online.
Disney’s Hotel Cheyenne ⭐️⭐️⭐️
Det trestjernede Disney’s Hotel Cheyenne er også en god valgmulighed for børnefamilierne som leder efter et spændende hotel, som både tilbyder gode faciliteter og er forholdsvist tæt på parken. Dette hotel har en lidt anderledes stil, nemlig cowboytema.
Se flere billeder og book online her.
Disney’s Hotel Santa Fe ⭐️⭐️
Disney’s Hotel Santa Fe byder skam også på et interessant tema i forhold til udsmykningen. På dette to-stjernede hotel vil I opleve den latinamerikanske stemning igennem masser af farver og man-made vulkaner.
Hotellet er inspireret af indianerne, og deres kultur og overnatningen foregår i en pueblo (et mindre hus)
Se flere billeder og book online her.
Villages Nature Paris by Center Parcs ⭐️⭐️⭐️⭐️
Villages Nature Paris by Center Parcs, som er firestjernet feriepark, hvor man er tæt på naturen og kan bo i f.eks. hytter eller lejligheder.
Et godt valg, hvis I er en større familie afsted og gerne vil bo i et stort område med vandland.
Se flere billeder og book online her.
Disney’s Davy Crockett Ranch ⭐️⭐️⭐️
Et andet godt bud på et overnatningssted med masser af naturskønne områder og sjove faciliteter er feriestedet, Disney’s Davy Crockett Ranch. Overnatningsstedet er trestjernet.
Se flere billeder og book online her.
Disney’s Sequioa Lodge ⭐️⭐️⭐️
Disney’s Sequioa Lodge er et trestjernet overnatningssted, som har sin inspiration fra nationalparkerne i USA. Denne lodge er også ideel til både store og til små naturelskere.
Se flere billeder og book online her.
De ovennævnte hoteller, har en forholdsvist kort afstand til forlystelsesparkerne og derfor ideelle for børnefamilier, som gerne vil gøre adgangen så nem som muligt.
Overnatningsstederne har også hver deres unikke charme og gør kun Disney-oplevelsen endnu bedre.
Transport fra Paris til Disneyland 🚄
Fra Paris til Disneyland er det muligt at tage et tog. Toget afgår blandt andet fra centrum, hvor man på cirka 40 minutter kan nå forlystelsesparkerne.
Toget går fra Gare de Lyon og afgår hyppigt.
Man kan købe billetter i automater eller billetkiosker på stationen.
Hvad enten man har nogle overnatninger i byen eller kommer direkte fra lufthavnen, så er det nemt og hurtigt at nå frem til Disneyland Paris.
Hvilke forlystelser er der i Disneyland? 🎡
I Disneyland Paris, kan man opleve mere end 50 forskellige slags forlystelser. Hvis du eller I ikke har været i forlystelsesparkerne før, så kan det måske være svært at forestille sig, hvad de egentlig har at tilbyde.
De to parker i Disneyland Paris, kaldes for ’Disneyland Park’ og ’Walt Disney Studios Park’.
Forlystelserne er blandt andet kategoriseret efter aldersgrupper og interesser. Der er skam forlystelser til de mere vovede som gerne vil have et adrenalinkick og masser af spænding og forlystelser som hele familien kan være med til.
Ét af de helt store og klassiske must-do’s for børnene i Disneyland Paris, er selvfølgelig at møde selveste Mickey Mouse eller en af de andre Disney-karakterer.
I parkerne kan man desuden opleve imponerende Disney-shows, som med garanti kan give en wauw-oplevelse.
Af forskellige forlystelser i parkerne, kan man blandt andet opleve følgende:
- Sleeping Beauty Castle
- Pirates of The Caribbean
- Peter Pan’s Flight
- Les Voyages de Pinocchio
- Dumbo and the Flying Elephant
- Disney Studio 1
- Animations Academy
Der findes rigtigt mange sjove, imponerende, fortryllende og mindeværdige oplevelser i de to forlystelsesparker i Disneyland Paris.
En familieferie til skønne Frankrig og Disneyland Paris kan blive en mindeværdig oplevelse som både forældre og børn sent glemmer.
Jeg håber guiden til Disneyland Paris er noget som du og familien kan bruge og, at I får en uforglemmelig rejse til denne magiske destination.
Ofte stillede spørgsmål om Disneyland
Billetpriser starter fra 439 kr pr person for én park, men der findes mange forskellige billettyper og rabatter. Disse billetter linkes der til i denne guide.
Den billigste måde at få en rejse til Disneyland Paris er at booke det hele selv. Der findes flybilletter til Paris for ned til 500 kr retur og så skal man finde et hotel i Paris, købe billet til Disneyland og selv tage den korte togtur på 40 min fra Paris centrum til Disneyland. Det er nemt at booke sin egen rejse til Disneyland.
Der er faktisk to parker i Disneyland Paris. I hverdagene åbner Disneyland Park kl 9:30 og lukker kl 20. Walt Disney Studios Park åbner 9:30 og lukker kl 20. Dog kan du, hvis du bor på et hotel i Disneyland, være der fra 8:30 og dermed opleve parken uden så mange gæster. I weekenden holder Disneyland Park åbent til kl 22.
Ja, du kan bringe mad og drikkevarer ind i Disneyland Paris. Der er dog nogle begrænsninger på størrelsen af tasker og beholdere, der kan tages med ind i parken, og visse typer mad og drikkevarer er ikke tilladt. Det anbefales at tjekke Disneyland Paris’ hjemmeside for detaljerede oplysninger om reglerne for mad og drikkevarer i parken. Der er også mange restauranter og spisesteder inde i parken, hvor du kan købe mad og drikkevarer, hvis du foretrækker det.
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler