Hvor skal man bo i Paris? De 5 bedste områder & hoteller 🇫🇷

I denne guide til, hvor man skal bo i Paris gennemgår jeg de fem bedste områder at bo i og kommer til sidst med en advarsel om, hvor man i hvert fald ikke skal booke sit hotel i Paris.

paris

Det skal siges, at Paris er en stor by, hvor seværdighederne og de bedste ting at lave er spredt ud. Derfor er der ikke som sådan ét område man kan pege på, der er det bedste.

Det afhænger af, hvilken stemning du gerne vil opleve i det område af Paris du bor i og naturligvis af om du kan finde et godt hotel.

Planlægger du din tur til Paris i sidste øjeblik? 🇫🇷

Her er mine yndlingshoteller og ting at lave i den smukke franske hovedstad.

🛌 Bedste Hoteller:
1. Hôtel Monsieur Aristide (luksushotel i Montmartre)
2. Les Tournelles (fint hotel i det skønne Marais-kvarter)
3. Maison Axel Opera (overraskende billigt hotel i hjertet af Paris)

🎡 Top Aktiviteter & Ture:
1. Sørg for at booke billetter til Eiffeltårnet hjemmefra
2. En bådtur på Seinen er fantastisk til at opleve Paris
3. Disneyland Paris er naturligvis også et must, hvis I rejser med børn

Det hjælper jeg dig med i denne guide til, hvor man skal bo i Paris.

Bedste områder at bo i Paris

  • Marais – bedste område i centrum af Paris ⭐️
  • Montmartre – det hyggeligste område i Paris 💖
  • Latinerkvarteret – området med masser af sjæl 🥰
  • Opéra – bedste område for familier med børn i hjertet af Paris 👨‍👩‍👧‍👦
  • Champs Élysées – bedste område for high-end shopping 👜

Klik på området navn herover for at se de bedste hoteller i det nævnte område.

Guiden til de bedste områder i Paris fortsætter herunder.

paris montmartre
Paris er smuk. Her er det Montmartre-området som jeg fortæller mere om længere nede i guiden her.

Når du skal vælge et område at bo i Paris, så skal du også se efter hvilket arrondissement du booker dig ind i.

Hvor skal man bo i Paris, tænker du måske? Dette kan du finde svar på i de næste par afsnit. For der er selvfølgelig nogle arrondissementer, som er mere tiltrækkende end andre.

Jeg deler her fem gode områder i Paris at bo i som turist.

1. Marais – bedste område i centrum af Paris ⭐️

I Marais kan du virkelig få en følelse af fortiden, hvor smalle gader og bygninger fra middelalderen stadig står.

Marais er beliggende i det 4. arrondissement i det centrale Paris og det er rigtig mange turisters yndlingsområde i Paris.

Marais byder på stor diversitet og frisindede individer, og så er bydelen et velkendt område for regnbuemiljøet. Du vil derfor kunne finde mange LGBT+-venlige barer og diskoteker i SoMa.

notre dame
Notre Dame kirken.

I Marais kan du gå på opdagelse blandt mange forskellige museer, og så er det desuden her, at Notre Dame de Paris ligger. Af andre seværdigheder kan du blandt andet opleve Hotel de Ville og Place de Bastille.

Haverne ved springvandet Place des Vosges, er desuden det helt perfekte sted af slappe af.

I Marais vil du også bo tæt på Seinen, så du kan nemt krydse over på den sydlige bred og opleve Latinerkvarteret, hvor det emmer af liv – et område jeg i øvrigt nævner senere i denne guide til, hvor man skal bo i Paris.

Gode hoteller i Marais

luksushotel marais, bedste område i paris

Marais er centralt, nemt at komme til med offentlig transport og så er det faktisk også bare et virkelig cool område med mange små butikker, cafeer og restauranter.

Så der findes naturligvis også nogle rigtig gode hoteller i Marais. Lad mig dele tre gode steder:

Bedste luksushotel: Hotel du Petit Moulin

Hotel du Petit Moulin er en sand perle i hjertet af Marais.

Hôtel du Petit Moulin, luksushotel i Marais

Dette luksushotel har sin historie som en historisk bagerbutik og har bevaret sin oprindelige facade, hvilket giver stedet en unik charme.

Ved ankomst vil du blive mødt af et interiør designet af Christian Lacroix, hvor hver etage fortæller en unik historie gennem sit unikke og farverige design.

hotel marais

Fra blomstrede tapeter til moderne kunst, er dette sted en drøm for designelskere.

Værelserne er elegante og komfortable, alle indrettet med høj kvalitet i tankerne. Hotellet tilbyder også en udsøgt morgenmad med friske bagværk, som kan nydes i den hyggelige lounge.

Beliggende i Marais, er hotellet tæt på flere populære seværdigheder, såsom Picasso-museet og Place des Vosges.

Se flere billeder og book her.

Bedste mellemklassehotel: Les Tournelles

Les Tournelles er et charmerende og måske lidt mere budgetvenligt hotel, beliggende i det pulserende Marais-kvarter.

les tournelles hotel i paris marais
Flere af værelser har små franske altaner.

Det historiske bygningsværk, som hotellet bor i, tilføjer en autentisk parisisk følelse, mens det moderne og stilfulde interiør skaber en behagelig atmosfære.

Værelserne er komfortable og smagfuldt indrettede med varme farver og klassiske møbler, der inviterer til afslapning efter en lang dag med sightseeing i Paris.

les tournelles hotel marais

Les Tournelles tilbyder en lækker morgenmad, der kan nydes i den hyggelige morgenmadsstue eller på dit eget værelse.

Se flere billeder og book her.

Bedste budgethotel: Hotel Turenne Le Marais

Hotel Turenne Le Marais er det perfekte valg for dem, der ønsker at opleve det pulserende liv i Paris uden at bruge en formue på overnatning.

Hotel Turenne Le Marais

Dette budgetvenlige hotel ligger i det historiske Marais-kvarter og giver gæsterne en følelse af at være hjemme i ‘Byernes By’.

Værelserne på Hotel Turenne er komfortable og hyggelige, alle udstyret med moderne faciliteter for at sikre, at gæsterne har alt, hvad de behøver.

Hotel Turenne Le Marais

Nogle værelser tilbyder endda udsigt over de parisiske hustage, hvilket tilføjer et strejf af romantik til opholdet.

Hotel Turenne Le Marais tilbyder en perfekt balance mellem pris og komfort, hvilket gør det til et attraktivt valg for enhver type rejsende.

Se flere billeder og book her.

Marais er et meget populært område, så det er ikke her vi finder de billigste hoteller i Paris. Tjek også min artikel med flere gode hoteller i Marais.

2. Montmartre – det hyggeligste område i Paris 💖

Hvor skal man bo i Paris, hvis det ikke skal være Marais? Montmartre, som er det 18. Arrondissement, er en yderst charmerende bydel og jeg må nok indrømme, at Montmartre er mit yndlingsområde i Paris.

Det kan godt være, at der også er mange turister, men det er der jo overalt i Paris – jeg synes der er en speciel, virkelig hyggelig stemning i Montmartre.

Og så bilder jeg mig ind, at her er en mere lokal vibe end længere “nede” i centrum af Paris.

montmartre

Montmartre har også et andet kaldenavn, som hedder ’La Butte’.

Området var engang en landsby for kunsterne, og det er også her, hvor både Dalí og selveste Picasso boede engang.

Montmartre er kendt for dens bakke, hvor du kan tage en tur på kabelbanen eller vove dig ud på en lidt mere udfordrende aktivitet med trapperne.

På toppen af bakken ligger den hvide basilika Sacre Coeur, som man kan se fra det meste af byen.

sacre coeur


På kunstnerpladsen (Place de Tertre), kan du betage de mange kunstnere, som udformer kreative mesterværker. Har du selv lyst til at få malet et selvportræt, er dette ofte muligt.

Montmartre er bestemt værd at overveje i forhold til overnatningssteder, hvis du er kunstnerisk anlagt eller gerne vil bo i Paris i et område, der har lidt kant.

Se de bedste hoteller i Montmartre-kvarteret her.

Gode hoteller i Montmartre

Hotel Monsieur Aristide

Montmartre er et relativt småt område og man behøver ikke bo lige ved foden af Sacre-Coueur for at mærke den gode stemning i det 18. arrondissement – du kan endda også godt vælge et hotel i Pigalle-området i det 9. arrondissement, dér er også hyggeligt.

Her er tre gode hoteller i Montmartre i forskellige prisklasser.

Bedste luksushotel: Hôtel Monsieur Aristide

Hôtel Monsieur Aristide er en ægte juvel i det kunstneriske Montmartre-kvarter.

Hôtel Monsieur Aristide, luksushotel i Montmartre

Med sin unikke, boheme-inspirerede indretning er hotellet en hyldest til det kreative samfund, der har gjort området kendt.

Hôtel Monsieur Aristide montmartre

Værelserne er hyggelige og fulde af karakter, alle dekoreret med omhu og øje for detaljen.

Hôtel Monsieur Aristide ligger kun en kort gåtur fra den berømte Sacré-Cœur basilika og de mange charmerende caféer og butikker i Montmartre.

En overnatning her er en skøn måde at opleve den autentiske parisiske atmosfære på.

Se flere billeder og book her.

Bedste mellemklassehotel: Best Western Plus Hotel Litteraire Marcel Ayme

Best Western Plus Hotel Litteraire Marcel Ayme er en skjult perle beliggende i det charmerende Montmartre-kvarter.

marcel aymé hotel montmartre

Hotellet er opkaldt efter den berømte franske forfatter Marcel Ayme og indretningen er inspireret af hans værker, hvilket skaber en unik og litterær atmosfære.

Værelserne er smagfuldt indrettede og byder på moderne komfort kombineret med historisk charme.

Se flere billeder og book her.

Bedste budgethotel: Hôtel Audran

Hôtel Audran, billigt hotel i Montmartre

Hôtel Audran er det perfekte valg for den budgetbevidste rejsende, der gerne vil opleve charmen i det historiske Montmartre.

Trods sin overkommelige pris, mangler dette hotel bestemt ikke noget på komfort eller atmosfære.

Hôtel Audran værelse

Værelserne er lyse, rene og hyggelige, alle med moderne faciliteter for at sikre et behageligt ophold.

At bo på Hôtel Audran er en ideel og prisvenlig måde at opleve den autentiske Paris på.

Se flere billeder og book her.

Se også min video, hvor jeg taler om Montmartre og meget mere:

3. Latinerkvarteret – området med masser af sjæl

Hvis du gerne vil opleve et af de bedste områder i Paris og gerne vil bo i en bydel, som har masser af sjæl og farver, så er Latinerkvarteret i Paris et oplagt valg.

Her er du i det 5. arrondissement lige syd for Seinen.

Bydelen er blandt andet kendt for de hyggelige gader, smukke cafeer og restauranter.

Frankrig er som bekendt verdenskendt for dets skønne og traditionsrige køkken, så hvis du gerne vil smage noget virkelig lækkert mad, så byder Latinerkvarteret også på Michelin-restauranter.

Hvis du er en slikmund, så kan det også anbefales at tage et smut forbi Ladurée, som laver de skønneste macrons.

Latinerkvarteret er desuden også hjemsted for Sorbonne Universitetet, som faktisk daterer helt tilbage til middelaldertiden. Store verdenskendte filosoffer holdt engang til ved dette universitet, så det er ikke et hvilket som helst universitet.

Ved Latinerkvarteret i Paris, kan du blandt andet opleve Panthéon, Mouffetard Market og meget mere.

Du kan booke de bedste hoteller i Latinerkvarteret her.

Gode hoteller i Latinerkvarteret

Hotel La Lanterne & Spa

Latinerkvarteret er uden tvivl et af de bedste områder at bo i på rejsen til Paris. Lad mig præsentere tre gode hoteller i Latinerkvarteret her:

Bedste luksushotel: Hôtel La Lanterne

Hôtel La Lanterne er et sandt luksushotel beliggende i det historiske Latinerkvarter i Paris.

Hôtel La Lanterne & Spa, indendørs pool

Med sin elegante indretning og førsteklasses faciliteter, er dette stedet hvor fransk finesse møder moderne luksus.

Værelserne er smagfuldt indrettet med øje for detaljer, og hver enkelt har sin egen unikke charme.

Med en indendørs swimmingpool og et wellness-området er der også mulighed for virkelig at slappe af på din rejse til Paris.

Hôtel La Lanterne & Spa værelse

Hotellet ligger tæt på nogle af Paris’ mest kendte seværdigheder som Notre-Dame-katedralen, Pantheon og Jardin du Luxembourg. Derudover er områdets berømte boghandlere, caféer og restauranter lige rundt om hjørnet.

Se flere billeder og book her.

Bedste mellemklassehotel: Hotel Oratio

Hotel Oratio er et ganske glimrende hotel i det livlige Latinerkvarter.

hotel oratio paris

Med sin blanding af klassisk charme og moderne komfort, er dette hotel et ideelt sted for dig, der søger god værdi for pengene uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Værelserne er lyse og komfortable med et strejf af parisisk elegance.

Hotel Oratio er en kort gåtur fra ikoniske seværdigheder som Notre-Dame-katedralen, Pantheon og de skønne gader fyldt med boghandlere, caféer og bistroer.

Dette er det ideelle sted for dem, der ønsker at opleve Paris’ vibrerende kultur og historie, men ikke behøver at bruge hele feriebudgettet på hotellet.

Se flere billeder og book her.

Bedste budgethotel: Hotel Des Nations Saint Germain

Hotel Des Nations Saint Germain er et godt valg for budgetrejsende, der søger en autentisk oplevelse i hjertet af Paris’ Latinerkvarter. Trods sin overkommelige pris, har dette hotel masser af charme og komfort.

Hotel Des Nations Saint Germain

Værelserne er indbydende og praktiske, med alle de nødvendige faciliteter for at sikre et behageligt ophold.

Her er ingen unødvendig luksus, men en fin parisisk atmosfære, der får dig til at føle dig som en del af byens pulserende liv.

Se flere billeder og book her.

Jeg nævner også Latinerkvarteret som et sted man bør opleve i min video om de bedste seværdigheder i Paris:

4. Opéra – bedste område for familier med børn i hjertet af Paris

Det 9. arrondissement i den franske hovedstad er blandt andet kendt for dens butikker, stormagasiner og hoteller. Men én af de allermest vigtige seværdigheder er Paris Operaen.

Området er glimrende for dig, der rejser til Paris med børn og gerne vil bo så tæt som muligt på “det hele”. Som tidligere nævnt er det svært at sætte fingeren på dét bedste område i Paris og således også for familier med børn, men hvis I booker hotel i Opéra, så går I ikke galt i byen.

En fordel ved at bo her er også, at området er meget centralt og godt connected, så uanset om du lander i Charles de Gaulle eller Orly lufthavnen, så kan du nemt komme ind til dit hotel – og retur til lufthavnen.

Området er i øvrigt i gåafstand til Louvre, Champs Élysées og meget mere.

opera paris

Hvad enten man er til opera eller ej, så er det klart en mindeværdig oplevelse at slå vejen forbi Operaen, der ligger i Palais Garnier bygningen, som blev opført i 1800-tallet.

Den smukke operabygning er et besøg værd, både for at betage indretningen og bygningen i sig selv, men også hvis man gerne vil opleve en koncert.

Udover opera er det også muligt at se en balletforestilling. I operaens bibliotek og museum, er der rig mulighed for at udforske operaens historie.

Hvis du gerne vil bo i denne skønne del af Paris, så kan du finde de bedste hoteller lige her.

Gode hoteller i Opéra

Selve området omkring Opéra er relativt småt, så hvis dit hotel ikke ligger lige ved siden af selve operabygningen, så går det nok. Her er tre gode hoteller i Opéra.

Bedste luksushotel: Chouchou Hôtel

Chouchou Hôtel er et førsteklasses hotel beliggende i det gode Opéra-område i Paris.

Chouchou Hotel

Dette hotel er mere end bare et sted at hvile hovedet – det er en sand hyldest til den parisiske livsstil, som kombinerer luksus, elegance og kulturel flair.

Værelserne er ekstraordinært indrettet, der spænder fra chik minimalisme til vintage glamour.

Chouchou Hôtel værelse

På hotellet finder du også en exceptionel restaurant, en trendy bar og en sæsonbestemt tagterrasse, der er det perfekte sted at nyde en cocktail, mens du ser solen gå ned over byens tage.

Beliggende nær Opera Garnier, de store boulevarder og de eksklusive butikker, er Chouchou Hôtel det perfekte udgangspunkt for at udforske Paris.

Se flere billeder og book her.

Bedste mellemklassehotel: Hôtel Excelsior Opéra

Hôtel Excelsior Opéra er et glimrende hotel til prisen i Opéra.

Hôtel Excelsior Paris

Dette middelklassehotel har en blanding af klassisk charme og moderne komfort, der gør det til et indbydende sted at bo i Paris’ hjerte.

Værelserne er pænt indrettet, med varme farver og behagelige møbler. Nogle værelser byder endda på en storslået udsigt over Paris’ hustage.

Hôtel Excelsior Opéra, mellemklassehotel i Paris

Fra hotellet er du et stenkast fra Opera Garnier og et væld af shoppingmuligheder på de store boulevarder. Desuden er du kun en kort metrorejse fra Louvre og andre store seværdigheder.

Et fint hotel til prisen her i Opéra.

Se flere billeder og book her.

Bedste budgethotel: Maison Axel Opera

Hôtel Excelsior Opéra er et godt valg for dig, der gerne vil spare lidt penge på overnatningen, men stadig bo i pæne omgivelser og tæt på det hele i Paris.

Maison Axel Opera værelse

Dette middelklassehotel har en blanding af klassisk charme og moderne komfort, der gør det til et indbydende sted at bo i Paris’ hjerte.

værelse med udsigt

Værelserne er pænt indrettet, med varme farver og behagelige møbler. Nogle værelser byder endda på en storslået udsigt over Paris’ hustage.

Se flere billeder og book her.

5. Champs Élysées – bedste område for high-end shopping 👜

Selvom mange forbinder Paris med hyggelige cafeer, historiske monumenter, bygninger og kunst, så er storbyen også kendt for noget helt andet. Nemlig shopping og mode.

Paris er nemlig ikke en, hvilken som helst by, når det kommer til handlemuligheder.

Og her kommer vi ikke udenom Champs Élysées, der er berømt i hele verden og da måske også en af de smukkeste gader i verden?

Her er vi i øvrigt i det 8. arrondissement og stadig meget centralt i Paris, men i den vestligere del af byen og ret tæt på Eiffeltårnet.

Byen går også under titlen som ’Worlds fashion capital’ sammen med London, New York og Milano.

Det er dog slet ikke så underligt, at byen får den fine modetitel da de store modehuse såsom Dior, Chanel, YSL og Louis Vuitton er franske og hører til i Paris.

Hvis man elsker de store modehuse med disse brands, så er Champs Élysées helt sikkert et godt valg i forhold til, hvor man bør overnatte i Paris. På den famøse gade, kan man nemlig købe haute couture i stor stil.

champs elysees paris


Champs Élysées er dog ikke kun fyldt med de store modehuse, man kan skam også finde masser af andre butikker indenfor kendte brands og prisklasser.

Selve alléen, som strækker sig over knap to kilometer, er en oplevelse i sig selv, og det er områderne omkring den også. Hvis shopping er lige noget for dig, så er et ophold i dette område måske oplagt, når du skal til Paris.

Du kan finde de bedste Champs Élysées hoteller lige her.

Husk også at besøge Triumfbuen, når du er i nærheden af Champs Élysées.

 

Gode hoteller omkring Champs Élysées

La Demeure Montaigne

I modsætning til de andre områder i denne guide til, hvor man skal bo i Paris, så er Champs Élysées jo som sådan ikke et område, men herunder deler jeg et par af de bedste hoteller i nærheden af den kendte avenue.

Bedste luksushotel: La Demeure Montaigne

La Demeure Montaigne er et lille stykke luksus gemt væk i det pulserende hjerte af Paris.

La Demeure Montaigne værelse

Hotellets design er en perfekt blanding af elegance og komfort, og hvert værelse er en lille oase, der giver en perfekt flugt fra de travle gader i Paris.

Faciliteterne er utrolige og mange værelser har en privat terrasse, hvor du kan nyde din morgenkaffe, mens du ser ud over byens tage.

La Demeure Montaigne indendørs pool
Der er også en indendørs pool på luksushotellet i Paris.

Hvis du leder efter den perfekte kombination af luksus og beliggenhed i Paris, kan du ikke gå galt med La Demeure Montaigne.

Se flere billeder og book her.

Bedste mellemklassehotel: citizenM Paris Champs-Élysées

CitizenM Paris Champs-Élysées er et nytænkende hotel, der giver dig adgang til en unik oplevelse lige ved siden af den berømte Champs-Élysées.

citizenM Paris Champs-Élysées, bar med udsigt til eiffeltårnet
Hotellet har også en “rooftop” bar med udsigt til Eiffeltårnet

Designet er moderne og innovativt, der tilbyder en komfortabel og chic atmosfære for gæster.

Så hvis du gerne vil prøve at bo på et lidt utraditionelt hotel i Paris, så er der her et godt bud.

citizenM Paris Champs-Élysées

Alle værelser er udstyret med højteknologiske faciliteter, herunder en tablet-styringssystem, der lader dig kontrollere alt fra belysning til temperatur.

Det er måske ikke det største værelse, men de er indrettet ideelt og super moderne.

CitizenM Paris Champs-Élysées er således et godt valg for dig, der værdsætter komfort, teknologi og en fantastisk beliggenhed i hjertet af Paris.

Se flere billeder og book her.

Bedste budgethotel: Hotel Magda Champs Elysées

Hotel Magda Champs Elysées er det perfekte valg for dig, der vil opleve Paris’ charme og bo nær Champs Elysées uden at sprænge budgettet.

Dette ganske billige hotel ligger kun et par minutters gang fra Triumfbuen og Champs Elysées.

Hotellets værelser er hyggeligt indrettede, med en afslappet og indbydende atmosfære. Selvom priserne er lave, er komforten høj.

Hotel Magda Champs Elysées

Alle værelser er udstyret med moderne faciliteter som fladskærms-TV, gratis WiFi og aircondition, hvilket vitterligt er nødvendigt om sommeren i Paris (jeg har engang boet i en Airbnb i Paris i juli – det gør jeg så aldrig igen 😅)

Hotellet tilbyder også en komplet morgenmadsbuffet hver morgen og har en hyggelig lounge, hvor du kan slappe af efter en dag i Paris.

Se flere billeder og book her.

Her skal man ikke bo i Paris 🆇

Hvor skal man bo i Paris, og hvor skal man ikke bo? Hvis du rejser til Paris for at opleve alt, hvad den fortryllende by har at byde på, så giver det ikke mening at booke et ophold udenfor de forskellige arrondissementer.

Hvis du vælger at booke overnatningen væk fra disse, så bliver distancen bare stor.

Dette er naturligvis synd og kan være tidskrævende at komme frem og tilbage. Der er dog også en anden grund til, at du bør holde dig indenfor de anbefalede arrondissementer, nemlig sikkerheden.

Der er nogle områder du generelt bør holde dig fra i Frankrig, lige så vel, som der også er områder i andre lande, som man bør holde sig fra.

I Paris er det en god idé at holde dig fra bestemte områder om aftenen og om natten. Du bør undgå steder, såsom Gare du Nord/Gare de l’Est-området, som beliggende i det 10. arrondissement.

I hvert fald om aftenen og natten.

I 1. arrondissement ligger Chalet les Halles, som også bør undgås om aftenen, og det samme gælder for den nordlige del af det 19. arrondissement.

I aften og nattetimerne er det heller ikke en god idé at opholde dig omkring Porte de Montreuil (19. arrondissement) samt Bois de Bologne, som ligger i det 20. arrondissement.

Gode tips til din næste ferie i Paris

 

Det kan være fristende blot at klikke ind på en hotelbookingside, og tage det første og bedste hotel i forhold til pris. Men beliggenheden spiller en stor rolle, særligt hvis du gerne vil bo centralt og i de ikoniske og historiske områder i Paris.

Det er derfor en god idé at læse op på, hvor arrondissementerne ligger.

Den bedste måde at komme rundt på i Paris er med metroen, som både er praktisk og budgetvenlig. Ellers er det bare med at tage traveskoene på og at nyde alt, hvad den magiske by har at tilbyde.

De mest kendte seværdigheder i Paris:

  • Eiffeltårnet
  • Musée d’Orsay
  • Notredame de Paris
  • Sainte-Chapelle
  • Palais Garnier
  • L’Orangerie museet
  • Musée du Louvre
  • Seinen-floden
  • Atelier des Lumiéres
  • Disneyland Paris

Paris er dog også en by, som du vil få stor glæde af at opleve bare ved at gå en tur uden en direkte destination. Det er ofte på de mere spontane gåture, du finder ’hidden gems’, som du måske ikke kender til i forvejen.

Læs min store guide til seværdigheder i Paris.

Jeg håber, du kunne bruge denne guide til hvor man skal bo i Paris.

Bon voyage!

Ofte stillede spørgsmål:

Hvor er det bedst at bo i Paris?

Det forsøger jeg at besvare i denne guide, hvor jeg deler information om de bedste områder, der i mine øjne er Marais, Montmartre, Latinerkvarteret, Opéra og Champs Élysées.

Hvor skal man bo i Paris med børn?

Når du rejser til Paris med børn vil jeg anbefale at bo i et centralt område. Alle områder nævnt i denne guide er beliggende tæt på centrum af Paris, men hvis jeg skal fremhæve ét område, hvor man skal bo med børn i Paris, så er det Opéra.

Hvad er det bedste område i Paris?

I mine øjne er Montmartre det bedste område i Paris.

  • Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler