Hotel i Budapest centrum

Jeg har selv boet på et hotel i Budapest, der ikke kan anbefales – derfor har jeg skrevet denne guide til dig, der gerne vil bo på et godt hotel i centrum af den ungarske hovedstad. Der er mange hoteller og man får virkelig noget for pengene.

Hvis du vil se hele udvalget af hoteller i Budapest, så klik her & tag et kig på disse muligheder.

Se også min video, hvor jeg viser 3 af de bedste områder i Budapest:

Billigt hotel med pool i Budapest

Jeg har taget et kig på udvalget af hoteller i Budapest og fundet frem til det, jeg ikke ville tøve med at booke, hvis jeg igen skal til den ungarske hovedstad (og det skal jeg jo nok på et tidspunkt).

Hotellet har indendørs pool, fitnesscenter, 2 barer, en restaurant og ser ud til at have stor fokus på god komfort. Her er tale om det 4-stjernede Mercure Budapest Korona Hotel, som ligger i centrum af byen.

Som det ses på billedet er her som udgangspunkt tale om et pænt, standard hotelværelse med gode senge og diverse fornødenheder. Derudover er der gratis internetadgang og i følge anmeldelserne af hotellet (fra folk, der har boet der), er personalet super flinke og taler naturligvis engelsk.

Prisen for en overnatning på dette hotel i Budapest ligger på 482 kr, hvilket må siges at være billigt for et hotel af så høj standard.

  • Vil du se flere billeder og booke et værelse på hotellet? Klik her.

Da jeg var på ferie i Budapest bookede jeg et rigtig dårligt hotel, som jeg anmelder herunder. Jeg kan dog ikke anbefale det! Så leder du efter et godt hotel, bør du tage et kig på det førnævnte link 😉

Læs også min store guide til seværdigheder og oplevelser i Budapest.

Anmeldelse af hotel i Budapest centrum – med pool

Hotellet vi valgte hed altså Danubius Grand Hotel. Du kan se, hvor det ligger i Budapest på kortet herunder (zoom ud for bedre overblik):

Umiddelbart et rigtig flot og luksuriøst hotel med forholdsvis central beliggenhed i den ungarske hovedstad. Hotellet er da også ganske flot udefra, men man kan godt fornemme, at det har mange år på bagen, når man træder indenfor. Ikke desto mindre er værelser faktisk ganske fine – standard hotelværelse med fint badeværelse, hvor der er alle fornødenheder og badekar.

Der er en lille udendørs pool og et stort, faktisk imponerende, spa-område på hotellet. Disse faciliteter ligger dog på søsterhotellet, der ligger knap 50 meters gang fra hovedindgangen på Danubius Grand Hotel. Der er en lille pool-bar ved den udendørs pool, hvor der kan bestilles drikkevarer og sandwich. Priserne her er nogenlunde som i en dansk kiosk, så relativt billigt, når man tænker på, at hotellet er 4,5 stjernet, men også dyrt med tanke på, hvor billigt det generelt er at spise og drikke i Budapest.

Der findes også en restaurant på søsterhotellet, hvor vi fik en omgang elendig mad til overpris.

Vredt personale

Man forventer, at servicen er i orden og at man bliver mødt med et smil, når man har bestilt hotelværelse på et 4,5 stjernet hotel. Det er dog på ingen måde tilfældet på dette hotel. Sjældent har jeg følt mig så uvelkommen et sted. Det var virkelig voldsomt, at jeg nærmest blev ignoreret af personalet, når jeg ville i kontakt med dem.

Den vildeste oplevelse var nok i restauranten, hvor en tjener banker min bestilte cola så hårdt ned i bordet, at den skvulper over. Det var den slags oplevelser, der til sidst fik min rejsekammerat og jeg til simpelthen at grine over episoderne hver gang – når vi var kommet i sikker afstand af personalet.

Jeg er altid ret ydmyg og flink overfor de mennesker jeg møder på rejser – naturligvis også medarbejdere på diverse hoteller. Så at blive mødt med en så vred og til tider uforskammet attitude gider jeg simpelthen ikke stå model til, når jeg kommer et sted og lægger penge.

Det behøver overhovedet ikke være falsk venlighed (det bliver til tider også for meget), men jeg forventer da i hvert fald, at jeg kan få lidt hjælp og rådgivning, hvis jeg spørger en mand, der arbejder i receptionen på det hotel, hvor jeg bor.

Havde serviceniveauet været højere på dette hotel i Budapest kunne jeg anbefale det (med en sidenote om, at man skal holde sig fra restauranten), men der findes mange andre alternativer, hvor man ikke føler sig decideret hadet. Mærkelig oplevelse 😀

budapest hotel
De har badekåber på hotellet 🙂

Alternative hoteller i Budapest

Besøget var mit første i Budapest, så jeg kan endnu ikke give en decideret anbefaling af et hotel, men jeg har kigget lidt rundt og kan se, at byen virkelig emmer af gode muligheder. Det herlige ved Budapest er, at man får helt fantastiske meget for pengene.

Dette kommer også til udtryk, når hotellet skal bookes. Man kommer rigtig langt for pengene og det er slet ikke umuligt at finde et luksuriøst hotel med pool i Budapest, hvor man kan overnatte for ned til 300 kroner pr nat. Noget billigere end f.eks. hoteller i London.

Der er selvsagt også endnu billigere alternativer – det er der generelt, når man er på storbyferie. Tag et kig på linket jeg smed øverst i indlægget her, så kan du se et stort udvalg af både billige og dyrere hoteller i Budapest. Der er også et par billige hostels på listen, så det kan altså gøres rigtig fornuftigt prismæssigt.

  • Hotels.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler