Transport fra Budapest Lufthavn til centrum – Guide til bus, tog & taxa

budapest

I denne guide kigger vi nærmere på lufthavnstransport i Budapest og guider til, hvordan du kan få styr på turen med bus, tog eller taxa.

Budapest er en fantastisk smuk europæisk by, der udgør et perfekt rejsemål til storbyferier. Byen er både flot, men det er også billigt, så du kan få lidt ekstra for dine penge på rejsen.

Vi lægger ud med en kort introduktion til lufthavnen i Budapest.

Budapest Lufthavn = Ferenc Liszt International Airport

Når du flyver til Budapest, er det til lufthavnen Ferenc Liszt International Airport.

Lufthavnen ligger kun cirka 20 km fra centrum af Budapest, så man kan være ved sit hotel på en halv times tid, hvis man tager en taxa.

  • Transporten fra lufthavnen til centrum af Budapest og omvendt kan være en udfordring, når man står dernede og ikke alle er lige hjælpsomme på engelsk.

Derfor vil jeg nu præsentere de forskellige måder, hvorpå du kan komme fra Ferenc Liszt International Airport til Budapest.

 

Der er mange forskellige transportmuligheder med hver deres fordele og ulemper, så det er bare op til dig at vælge.

Vi lægger ud med den nemmeste og en mulighed, der faktisk er ganske billig – ligesom det meste andet i Budapest.

Læs også min store guide til seværdigheder i Budapest (link åbner i ny fane).

Nemmest: bestil privatchauffør online hjemmefra

budapest


Hvis du ikke vil stå med besværet, når du lander, så kan du hjemmefra bestille en privatchauffør online. Budapest er billig, og det er transport selv med privatchauffør også.

Du kan booke en privatchauffør gennem WelcomePickups. Online bestiller du transporten, så der står en bil og chauffør klar til at fragte dig, når du lander i Budapest.

Med en privatchauffør er transporten betalt på forhånd, og du ved, at din chauffør venter, når du lander. Chancen for at blive snydt er elimineret, og du bliver fragtet direkte til din endestation i Budapest centrum.

Jeg har observeret, at priserne for transport med WelcomePickups er i samme prisklasse som de almindelige taxaer, du finder udenfor lufthavnen.

Du undgår dog besværet med at finde en chauffør, diskutere prisen på rejsen og risikere at blive snydt, hvis du går online.

Der er forskellige priser alt efter hvor i Budapest man bor, men det er f.eks. muligt at booke en privatchauffør til det jødiske kvarter for 32 euro.

Rejsekris har prøvet at blive snydt af en taxachauffør på sin første tur til den ungarske hovedstad og har siden udelukkende benyttet WelcomePickups ved ankomst – det er ganske enkelt det nemmeste valg.

Billigt: med bus fra lufthavnen til centrum

Det er muligt at tage en meget billig bus fra Ferenc Liszt International Airport, der går direkte til Budapest.

Desværre er endestationen metrostationen Köbánya-Kispest i den mere østlige del af byen, og du skal derfor videre med offentlig transport i form af metro derfra.

Hvis du lander meget tidligt eller sent, kan du risikere at skulle vente på bussen i længere tid. Samtidig skal du finde en måde at komme fra metrostationen i det østlige Budapest og hen til din endestation.

 

Derfor findes der også andre løsninger, hvis din økonomi er til det.

Tog til centrum (kræver bus fra lufthavnen)

budapest transport


Den korte vej fra lufthavnen til Budapest kan klares i tog, men du skal med bus fra Terminal 2 – det er bus nummer 200E og den kører mange gange i timen i dagstimerne.

På kort tid “lander” du så på stationen Ferihegy og kan tage et tog direkte til Nyugati Station i centrum af Budapest.

Rejsen tager cirka 25 minutter, og den koster et par hundrede ungarske forint, hvilket er meget billigt.

  • Jeg vil anbefale, at du bliver kørt direkte til dit hotel i Budapest, hvis du kommer meget tidligt om morgenen eller sent på aftenen. Ellers kan det være mere besværligt både at finde transport, men også at få tid til at gå, hvis du skal vente på toget.

Gratis offentlig transport i Budapest, hvis du er over 65 år

Hvis du er EU-borger og har rundet de 65 år, er der særlige fordele, når det kommer til den offentlige transport. Det giver dig nemlig gratis offentlig transport rundt i hele Budapest.

  • Husk at have officiel dokumentation med såsom pas eller kørekort.

Almindelig taxa fra lufthavnen

budapest


Det er selvfølgelig muligt at hoppe i en taxa, når du lander i lufthavnen. Foran ankomsthallen er en særlig holdeplads til taxaer.

Her kan du opgive din destination og få en kvittering med slutadressen og et estimeret bud på prisen for turen.

De fleste chauffører er ikke så gode til engelsk, så det er hjælpsomt at få en estimeret pris, som du kan gå ud fra.

I mange taxaer kan du betale med kort, men enkelte kræver stadig kontanter. Det er derfor en fordel, at du har hævet lidt inden i tilfælde af, at de ikke har en kortautomat i bilen.

Reguleret tarif for taxaer, men de forsøger gerne at snyde alligevel

Prisen på taxature er reguleret, så tariffen er fastlåst på 300 ungarske forint pr. kilometer, hvilket svarer til 6-7 danske kroner.

Med prisen for påbegyndt tur og ventetid inkluderet skal en tur til Budapest centrum med taxa koste omkring 7.200 HUF eller lige godt 150-200 kroner afhængigt af trafikken.

Jeg har dog erfaret, at taxachaufførerne kan finde på at snyde med prisen.

Der er derfor gode alternativer, hvis du vil undgå at skulle diskutere med en taxachauffør om pris og drikkepenge, før du kan komme ud af bilen.

Bestil lufthavnstransport online hos GetYourGuide

Vil du ikke stå med besværet på selve dagen med at finde transport, kan du starte online. Det er nemt og enkelt, hvis du vil bestille lufthavnstransport via GetYourGuide.

Her finder du både private transportmuligheder eller deletransport, hvor du bliver samlet op udenfor lufthavnen i bil af en chauffør.

Løsningen med privat transport er en smule dyrere end den offentlige transport, men du slipper for at skulle vente og selv finde ud af vejen og stoppestederne.

I stedet kan du vide dig sikker på, at transporten venter, når du lander, og at du bliver kørt direkte til din destination i Budapest.

  • Om du vælger en af disse services hos GetYourGuide eller WelcomePickups gør ikke det store – jeg ville blot anbefale WelcomePickups, da jeg har rigtig gode erfaringer med dem i Budapest.

Uber er også en mulighed i Budapest

Du kan også vælge at bestille en Uber eller leje en bil i lufthavnen, hvis du skal til centrum. Dog er disse former for transport dyrere og ikke nødvendigvis relevante for alle rejsende. Derfor vil jeg ikke gå i dybden med dem i denne guide.

Når jeg selv skal frem og tilbage, så vælger jeg gerne den private chauffør. Det er en billig og sikker måde at rejse på, og jeg slipper for at skulle mingelere med kufferter og tasker i den offentlige transport.

Jeg håber, at du er blevet lidt klogere på, hvordan du kommer fra lufthavnen og til Budapest centrum, hvis du planlægger en skøn tur til storbyen.

Har du nogen spørgsmål om transporten fra Budapest lufthavn til centrum, så skriv endelig en kommentar herunder – jeg har efterhånden været i Budapest en del gange, så jeg kender turen ganske godt 😀

  • Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler