Hvor skal man bo i Hamborg? Anbefaling af 7 områder & hoteller

Hamborg er stor, så det giver god mening at bruge lidt tid på at vælge det rette område og hotel.

hamborg seværdigheder

I denne guide gennemgår vi Hamborg som rejsemål og ser på, hvor man skal bo på sin rejse til den nordtyske storby.

Jeg vil nedenfor gennemgå hver af de 7 bydele, og hvad der er de vigtigste ting, som du bør vide om denne bydel. Derudover vil jeg give lidt forskellige bud på hoteller i hver bydel.

Lad os komme igang med guiden: hvor skal man bo i Hamborg?

1. Hamburg Mitte

hamborg
Rådhuset i Hamborg.

Jeg vil starte med at fortælle lidt om Hamburg Mitte, der ligger i centrum af byen. Det er den midterste af de 7 distrikter, og dækker størstedelen af havnen og den centrale del af byen.

Distriktet inkluderer også adskillige øer i Elben. Her sker størstedelen af de kulturelle ting i Hamborg.

Hafencity

Blandt andet findes det nye og moderne område omkring Hafencity, der har det storslåede koncerthus, Elbphilharmonie, som absolut største vartegn.

Det imponerende og fantastiske koncerthus ligger helt ud til vandet, og er for mig en af de absolut smukkeste bygninger i hele Hamborg.

Er du til klassiske koncerter eller andre storslåede musikalske oplevelser, så er det et must at undersøge, om der er mulighed for at opleve en koncert i dette prægtige koncerthus.

Udover det imponerende koncerthus så findes andre store oplevelser i forbindelse med den ældre del af havnen. Nogle af de gamle pakhuse på havnen er i dag lavet til moderne og flotte museer, der udfylder disse historiske omgivelser virkelig flot.

For mig er det altid en stor oplevelse at tage forbi det maritime museum, da det virkelig indkapsler byens værdier i en helt unik grad.

Her kan du lære meget mere om historien bag Hamborg med fokus på havneudviklingen og den betydning, som havnen har haft for Hamborg, der automatisk fører over i den betydning, som Hamborg har haft for Europa.

Du kan læse meget mere om dette museum på hjemmesiden her.

St Pauli & Reeperbahn

I hjertet af Hamborg ligger også fodboldklubben St. Pauli. Klubben, der er kendt for sine vilde fans og imponerende stemning, når de spiller kampe hjemme på Millerntor stadion, er for mange fodboldfans et absolut must at besøge.

Det kan dog være svært at få billetter til deres hjemmekampe, men skulle du være så heldig at få muligheden, så vil du ikke fortryde det, hvis du tager på stadion. Du kan forsøge at skaffe billetter via deres hjemmeside, som du finder her.

Når du har fået dækket dine behov for kulturelle oplevelser, så har du med garanti brug for noget lækkert mad eller nogle drinks til at runde dagen af med.

Her kan du med god grund bevæge dig mod den sagnomspundne Reeperbahn, der nok er den mest kendte gade i hele Hamborg.

Denne gade ligger i det indre hjerte af Hamborg, faktisk lige ved siden af Skt. Paulis hjemmebane, og byder på en spændende del af Hamborg.

Den festlige gade, hvor Beatles turnerede flittigt tilbage i tiden, er kendt for at være centrum for stort set alt natteliv i Hamborg.

Med massevis af diskoteker og natklubber er der garanti for en god fest og en lang nat.

Er du bare en lille smutte festabe, så bør du ikke snyde dig selv for en tur igennem denne knap 1000 meter lange gade, der oser af fest og farver.

Anbefaling af godt hotel i Hamburg Mitte

hotel hamborg
Suiten på hotellet i Hamborg Mitte – der er også billigere og mere almindelige værelser på hotellet, men jeg ville lige vise det her fede værelse.

Ønsker du at bo meget centralt i Hamborg, så skal du helt sikkert kigge på hoteller i denne del af byen. Størstedelen af byens hoteller ligger i denne centrale del af byen.

Der er derfor utallige muligheder for at finde både gode og relativt billige hoteller i denne bydel.

Ønsker du et lækkert hotelværelse med udsigt over den smukke havn, så kan du f.eks. bestille et værelse på The Westin Hamburg.

Det ligger lige ved siden af koncerthuset, Elbphilharmonie, og er derfor oplagt, hvis du har billetter til en sen aftenkoncert her. Jeg fandt relativt billige priser på hotelværelse her på ned til cirka 1500 kr. pr nat for 2 voksne.

Se flere billeder og book hotellet her.

Hvis du gerne vil bo lidt billigere i Mitte, så tag et kig på listen af hoteller her.

2. Altona

Altona er det store distrikt, der ligger vest/nordvest for Hamburg Mitte. Denne del af Hamborg har i tidens løb været en af de lidt finere dele af byen. Her findes mange flotte bygninger, der peger på, at bydelen har været en af de rigere bydele igennem årene.

Altona er måske mest kendt for sit store, flotte og moderne fodboldstadion, der til hverdag danner rammerne om byens traditionelt set største fodboldklub, Hamburger SV.

På stadion er der plads til hele 57.000 tilskuere. Er du fodboldinteresserede eller kan du godt lide store og flotte bygninger, så er Volksparkstadion absolut et besøg værd.

En anden af de mest kendte seværdigheder i Altona er deres store søndagsmarked, der hovedsageligt byder på fisk i lange bane og holdes i Fish Auction Hall, der ligger helt ud til Elben.

Dette larmende marked i den store bygning med det flotte glastag er altid en sjov oplevelse at besøge og mærke den helt specielle stemning, der er på sådan et marked.

Anbefaling af godt hotel i Altona

hotel altona hamborg


Har du billetter til en sen aftenkamp på Volksparksstadion, så kan det være utrolig bekvemmeligt at bo i nærheden af stadion, så du slipper for en længere hjemrejse efter kampen.

Her kan du blandt andet vælge Bedpark Stellingen, hvor jeg har fundet et værelse til 2 voksne for under 500 kr.

Se mere om hotellet og book online her.

3. Eimsbüttel

Eimsbüttel er det distrikt, der ligger nord for Altona. Der bor cirka 260.000 indbyggere i Eimsbüttel.

Det er et stort område og dækker både områder, der grænser helt op til centrum og områder længere ude af byen, hvor der er mere plads og smukke grønne områder. Dette distrikt indeholder altså alle dele af indholdet af en rigtig storby.

Området er kendt for sin familievenlige stemning med masser af grønne områder, barer, restauranter og gode shopping muligheder.

De bedste shopping muligheder findes blandt andet på Ostersstrasse, der ligger i hjertet af Eimsbüttel. Ikke langt herfra findes Eppendorfer Weg, hvor nogle af de bedste barer og restauranter ligger. Disse to gader er altså nogle af de mest centrale gader i bydelen, og er steder, der er værd at besøge.

En af de seværdigheder, som jeg vil anbefale allermest i Eimsbüttel er helt klart den zoologiske have, Tierpark Hagenbeck.

En utrolig hyggelig zoologisk have med et væld af forskellige dyr.

Alt fra elefanter og løver til giraffer, bjørne og et væld af eksotiske fisk. Her er perfekt for hele familien og der er garanti for en super oplevelse.

Hotel i Eimsbüttel

hamborg hotel for familier


Hvilket hotel som du skal vælge i denne bydel afhænger dybest set af, om du ønske et hotel, der ligger ganske tæt på centrum og med et væld af gode shopping- og spisemuligheder tæt på, eller om du ønsker et hotel lidt længere fra centrum og med gode muligheder for at kunne tage bilen og komme hurtigt ud af byen, hvis du ønsker at besøge steder uden for Hamborg også.

Ønsker du et godt og lækkert hotel tæt på Tierpark Hagenbeck, så kan du for eksempel vælge at bo på Lindner Park Hotel Hagenbeck.

Her får du garanti for et lækkert hotelværelse, der ligger centralt og tæt på den zoologiske have.

Jeg har fundet et værelse til 2 personer for ca 800 kr. pr overnatning.

Se mere om hotellet og book det her.

4. Hamburg-Nord

Hamburg Nord er det næste distrikt nord fra Eimsbüttel. Ligesom med Eimsbüttel dækker denne bydel både områder tæt på centrum og områder længere ude i udkanten af Hamborg.

Området er kendt for store villaer og velhavende indbyggere. Et af de helt store turistattraktioner i Hamburg Nord er det store planetarium, der ligger i den store park, Stadtpark. Tidligere blev denne bygning brugt som vandtårn, og er i dag en imponerende bygning i den store park.

Herudover findes i Hamburg Nord et andet imponerende bygningsværk, nemlig det store badeland Bäderland Holthusenbad. Et prangende og imponerende badeland, der har fået lov til at udfylde de enorme bygninger, der står flot og velholdt i dag.

Du kan læse mere om badelandet på deres hjemmeside her.

Hotel i Hamburg Nord

hamborg holiday inn


I området omkring Stadtpark findes flere forskellige hoteller. Et af de flottere hoteller er Holiday Inn Hamburg – City Nord. Her får du forholdsvis billige værelser på et superflot og velholdt hotel meget tæt på den store Stadtpark.

Jeg har fundet priser på helt ned til 438 kr. pr nat for 2 personer.

Book det budgetvenlige hotel her.

5. Wandsbek

Wandsbek er det nordligste af de 7 distrikter i Hamborg. Den enorme bydel dækker hele den nordøstlige del af Hamborg og er det næststørste distrikt i byen efter Bergedorf.

Med mere end 400.000 indbyggere udgør området en vigtig del af Hamborg. Indtil 1864 var området under dansk herredømme.

Selve distriktet er spækket med grønne områder og især Jacobi parken, er ligger lige ved siden af kirken Osterkirche Eilbek er et skønt åndehul tæt på Hamborg centrum.

Hotel i Wandsbek

ibis hamborg


Hvis du vil bo i gåafstand til centrum i distriktet Wandsbek, så vil jeg anbefale hotellet Ibis Hamburg Alsterring. Ibis er altid garant for fine hoteller og har alt det fornødne, som et godt storbyhotel skal have.

Jeg har fundet et værelse til bare 543 kr. pr overnatning for 2 mennesker.

Book hotellet online her.

6. Bergedorf

Bergedorf er det største af de 7 distrikter i Hamborg. Det ligger sydøst for centrum og er et stort og grønt boligområde. Området er blandt andet kendt for sin smukke havn ved navn Serrahn.

Derudover er området også kendt for den sjove og anderledes kirke St. Petri und Pauli samt Bergedorf slottet, der skiller sig ud med sine flotte røde mursten og dets placering midt i den grønne park med vand hele vejen rundt.

Er du til det mere kulturelle, kan du tage en tur forbi det lidt specielle kultursted Haus im Park, der har forestillinger både comedy og musikalske teaterforestillinger på programmet. Du kan læse mere om det her.

Hotel i Bergedorf

h4 hotel hamborg


Ønsker du at bo i Bergedorf, ville det være oplagt at bo i nærheden af det smukke Bergedorf slot, hvis du ikke ønsker at bo helt inde ved centrum af Hamborg.

Her er H4 Hotel Hamburg Bergedorf et glimrende bud. Det er et godt bud fordi det ligger så tæt på det smukke slot og flotte omgivelser.

Hotellet har jeg fundet til 745 kr. pr nat for 2 voksne – se mere og book online her.

7. Harburg

Harburg er det sidste distrikt, som jeg vil komme omkring her i min gennemgang af Hamborgs bydele/distrikter. Det er et aflangt område, der ligger på den sydvestlige side af Hamburg Mitte.

Dette distrikt grænser også op til selve Hamborg havn og er derfor også et attraktivt område at bo i og besøge som turist.

Harburg er nok mest kendt for sine små havneområde, hvor den sydlige del af Elben er bebygget på alle sider og løber ind igennem dyre boligområder og lejlighedskomplekser.

På mange måder minder dette smukke og flotte område om den indre del af Københavns havn og den del af havnen, som er kendt som Christianshavn. Her bor indbyggere direkte ned til vandet, hvilket er utrolig attraktivt.

Derudover har Harburg et smukt rådhus, Rathaus Harburg, der udmærker sig ved sine flotte røde mursten.

Hotel i Harburg

harburg


Ønsker du at finde et hotel beliggende i Harburg, så bør du helt sikkert kigge mod området lige syd for Süderelben, altså syd for floden. Her kan du finde nogle enkelte smukke hoteller, hvor du bor tæt på vandet og det smukke såkaldte Binnenhafen område.

Her kan du blandt andet booke overnatninger på Hotel Panorama Harburg.

Her finder jeg overnatninger for kun 820 kr. pr nat for 2 voksne.

Book det her.

Som du nok kan forstå på min gennemgang ovenfor, så er der altså nok af spændende ting, som man bør se, når man er i Hamborg.

Der er masser af spændende steder at bo og skønne steder at udforske.

Jeg håber du har fået dig et godt overblik over de 7 forskellige distrikter, som Hamborg består af, og givet dig en bedre ide om, hvor du gerne vil bo på hotel i Hamborg, og måske også hvad du gerne vil opleve i byen. Det var i hvert fald intentionen.

Skrive gerne en kommentar nedenfor, hvis du har kommentarer til nogle af mine valgte hoteller eller uddybende forklaringer af nogle af områderne.

Så kan du være med til at hjælpe andre godt på vej, når de planlægger deres tur til Hamborg.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad er de bedste områder at bo i Hamborg?

Hamborg har flere forskellige områder, som kan være gode at bo i alt efter ens præferencer. Hvis man ønsker at bo i en historisk del af byen, kan Altstadt anbefales, da dette kvarter ligger ved Elben og har masser af charme med smukke bygninger og pladser. For den trendy rejsende er Sternschanze et godt valg med masser af barer, restauranter og butikker. Er man mere til et multikulturelt natteliv og en central placering, vil St. Georg være et godt valg. HafenCity er det nyeste kvarter i Hamborg og byder på moderne arkitektur samt mange attraktioner. Ottensen er en hyggelig del af Altona-kvarteret med brostensbelagte gader, små butikker og caféer.

Hvordan kommer jeg rundt i byen fra mit hotel i Hamborg?

Hamborg har et fremragende offentligt transportsystem, der inkluderer metro, busser og sporvogne. Du kan købe billetter til offentlig transport på stationer eller i automater. Du kan også bruge en taxi eller leje en cykel for at udforske byen på egen hånd.

Er St Pauli et godt område at bo i?

St. Pauli er et område i Hamborg, der er kendt for sit natteliv og sin berømte Reeperbahn-gade. Det er også hjemsted for fodboldklubben FC St. Pauli og har en livlig atmosfære. Området kan være en spændende destination at besøge, men det kan også være støjende og hektisk, især om natten. Hvis du ønsker at bo i et mere roligt område, kan det være bedre at overveje andre dele af byen. Jeg vil ikke anbefale at bo i området, hvis du rejser til Hamborg med børn.

  • Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler