Hostels i København – De 9 bedste Vandrehjem + 1 advarsel 🏨

I denne guide fortæller jeg om de 9 bedste og billigste hostels i København - og advarer mod at booke et, der ligger i et dårligt område.

hostels københavn

Som rejsende er det en billig løsning at vælge hostels som overnatning. Hostels har de fordele, at du kan rejse på et lille budget, bruge pengene på oplevelser i stedet for overnatning og møde andre rejsende. 

Hostels i København er typisk af relativt høj standard og kategoriseret med minimum to stjerner. Forholdene er i orden, men de er også populære. Især i sommersæsonen.

Der kommer nemlig rigtig mange rejsende gennem København; unge som gamle, og de rejsende kommer ikke kun fra andre steder i Danmark – men fra hele verden.

Et hostel er for dig, der gerne vil:

  • Spare penge
  • Møde nye mennesker
  • Bo centralt  

I guiden her hjælper jeg dig til at finde de bedste hostels i København. Husk at booke i god tid, hvis du planlægger at rejse i højsæsonen. 

1. Copenhagen Downtown Hostel – bedst beliggende hostel i Indre By

Beliggenhed: Indre By 

Lige midt i hjertet af København, kun 1 minuts gang fra Rådhuspladsen, tæt på Tivoli og Nyhavn, ligger Copenhagen Downtown Hostel. Med sine 85 værelser fordelt på flere etager, er der tale om et relativt stort hostel med plads til mange rejsende. 

Du kan både vælge mellem private værelser med 2-8 senge og eget badeværelse og så capsules til 1 person samt større offentlige sovesale med plads til 4-12 personer – enten mixed eller kun for kvinder.

Uanset, om du rejser alene og foretrækker ro om natten, om du rejser i en gruppe, eller om du gerne vil møde andre rejsende, er der altså muligheder på dette hostel, der passer til dine ønsker. 

Der er intet at sige til, at Copenhagen Downtown Hostel tidligere er kåret til Københavns mest populære hostel, der er nemlig masser af fælles faciliteter såsom bar, karaoke, billard og cykeludlejning – og det er muligt at købe morgenmad, kaffe og snacks på stedet. 

Se flere billeder og book med prisgaranti her.

Jeg nævner også dette hostel i min store guide til, hvor man skal bo i København – dér fortæller jeg dybdegående om de forskellige områder af København og linker til gode hoteller og billige hostels.

2. Urban Camper Hostel – byens sejeste hostel?

urban camper hostel

Beliggenhed: Nørrebro 

Urban Camper Hostel er skabt af rejsende for rejsende. Det er en blanding af et hostel og city camping, og der er fokus på at at have det sjovt og at møde nye mennesker. 

Med i prisen på alle overnatninger hører der sengetøj og håndklæder, gratis morgenmad og fri wifi. Der er altså lagt vægt på komforten, når du indendørscamperer i de store telte på Urban Camper Hostel. Teltene er fordelt over private værelser med 2-4 senge og fælles sovesale med 4 senge – enten mixed eller kun for kvinder.

Dette hostel er placeret på Nørrebro med kun 4 km til Tivoli og 4 km til Nyhavn. Det er muligt at leje cykler på stedet for at komme nemt omkring ind til Københavns bedste seværdigheder.

Ligesom offentlig transport er super nemt at nå – der går masser af busser, s-tog og metro fra Nørrebro Station 1 minuts gang fra stedet.

Har du behov for at få vasket tøj, er der også vaskefaciliteter på Urban Camper Hostel. 

Se flere billeder og book med prisgaranti her.

3. Danhostel Copenhagen City – godt til familier og store grupper

Danhostel Copenhagen City

Beliggenhed: Indre By

Det er ikke mange hostels, der kan bryste sig af at være 5-stjernede, men det kan Danhostel Copenhagen City.

Her er hostel-tilværelsen taget til next level. Prisen følger selvfølgelig med, og det er ikke den billige løsning, men til gengæld er det et komfortabelt og lettere luksuriøst valg – og udsigten er fænomenal. 

Vil du gerne rejse og møde nye mennesker – med lidt ekstra komfort – er dette den helt rigtige løsning for dig. Det minder i højere grad om et lækkert hotel med sovesale. Der er dog også mulighed for private værelser og lejligheder i forskellige størrelser. 

Det er muligt at tilkøbe morgenmad, og der er restaurant, fælleskøkken og vaskeri på stedet, ligesom der er masser af underholdning i form af billard, bordfodbold og brætspil – samt fri wifi. 

Se flere billeder og book med prisgaranti her.

Har I styr på, hvad I skal lave i København? Prøv f.eks. et escape room eller en byvandring.

4. Next House Copenhagen – nyt og moderne hostel i Indre By

next house hostel københavn

Beliggenhed: Indre By / Waterfront

Placeret midt i København med under 10 minutters gang til Tivoli – og en smule længere til Nyhavn – finder du Next House Copenhagen, som kalder sig for et “next level hostel”, da der er skruet godt op for komforten og faciliteterne. 

Med en god blanding af dobbeltværelser og fælles sovesale med 4-6 senge, kan du både overnatte med privatliv eller mulighed for at møde andre rejsende – og dem er der som regel rigeligt af med hele 433 værelser, 4 barer, restaurant med pizzabuffet, fitnesscenter med muligheder for yoga og endda biograf. 

Der er mulighed for at tilkøbe morgenbuffet i restauranten, og så er der gratis wifi og lækre fællesområder til afslapning eller arbejde på farten. 

Dette er et af de nyere hostels i København og uden tvivl et af de pæneste.

Se flere billeder og book med prisgaranti her.

5. Steel House Copenhagen – hostel med swimmingpool

steel house hostel vesterbro

Beliggenhed: Vesterbro

Ligesom Next House er også Steel House et mere luksuriøst Arp Hansen-hostel, hvor du får masser af lækre faciliteter.

Denne form for hostels er især velegnet til dig, der gerne vil hænge ud med andre rejsende i fede omgivelser – eller som er digital nomade og vil have ordentlig arbejdsforhold på rejsen. 

Der er kun en 0,5 km til Tivoli, så beliggenheden fejler ikke noget, og så er der gratis wifi, køkkenfaciliteter, snackbar, fitnesscenter, spillerum, tv-rum, vaskeri, biograf og sågar indendørs pool.

swimmingpool hostel
Et hostel i København med indendørs swimmingpool

Her får du meget for pengene – og mulighed for at møde rejsende fra hele verden. 

Til trods for de mange lækre faciliteter, er priserne på Arp Hansens hostels helt i orden – især i forhold til, at der er tale om hostels i København.

Og med kun 2 minutters gang til Vesterbro Station og mulighed for cykelleje, er det også nemt at komme rundt. 

Se flere billeder og book med prisgaranti her.

6. Globalhagen Hostel – hostel i en af byens bedste gader

hostel nørrebro

Beliggenhed: Nørrebro

Globalhagen Hostel er billigt hostel på Nørrebro, der fortrinsvis er drevet af frivillige – hvilket også er tilfældet for Café Mellemrummet, der ligger lige nedenunder Globalhagen.

Stedet er især for rejsende, der gerne vil møde andre rejsende og udveksle erfaringer og ideer. Der kommer blandt andet mange kunstnere og musikere. 

Placeringen fejler bestemt ikke noget med henholdsvis 2 km til Tivoli og 2 km til Nyhavn, og både offentlig transport og cykelleje er let tilgængeligt. Der er i alt 22 værelser, så der er tale om et mindre hostel, og værelserne fordeler sig over sovesale, private værelser og familieværelser. 

Der er gratis wifi, vaskeri, biograf-rum og køkkenfaciliteter, og så er der mulighed for at tilkøbe morgenmad eller at gå i baren efter drikkevarer og snacks. Der afholdes desuden jævnligt events og arrangementer. 

Se flere billeder og book med prisgaranti her.

Dette hostel ligger meget tæt på Nørrebro Bryghus, der er et af de bedste steder til ølsmagning i København.

7. Sleep in Heaven – bo tæt på det hele på Nørrebro

Beliggenhed: Nørrebro

Til de unge og festglade rejsende er Sleep in Heaven det oplagte vandrehjem. Her får du mulighed for billig overnatning, happy hour hver dag, billard, adgang til gratis wifi og computere – og så er der sengelinned inkluderet i prisen.

Booking.com

Der er ikke mere end 2 km til Rådhuspladsen og Tivoli og gode forbindelser til offentlig transport samt nem adgang til lejecykler.

Det er altså et rigtig fint sted til at opleve alt det, København og Nørrebro har at byde på – og så er tidligere gæster særligt glade for alt det sociale, der foregår blandt de rejsende. 

Det minder en smule om et sprudlende kollegie med små kroge og lækre fælles faciliteter, hvor det primære fokus er at møde nye mennesker. Det er muligt at tilkøbe morgenmad på stedet. 

Jeg havde for nylig besøg af en ven fra Canada, der boede her og han var meget glad for stedet.

Se flere billeder og book med prisgaranti her.

8. Urban House Copenhagen – godt hostel på Vesterbro

Beliggenhed: Vesterbro

Centralt beliggende i København – kun 2 minutters gang fra Hovedbanegården – finder du Urban House Copenhagen, der byder på private værelser og sovesale, hvor der både er inkluderet linned og håndklæder til en meget overkommelig pris. 

Jeg har faktisk boet her en gang, da jeg ikke havde en lejlighed i København og jeg kan i den grad anbefale det.

Jeg havde et privat værelse, så det fungerede faktisk bare som et godt hotel i centrum af København, hvor der så var godt gang i baren i receptionen – super hyggeligt.

Booking.com

Her er der fokus på god stemning og socialt samvær. Der er blandt andet bar, billard-lounge, tv-rum og gårdhave, og så er der jævnligt fælles løbe- og cykelture samt yogahold.

Udover at være placeret lige i hjertet af København, hvor der er masser at opleve, byder selve vandrehjemmet altså også på masser af underholdning. 

Du kan f.eks. gå over i Kødbyen, der med sine masser af barer og restauranter altid er et godt valg for en night out i København.

På stedet er der vaskerum, fælles køkken, restaurant, snackbar og mulighed for at købe morgenmad. 

Se flere billeder og book med prisgaranti her.

9. a&o Copenhagen Sydhavn – billigt men ikke centralt

a&o hostel sydhavn københavn

Beliggenhed: Sydhavn

I Sydhavnen ligger der et nyere a&o hostel. Dette er særligt egnet til rejsende forretningsdrivende og digitale nomader, der har behov for fælles arbejdsplads med gratis wifi – som enten foretrækker den billige og sociale løsning med sovesal, eller alternativt et privat værelse at kunne trække sig tilbage til. 

a&o Copenhagen Sydhavn byder på et lækkert gårdmiljø, der især er eftertragtet i sommermånederne, og der er rig mulighed for social interaktion – også udenfor arbejdstiden. Derudover er der både fælles køkken- og vaskefaciliteter til rådighed. 

Der er bar med mulighed for at købe snacks og drikkevarer, og så er der mulighed for at tilkøbe morgenmad ved behov. 

På et kort er a&o Copenhagen Sydhavn beliggenede relativt tæt på både Vesterbro og Indre By, men jeg vil blot lige nævne, at selve stedet ligger i et meget dødt område, hvor der kun er en tankstation og ikke så meget andet i nærområdet. 

Derfor skal du være forberedt på, at du skal gå over til Sydhavn Station og tage s-toget et par stop ind til København H eller tage bussen ind mod centrum eller Vesterbro.

Så der findes hostels i København med bedre beliggenhed, men til dig, der bare leder efter et utroligt billigt sted at overnatte og ikke behøver at bo lige i centrum, så er det et godt valg til overnatningen i København.

Se flere billeder og book med prisgaranti her.

Advarsel mod a&o Copenhagen Nørrebro 🚩

Beliggenhed: Nørrebro

Dette hostel er særligt egnet til rejsende studerende, da der både er “students corner”, bibliotek og gratis wifi. Der er mulighed for fælles eller private værelser og tilkøb af morgenmad og pakket frokost to go. 

Der er også særlige familieværelser og legehjørne, så også rejsende familier kan bo billigt og på privat værelse. På familieværelser kan op til 2 børn overnatte gratis uden opredning. 

Det skal dog siges, at a&o hostel i København ikke har en særligt børnevenlig beliggenhed.

Stedet ligger nemlig i Mjølnerparken, der i efterhånden 10-20 år har været hjemsted for en af Københavns mest voldelige bander og generelt kan området lige udenfor dette hostel føles utrygt om aftenen. 

Der har endda været skyderi, der gik ud over hostellet kort efter det åbnede. Jeg har boet i området og var ærligt talt overrasket, da jeg så, at der blev bygget et hostel i lokalerne og jeg tænkte, at jeg ville være meget ærgerlig, hvis jeg ved en fejl kom til at booke et lignende sted i en by på en rejse til udlandet.

Det er ikke for at piske en stemning op – jeg har som sagt selv boet ret tæt på Mjølnerparken og 99,9% vil næppe opleve noget dårligt, men jeg synes ikke det er okay ikke at nævne, at det altså er et af de mest belastede områder i København.

Der findes mange andre gode hostels i København, så medmindre du er okay med at bo i et lidt råt område, så vil jeg ikke anbefale a&o Copenhagen Nørrebro. 

Se i stedet på de andre hostels på Nørrebro jeg nævner i denne guide. Eller brug dette kort:

Booking.com

Booking kan kræve 2 nætter 

Vær opmærksom på, at mange hostels i København kræver et ophold på minimum 2 nætter. Det kan derfor være en god idé at tænke det ind i planlægningen, når du rejser til København. De centralt placerede hostels kan sagtens danne udgangspunkt for flere dages oplevelser. 

Læs også min guide til de bedste, billige hoteller i København, hvor jeg fortæller om steder, der måske er lidt dyrere, men også giver en anelse mere komfort.

Jeg håber, at guiden her kan hjælpe dig til at finde det helt rigtige hostel i København.

Læs alle rejseguides til København her.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad koster hostels i København?

Det billigste hostel i København på min liste koster fra 290 kr pr overnatning. Det er dog normalt at betale ca 500 kr pr overnatning i delt sovesal. Mange hostels i København har private værelser, så det fungerer næsten som at bo på hotel.

Hvilke hostels er de bedste i København?

Nogle af de bedste hostels i København er Steel House, Next House og Copenhagen Downtown Hostel.

  • Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler