På Fyn er der mange hyggelige kroer, hvor man kan komme på et lækkert ophold og nyde de rolige omgivelser.
Herunder kommer jeg ind på de bedste kroophold på Fyn, hvor du kan komme ned i tempo, nyde dejlig mad og overnatte på en traditionel fynsk kro.
Et kroophold er en god måde at komme væk fra hverdagen med din partner. Fokusset på kroophold er typisk den gode mad og det glæder mig at fortælle, at du på kroerne på Fyn kan nyde deciderede gourmetoplevelser.
Hvis du leder efter ekstraordinær luksuriøs overnatning på Fyn, så læs også min store guide til spa & wellness ophold på Fyn.
Herunder holder vi dog fokus på kro ophold på Fyn, hvor jeg vil gennemgå en række gode steder. Guiden er opdateret i 2026, og de fleste kroer kan bookes direkte via Booking.com, så du kan sammenligne priser, læse gæsteanmeldelser og som regel afbestille gratis.
Hurtigt overblik: De 8 bedste kroer på Fyn
- Munkebo Kro (12 km fra Odense) – en af de højest bedømte kroer på Fyn
- Brobyværk Kro (Midtfyn) – klassisk kro tæt på Svanninge Bakker
- Fangel Kro (Odense S) – familievenlig kro tæt på Odense Zoo, bookes direkte hos kroen
- Fjelsted Skov Kro (Nordfyn) – praktisk kro lige ved motorvejen
- Thurø Kro (Thurø ved Svendborg) – billigt kroophold på en hyggelig ø
- Vissenbjerg Storkro (mellem Middelfart og Odense) – moderne kro med 49 værelser
- Hotel Troense (Tåsinge) – kro-stemning med udsigt over Svendborgsund
- Falsled Kro (ved Faaborg) – Fyns gourmetkro med rødder i 1500-tallet
Længere nede får du min beskrivelse af hver enkelt kro, så du kan finde den, der passer til dit ophold.
1. Munkebo Kro ⭐️
Munkebo Kro er en af de bedste kroer på Fyn og således det rette valg, hvis du leder efter det bedste kroophold på Fyn.
Kroen er, som navnet antyder, beliggende i Munkebo, der er en lille by ca 12 km fra Odense. Det betyder, at du kan kombinere storbyliv i Odense med et dejligt kroophold i Munkebo – det tager nemlig kun et kvarter at køre fra kroen til f.eks. HC Andersens Hus i Odense.
Munkebo Kro har i mange år været et yndet sted at tage på fynsk kroophold og det får enormt gode anmeldelser fra tidligere gæster.
Kroen ligger konsekvent helt i toppen, når tidligere gæster bedømmer kroer på Fyn, og det er især maden og den personlige service, der bliver fremhævet. Booker du via Booking.com, kan du som regel vælge et værelse med morgenmad inkluderet og få gratis afbestilling med i prisen.
Se mere om kroen og book med prisgaranti her.
Læs også min store guide til glamping på Fyn, hvis du er frisk på en anderledes getaway på Fyn.
I denne guide holder jeg mig til kroer på Fyn, men vil også lige anbefale et godt tilbud på slotsophold på Broholm Slot på Sydfyn – se mere om slotsopholdet her.
2. Brobyværk Kro 🏡
Brobyværk Kro er endnu et glimrende valg til dit fynske kroophold. Her rykker vi lidt længere syd for Odense, stik vest for Ringe finder vi Brobyværk, der ikke byder på det helt store udover sin fantastiske kro.
Hvis du gerne vil opleve de sydfynske alper, så er Brobyværk Kro dog ikke et helt dårligt sted at overnatte – du kan nemlig køre til det smukke fynske naturområde i Svanninge Bakker på ca et kvarter.
Det er et sted jeg i den grad kan anbefale, hvis du elsker smuk dansk natur.
Brobyværk Kro er endnu en kro på Fyn, der scorer topkarakterer fra tidligere gæster og du er således sikker på, at du er i trygge hænder og at du her kan se frem til et fantastisk ophold.
Hvis du booker din overnatning på Brobyværk Kro online hos Booking.com får du gratis morgenmad med i prisen og samtidig giver Booking.com gratis afbestilling, hvilket jo altid er rart.
Se mere om kroen og book online her.
3. Fangel Kro 🏨
I den røde murstensbygning fra 1855 finder vi endnu en skøn fynsk kro, hvor man kan komme på en lille kroferie.
Vi rykker lidt tættere på Odense er nu kun 9 kilometer fra Odense Zoo, så hvis du overvejer et kroophold på Fyn med børn, hvor I også har mulighed for lidt børnevenlige aktiviteter, så er Fangel Kro måske ikke et helt dårligt bud.
Læs også guiden til hoteller i Odense, hvor der er mange hyggelige hoteller.
Fangel Kro får super anmeldelser fra tidligere gæster, der bl.a. nævner det gode humør og en service helt i top fra personalet på kroen.
Maden får også ekstremt pæne ord med på vejen, så her alt i alt tale om et glimrende valg til et kroophold på Fyn tæt på Odense.
Fangel Kro har 30 værelser med eget bad og toilet, og kroen kan ikke bookes via Booking.com, så her booker du direkte hos kroen.
Se mere om kroen og book direkte hos Fangel Kro her.
Vil du hellere have Booking.coms gratis afbestilling, så find kroer og hoteller omkring Odense her.
4. Fjelsted Skov Kro 🍁
Den næste kro på listen er beliggende på Nordfyn og kun et par minutters kørsel fra motorvejen, så måske et godt bud til dig, der leder efter et ‘hurtigt’ sted at køre ind og overnatte på Fyn.
Her er tale om et lidt anderledes sted end de andre kroer på listen, da her en lidt mere hotel-præget stemning og der er bl.a. også konferencelokaler tilknyttet.
Så det er ikke umiddelbart her jeg vil anbefale at booke overnatningen, hvis du har romantik i højsædet, men nærmere hvis du skal overnatte på Fyn og trods alt gerne vil have en hyggeligere atmosfære end på et almindeligt hotel.
Booker du via Booking.com, kan du typisk vælge mellem værelser med og uden morgenmad, og du får gratis afbestilling på de fleste priser.
Se mere om stedet og book overnatningen her.
Og lad os så ellers komme videre med de hyggelige kroophold på Fyn.
5. Thurø Kro 🏝
Thurø Kro står mit hjerte nært, for Thurø er i mine øjne et af de hyggeligste steder på Fyn – og så lyver jeg jo endda, for Thurø er en lille ø ud for Svendborg, så ikke egentlig en del af Fyn, men det er tæt på, så vi tager den med på listen over kroer på Fyn.
Thurø er hyggelig og derfor synes jeg det giver rigtig god mening at overveje at snuppe en overnatning på Thurø Kro.
Kroen ligger i selve Thurø by, der møder en næsten med det samme, når man kører over dæmningsbroen fra Svendborg. Det betyder, at du meget nemt kan komme over til Svendborg, hvor der bl.a. er masser af gode restauranter, cafeer og barer.
Denne kro er en af de mindre fynske kroer med overnatning på listen her, men den fortjener en plads for sin billige pris og gode beliggenhed.
Book din overnatning på Thurø Kro via Booking.com – så får du gratis afbestilling med i prisen, som er blandt de laveste på hele listen.
Et rigtig godt bud på et billigt kroophold på Fyn – uden det er en speciel deal eller tilbud, det er bare en god pris.
6. Vissenbjerg Storkro
Mellem Middelfart og Odense ligger Vissenbjerg Storkro, som er en moderne kro, der ligger i et naturskønt område. Her får du en kro, der i højere grad minder om et hotel med hele 49 moderne og velindrettede værelser og masser af bekvemmeligheder.
Der er for eksempel fælles opholdsrum med billard, bordtennis, bordfodbold og dart.
Vissenbjerg Storkro er det perfekte afsæt til at opleve Fyn. Det tager under en halv time at køre til Odense midtby med restauranter, shopping og H.C. Andersens Hus, og Egeskov Slot ved Kværndrup ligger ligeledes indenfor rimelig køreafstand.
Det er let at komme til Vissenbjerg Storkro, da kroen ligger tæt ved motorvejen – dog stadig så langt fra, at du ikke generes af støjen.
Til gengæld er det naturskønne område oplagt til cykel- eller gåture, og der er heller ikke langt i bilen til stranden.
Se priser, billeder og book Vissenbjerg Storkro her.
7. Hotel Troense på hyggelige Tåsinge
Hotel Troense ligner til forveksling en gammel kro. Hotellet er beliggende på smukke Tåsinge med fantastisk natur til alle sider og kun et stenkast til stranden.
Hotellet har da netop også udsigt ud over Svendborgsund, og alle værelser har enten udsigt mod sundet eller haven.
Især udsigten fra restauranten fås ikke bedre, og der er noget helt særligt over kig til vandet, mens morgenmaden nydes.
Alle værelser har eget bad og toilet og har desuden fri adgang til både internet og tv. Der er også strygejern og elkedel på alle værelser, så der er både mulighed for at stryge skjorten til aftenenes middag og at lave en kop aften-te på værelset.
Det er naturligvis oplagt at kombinere opholdet med en tur på stranden eller en gåtur på havnen, men Tåsinge byder også på idylliske bindingsværkshuse, små butikker og hyggelige cafeer – ligesom Valdemar Slot kun ligger en kort køretur derfra.
Se flere billeder og book overnatningen her.
8 Falsled Kro 🥘
Falsled Kro er lidt af en klassiker, når det kommer til fynske kroer med gourmet mad. Kroen i Falsled lidt udenfor Faaborg scorer især højt i anmeldelserne, når det kommer til stedets restaurant.
Det er nok den kro på Fyn, der serverer den bedste mad med sit kombinerede menukort af danske og franske retter.
Kroen stammer helt tilbage fra 1500-tallet, men har i sin nuværende form plads til 100 spisende gæster og stedet har 20 værelser til overnatning, der typisk er booket godt forud.
Her er således tale om en af de mere luksuriøse kroer med overnatning og gourmet på Fyn. Kroen er i dag også på Booking.com, så du kan se ledige datoer og priser med det samme.
Se priser, billeder og book Falsled Kro her.
Hvis du gerne vil nøjes med at spise på kroen, så anbefaler jeg at booke overnatningen på spahotellet Faaborg Fjord, der ligger ganske tæt ved kroen.
Det er mit første sted i guiden til spahoteller på Fyn.
Jeg håber, at du kunne bruge denne store guide til kroophold på Fyn og nu er klar til at nyde de afslappende omgivelser i det fynske.
Rigtig god tur på fynsk kro ✌🏻
Flere guides til ophold på Fyn og i resten af Danmark
- Spa og wellness ophold på Fyn – hoteller i lækre omgivelser
- Glamping på Fyn – en anderledes getaway i naturen
- Hoteller i Odense – de hyggeligste hoteller i byen
- Kroophold i Jylland – de 13 bedste kroer i Jylland
- Kroophold på Sjælland – de hyggeligste kroer på Sjælland
Ofte stillede spørgsmål om kroophold på Fyn
Når det kommer til et kroophold på Fyn vil enten Munkebo Kro eller Falsled Kro være rigtig gode bud, da man her overnatter i lækre omgivelser og samtidig er maden fantastisk.
De billigste kroer på Fyn, som Thurø Kro, kan bookes fra omkring 600-800 kroner for et dobbeltværelse, mens de fleste kroer på listen ligger på 900-1.500 kroner inklusive morgenmad. Vil du have et gourmetophold på Falsled Kro, skal du regne med flere tusinde kroner for overnatningen, og dertil kommer middagen i restauranten. I denne guide fortæller jeg om kroer på Fyn i forskellige prisklasser.
Fangel Kro ligger kun 9 kilometer fra Odense Zoo, Vissenbjerg Storkro har opholdsrum med billard, bordtennis og bordfodbold, og Munkebo Kro ligger et kvarters kørsel fra H.C. Andersens Hus i Odense. Alle tre er gode valg, hvis I rejser med børn.
Ja, de fleste kroer i guiden kan bookes via Booking.com, hvor du som regel kan vælge en pris med gratis afbestilling frem til få dage før ankomst. Det giver dig frihed til at booke tidligt, mens der stadig er ledige værelser, og ændre planerne, hvis vejret eller kalenderen driller.
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler





