Hotel i Barcelona centrum – Anbefaling af hoteller med pool tæt på stranden

Leder du efter et hotel i Barcelona? Her beskriver jeg en række gode hoteller i Barcelona og linker til online-booking, hvor du nemt og hurtigt kan booke de nævnte eller vælge mellem flere hundrede andre hoteller i Barcelona.

Vil du gå direkte til booking-siden, så klik her.

hotel barcelona
Barcelona byder på lidt af det hele

Hotel i centrum af Barcelona tæt på stranden

Mange tusinde danskere vælger hvert år, at Barcelona skal være målet for en storbyferie. Med god grund! Barcelona har nemlig fantastisk meget at byde på.

Muligheden for at kombinere sol & strand med udforskende storbyferie er altid et sikkert hit. Der er mange turister i den spanske by, hvilket betyder, at der også er mange hoteller i Barcelona.

Her tager vi et kig på et hotel, der ligger centralt placeret i Barcelona, men samtidig ikke sprænger budgettet. I Barcelona kommer man noget længere for pengene end f.eks. København, London og Stockholm, så jeg har valgt at kigge nærmere på et lidt flottere hotel i Barcelona centrum end sædvanligt her på Rejsekris.

Når turen går til Barcelona, kan man nemlig godt få luksus for billige penge & hvorfor ikke skrue lidt op for luksusen, når man alligevel er på ferie?

Bo i gåafstand til stranden

Hotellet hedder Hotel Duquesa de Cardona og har en noget nær perfekt beliggenhed i byen – nær stranden og centrum. Som det ses på billedet til højre, har hotellet en pool med tilhørende bar og lounge på toppen.

Ikke nok med det er der også en helt igennem fantastisk udsigt over havnen i Barcelona. Beliggenheden kunne ganske enkelt ikke være bedre.

Hotel Duquesa de Cardona i Barcelona centrum har også en restaurant, en lille café og så er der gratis internetadgang i fællesområderne. Noget der kan være guld værd, når man er på storbyferie og måske lige har hul i kalenderen til en impulsiv udflugt og skal tjekke mulighederne.

Det kan jo være, at FC Barcelona lige spiller pokalkamp mod en lille klub og at der er billige billetter at få…

Pris: Der er flere forskellige typer af værelser på Hotel Duquesa de Cardona, hvoraf de billigste typisk ligger på omkring 1000,- pr nat (2 voksne). Som altid, når man skal booke hotel, er priserne dog dynamiske. Således fandt jeg dags dato et værelse til 754 kr.

Se aktuelle priser, flere billeder og book online her. 


Læs også min store guide til områder i Barcelona: hvor skal man bo i Barcelona?

Hotel med swimmingpool i Barcelona til en god pris

barcelona hotel swimmingpool
Rooftop poolen på hotellet.

Barcelona er egentlig et ganske glimrende rejsemål hele året, men vi danskere tager typisk til den katalanske storby for at nyde det varme vejr og i særdeleshed muligheden for at kombinere storbyferie med badeferie.

Barcelona er jo, som tidligere nævnt, kendt for sine gode strande, der ligger mere eller mindre i centrum af byen, men det kan nu også være rart med en swimmingpool på hotellet – og gerne en på toppen af hotellet, så man kan ligge med udsigt over byen og nyde en drink eller to.

spa hotel barcelona


Dér kommer H10 Marina Barcelona ind i billedet. Der er ingen tvivl om, at prisen på hoteller med swimmingpool i Barcelona lige får et nøk op, når de har en rooftop pool, men H10 Marina er faktisk, som oftest, til at betale.

bar ved poolen


Det ligger nemlig ikke lige midt i det absolutte turistcentrum, men dog alligevel i gåafstand til f.eks. stranden og det gotiske kvarter, hvor man som turist uden tvivl bruger en del timer (der er nemlig ekstremt hyggeligt).

Priser på hoteller er dynamisk, men prøv at indtaste dine rejsedatoer og se hvad prisen bliver – klik her og gå til H10 Marina på Hotels.com.

Hotel med rooftop pool og byens bedste udsigt

barcelona hotel udsigt


Jeg har faktisk netop siddet og researchet efter et godt hotel i Barcelona centrum, hvor der er rooftop pool og lidt luksuriøs stemning.

Dér fandt jeg H10 Cubik, der er beliggende i centrum af Barcelona. Måske med byens bedste beliggenhed og i hvert fald i gåafstand til alt, hvad hjertet begærer.

Hotellet er således også en anelse dyrere end de andre nævnte, men man får så også adgang til en swimmingpool og rooftop bar med en helt eminent udsigt.

barcelona hotel rooftop

Hvis du gerne vil overnatte centralt i Barcelona og have en fantastisk rooftop pool og bar, så er dette hotel i hvert fald et rigtig godt bud.

Se mere om hotellet og book online her.

Billig overnatning i Barcelona

Som tidligere nævnt er der muligheder nok at vælge imellem, når turen går til Barcelona. Der er også mange hundrede billige hoteller og hostels i og omkring byen. Mange vil gerne bo billigt og have lidt ekstra luft i budgettet til oplevelser på storbyferien.

Der er dog også rigtig mange overnatningsmuligheder, der er under standard, men det kan være svært at skelne fra de gode & de dårlige, når man booker online. Derfor tager vi her et kig på et billigt, men ganske udmærket hotel i Barcelona centrum.

Dette hotel i Barcelona er nær stranden og ligger i det gotiske kvarter, der kendt for at være noget af det mest charmerende og hyggelige Barcelona har at byde på. Hotel Del Mar er et klassisk flot, billigt hotel i Barcelona.

Læs også: gode restauranter i Barcelona

Forstået på den måde, at man for de ca 400 kr en overnatning for 2 personer koster, får noget mere luksus end man ville få for 400 kr i andre europæiske storbyer.

Der er ikke gratis internetadgang, men man kan dog betale sig fra det og få adgang til WiFi på sit værelse, hvor der er gratis satellit tv med mange internationale kanaler.

De færreste bruger deres ferie på at se TV på hotelværelset, men ikke desto mindre er det da rart, at man lige kan se lidt nyheder før man skal sove om aftenen.

Hotel Del Mar ligger i centrum, tæt på stranden, Las Ramblas og mange af de andre seværdigheder, der er at finde i centrum af Barcelona. Dermed kunne Hotel Del Mar være en fremragende base under en storbyferie i Barcelona.

Du kan se flere billeder, aktuelle priser og booke online ved at klikke her.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor skal man bo i Barcelona?

Hvor skal man bo i Barcelona?

Barcelona er en stor by, men heldigvis er langt de fleste af byens bedst kendte seværdigheder centreret omkring Ramblaen og ‘centrum’. Du kan derfor med fordel vælge et af de hoteller jeg beskriver i guiden her og så vil du være i gåafstand til seværdighederne, de gode restauranter og stranden. Læs også min guide til, hvor man skal bo i Barcelona.

Hvordan kommer man fra lufthavnen til hotellet?

Det afhænger helt af, hvilket hotel du vælger. Som udgangspunkt anbefaler jeg at tage den dedikerede lufthavnsbus, da den er pålidelig og ekstremt billig. Du kan dog også vælge et tage lufthavnstoget eller naturligvis en taxa. Jeg har skrevet en uddybende guide til transport fra Barcelona lufthavn til centrum. Hvis du efter at have læst den fortsat har spørgsmål, så skriv endelig en kommentar og jeg skal forsøge at hjælpe dig på bedste vis.

Hvad skal man se i Barcelona?

Der er nok at se i Barcelona til mange, mange rejser. Men hvis du er på din første tur til Barcelona kan du med fordel slå vejen forbi Ramblaen, Sagrada Familia, Barcelonas katedral, Park Güell, Montjuic (tag svævebanen derop) og Det Gotiske Kvarter. Se også min store guide til seværdigheder i Barcelona her

Hvad koster flybilletter?

Flybilletter til Barcelona kan typisk findes til omkring 1000 kr tur/retur, hvis man bestiller i god tid. Med Ryanair kan det gøres endnu billigere, men husk så også, at der her flyves til Girona Lufthavn, der altså ligger et godt stykke væk fra selve Barcelona.

Jeg håber, at du får en fantastisk storbyferie i Barcelona og at du finder et godt hotel i centrum, så der ikke er for langt til stranden og seværdighederne.

Find mere information om byen på barcelonaturisme.com – tjek om byens hold, FC Barcelona, spiller her.

  • Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler