Besat af fodboldrejser: Nicolai har rejst og set fodbold i 51 lande

nicolaj fodboldrejser

Jeg elsker fodbold og har da også været på en del deciderede fodboldrejser i min tid. Det er dog vitterligt intet imod den ukronede konge af fodboldrejser og “groundhopping” i Danmark – Nicolai Bryde Nielsen som jeg har interviewet her.

Nicolai er en vaskeægte fodboldnørd og har en, i mine øjne, rigtig fornuftig tilgang til det at rejse ud for at opleve fremmede fodboldkulturer.

Nicolai nævner det ikke selv, men han driver også fodboldrejsebureauet Groundhopping Tours, der laver fodboldrejser til alt fra Brasilien til Skotland.

Jeg var selv med på en tur med “Bundesligabussen” til Berlin sidste år, hvilket i den grad kan anbefales.

I interviewet herunder kan du læse mere om Nicolais tilgang til det at rejse ud i verden for at se fodbold.

Vil du kort introducere dig selv og dit forhold til at rejse rundt for at se fodbold?

nicolaj bryde nielsen


Jeg er 37 år år og fik øjnene op for at rejse ud i verdenen for at se fodbold som 18 årig. Min første længere fodboldrejse var til EM i Portugal i 2004.

Indtil videre har jeg set fodbold i 51 lande, på 367 forskellige stadions og det er blevet til mere end 1500 kampe på stadion.

Hvorfor ser du ikke bare fodbold i fjernsynet?

flamengo


For mig er kulturen i fodbold en lige så stor del som spillet på banen – hvis ikke en større del.

Når jeg snakker fodboldkultur mener jeg klubben og stadionets stadion historie. Men en lige så høj grad af kulturen er alle de folk, som kommer på stadion for at følge klubben.
En fodboldklub er meget mere end de 11 spillere på banen.

De 11 spillere på banen er egentlig bare ansat af klubben til at udføre deres job bedst muligt. Klubben er for mig at se alt det, som forgår uden for grønsværen.
Alt det oplever du ikke hvis du ser kampen i TV.

Så for mig er fodbolden meget meget mere end spillet på banen og det jeg elsker at tage på stadion for at opleve.

prag
Til fodbold i Prag i sommeren 2020, hvor der ikke var fuldt hus på stadion pga corona…

Hvad er dine 3 største fodboldrejse oplevelser?

Uhh set det spørgsmål er meget svært at svare på, da jeg har svært ved kun at nævne få oplevelser. men skal da prøve alligevel.

  • EM i Portugal var en kæmpe oplevelse. Det var min første slutrunde, hvor jeg var der under hele gruppespillet. ca. 10.000 Danskere havde taget turen til Portugal og blandede sig med medrejsende fans fra resten af Europa.
    Der er en helt speciel vibe under sådan en slutrunde – så kan kun anbefale folk at rejse ud til en slutrunde og opleve det.

     

fodboldrejse sydamerika
Fodbold i Sydamerika kan noget andet end i Europa…
  • Min Sydamerika tur i 2015. Jeg var afsted i Sydamerika i 6 måneder og nåede at se ca. 70 fodboldkampe. Fodboldkulturen i Sydamerika er passioneret på en helt anden måde. Her fødes du som fan af en klub, grundet familiens stærke bånd til klubben og det er ligefra dine brødre til dine bedsteforældre.Tribunerne i Sydamerika og virkelig passioneret og her finder du ikke mange turister med deres Ipads, der kommer for at se stjernerne på banen og du ser heller ikke folk i logerne som kommer for at blive set og få lidt god mad.Nej her er alle på stadions grundet deres kærlighed til klubberne og det afspejler sig på tribunerne som er ret vilde – selv på langsiden. At opleve den sydamerikanske fodboldkultur er en af mine største oplevelser.
  • fodbold tyskland
    På stadion i Leverkusen.
  • 10 kampe på 10 dage i Tyskland. Jeg har en stor kærlighed til Tysk fodboldkultur. Tyskerne værner meget om kulturen og historien i deres klubber, og så er fodbold i Tyskland stadig for folket.
    Der er billige billetter til fantribuner bag mål og det gør, at stemningsmæssigt er Tyskland måske det bedste sted i Europa. Så det var en fornøjelse at besøge 10 forskellige klubber og opleve opbakningen og stemningen, og så har tyskerne altid et kanon setup for en god pre-match.
  • Hvad er det mest undervurderede fodboldrejseland i Europa?

    fodboldrejse tjekkiet
    Til fodbold i Tjekkiet.

    Tjekkiet er virkelig en perle, som de færreste tager til for at se fodbold.

    Landet har en virkelig stærk fodboldkultur med masser af fans, gamle klubber og så er der alt fra ny moderne stadions til virkelig old school stadions.

    tjekkiet fodboldkultur


    Tager man til Tjekkiet for, at se bold skal man gøre sig selv den tjenenste også at tage ud og se fodbold i den næstbedste og tredjebedste række. Der findes masser af god fodboldkultur i de rækker på hyggelige old school stadions.

    Det hele så kombineret med masser af billig tjekkisk øl som prikken over i’et.

    Har du en by du i særdeleshed nyder at besøge?

    Berlin er en by som jeg altid vender tilbage til og byder på så meget fodboldkulturmæssigt.

    Det er alt fra det store, historiske Olympiastadion, hvor Hertha BSC spiller til det kulte Stadion An der Alte Försterei i Köpenick, hvor Union Berlin hører hjemme.

    berlin fodbold
    Olympiastadion i Berlin.

    Men samtidig har du en masse klubber i den tyske Regionalliga i Berlin, hvor mange gamle storklubber spiller.

    • Du har klubber som BFC Dynamo og TeBe Berlin som har en stor historie i Tysk fodbold og så har du f.eks også kult klubben Babelsberg 03.

    Så i Berlin får du hele paletten og en masse fede oplevelser på forskellige niveauer.

    Hvilke elementer skal en god fodboldrejse indeholde?

    berlin fodbold


    Det synes jeg er meget individuelt og er faktisk noget du skal tænke over inden du beslutter dig for hvor du vil hen og se fodbold.

    For mig er det oftest vigtigt at klubben og stadion har noget historie, og så må der også gerne være en fed fankultur. Men de 3 ting hænger oftest sammen.

    Besøger du en gammel traditionsrig klub, har den oftest en stor og stærk fanbase. Besøger du måske en af de nyere moderne klubber, så oplever du sjældent dette.

    Tænk over det når du skal beslutte dig for hvor, din næste fodboldrejse skal gå hen.

    Hvad er dine tre bedste tips til en god stadionoplevelse, når man kommer som turist?

    milan fans
    Til fodbold i Milano.
    1. Tag tidligt ud stadionområdet og oplev stemningen og kulturen. Drop turist pubben inden i byen og kom ud og opleve den lokale fodboldkultur.
    2. Læs om og sæt dig ind i historien om den klub og det stadion du skal besøge. Det giver mulighed for en meget større oplevelse. Snak med de lokale. Det er nemmere hvis du ved lidt om klubben
    3. Køb gode billetter på langsiden, så bliver oplevelsen meget bedre. Fantribuner er for fans af klubben og ikke for turister – det har jeg altid respekt for.

    Hvilke fodboldrejseoplevelser ser du mest frem til i 2021?

    fodboldrejse brasilien
    Et billede fra 2019, hvor Nicolai arrangerede den første fodboldrejse til Brasilien.

    Det er lidt svært at sige lige nu som verdenen ser ud for tiden, men jeg satser på en tur til Brasilien, og så skal jeg have besøgt Stadio Sao Nicola i Bari – det har jeg haft på min to do liste i mange år.

    Derudover håber jeg på at smutte til Bosnien, Kosovo, Montenegro og Nordmakedonien og blive lidt klogere på fodboldkulturen dernede.

    Tak til Nicolai – og lad os alle håbe, at vi får bedre rejsemuligheder i år ⚽️ ✈️ 

    Du kan følge Nicolais mange fodboldrejser på hans Facebook og Instagram.

    • Hotels.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
    • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
    • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
    • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler