De fleste kender til Tjekkiet og rigtigt mange rejseglade danskere elsker især at tage en årlig sviptur til hovedstaden Prag. Der er flere forskellige årsager til, at de danske turister vælger Prag år for år.
Langt størstedelen vil dog helt sikkert svare, at traveture gennem Tjekkiets smukke gamle bydel og over Karlsbroen står utroligt højt på listen over mindeværdige øjeblikke.
Men Tjekkiet er faktisk andet og mere end Prag. Man skal ikke dykke ret langt ned i landets bagkatalog af spændende byer for at finde den første åbenlyse hemmelige perle: den lille by Český Krumlov.
Vi kaster her et blik på byen og giver dig et par gode råd, hvis du slår vejen forbi næste gang.
Indholdsfortegnelse
En gammel landsby i global målestok
Selvom Český Krumlov daterer sig helt tilbage til cirka år 1240, og det stadig emmer af gamle dage i byen, så er den tjekkiske by stadig pænt moderne. Det betyder blandt andet, at du ikke skal frygte for, at der ikke er internetdækning, når du eventuelt skal oploade dine smukke billeder fra byen til dine sociale medier. Husk at have en god powerbank med 😉
Sørg dog altid for at være på den sikre side, hvis du benytter dig af offentlige Wi-Fi netværk. Her lurer altid en risiko for at din data og enhed kan blive hacket.
At bruge en VPN vil i den forbindelse skabe den rette sikkerhed og det rette online værn mod cyberkriminelle. Det sikrer, at ingen kan opsnappe din data eller dine personfølsomme oplysninger.
Læs mere om at se dansk tv i udlandet med VPN.
Tjekkiets næststørste slotskompleks
Český Krumlov er på ingen måde Tjekkiets næststørste by, men byen kan alligevel bryste sig af at huse landets næststørste slotskompleks. Kun slottet Hradcany i Prag overgår det smukke, gamle slot i Český Krumlov. Her har blandt andet Kejser Rudolf den 2. boet.
Slottet dateres tilbage til 1200-tallet, over 300 år før den danske astronom Tycho Brahe slog sig ned i landet, og slotskomplekset toner sig frem over byens hustage fra en lille høj.
Hvis man ikke er synderligt nervøst anlagt, så kan man tage turen hele vejen op i tårnet via en lille stentrappe på toppen. Her venter et næsten majestætisk udsyn udover byen og de omkringliggende egne i Sydbøhmen.
Få et indblik i det gamle Cesky Krumlov via byens voksmuseum
Det plejer normalt kun at være større europæiske byer, der kan byde ind med voks-museer, men Cesky Krumlov er en undtagelse. Her kan man naturligvis se voksfigurer af de almindeligt kendte historiske personligheder som videnskabsmanden Albert Einstein og stumfilmsskuespilleren Charlie Chaplin.
Men for de historisk interesserede, som kommer for at opleve byens historiske vingesus, så er det den lokale voksfigurs afdeling som batter.
Her kan man nemlig få et indblik i livet i gamle dage i Cesky Krumlov, da der er skabt en rekonstruktion af borgerne og deres lokale påklædning fra flere hundrede år tilbage.
Dømt til forfald, men reddet på målstregen
At Cesky Krumlovs gamle bydel står så flot, som den gør skyldes især, at indbyggerne igennem århundrederne har formået at passe på infrastrukturen og bygningerne. Man har formået at bevare og restaurere alt gennem tiden uden at ødelægge den oprindelige arkitektur.
Dog kom der et næsten afgørende afbræk i den historisk kærlige behandling af byen, da 2. verdenskrig brød ud. Efterkrigstiden bød på fattigdom og de tysktalende borgere blev fordrevet. Senere flyttede fattige tjekkiske familier ind som ikke havde råd til at vedligeholde bygningerne og husene.
Først fra cirka 1970 fik tjekkerne øjnene op for Cesky Krumlovs historiske skønhed. Man igangsatte et kæmpe restaurations-arbejde, der mundede ud i at byen endte på UNESCOS kulturarvsliste.
Stadig en levende og virksom by
De fleste gamle bydele rundt omkring i de europæiske byer er ofte nærmest levende museer. Det kan til tider virke lidt kunstigt at vandre rundt i, fordi det kan føles som kulisser, der er nærmest er skabt til lejligheden. Men sådan er det ikke i Cesky Krumlov.
Den gamle bydel emmer af liv, da der både er butikker, caféer, restauranter og antikviteter. Man får derfor stadig fornemmelsen af byens pulserende liv, omend det naturligvis er i en middelalderlig målestok set i forhold til en kæmpe europæisk storby.
Spis lokale retter i de historiske bygninger
Er man på gennemrejse eller opholder man sig i eller nær Cesky Krumlov, så bør man love sig selv at slå vejen forbi en af byens restauranter. Traditionen tro holder mange af de fine restauranter sig til gamle egnsretter, så man får en helt igennem unik mulighed for at prøve den gamle, lokale gastronomi af.
Det er næsten rejsen værd i sig selv, udover alle de andre oplagte seværdigheder, som den gamle slotsby byder på. Cesky Krumlov skal prøves.
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler