Alua Suites Fuerteventura: 🚩 en rædselsfuld all inclusive rejse med Apollo Rejser 🚩

alua suites fuerteventura

Julen 2021 blev brugt på Fuerteventura, hvor jeg boede på Alua Suites i Corralejo. Det er et all inclusive hotel med en glimrende beliggenhed i en af de store byer på Fuerteventura, men hvordan var det?

Herunder kan du se min anmeldelse af Alua Suites Fuerteventura.

Se billeder og hotellet her

Men lad det være sagt med det samme – de smukke billeder inde på booking-siden kan godt snyde lidt…

Afbudsrejse til Fuerteventura om vinteren ☀️

fuerteventura strand


Det var egentlig planen, at vi skulle et par uger til Thailand denne vinter, men gode gamle c-19 fik sat en stopper for en større tur til det asiatiske.

Vi stod derfor i dagene op til jul uden planer, så endte med at tjekke alle de gode gamle afbudsrejse-sites efter billige rejser til de kanariske øer.

Valget faldt på Alua Suites på Fuerteventura med Apollo Rejser.

Apollo Rejser

alua fuerteventura


Fra start til slut må jeg indrømme, at jeg har været langt fra imponeret af niveauet hos Apollo Rejser.

Jeg har booket en rejse eller to i min tid, men booker sædvanligvis selv fly, overnatning og alt derimellem selv.

Da jeg bookede vores rejse med Apollo blev jeg helt i tvivl om, hvorvidt rejsen rent faktisk var booket. De kunne sagtens gøre mere ud af at sende en bekræftelsesmail og en ‘alt er i orden med jeres rejse’ mail.

Dårlig start.

Alua Suites på Fuerteventura

fuerteventura transfer
Fine Fuerteventura på vej fra lufthavnen til hotellet.

Rejsen til Fuerteventura med SAS forløb dog upåklageligt og check ind i CPH var decideret smertefrit.

Vi havde købt lufthavnstransport hos Apollo, hvilket også fungerede ganske fint.

Det hele begyndte at gå skævt, da vi checkede ind på Alua Suites, der er et stort all inclusive hotel med 4 stjerner.

Beskidte værelser

beskidt værelse alua


Værelset var decideret beskidt og helt grelt var det på badeværelset, der simpelthen ikke var rent.

myrer i seng


Du kender sikkert følelsen af at have været tidligt oppe, fløjet 4-5 timer, kørt med lufthavnsbussen og endelig er checket ind. Man vil så gerne have, at man nu bare kan slippe alle tøjler og bare holde ferie.

beskidt alua suites


Så meget, at man kan ende med at være okay med mange ting.

Så dér så vi igennem fingre med det beskidte skrivebord og det ulækre badeværelse.

Vi brokkede os dog, da der var ‘brunt snask’ på vores håndklæder en dag og der kom også nye relativt hurtigt…

Habil mad

alua suites mad


Det var min første all inclusive rejse, så konceptet med buffet til morgen, middag og aften var nyt for mig. Det var ret sjovt første gang at gå til frokost, selv kunne skænke en lille øl og vælge blandt en masse retter.

all inclusive rejse fuerteventura

Maden på Alua Suites var habil. Jeg forstår udfordringen med at skulle lave mad til børn og voksne fra hele Europa, der naturligvis har forskellige præferencer.

Det smagte dog ikke af så meget og hvis jeg havde fået mad som denne på en restaurant havde jeg nok været super skuffet.

Det skal siges, at vi prøvede flere gange at der var læbestift på de krus vi fik udleveret til drinks… 🥲

middag alua

Flinkt personale i barer og restauranter

personale alua


Hotellets medarbejdere var super hjælpsomme og flinke, når man f.eks. skulle forbi baren og bede om en sodavand, øl eller sangria, der var altså var inkluderet i prisen.

Vi fik et nyt værelse, der også var beskidt 🥲

Der var myrer på vores værelse. Ved natbordene og i sengen. Det blev for meget for selv Rejsekris, der kom helt ud af sin feriestemning og ellers meget eftertragtede zen.

Men det, der fik bægeret til at flyde over var en oplevelse ved en af hotellets mange swimmingpools.

“Der er lort i vandet” 💩

Ja, en gæst (formentlig en af de yngre) kunne ikke holde sig i den opvarmede swimmingpool. Min kæreste og jeg lå ved poolen og nød den fantatiske vintersol – der var helt op til 23 grader og det var altså noget, der faldt på et tørt sted her i december.

Så vi var på vej i poolen. Vi havde fundet det helt perfekte tidspunkt, tænkte vi, da der ellers havde været godt fyldt i bassinet den sidste halve time.

Nu kunne vi få poolen for os selv!

Uduelige medarbejdere 🤬

Jeg siger ikke hvem, men en af os nåede i vandet inden en medarbejder fra hotellet kom gående stille og roligt og sagde, at vi nok burde gå op.

Dér ser vi så, at der nede i den anden ende er sat et lille bitte gult skilt op, der fraråder folk at gå i poolen.

Da jeg ved selvsyn så, hvad der svømmede rundt i poolen blev jeg fandme sur.

Hvis der er nogen, der skider i din swimmingpool så står ALLE mand eddermame bare og sørger for, at der ikke er nogen gæster, der går i det vand.

Vanvittig oplevelse.

Efterfølgende fik de lukket poolen ordentligt…

lukket pool alua

Nyt værelse var også beskidt

alua fuertenventura cigaretter


Lynhurtigt tilbage på vores værelse og efter et bad blev myrerne, det beskidte værelse og den i øvrigt mangelfulde rengøring (vi havde ikke nogen skraldespand på værelset og selvom der var daglig rengøring blev der ikke gjort noget ved vores skrald).

Dér fik vi nok og valgte at nu måtte vi slippe zen-følelsen og brokke os over værelset.

Det tog receptionisten heldigvis alvorligt og vi fik et nyt værelse relativt hurtigt.

Det var bare også beskidt. Der var endda et glas med skoddede smøger ude på terassen.

Vi overvejede vores muligheder: skulle vi brokke os igen?

Vi tænkte, at det simpelthen nok bare var standarden for hotellet – det er bare et beskidt hotel med myrer.

Jeg skrev en længere besked til Apollo Rejser, men kommunikationen med deres medarbejder på Fuerteventura gik mildest talt i ring…

Ret skal dog være ret: medarbejderen fra Apollo Rejser forsøgte at ringe mig op, men dér sad vi ude i byen og spiste (vi var lidt trætte af maden og generelt Alua Suites).

Så vi endte med at ‘rette ind’ og bare bruge de sidste dage udenfor det hotel, der hjemmefra så fantastisk ud, men endte med at føle lidt som et all inclusive helvede.

Undgå Alua Suites Corralejo med Apollo Rejser 🚩

Jeg vil på det stærkeste fraråde dig at rejse til Fuerteventura og bo på Alua Suites i Corralejo.

Fuerteventura er en decideret fantastisk ø, Corralejo er den perfekte ferieby og vejret i december var helt perfekt.

Alua Suites på Fuerteventura var rædselsfuldt og på ingen måde pengene værd.

Se forskellen på mine billeder her i indlægget og hotellets egne her.

Vores rejse kostede 12.970 for 2 personer.

En skuffende, håbløs oplevelse og naturligvis sidste tur med Apollo Rejser til Fuertenventura eller andre rejsemål for den sags skyld 🥵