Så er det tid til en tur igen, og denne gang er destinationen Madrid. Jeg har været der nogle gange, og det er en fremragende oplevelse hver gang.
Indholdsfortegnelse
De smukke historiske bygninger, lyset om aftenen og stemningen. Det er i sandhed en by, der burde være på alles bucket-list.
Når destinationen hedder Madrid, vil du højst sandsynlige lande i Madrid-Barajas Lufthavn, som kun ligger 12 km fra centrum og nordøst i forhold til Madrid.
Det er derfor ikke en lang transporttid efter flyet, men det er nu engang rart at kunne have transporten på plads, så man kun skal tænke på mad og seværdigheder i Madrid.
Har du booket overnatningen? Ellers så se min store guide til de bedste områder og hvor man skal bo i Madrid.
Jeg vil i følgende ridse de muligheder op, som du har i forhold til transporten fra lufthavnen til centrum, og forhåbentlig er du blevet mere afklaret efter dette.
Få et indtryk af Madrid Lufthavn i videoen her (guiden til lufthavnstransport fortsætter under videoen):
Afstand fra Madrid Lufthavn til centrum – hvor langt er der?
Fra lufthavnen og til centrum er der som sagt kun sølle 12 km.
Hvor lang tid tager turen til centrum?
Jeg har været i gang med en lille Google-søgning og har her fundet ud af, at en tirsdag morgen ved en 8:30-tiden vil det tage mellem 30-40 minutter at køre fra Madrid-Barajas Lufthavn og ind til centrum.
Her afhænger det selvfølgelig af trafik, vejarbejde og lignende uventede forhindringer, som man desværre ikke kan planlægge sig ud af.
Hvis du derimod tager toget, vil det ca. tage 40 min. Der er er altså íkke en stor forskel i forhold til tid, men der er selvfølgelig en forskel i komfort.
Med bil kan du blive sat af lige foran hotellet, mens du med bus og tog bliver nødt til at nøjes med den tætteste station.
Hvad koster en taxa fra lufthavnen til centrum?
Det letteste, jeg kan komme i tanke om i forhold til kørsel og transport, må jo nok være taxa, for her skal du bare hive fat i en af de mange, der holder ved lufthavnen.
Det kan ikke blive nemmere, men på den anden side, så er der mange pirattaxa’er i Spanien, så du skal være på udkig efter om det er en rigtig taxa, du sætter dig ind i…
En rigtig taxa spottes via taxameteret, hvor lufthavnen også anbefaler, at du holder øje med, at taxameteret starter, så snart I starter jeres køretur.
Prisen for et lift af en taxa mellem Madrid-Barajas Lufthavn og Madrid Centrum er ca. 30 euro.
Her kan du læse mere via lufthavnens egen hjemmeside, hvor de også skriver om forholdsregler, rater og informationsnumre.
Privat taxa booket hjemmefra (nemmere bliver det ikke)
Der er selvfølgelig andre muligheder, som ligner taxa-udgaven, fordi det er i nogenlunde samme prisleje, samtidig med at du måske får en lidt større sikkerhedsnet i forhold til, at du booker gennem et bureau.
WelcomePickups er et firma, der stiller lokale chauffører til rådighed, og som er ansat af firmaet. Her kan du forinden sørge for, at dine behov bliver stillet.
Tjek pris på privat-taxa hos WelcomePickups her.
Jeg synes nogle gange, det faktisk kan være bedre at booke sådan en her, idet man er lidt mere økonomisk sikret pga. det store firma.
Her er WelcomePickups en god løsning, fordi du sørger for at ordne sagerne inden du sætter dig ind i bilen, og så er det også nogenlunde samme pris som en taxa.
GetYourGuide er også en mulighed for at booke en privat shuttle til hotellet. Dog er denne mulighed en lidt dyrere udgave. Her ligger priserne fra (pt) 216 kr for 3 personer.
Se mere om muligheden hos Get Your Guide her.
Det hele handler om, hvad du er mest til, så tjek hjemmesiderne ud, hvis det er denne udgave, du er mest til.
Lufthavnsbus (billig transport)
Det er noget lidt andet at køre med tog og bus fra lufthavnen til centrum i et andet land.
Turen er lidt mere bumlende, ukomfortabel og mindre fleksibel, men på den anden side, så får man bare altid et helt andet billede af byen, når man tager de lokale transportmidler, som resten af befolkningen også tager.
Busturen tager ca. 40 minutter, og der ligger stoppesteder ved terminal 1, 2 og 4. Bussen hedder Exprés Aeropuerto (Airport Express), og den kører 24 timer i døgnet.
Du kan købe billetter på bussen, som koster 5 euro, så dette er bestemt en af de billigste løsninger. Dog ikke en af de mest behageligste.
Lufthavnstog til centrum
Når du tager med tog, er der stationen i terminal 1 og den nyeste tilføjelse i terminal 4.
Du kan købe enkeltbilletter til 5 euro, men hvis du har tænkt dig at bruge tog og metro på andre tidspunkter af dit besøg, så anbefales du at købe et travel pass. Kortet kan købes til en brug mellem 1-7 dage.
Læs mere om mulighederne med tog og bus fra lufthavnen til stationen her.
Der er altså en del muligheder for transport, hvor du får alt fra komfort, hurtigt, langsomt, billigt, dyrt, lige til hotellet eller langt fra hotellet.
Det handler alt sammen om, hvad du føler er bedst, og jeg håber at denne korte gennemgang i hvert fald gav dig et overblik over, hvad du har af muligheder.
Jeg håber, at du får en skøn rejse til Madrid.
Læs også: rejseguides til Barcelona.
Denne rejseguide til transport fra Madrid Lufthavn til centrum er skrevet af Rejsekris Redaktionen.
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler