Planlægger du en rejse til Zakynthos og er i tvivl om, hvor du skal bo? Det er et godt spørgsmål, for Zakynthos er ikke bare én type ferie. I syd finder du fest og lange sandstrande, i nordøst ligger de familievenlige badebyer, og i vest gemmer sig dramatiske klipper og uberørt natur.
Det hele er pakket ind på en ø, der er overraskende nem at komme rundt på.
Zakynthos er den tredjestørste af de Ioniske Øer og ligger ud for Grækenlands vestkyst. Øen har været populær blandt turister i årtier, og det er ikke uden grund. Her får du alt det, der gør en græsk ø-ferie fantastisk – turkisblåt vand, fantastisk mad, varme lokale og en afslappet stemning – uden de helt vilde priser du finder på Santorini eller Mykonos.
I denne guide gennemgår jeg de bedste områder at bo på Zakynthos, med hotelforslag i flere prisklasser. Uanset om du rejser som par, med familie eller bare vil feste, finder du det rette sted her.
Hvor skal man bo på Zakynthos? Lad os dykke ned i det.
Indholdsfortegnelse
- Bedste områder på Zakynthos
- Inden du booker: Vigtige ting at vide om Zakynthos
- 1. Tsilivi – Den bedste allrounder for familier og par 🏖️
- Hoteller i Tsilivi
- 2. Laganas – Fest, natteliv og lang sandstrand 🎉
- Hoteller i Laganas
- 3. Kalamaki – Ro, havskildpadder og nærhed til Laganas 🐢
- Hoteller i Kalamaki
- 4. Vasilikos – Øens smukkeste strande 🌿
- Hoteller i Vasilikos
- 5. Zakynthos Town – Kultur, historie og autenticitet 🏛️
- Hoteller i Zakynthos Town
- Hvor skal man IKKE bo på Zakynthos ❗️
- Stadig i tvivl om, hvor du skal bo på Zakhnythos?
Bedste områder på Zakynthos
Her er en hurtig oversigt over de bedste områder at bo på Zakynthos:
- Tsilivi – Den bedste allrounder for familier og par 🏖️
- Laganas – Fest, natteliv og lang sandstrand 🎉
- Kalamaki – Roligt alternativ tæt på Laganas, med havskildpadder 🐢
- Vasilikos – Øens smukkeste strande og uberørt natur 🌿
- Zakynthos Town – Kultur, historie og god mad i øens hovedstad 🏛️
Klik på områdets navn for at se de bedste hoteller i området.
Guiden til hvor man skal bo på Zakynhtos fortsætter herunder med en gennemgang af områderne og anbefaling af hoteller i forskellige prisklasser.
Inden du booker: Vigtige ting at vide om Zakynthos
Før vi dykker ned i de enkelte områder, er der et par ting du skal vide om Zakynthos.
Lej en bil. Det er mit vigtigste råd. Zakynthos er lille nok til at køre tværs over på under en time, men busnettet er begrænset og upålideligt. Med en lejebil kan du nemt hoppe mellem strande, besøge Shipwreck Beach viewpointet og udforske de charmerende landsbyer i bjergene. P
riserne for en lejebil er rimelige sammenlignet med mange andre græske øer – tjek priser her.
Havskildpadderne er hellige. Zakynthos er et af de vigtigste ynglesteder for den truede caretta caretta-skildpadde. Særligt strandene i syd (Laganas, Kalamaki, Gerakas) er beskyttede under National Marine Park of Zakynthos. Det betyder visse restriktioner – ingen parasoller i nogle zoner, stranden lukker fra solnedgang til kl. 7 om morgenen, og du skal holde afstand til eventuelle reder. Men det er også en helt magisk oplevelse at se skildpadderne.
Øen har to sider. Østkysten er flad med sandstrande og roligt vand – perfekt til børnefamilier. Vestkysten er dramatisk med hvide klipper, vilde bølger og spektakulære udsigter, men meget lidt strand du kan bade fra. De fleste hoteller ligger derfor på øst- og sydkysten.
Undgå juli og august hvis du kan. Zakynthos er varm og dejlig fra maj til oktober, men i højsæsonen (juli-august) er øen proppet og priserne høje. Juni og september er ideelle – varmt nok til at bade, færre turister og markant billigere hoteller.
Fly direkte. Zakynthos International Airport (ZTH) – opkaldt efter den græske nationaldigter Dionysios Solomos – har direkte charterfly fra flere europæiske byer i sommersæsonen. Alternativt kan du flyve til Athen og tage indenrigsfly videre.
1. Tsilivi – Den bedste allrounder for familier og par 🏖️
Hurtig Info – Tsilivi
- Afstand fra lufthavnen: Ca. 15 minutter med bil
- Transport: God busforbindelse til Zakynthos Town. Lejebil anbefales til resten af øen
- Prisniveau: 💰💰 (moderat – god værdi for pengene)
- Strand: Lang sandstrand med lavt vand – perfekt til børn
- Stemning: Livlig men ikke overvældende. God balance mellem aktivitet og afslapning
Tsilivi (også kaldet Planos) er nok det bedste sted at bo på Zakynthos, hvis du besøger øen for første gang.
Denne velorganiserede ferieBy på nordøstkysten rammer den perfekte balance: nok restauranter, barer og butikker til at holde dig underholdt, men uden det vilde natteliv du finder i Laganas. Stranden er lang, sandet og med lavt, roligt vand – helt ideelt til børnefamilier.
Klik her for at se alle hoteller i Tsilivi
Her finder du vandlandsport, minigolf, shoppingmuligheder og et godt udvalg af internationale og græske restauranter.
Om aftenen er der en behagelig stemning med cocktailbarer og taverner, men det lukker ned i rimelig tid. Fra Tsilivi er der ca. 10 minutters kørsel til Zakynthos Town og under en time til de fleste af øens seværdigheder.
Bedst for: Familier med børn, par der vil have lidt af det hele, førstegangsbesøgende.
Hoteller i Tsilivi
Contessina Suites & Spa ⭐⭐⭐⭐⭐
Et adults-only boutique-hotel med en fantastisk pool, spa og elegant indretning. Contessina ligger tæt på stranden og tilbyder en rolig, sofistikeret atmosfære. Værelserne er rummelige og moderne med private balkonter. Restauranten serverer fremragende græsk og international mad, og bartenderen laver en fantastisk cocktail ved poolen. Perfekt til par der vil have luksus uden at betale Santorini-priser.
Tidligere gæster fremhæver særligt: “Et vidunderligt hotel med upåklagelig service. Poolen er smuk, maden er fantastisk, og personalet gør alt for at gøre opholdet perfekt.”
Tjek priser og tilgængelighed hos Contessina Suites & Spa
Alexandra Beach Tsilivi Resort & Spa ⭐⭐⭐⭐
Et populært familiehotel direkte ved stranden med et fantastisk poolområde, vandrutsjebaner og børneklub. Værelserne er komfortable og velholdte, og all-inclusive-pakken er god værdi for pengene. Hotellet har sin egen private bugt med en hyggelig strandbar – Makai Beach Bar er faktisk en af de mest fotograferede steder på hele Zakynthos. Et sikkert valg for familier.
Tidligere gæster fremhæver særligt: “Perfekt familieferie. Børnene elskede poolen og stranden, maden var varieret og god, og personalet var utroligt venligt mod børnene.”
Tjek priser og tilgængelighed hos Alexandra Beach Resort
Et godt budgetvenligt valg med en central beliggenhed i Tsilivi, tæt på strand, restauranter og butikker. Hotellet har en fin pool med liggestole og en hyggelig bar. Værelserne er enkle men rene og komfortable. Personalet er hjælpsomt og der er god morgenmadsbuffet. Ideelt hvis du vil bruge pengene på oplevelser frem for hotellet.
Tidligere gæster fremhæver særligt: “Fantastisk beliggenhed, rent og velholdt. God morgenmad og venligt personale. Det bedste budget-hotel i Tsilivi.”
Tjek priser og tilgængelighed hos Tsilivi Beach Hotel
2. Laganas – Fest, natteliv og lang sandstrand 🎉
Hurtig Info – Laganas
- Afstand fra lufthavnen: Ca. 10 minutter med bil
- Transport: God busforbindelse til Zakynthos Town
- Prisniveau: 💰 (billigt – mange budgetmuligheder)
- Strand: 9 km lang sandstrand – øens længste
- Stemning: Fest og party. Tænk Sunny Beach i Bulgarien, bare på en græsk ø
Laganas er Zakynthos’ svar på Magaluf på Mallorca eller Sunny Beach i Bulgarien. Denne legendariske festby på sydkysten har tiltrukket unge festglade turister i årtier, og nattelivet er absolut øens vildeste.
Laganas Road er lined med barer, klubber og restauranter, og festen kører til langt ud på de små timer.
Klik her for at se alle hoteller i Laganas
Men Laganas er mere end bare fest. Stranden er faktisk 9 kilometer lang og en af øens bedste – med fint sand og lavt vand. Om dagen kan du nyde en helt fin strandferie her, og det er også herfra mange af bådturene til Shipwreck Beach og Skildpaddeøen (Marathonisi) afgår.
Bare vær opmærksom på at Laganas-stranden er en del af den nationale marinepark, og der kan være restriktioner for parasoller og aktiviteter i visse zoner.
Bedst for: Unge rejsende, vennegrupper, festelskere. Ikke ideelt for familier med små børn.
Hoteller i Laganas
Mediterranean Beach Resort & Spa ⭐⭐⭐⭐
Det bedste hotel i Laganas – og et bevis på at fest og komfort godt kan gå hånd i hånd. Mediterranean Beach ligger direkte ved stranden med to store pools, spa, fitness og flere restauranter. Værelserne er moderne og rummelige. Hotellet er stort nok til at have sin egen rolige atmosfære, men tæt nok på Laganas Road til at festen er inden for gåafstand. Det perfekte valg, hvis du vil have muligheden for at gå i byen, men også sove ordentligt.
Tjek priser og tilgængelighed hos Mediterranean Beach Resort
Et adults-only hotel med moderne værelser og god morgenbuffet, kun få skridt fra Laganas Beach. Tzante er nyligt renoveret og tilbyder en afslappet pool med bar, perfekt til par der vil være tæt på strandlivet. Personalet er venligt og imødekommende, og beliggenheden gør det nemt at nå både strand og restauranter til fods.
Astir Palace Hotel ⭐⭐⭐⭐
Et 4-stjernet hotel med direkte adgang til Laganas sandstrand, pool og restaurant med lokale og internationale retter. Astir Palace er et godt mellemklassevalg med rene, airconditionerede værelser og havudsigt fra balkonerne. Personalet er hjælpsomt og morgenmaden varieret.
3. Kalamaki – Ro, havskildpadder og nærhed til Laganas 🐢
Hurtig Info – Kalamaki
- Afstand fra lufthavnen: Ca. 5 minutter med bil
- Transport: Busforbindelse til Zakynthos Town. Lejebil anbefales
- Prisniveau: 💰💰 (moderat)
- Strand: Smuk sandstrand – beskyttet skildpadde-yngleområde
- Stemning: Rolig og afslappet. Naturelskernes favorit
Kalamaki er Laganas’ stille nabo. Denne lille by ligger lige øst for Laganas og deler den samme fantastiske lange sandstrand, men har en helt anden atmosfære.
Her er tempoet langsommere, restauranterne mere autentiske, og om aftenen kan du opleve noget helt magisk: caretta caretta-skildpadderne der kommer op på stranden for at lægge æg.
Klik her for at se alle hoteller i Kalamaki
Kalamaki Beach er en del af National Marine Park of Zakynthos, hvilket betyder at stranden lukker fra solnedgang til solopgang, og der er ingen barer eller restauranter direkte på sandet. Det gør stranden usædvanligt ren og fredfyldt i dagtimerne.
Hvis du vil feste, er Laganas kun 5 minutters kørsel væk – men du sover i fred og ro.
Bedst for: Par, naturelskere, familier der vil have ro men stadig nærhed til Laganas.
Hoteller i Kalamaki
Meandros Boutique & Spa Hotel ⭐⭐⭐⭐⭐
Det bedste hotel i Kalamaki – et adults-only boutique-hotel med en fantastisk pool, spa og elegant restaurant. Meandros ligger i gangafstand fra stranden og tilbyder en luksuriøs men afslappet stemning. Værelserne er stilfuldt indrettet med private terrasser. Maden er fremragende – en blanding af traditionel græsk og moderne køkken. Et perfekt romantisk valg.
Tidligere gæster fremhæver særligt: “Et fantastisk hotel i alle henseender. Maden er i særklasse, poolen er smuk, og personalet er utroligt opmærksomme. Vi ville ikke rejse hjem.”
Tjek priser og tilgængelighed hos Meandros Boutique & Spa
Et hyggelig familiehotel med pool, restaurant og tæt på stranden. Værelserne er enkle men komfortable, og personalet er ekstraordinært venligt. Morgenmadsbuffeten er varieret og god. Et godt valg for familier og par der søger et ukompliceret ophold til en fair pris.
Tjek priser og tilgængelighed hos Kalamaki Beach Hotel
4. Vasilikos – Øens smukkeste strande 🌿
Hurtig Info – Vasilikos
- Afstand fra lufthavnen: Ca. 15-20 minutter med bil
- Transport: Lejebil er et must – begrænset offentlig transport
- Prisniveau: 💰💰💰 (moderat til dyrt – mange luksus-resorts)
- Strand: Flere fantastiske strande, herunder den berømte Gerakas Beach
- Stemning: Uberørt natur, ro og romantik
Vasilikos-halvøen i sydøst er hvor du finder Zakynthos’ absolut smukkeste strande.
Gerakas Beach er en beskyttet skildpaddestrand med fint sand omgivet af dramatiske lerklinter. Banana Beach er øens mest populære strand med vandsport og strandbarer.
Klik her for at se alle hoteller i Vasilikos
Vasilikos er spredt over et større område med individuelle hoteller og villaer, så det føles aldrig overfyldt. Du har brug for en lejebil her, da offentlig transport er minimal. Til gengæld får du en autentisk græsk oplevelse med traditionelle taverner og en følelse af at være langt fra masseturismen – selv i højsæsonen.
Porto Zoro og Porto Roma er mindre og mere fredfyldte. Her handler det om natur og strandliv i sin reneste form.
Bedst for: Par på romantisk ferie, strandentusiaster, naturelskere.
Hoteller i Vasilikos
Montesea – Luxury Nature Villas ⭐⭐⭐⭐⭐
Et smukt boutique-hotel på bakketoppen i Vasilikos med fantastisk udsigt over det Ioniske Hav, kun fem minutters gang fra stranden. Her får du velindrettede suiter, udendørs pool med boblebad og en fredfyldt atmosfære langt fra masseturismen.
Det er det perfekte valg hvis du vil have luksus kombineret med Vasilikos’ uberørte natur og nærhed til Gerakas Beach.
Et flot 5-stjernet hotel med egen privat sandstrand, stor pool og smukt anlagte haver i Vasilikos. Morgenmaden er fremragende med masser af variation, og værelserne er rummelige med udsigt over havet eller haven. Personalet får konsekvent topkarakter fra gæsterne for deres venlighed og hjælpsomhed. Et rigtig godt valg til par og familier der vil have kvalitet tæt på øens bedste strande.
5. Zakynthos Town – Kultur, historie og autenticitet 🏛️
Hurtig Info – Zakynthos Town
- Afstand fra lufthavnen: Ca. 5-10 minutter med bil
- Transport: Øens busterminal er her – bedste udgangspunkt for offentlig transport
- Prisniveau: 💰💰 (moderat)
- Strand: Lille bystrand – ikke det bedste badeområde
- Stemning: Autentisk græsk byliv med restauranter, museer og havnefront
Zakynthos Town (også kaldet Zante Town eller Chora) er øens hovedstad og den eneste rigtige “by” på øen. Byen blev genopbygget i venetiansk stil efter det ødelæggende jordskælv i 1953, og i dag er det et charmerende sted med en livlig havnefront, gode restauranter og interessante museer.
Klik her for at se alle hoteller i Zakynthos Town
Agios Dionysios-kirken – opkaldt efter øens skytshelgen – er et must-see.
Solomos-torvet er byens hjerte, omgivet af caféer og det flotte post-byzantinske museum. Herfra kan du gå langs havnepromenaden, udforske sidegaderne og finde fantastiske tavernaer med autentisk græsk mad til priser, der er markant lavere end i turistområderne.
Zakynthos Town er det bedste sted at bo, hvis du ikke har lejebil, da øens busstation ligger her.
Bedst for: Kulturelskere, budget-rejsende, dem uden lejebil.
Hoteller i Zakynthos Town
Palatino Hotel ⭐⭐⭐⭐
Det bedste hotel i Zakynthos Town med en fantastisk tagterrasse med pool og udsigt over byen og havet. Palatino ligger centralt men roligt, med moderne værelser og god morgenmad.
Personalet er professionelt og hjælpsomt.
Tjek priser og tilgængelighed hos Palatino Hotel
Phoenix Hotel ⭐⭐⭐
Et godt budgetvalg i hjertet af Zakynthos Town, lige ved Solomos-torvet. Værelserne er enkle men rene, og beliggenheden er perfekt til at udforske byen til fods. Personalet er venligt og lokalkendende – spørg dem om restauranttips.
Tjek priser og tilgængelighed hos Phoenix Hotel
Hvor skal man IKKE bo på Zakynthos ❗️
Ligesom der er gode områder, er der også steder du bør overveje ekstra grundigt:
Laganas hvis du søger ro. Det her er nok ret indlysende, men Laganas er HØJLYDT om natten. Hvis du er let sovende eller rejser med børn, så vælg Kalamaki lige ved siden af i stedet – du er tæt på stranden men langt fra støjen.
Alykes og Alykanas uden bil. Disse charmerende byer på nordkysten er fantastiske for familier, men de er ret isolerede. Uden lejebil kan du føle dig fanget, da busser kører sjældent. Med bil er de dog et fremragende valg.
For tæt på lufthavnen. Nogle billige hoteller ligger i umiddelbar nærhed af lufthavnen. Undgå dem – støjen fra fly er mærkbar, og du er ikke tæt på noget interessant.
Stadig i tvivl om, hvor du skal bo på Zakhnythos?
Her er mine anbefalinger baseret på rejsetype:
Er du på Zakynthos for første gang? Tsilivi er det sikre valg med god balance mellem strand, restauranter og underholdning.
Rejser du med familie? Tsilivi eller Kalamaki – begge har lavt vand og rolige strande perfekt til børn.
Er du på romantisk ferie? Vasilikos for uberørt natur og romantik, eller Kalamaki for boutique-hoteller og havskildpadder ved solnedgang.
Vil du feste? Laganas er det eneste rigtige svar.
Er du på budget? Zakynthos Town har de bedste priser og mest autentiske oplevelser.
Zakynthos er en af de græske øer der virkelig har noget for enhver smag. Fra de dramatiske klipper på vestkysten og den ikoniske Shipwreck Beach til de rolige familiestrande i øst og det vilde natteliv i syd – her kan du skræddersy præcis den ferie, du drømmer om.
Hvis Zakynthos har givet dig lyst til flere græske øer, så tjek mine guides til hvor man skal bo på Korfu, Kreta og Rhodos. Og drømmer du om at kombinere øferie med storbyliv, er Athen en oplagt mellemlanding.
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler