I denne artikel fortæller jeg om, hvor man skal bo på Cypern, når man rejser dertil for at få en fantastiske ferie.
Cypern er delt i en græsk og tyrkisk (besat) del. Jeg beskæftiger mig i denne guide til de bedste områder på Cypern udelukkende med den græsk-orientered del af øen.
Og lad os så ellers komme igang med guiden til, hvor man skal bo på Cypern.
Indholdsfortegnelse
- De bedste områder på Cypern
- 1. Ayia Napa – bedste all-round område ⭐️
- Hoteller i Ayia Napa
- 2. Protaras & Fig Tree Bay – bedste område for familier med børn
- Hoteller i Protaras & Fig Tree Bay
- 3. Larnaca – bedste område med kombination af storby & strand
- Hoteller i Larnaca
- 4. Pafos – bedste område for historieinteresserede
- Hoteller i Pafos
- 5. Limassol – Cyperns næststørste by med masser at lave
- Hoteller i Limassol
- 6. Nicosia – en af Europas mest spændende hovedstæder
- Hoteller i Nicosia
De bedste områder på Cypern
- Ayia Napa – det all-round bedste område på Cypern
- Protaras & Fig Tree Bay – bedste område for familier med børn
- Larnaca – bedste område med kombination af storby og kæmpe strand (tæt på lufthavnen)
- Pafos – bedste område for historieinteresserede
- Limassol – Cyperns næststørste by med masser at lave
- Nicosia – en af Europas mest spændende hovedstæder
Herunder gennemgår jeg områderne og linker til gode hoteller og pakkerejser.
1. Ayia Napa – bedste all-round område ⭐️
Vi lægger ud med en af de mest populære rejsemål på Cypern, Ayia Napa eller Agia Napa som det også staves.
Ayia Napa har, særligt førhen, haft lidt af et festligt ry og man kan da også fortsat mærke, at her kommer en del unge skandinavere og briter, der nyder solen og et natteliv hvor der er gang i den.
Jeg vil dog understrege, at jeg også var i Ayia Napa som barn og decideret elskede det. Det handler meget om valg af hotel, hvor man skal gøre sin research hjemmefra og sørge for ikke at ende på et party-hotel.
Der er nemlig også masser af børnevenlige hoteller, strande og (ekstremt) mange hyggelige restauranter i Ayia Napa og omegn.
Omkring Ayia Napa finder man masser af skønne sandstrande og små viger, hvor man snildt kan smide badehåndklædet og nyde en noget nær privat strandoplevelse.
Se de bedste hoteller i Ayia Napa her.
Af gode seværdigheder i og omkring Ayia Napa kan bl.a. nævnes Nissi Beach, Cape Greco, det flere hundrede år gamle kloster i centrum af Ayia Napa og så er det bare en by, der emmer af liv og leben, når man går ud efter mørkets frembrud.
Vælg Ayia Napa, hvis I gerne vil bo i en større by tæt på lufthavnen, hvor I aldrig vil kede jer, men stadig godt kan finde rolige strande og nyde familievenlige hoteller.
Hoteller i Ayia Napa
Der findes et utal af glimrende hoteller i Ayia Napa. Her er nogle af mine favoritter.
Amarande Hotel i Ayia Napa er en sand perle, der kombinerer moderne luksus med cypriotisk charme.
Her er tale om et af de bedste hoteller i Ayia Napa, så det er perfekt for dig, der ønsker luksus.
- Det er et adults only hotel, så kun for jer, der rejser til Cypern uden børn.
Værelserne er smagfuldt indrettede, rummelige og udstyret med alle moderne bekvemmeligheder.
Når du bor her er du kun få skridt fra den azurblå Middelhavskyst og tæt på Ayia Napas pulserende natteliv og historiske seværdigheder.
Derudover byder Amarande på en række faciliteter såsom en spektakulær swimmingpool, fitnesscenter, spa og flere udsøgte restauranter.
Hvis du søger efter en unik og luksuriøs cypernsk oplevelse, er Amarande Hotel i Ayia Napa stedet for dig.
Se flere billeder og book online her.
Det næste hotel er perfekt for jer, der rejser til Cypern med børn og gerne vil bo på et godt hotel, der dog ikke sprænger hele feriebudgettet.
Aktea Beach Village er et familievenligt hotel designet til at gøre dit ophold så komfortabelt og underholdende som muligt, især når du rejser med børn.
Hotellet er beliggende tæt på stranden, og tilbyder et udvalg af rummelige lejligheder med egen balkon og fuldt udstyret køkken, ideelt for familier.
Børnene vil elske de to store swimmingpools med vandrutsjebaner, og den dedikerede børneklub.
Derudover er Aktea Beach Village centralt placeret for let adgang til lokale attraktioner som det berømte Ayia Napa Kloster og den spændende Luna Park.
Derudover ligger Nissi Beach, der er en af hele Cyperns smukkeste strande, vitterligt lige rundt om hjørnet.
Hvis man skal pege på en ulempe ved hotellet, så er det, at det måske er lidt slidt i kanterne – til gengæld er det billigt.
Se flere billeder og book online her.
Melissi Beach Hotel & Spa er det bedste sted at bo i Ayia Napa for dig, der gerne vil bo med pool lige ned til stranden, men stadig være i gåafstand til centrum.
Dette hotel ligger bogstaveligt talt et stenkast fra det glitrende Middelhav, hvilket giver gæsterne nem adgang til strandens gyldne sand og det klare, blå vand.
Hotellet kombinerer luksus og komfort med sin udsøgte indendørs spa, det moderne fitnesscenter og de lækre værelser.
Med sin fantastiske placering og topmoderne faciliteter, er Melissi Beach Hotel & Spa et sandt paradis for dem, der ønsker at kombinere sol og strand med bylivets puls.
Se flere billleder og book online her.
2. Protaras & Fig Tree Bay – bedste område for familier med børn
En kort køretur østpå fra Ayia Napa finder vi et andet område af Cypern, hvor der er lidt mindre gang i gaden og derfor umiddelbart er det perfekte valg for jer, der rejser til Cypern med børn.
For par er Protaras, der også kaldes Fig Tree Bay (Figenbugten, naturligvis for sine mange figentræer) dog også et skønt område, da her er masser at lave og man kan også snildt gå ud og få et par drinks om aftenen på de mange hyggelige restauranter, barer og pubber.
Se hoteller i Protaras hos Hotels.com her.
Protaras har en hovedgade, hvor “det sker” og hvor man som turist ofte vil gå på små ture, finde aftenens restaurant og kigge i souvenir-butikker, men det er naturligvis den skønne sandstrand, der er byens helt store tilholdssted.
Tæt på Protaras (og sådan set også tæt på Ayia Napa) finder vi bl.a. den smukke Konnos Beach, der i den grad er et besøg værd.
Protaras er et godt valg af område til jer, der gerne vil have masser af muligheder i en klassisk ferieby, men hvor der også gerne må være lidt mindre gang i gaden end i Ayia Napa.
Hoteller i Protaras & Fig Tree Bay
Lad os se nærmere på nogle af de bedste steder at bo i Protaras og Fig Tree Bay.
Louis St Elias Resort & Waterpark i Protaras/Fig Tree Bay er et glimrende valg for familier, der søger sjov og afslapning på Cypern.
Dette resort ligger i et smukt, bjergrigt landskab, kun en kort gåtur fra den prisbelønnede Fig Tree Bay-strand (eller ca 15 minutters gang til hovedgaden, hvis I vil gå).
Højdepunkterne her er de to imponerende vandparker, der sikrer uendelig underholdning for både børn og voksne.
Fra spændende vandrutsjebaner til børnevenlige pools, er der nok vandaktiviteter til at holde hele familien underholdt.
Et rigtig godt bud på det bedste familievenlige hotel i Protaras.
Se flere billeder og book online her.
Capo Bay Hotel ligger i hjertet af Fig Tree Bay, kun få skridt fra den berømte, billedskønne strand, hvilket giver mulighed for at nyde solen og havet i fulde drag.
Hotellet ligger i gåafstand til det hele i Fig Tree Bay, så du kan faktisk spendere hele din rejse til Cypern her og bare nyde afslapning i fulde drag, hvis du vil.
Derudover tilbyder hotellet moderne, komfortable værelser, en afslappende spa, og to swimmingpools for når du har lyst til at slappe af på stedet.
Se flere billeder og book online her.
Evalena Beach Hotel i Fig Tree Bay er et budgetvenligt, strandnært hotel, der tilbyder stor værdi.
Hotellet ligger vitterligt lige ned til stranden og også i gåafstand til alting i Fig Tree Bay.
På trods af den overkommelige pris, tilbyder hotellet komfortable værelser, nogle endda med havudsigt.
Med sin perfekte beliggenhed og konkurrencedygtige priser, er Evalena Beach Hotel et godt valg for budgetbevidste rejsende.
Se flere billeder og book online her.
3. Larnaca – bedste område med kombination af storby & strand
Larnaca er en større by på den Cyperns sydkyst. Det er også til Larnaca Lufthavn du flyver ind, hvis du rejser til Cypern og skal bo på øens østlige del (den anden lufthavn ligger i Pafos).
Der er således allerede en fordel ved Larnaca, at lufthavnstransporten til dit hotel er næsten ikke-eksisterende.
Larnaca er Cyperns tredjestørste by, så der er en anden form for lokalt liv end i henholdsvis Ayia Napa og Protaras, hvor det primære fokus fra de lokale er på turismen.
Ikke sagt på den måde, at du er den eneste turist i Larnaca, hvis du vælger at bo her på din ferie – byen har nemlig to skønne, store sandstrande og er også et udflugtsmål i sig selv.
Se hoteller i Larnaca hos Hotels.com her.
Men du har måske større chance for at ende på en restaurant, hvor det ikke udelukkende er danskere, svenskere og hollændere, hvis du vælger at bo i Larnaca på din Cypern rejse.
Byen har i øvrigt en stor saltvandssø, hvor man kan se flamingoer 😀
Læs også: seværdigheder på Cypern
Larnaca er således et godt bud på et område for både familier med børn, par og single-rejsende, der gerne vil opleve lidt mere end bare en sandstrand og ferie ved poolen – selvom det i den grad også er muligt her.
Hoteller i Larnaca
Lad os se nærmere på hoteller i Larnaca, hvor der er utroligt mange at vælge imellem.
Lebay Beach Hotel ligger smukt lige ud til kysten, så her får man altså en enestående udsigt og let adgang til en charmerende privat strand.
Så hvis du leder efter et sted at bo i Larnaca-området, der tilbyder ro og afslapning ved havet, så er dette hotel et perfekt valg.
Dog er det vigtigt at bemærke, at hotellet ligger lidt uden for Larnacas centrum. Så det giver en fredelig og afsondret atmosfære, men det betyder også, at det tager lidt længere tid at nå byens centrum og den populære hovedstrand.
Der er ca 5 km fra hotellet til centrum af Larnaca, hvilket tager ca 10 minutter i bil eller 1 times gåtur langs stranden.
Alt i alt, hvis du værdsætter ro, skønhed og direkte strandadgang, og ikke har noget imod en kort rejse til byens centrum, så er Lebay Beach Hotel det perfekte sted at bo i Larnaca.
Se flere billeder og book online her.
Radisson Blu Hotel er et godt valg for dig, der ønsker det bedste fra begge verdener i Larnaca – nem adgang til både stranden og byens pulserende liv.
Hotellet ligger strategisk godt placeret, så du kan nyde både solen og sandet på den nærliggende strand og det farverige byliv i centrum, alt sammen inden for en kort gåafstand.
Hotellet byder på moderne og komfortable værelser, mange med udsigt over Middelhavet.
Derudover er der bl.a. et fitnesscenter, et spa- og wellnessområde, og flere udsøgte restauranter.
Et godt valg for jer, der gerne vil kombinere badeferie med storbyferie i Larnaca.
Se flere billeder og book online her.
4. Pafos – bedste område for historieinteresserede
Så er det på tide at se lidt nærmere på Cyperns vestlige del, der notorisk er mere frodig og måske også lidt mindre turistet end områderne østpå.
Pafos er et oplagt bud for dig, der gerne vil udforske det vestlige Cypern, opleve en antik by med masser af historie og sjæl.
Pafos er ifølge legenden fødested for Afrodite og i øvrigt også på Unescos verdensarvsliste, så her er i sandhed tale om en by, hvor du kan opleve mere end bare strandene som Cypern ellers er så kendt for.
Faktisk er Pafos nok et af de bedste bud på et godt sted at bo på Cypern til dig, der rejser til øen udenfor den varme højsæson – især hvis du er interesseret i antik græsk historie.
Om sommeren er her der også masser af liv, gode sandstrande og alt det man ellers rejser til Cypern for. Det er også her vi finder Cyperns anden lufthavn, Pafos Lufthavn som man også kan flyve til direkte fra Danmark.
Hoteller i Pafos
Der er naturligvis også masser af gode steder at bo i Pafos – lad os se nærmere på et par af mine favoritter. Der er nogle ekstremt lækre luksushoteller i Pafos, så vi starter lige med et af dem.
The Ivi Mare (adults only) er et luksuriøst, der tilbyder en eksklusiv og fredelig atmosfære for dem, der søger en voksenferie på Cypern.
Det er virkelig et hotel, der oser af elegance og ro perfekt for jer, der bare vil slappe af i smukke omgivelser tæt på Pafos centrum.
Hotellets førsteklasses faciliteter inkluderer en opvarmet udendørs swimmingpool, et topmoderne fitnesscenter og et luksuriøst spaområde, hvor du kan forkæle dig selv med en række afslappende behandlinger.
Med sin blanding af luksuriøs indkvartering, førsteklasses faciliteter og et roligt miljø kun for voksne, er The Ivi Mare det ideelle valg for en eksklusiv voksenferie i Pafos.
Se flere billeder og book her.
I samme stil kan jeg bl.a. også nævne hotellerne The King Jason og Constantinou Bros Asimina Suites Hotel.
Der er dog også masser af billigere hoteller i Pafos – lad os se nærmere på et centralt hotel.
Princessa Vera Hotel Apartments, centralt beliggende i Pafos, er et godt sted at bo for familier eller par, der søger prisvenlighed, komfort og nem adgang til centrum.
Trods sit budgetvenlige prisskilt, byder hotellet på et udvalg af faciliteter, herunder en familievenlig swimmingpool, perfekt til en sjov og afslappende dag under solen.
Med en beliggenhed kun få minutters gang fra Lighthouse Beach, er det nemt at kombinere bylivet med at nyde nogle timer ved havet.
Derudover er byens centrale attraktioner, butikker og spisesteder inden for gåafstand, hvilket gør det nemt at udforske alt, hvad Pafos har at tilbyde.
Se flere billeder og book her.
5. Limassol – Cyperns næststørste by med masser at lave
Cirka midt mellem Larnaca og Pafos finder vi Limassol, der med sine 235.000 indbyggere er Cyperns næststørste by.
Limassol ligger ud til Cyperns sydkyst, så udover en moderne storby med en havnefront er her er naturligvis også en herlig sandstrand som turister og lokale flokkes til i de varme sommermåneder – der er faktisk hele 5 sandstrande i Limassol.
Se hoteller i Limassol hos Hotels.com her.
Limassol kan måske sammenlignes lidt med Barcelona, Nice, Los Angeles eller vores egen København (hvis vi presser citronen lidt), hvor vi har en moderne storby med alt hvad det indebærer, men lige ud til havet og med gode strande.
I Limassol er der dog også masser af seværdigheder fra oldtidens Grækenland (eller Cypern, er det vel egentlig), hvilket Barcelona ikke ligefrem kan bryste sig af 😀
Byen vil også være en god base for udflugter til andre områder af Cypern:
Limassol vil være et godt område for både familier med børn, par og single-rejsende, der gerne vil have muligheden for at opleve det bedste af Cypern.
Hoteller i Limassol
Som Cyperns andenstørste by findes der naturligvis et hotel for alle smage og budgetter her. Lad mig vise et par af mine favoritter.
Vi lægger ud med et af de bedste hoteller.
Amathus Beach Hotel Limassol er et femstjernet paradis beliggende direkte på Cyperns smukke kystlinje.
Fra det øjeblik du træder ind i hotellets foyer, vil du blive betaget af dets elegance og design.
Faciliteterne på Amathus Beach Hotel er af allerhøjeste standard. Med flere pools, et topmoderne fitnesscenter og en prisbelønnet spa, er der rig mulighed for både aktivitet og afslapning.
Men det er ikke kun hotellets indre kvaliteter, der imponerer. Med sin førsteklasses beliggenhed ved stranden er det nemt at nyde det blå Middelhav og den varme sol på hotellets private strand.
Hvis du leder efter en kombination af luksus, komfort og enestående beliggenhed, er Amathus Beach Hotel Limassol det perfekte valg for dit ophold i Limassol.
Hotellet har også familieværelser, så det er også muligt at bo her med børn.
Se flere billeder og book her.
Hvis du planlægger en familieferie til Limassol, vil GrandResort by Leonardo Hotels være et andet godt sted at bo.
Med sin kombination af familievenlige faciliteter og en afslappende atmosfære, er det et hit hos både børn og voksne.
Hotellet har et dedikeret børneområde, som omfatter en sjov og sikker børnepool, en legeplads og en miniklub med organiserede aktiviteter.
Værelserne er rummelige, komfortable og mange har en fantastisk udsigt over havet. De er også designet med familier i hovedet, med mulighed for tilsluttede værelser for større familier.
Se flere billeder og book online her.
Hvis du leder efter mere centralt beliggende hotel i Limassol, så er Crowne Plaza Limassol et fremragende valg
Efter en morgen med sightseeing i Limassols livlige centrum, kan du nyde en afslappende eftermiddag ved hotellets private strand eller tage en dukkert i det opvarmede udendørs pool.
Hotellets beliggenhed betyder, at du er inden for nem gåafstand af nogle af byens bedste attraktioner, restauranter og butikker.
Crowne Plaza Limassol er det perfekte valg for dem, der ønsker at kombinere storbyferie med badeferie, og udforske alt det, Limassol har at byde på, lige fra deres dørtrin.
Se flere billeder her og book her.
Hvis du gerne vil bo helt inde i centrum af Limassol, så tag et kig på Alinea Suites Limassol – det er et lille hotel, der har super pæne værelser og endda en lille rooftop pool.
6. Nicosia – en af Europas mest spændende hovedstæder
Nicosia er Cyperns hovedstad og den eneste by i guiden her, der ikke ligger ud til kysten.
Med Cyperns høje temperaturer i sommermånederne (her kan blive op til 40 grader), så giver det sig selv, at man skal tænke sig om en gang eller to før man vælge at booke hotel i Nicosia midt i juli måned.
Se de bedste hoteller i Nicosia her.
Når det så er sagt, så er der tale om en super spændende storby med en interessant historie, der stadig kan mærkes.
Nicosia er nemlig fortsat delt i en græsk og tyrkisk del – af en mur, hvor man skal vise pas for at komme igennem.
Det var både en interessant oplevelse, da jeg var barn og da jeg vendte tilbage som voksen og nu forstod alting lidt bedre.
Om man skal bo i Nicosia eller nøjes med at tage på dagstur hertil vil jeg lade være op til en selv – jeg tror ikke, at jeg ville bo her i sommermånederne, men hvis du rejser til Cypern udenfor højsæsonen, så kan det give rigtig god mening.
Lidt ligesom jeg i min guide til, hvor man skal bo på Kreta anbefaler Heraklion, men ikke i sommermånderne.
Så er du både blevet anbefalet og advaret imod Nicosia herfra 😀
Hoteller i Nicosia
Pas på ikke at booke i den tyrkiske del af byen ved en fejl! Lad os se nærmere på et par gode hoteller i Nicosia.
Hvis du planlægger en sommerrejse til Nicosia, er Hilton Nicosia et ideelt sted at slå sig ned.
En af de bedste ting ved Hilton Nicosia er uden tvivl dens udendørs poolområde. Her kan du tage en forfriskende dukkert, solbade på terrassen eller bare slappe af med en god bog.
Med poolbaren i nærheden, er det let at tilbringe en hel dag ved poolen, og stadig have alt, hvad du behøver inden for rækkevidde.
Men Hilton Nicosia handler ikke kun om sommerlivet. Hotellet byder også på en indendørs pool, der er perfekt til svømning uanset vejret, og en spa, der byder på et udvalg af behandlinger til forkælelse og afslapning.
Se flere billeder og book her.
Central Park Residence er et godt sted at bo i Nicosia, hvis du virkelig vil være i hjertet af byen og have mere plads end på et normalt hotel.
Med sin centrale beliggenhed er det omringet af caféer, restauranter og kulturelle seværdigheder.
Du bor bogstaveligt talt midt i pulsen, men træder ind i stilfuld ro og komfort, når du kommer hjem til din lejlighed. Perfekt til dem, der ønsker at udforske Nicosia til fods – måske udenfor sommermånederne.
Se flere billeder og book her.
Jeg håber, at du kunne bruge denne guide til, hvor man skal bo på Cypern og nu er klar til at booke dit hotel eller din pakkerejse. Hvis du har nogen spørgsmål om områderne eller Cypern generelt, så skriv gerne en kommentar herunder.
Jeg kan i øvrigt virkelig anbefale at udforske mere end blot den by du vælger at bo i, da Cypern har en rig historie og man kan komme på nogle rigtig gode dagsture (jeg kan stadig huske mine tur fra da jeg var barn) op i bjergene blandt andet.
Til udflugter på Cypern (og seværdigheder generelt) anbefaler jeg GetYourGuide – tag et kig på oplevelserne her:
Rigtig god rejse til Cypern.
Ofte stillede spørgsmål:
Cypern kan besøges året rundt, men for at få mest ud af din ferie er det bedst at besøge mellem april og oktober, når vejret er varmt og solrigt.
Ayia Napa, Protaras/Fig Tree Bay og Pafos er populære destinationer for familier, da de tilbyder børnevenlige hoteller, strande og aktiviteter. Jeg var selv tit på sommerferie i Ayia Napa og Protaras som barn, hvilket var helt perfekt.
Limassol og Pafos tilbyder flere luksushoteller og resorts, der er ideelle for par eller voksne, der søger en mere afslappet og romantisk ferie. Alle nævnte ferieområder i guiden her er dog fine for både par og børnefamilier.
Nogle af de bedste strande på Cypern kan findes i Ayia Napa, Protaras, Pafos, og Fig Tree Bay.
Ja, Cypern er generelt et meget sikkert land at besøge, både i forhold til personlig sikkerhed og sundhed. De er også meget vante til turister og alle taler rigtig godt engelsk.
Euro.
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler
Hej
Tak for en fin guide. Jeg planlægger en tur til Cypern i oktober. Vi er to voksne og to børn på 4 og 8. år. Det er en tur, der helt klart skal være afslappet og sjov for børnene. Men jeg vil gerne undgå at lande i noget der er alt for turistet og ucharmerende. Hvor vil du anbefale, hvis man både skal kunne bade, men også kan mærke noget af Cyperns autentiske charme?
Mvh Louise
Hej Louise
Hmm, det første der slog mig var nok Larnaca. Jeg tænker, at det er det perfekte område fordi I kan flyve til Larnaca lufthavn og hurtigt komme til jeres hotel. Derudover er der masser af strande, det er en tilpas stor nok by til at der ér turisme (med alt det positive som også kommer med ift butikker, godt udvalg af restauranter etc) og så er der stadig også en relativt lokal stemning. Hvor man i f.eks. Ayia Napa og Fig Tree Bay måske mere lander i det nogle vil mene kan være FOR turistet.
Jeg tænkte også på Limassol, men det er så bare en noget større og måske mere kaotisk storby – det afhænger måske lidt af, hvor rejsevante du (og børnene) er.
Håber det hjælper og at I får en rigtig god rejse til Cypern.