Pladebutik i London – Prøv Rough Trade

London og musik går hånd i hånd. Den engelske hovedstad er evigt rig på kultur og særligt musikken har en central plads i London. Jeg vil i dette indlæg gerne slå et slag for en pladebutik jeg ofte besøger. Nemlig Rough Trade.

pladebutik i London
Rough Trade West

Rough Trade Records er egentlig et pladeselskab, der har rødder i punk-bevægelsen og siden har haft prominente kunstnere som The Smiths, The Libertines, The Strokes & Jarvis Cocker i folden. Rough Trade er uden tvivl et af musikhistoriens vigtigste indie-pladeselskaber – de har dog også 2 butikker i London. Den ældste ligger i en sidegade til Portobello Road, altså i vest London, helt præcist er adressen 130 Talbot Road,
London, W11 1JA. Butikken slog dørene op i 1976, året hvor punken for alvor brød igennem i London.

Planlægger du din tur til London i sidste øjeblik? 🇬🇧

Her er et par af de bedste ting at lave, hoteller og andre tips til din rejse til London.

🎡 Top Aktiviteter & Ture:

1. Besøg det imponerende Harry Potter Studios (husk at booke billetter i god tid, da de altid bliver udsolgt)
2. Tag en tur rundt i London Eye (jeg anbefaler fast-track billetter for at undgå køen)
3. Oplev en musical i West End (se spilletider og køb billetter her)
4. Tag på bådtur på Themsen og se London fra sø-siden
5. Oplev mere af England med en dagstur til Stonehenge, Windsor & Bath

🛌 Bedste Hoteller:

1. The Savoy er et af byens bedste og mest kendte luksushoteller
2. Sea Containers og Canopy by Hilton er begge 5-stjernede hoteller, der ofte kan bookes til en fin pris
3. Park Plaza Westminster Bridge er et godt, familievenligt hotel få meter fra London Eye
4. Zedwell Piccadilly Circus er et ekstremt billigt hotel uden den store komfort, men lige i hjertet af London

Peter Doherty live
Pete Doherty, forsanger i The Libertines, der var tilknyttet Rough Trade.

Når man træder ind i Rough Trade West, der ligger også en i East derfor navnet, mærker man da også med det samme, at man er i en gammel butik, der er præget af fantastisk historie. Lad dig ikke snyde af størrelsen og tag trappen ned i kælderen, hvor der er mulighed for at gøre nogen rigtig gode fund, hvis man er til vinyler. Jeg har selv fundet sjældne New Order og Joy Division plader dernede. Modsat hvad man skulle tro, er priserne ikke skruet i vejret, her kan folket komme og købe musik til fine priser. Tag central line til Notting Hill Gate og gå den smukke tur op ad Portobello Road til Talbot Road, det tager 10-15 minutter.

Her ligger Rough Trade West:

Rough Trade East ligger i en sidegade til den populære Brick Lane i Shoreditch. Her kan du med fordel tage enten overground til Shoreditch High Street eller central line til Aldgate East, hvor gåturen er lidt længere. Adressen er Old Truman Brewery, 91 Brick Lane, London, E1 6QL. Butikken i Østlondon er meget større end den gamle i vest. Her er alle de nyeste album både på CD og vinyl, et stort udvalg af bøger, dvd’er og merchandise samt en lille bardisk, hvorfra der serveres te, kaffe og lidt kager. Hvis du er rigtig musiknørd kan du med fordel besøge begge butikker, der på hver sin måde ligger i charmerende omgivelser – blot i hver sin ende af London.

Sådan finder du Rough Trade East:

Du kan læse mere om Rough Trade Records på deres website.

  • Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler