Berlin Lufthavn til Centrum – guide til transport fra Berlin Brandenburg Lufthavn

Få mine bedste råd til, hvordan du nemt og hurtigt kommer fra Berlin Lufthavn til centrum.

berlin

Hvis du flyver til Berlin lander du i Berlin Brandenburg Lufthavn. Du kan ikke længere flyve til hverken Tegel, Schönefeld eller Tempelhof for den sags skyld.

Du flyver i stedet til den moderne Berlin Brandenburg “Willy Brandt” Lufthavn, der åbnede i november 2020 – i denne guide fortæller jeg, hvordan du nemt og hurtigt kommer fra lufthavnen til centrum af Berlin.

Planlægger du din tur til Berlin i sidste øjeblik?

Her er et par af de bedste ting at lave, hoteller og andre tips til din rejse til Berlin.

🇩🇪 Top Aktiviteter & Ture i Berlin:

1. Tv Tårnet på Alexanderplatz (vigtigt at have skip-the-line billetter hjemmefra!)
2. 1 times bådtur på Spree
3. Halvdagstur til Sachsenhausen Koncentrationslejr
4. Hop On Hop Off Sightseeing Bustur
5. Guidet byvandring om Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig (meget populær!)

🛌 Bedste Hoteller i Berlin:

1. Waldorf Astoria Berlin (luksus)
2. NH Collection Berlin Mitte (mellemklasse med perfekt beliggenhed ved Friedrichstrasse)
3. H4 Hotel Berlin Alexanderplatz (godt til prisen - lige ved Alexanderplatz)

🚇 Berlin WelcomeCard bør alle købe til offentlig transport & lufthavnstoget + en masse rabatter.

Berlin Brandenburg Lufthavn (BER)

Den gode nyhed er, at hvis du tidligere har fløjet til Schönefeld Lufthavn, så kender du turen ind til centrum.

 


Den nye Berlin Lufthavn er nemlig beliggende umiddelbart ved siden af Schönefeld og faktisk bruges Schönefeld Lufthavn fortsat, nu hedder den bare Terminal 5.

I guiden herunder går jeg i dybden med alle muligheder for transport fra lufthavnen til centrum, men hvis du bare vil have den vigtigste info, så kommer den her:

Den nemmeste måde at komme fra Berlin Brandenburg Lufthavn til dit hotel i centrum er ved hjælp af toget. Der kører både regionaltog, hvilket er det hurtigste og s-tog (S-Bahn), der stopper ved flere stationer.

Hvis du køber Berlin Welcome Card online hjemmefra kan du med det på mobilen tage alle tog, der afgår fra lufthavnens togstation ind mod centrum.

Regionaltogene stopper på Ostkreuz, Ostbahnhof, Alexanderplatz, Friedrichstrasse, Berlin Hauptbahnhof og Bahnhof Zoologischer Garten.

Det tager kun 25 minutter fra lufthavnen til Alexanderplatz. S-togene stopper de samme steder og på alle stationer, så det tager naturligvis længere tid (43 min fra lufthavn til Alexanderplatz).

Vær opmærksom på hvilken terminal du flyver til/fra

berlin lufthavn tog
Stationerne i lufthavnen på kort.

Derfor skal du være opmærksom på, hvor dit fly lander, men måske endnu vigtigere – afgår (når du skal flyve hjem til Danmark).

Der er nemlig f.eks. forskellige tog-stationer for Terminal 1-2 og Terminal 5. Terminal 5 er pt lukket pga lave passagerantal og du lander derfor 100% sikkert i Terminal 1-2.

Herunder kommer jeg med mine anbefalinger for dig, der lander i Berlin Lufthavn og gerne vil hurtigt ind til dit hotel i centrum af Berlin.

 

Tog fra lufthavnen til centrum 🚆

berlin lufthavn transport


Personligt rejser jeg altid med tog til og fra lufthavnen i Berlin.

Det fungerer upåklageligt, er billigt og man undgår trafikken, der kan være, hvis man ankommer i myldretiden og tager en taxa.

Læs også min guide til de bedste områder at bo i på rejsen til Berlin.

Hvor lang tid tager togturen fra BER til centrum?

berlin hauptbahnhof


Det afhænger lidt af, hvor du skal af på turen og hvilket tog du tager. Togturen fra lufthavnen til Alexanderplatz tager ca 25 minutter – til Berlin Hauptbahnhof tager turen 30 minutter.

berlin

Dette gælder for de to regionaltog RB14 og RE7 og det dedikerede lufthavnstog FEX.

Airport Express (FEX)

  • Route: Berlin (Hauptbahnhof – Gesundbrunnen – Ostkreuz) – BER T1-2
  • Frequency: every 30 minutes

RE7

  • Rute: Dessau / Bad Belzig – Berlin (Wannsee – Charlottenburg – Zoologischer Garten – Hauptbahnhof – Friedrichstraße – Alexanderplatz – Ostbahnhof – Ostkreuz) – BER T1-2 – Wünsdorf-Waldstadt

RB14

  • Rute: Nauen – Berlin (Spandau – Charlottenburg – Zoologischer Garten – Hauptbahnhof – Friedrichstraße – Alexanderplatz – Ostbahnhof – Ostkreuz) – BER T1-2

Derudover kører der også s-tog direkte fra lufthavnen, der stopper på flere stationer:

S9

  • Spor: 5/6
  • Rute: Berlin (Spandau – Charlottenburg – Zoologischer Garten – Hauptbahnhof – Friedrichstraße – Alexanderplatz – Ostbahnhof – Warschauer Straße – Treptower Park – Schöneweide – Adlershof) – BER T5 – BER T1-2
  • Afgange: hvert 20. minut

S45

  • Spor: 5/6
  • Rute: Berlin (Südkreuz – Schöneweide – Adlershof) – BER T5 – BER T1-2
  • Afgange: hvert 20. minut

Du kan se tidsplaner på lufthavnens website her.

Læs også guiden: offentlig transport i Berlin. 

alexanderplatz tog

Hvad koster togbilletter og hvor køber man dem?

berlin offentlig transport billetter


I den offentlige transport i Berlin er byen inddelt i tre zoner: A, B og C. Berlin Lufthavn er beliggende i Zone C.

Det betyder, at turen fra BER til centrum koster 3.80 euro. Prisen er den samme uanset om du tager s-bahn eller regionaltoget.

Læs mere om priserne hos BVG her.

  • BVG står for al offentlig transport i Berlin, så billetterne gælder både til tog, metro, bus og tram.

Du kan købe billetter i automaterne ved stationen eller i BVG Ticket appen.

Tip: køb Berlin Welcomecard til lufthavnstransport og offentlig transport i Berlin

berlin kort
Berlin Welcomecard kan være en smart løsning for dig, der skal bruge offentlig transport og opleve en masse i Berlin.

Der er dog et smart alternativ, hvis du rejser til Berlin, skal køre en del med offentlig transport (det skal de fleste, da Berlin er stor og offentlig transport fungerer rigtig godt).

Du kan nemlig købe et Berlin Welcomecard, der også gælder på ruten fra lufthavnen til centrum.

Berlin Welcomecard giver således adgang til at køre ubegrænset med offentlig transport i Berlin – også ude fra lufthavnen – og så giver kortet 25-50% rabat på seværdigheder som Tv Tårnet, Berliner Dom, Madame Tussauds og en lang perlerække af andre oplevelser i byen.

Det kan hurtigt blive ‘tjent ind’, hvis du skal se en masse af Berlins bedste seværdigheder.

Se mere om kortet og køb det online her.

Så er du klar til turen fra lufthavnen til centrum og har billetten med hjemmefra.

Læs i øvrigt min store guide til seværdigheder i Berlin.

Bus fra lufthavnen (ikke den smarteste løsning) 🚌

Der kører også offentlige busser fra lufthavnen. Du finder stoppestederne på Level 0, når du kommer ud af ankomsthallen i Terminal 1 lige foran bygningen.

X7 

  • Rute: U Rudow – BER T5 – BER T1-2 (Bus stops A 6-7)
  • Afgangstider: hver 5-10. minut

X71

  • Rute: U Alt-Mariendorf – Johannisthaler Chaussee – U Rudow – BER T5 – BER T1-2 (Bus stops A 6-7)
  • Afgangstider: hver 20. minut

Prisen er den samme og du kan igen købe billetter i BVG appen eller bruge Berlin Welcome Card.

Det er de færreste, der tager bussen fra Berlin lufthavn til centrum, da toget fungerer så godt og de færreste turister bo i områderne i det sydlige Berlin som busserne kører til.

Det kunne måske give mening at tage bussen til Rudow og skifte til u-bahn, hvis du skal bo i det sydlige Neukölln, men jeg ville nok stadig tage f.eks. S-bahn og så skifte til U-bahn på den rute.

Men nu kender du i hvert fald til muligheden 😀

Taxa fra lufthavnen til centrum 🚖

berlin lufthavn oversigt

Det er naturligvis også muligt at tage en taxa fra lufthavnen direkte til dit hotel. Der er taxi-kø umiddelbart udenfor Terminal 1, hvor de officielle taxaer kan prajes.

Hvad koster en taxa fra lufthavnen til centrum?

berlin taxa
Taxaerne i Berlin er beige-farvede.

Prisen for en køretur afhænger naturligvis af, hvor i Berlin du skal sættes af. Taxaerne kører med taxameter.

Typisk vil prisen dog ligge omkring 45-50 euro for et hotel i Mitte.

Tip: book en taxa hjemmefra til samme pris

Hvis du gerne vil pre-booke en taxa hjemmefra og have overblik over prisen samt en dedikeret chauffør, der møder dig i ankomsthallen, så anbefaler jeg Welcome Pickups som jeg også samarbejder med.

Du skal blot indtaste dit hotel-navn eller adresse i Berlin, så kan du på forhånd se prisen for din tur – klik her og gå til Welcome Pickups Berlin.

Jeg har bl.a. brugt deres service med stor fornøjelse i Budapest, men søgte lige på en køretur fra Berlin Lufthavn til H4 Hotel ved Alexanderplatz, der i øvrigt er et rigtig godt hotel (se mere om det her).

Dér var prisen 49 euro – så prisen kan absolut konkurrere med de officielle taxaer.

Er du bekymret for at dit fly bliver forsinket? Chaufføren tracker din fly-ankomst, så han har helt styr på, hvornår du ankommer til Berlin Lufthavn.

Jeg håber, at du nu er klar til din rejse til Berlin og har fået helt styr på transporten fra Berlin Brandenburg Lufthavn.

Jeg har boet i Berlin og rejser dertil flere gange årligt, så skriv endelig en kommentar, hvis du har nogen spørgsmål til din rejse.

Denne artikel er også tilgængelig på engelsk på Destination Well Known.

  • Hotels.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler