Transport fra Barcelona Lufthavn til centrum – Stor guide

barcelonaI denne store guide tager vi et kig på, hvilke muligheder der er for at komme fra Barcelona lufthavn til centrum af den populære spanske storby. Der kan være rigtig mange penge at spare – både på lufthavnstransporten, men også resten af ferien i Barcelona.

Læs med og lær tricket til at spare penge på rejsen.

Barcelona Lufthavn  (BCN) – info

De fleste danskere, der køber flybilletter til Barcelona lander i Barcelona-El Prat Lufthavn (BCN). De senere år er lufthavnen Girona, der ligger et godt stykke udenfor byen, dog også kommet på programmet.

Lad det være sagt med det samme: det er langt bedre at flyve til selve Barcelona Lufthavn end til Girona!

  • Pt flyver bl.a. Norwegian, SAS, Vueling, Iberia og British Airways direkte fra København til Barcelona Lufthavn.

Barcelona Lufthavn har både bedre faciliteter og er placeret langt tættere på Barcelona centrum, faktisk kun 13 km, hvilket må siges at være helt godt taget i betragtning af, at mange danskere hver dag bruger op mod en time på f.eks. at komme fra lufthavnene omkring London og ind til byen.

Det er således noget nemmere og hurtigere at komme fra Barcelona lufthavn til centrum end i mange andre populære storbyer i Europa.

På kortet herunder kan du se, hvor tæt på centrum Barcelona Lufthavn er placeret:

Anbefalet transport: tog fra Barcelona lufthavn til centrum

tog barcelona lufthavn til centrumJeg vil uden tvivl anbefale at tage toget fra Barcelona lufthavn til centrum af byen. Lufthavnstog er min foretrukne transportform, når det er muligt og det er det her i Barcelona lufthavn.

Busser kan ofte være forsinkede pga den tunge trafik, der i sagens natur er i og omkring Europas storbyer.

Med toget skal man blot sætte sig til rette og så er man ellers (nogenlunde) sikker på, hvornår man ankommer til sin destination lige i centrum af Barcelona.

Lufthavnstoget fra lufthavnen til Barcelona centrum hedder RENFE og kører fra Terminal 2, men der går en gratis shuttle-bus fra Terminal 1 til toget.

Lufthavnstogene kører hvert 30. minut.

Hvor lang tid tager toget fra Barcelona lufthavn til centrum?

Dette afhænger selvsagt af, hvor på togstrækningen du står af, men som udgangspunkt skal man regne med ca 25 minutter fra lufthavnen til centrum. Toget stopper bl.a. på stoppestederne Barcelona Sants (hovedbanegården), Passeig de Gràcia (tæt på Ramblaen) og Clot-Arago.

Klik på stationernes navne herover og se placeringerne på Google Maps.

Der kører flere metro-linjer og busser fra ovenstående stationer, så det er nemt at komme videre rundt i Barcelona. Se mere information om metro i Barcelona på den officielle side her.

Priser og billetter til lufthavnstoget

Prisen for en billet er 4 euro (ca 30 kr) og billetterne kan købes ved toget. MEN her er lige et smart tip:

Køb Hola BCN kortet. Hola BCN (Barcelona) kortet er et specielt kort til turister som os, der besøger Barcelona i 2-3-4-5 dage og skal benytte offentlig transport (såsom lufthavnstoget).

transport fra lufthavnen i barcelona

Dette specielle kort til offentlig transport vil spare de fleste mange penge på turen til Barcelona, hvor man må forventes at skulle bruge offentlig transport en del for at komme omkring i den store by.

Hola BCN kortet giver nemlig ikke kun adgang til lufthavnstoget, men derimod adgang til al offentlig transport i Barcelona i det antal dage man køber kortet til.

Med dette kort kan man således køre “gratis” med metro, tram, busser og tog i Barcelona. Udover at spare penge er der glæden ved ikke konstant at skulle købe enkeltbilletter og have pengene frem.

Prisen for Hola BCN kortet starter på 107 kr for 2 dage og stiger så op til 243 kr for 5 dage. Med andre ord; man kan spare gode penge ved at købe Hola BCN kortet.

Kortet skal købes hjemmefra – dette kan gøres hos GetYourGuide her.

Efter køb modtager du en e-voucher, som skal printes ud og ombyttes til det egentlige Hola BCN kort i ankomsthallen i lufthavnen. Voucheren kan ombyttes både i Terminal 1 og 2 i Barcelona Tourism Offices.

barcelona citypassObs: planlægger I at se mange af de klassiske seværdigheder i Barcelona, så kan I med fordel købe Barcelona City Pass i stedet.

Dette kort giver ligeledes adgang til brug af al offentlig transport, men har den fordel, at der også er inkluderet ‘kom-foran-i-køen’ adgang til seværdigheder som Sagrada Familia, Gaudi’s hus museum og endda en bådtur i Barcelonas havn + mange andre seværdigheder & attraktioner.

Barcelona City Pass er for dig, der gerne vil have ‘gratis’ offentlig transport og samtidig have ‘gratis’ indgang til alle Barcelonas glimrende seværdigheder. Barcelona City Pass kan købes online hos GetYourGuide her.

Kortet koster fra 638 kr for 2 dage og kan fås op til 5 dage.

Taxapriser fra Barcelona lufthavn til centrum

taxa fra lufthavnen i barcelona

Sådan ser taxaerne ud i Barcelona.

Hvis du vil slippe for offentlig transport fra lufthavnen, er det naturligvis også muligt at tage en taxa ind til centrum og direkte til dit hotel i Barcelona.

Prisen afhænger naturligvis af, hvor dit hotel er placeret, men du skal regne med fra 25-30 euro for en turen. Taxaerne i Barcelona er generelt ganske fine og pålidelige.

De kører med taxameter og der er en lov, der siger at chaufførerne ikke må tage mere for turen end der står på taxameteret.

Det er således ganske trygt at tage en taxa fra lufthavnen til centrum.

Bus fra lufthavnen til centrum

bus fra barcelona lufthavn

Det er også muligt at tage bussen fra Barcelona lufthavn til centrum, naturligvis. Aerobus er en speciel lufthavnsbus, der kører hvert 5.-10. minut fra både Terminal 1 og 2. Bussen kører til centrum, hvor man kan stå af på følgende stoppesteder:

  • Plaça Espanya
  • Gran Via – Urgell
  • Plaça Universitat
  • Plaça Catalunya

Hvis du vil tage bussen retur fra centrum til lufthavnen, så samler den folk op lidt andre steder. Nemlig her:

  • Plaça Catalunya
  • Sepúlveda – Urgell
  • Plaça Espanya

Prisen for en billet til lufthavnsbussen er 5.90 euro og 10.20 for en retur. Man kan både købe billetter i billetautomater eller hos chaufføren, der dog ikke altid kan give lige penge retur.

Rejsetiden fra lufthavnen til centrum af 25-35 minutter afhængigt af, hvornår man står af – naturligvis 🙂

Jeg håber, du nu har fået et godt overblik over mulighederne for transport fra Barcelona lufthavn til centrum og er klar til din rejse til Barcelona. Du skal være velkommen til at stille spørgsmål til turen fra lufthavnen til centrum herunder – jeg skal gøre mit bedste for at besvare det 🙂

Læs også min store guide til seværdigheder i Barcelona.

Kristoffer Føns

Kristoffer Føns

Jeg er ekspert i rejser til London & har en bred viden om rejser til mange andre europæiske storbyer. Her på Rejsekris.dk blogger jeg om mine egne rejser og forsøger at give mine bedste tips videre. Du kan støtte mit arbejde ved at booke din næste rejse (f.eks. flybillet & hotel) via et link på min liste her.

51 kommentarer

  • Didde

    Hej
    Fine info her.
    Ved du tilfældigvis om man også køber Hola BCN kort til børn, eller rejser de gratis som i DK?

    Mvh Didde

    juni 15, 2016 at 8:37 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Didde

      Der er desværre ikke Hola BCN kort til børn. Der er dog Barcelona Card til børn, så måske I skal kigge i den retning? Der får I også rabat på en lang række seværdigheder etc i Barcelona. Se mere om Barcelona Card på dette link.

      juni 16, 2016 at 7:57 am
  • Susanne

    Hej

    Er der taxi til 6 personer eller hvad gør man der ?

    Mvh Sus

    juni 29, 2016 at 11:42 am
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Susanne

      Ja, der er også større taxaer ude ved lufthavnen. Spørg en af de taxi-ansvarlige, som står ude ved taxi-køen. Når I skal retur fra Barcelona og ud til lufthavnen vil jeg anbefale jer at få jeres hotel til at booke en 6-personers taxi til jer, da de kan være svære at finde i Barcelonas gader.

      God tur 🙂

      juni 30, 2016 at 7:43 am
  • Connie

    Hej,
    Vi skal bo tæt på metrostationen Sants Estatio, så overvejer at tage metroen fra lufthavnen dertil. Har du nogen ide om hvad det koster – om det overhovedet kan svare sig i forh til lufthavnstoget, du foreslår ?
    VH Connie

    juli 12, 2016 at 1:58 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Connie

      Lufthavnstoget, som jeg omtaler i guiden her, kører jo netop til Sants Estacio, så det vil jeg anbefale.

      juli 18, 2016 at 9:19 am
  • Henrik bach

    Hej hvor langt er der fra lufthavnen til havnen?
    Mvh Henrik

    juli 26, 2016 at 7:02 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Henrik

      I bil er der ca 15 km fra Barcelona lufthavn til havnen – jeg tjekkede afstanden fra lufthavnen til Museu Maritim, som ligger lige midt på havnen.

      juli 27, 2016 at 6:43 am
  • Thea Christensen

    Hej Kristoffer. Vi ankommer til Barcelona kl 23:30 en mandag, ved du om busserne kører så sent? Mvh Thea

    august 2, 2016 at 4:51 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Thea

      Jep, de kører hvert 10. minut indtil kl 01:05 (og starter igen kl 05 om morgenen), så det skulle I meget gerne kunne nå 😀

      God tur til Barcelona!

      august 3, 2016 at 7:24 am
      • Inge-Lise Candelaria

        Hej Kristoffer – vi ankommer også kl 23:30, ved du om togene kører så sent ?

        august 14, 2016 at 4:00 pm
        • Kristoffer Føns
          Kristoffer Føns

          Hej Inge-Lise

          Det sidste tog kører fra Barcelona lufthavn kl 23:38 (og starter igen kl 05:42 om morgenen), så jeg vil nok anbefale jer enten bus eller taxa til centrum.

          august 16, 2016 at 8:58 am
  • Maja

    Hej Kristoffer.
    Mine forældre har ved en fejl købt billetter til Girona og vi lander først omkring midnat. Har du forslag til, hvordan man kommer bedst muligt ind til Barcelona derfra? Vi skal bo tæt ved Ramblaen

    august 8, 2016 at 2:48 pm
  • Thea

    Hej Kristoffer! For det første; tak for guiden, det var en stor hjælp!
    Jeg har lige et spørgsmål, jeg ikke ved, om du kan hjælpe mig med 🙂 jeg skal bo på hotel i Martorell med postnummer 08760, så som jeg forstår det, er det ikke en del af selve Barcelona? Vil Hola BCN kortet så også gælder hertil- og fra? 🙂

    Hilsen Thea

    august 24, 2016 at 7:13 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Thea

      Tak for de pæne ord!

      Hmm, jeg forsøgte lige at undersøgte sagen, men det er sværere end som så… Som udgangspunkt så tror jeg ikke, at Hola BCN kortet “virker” hele vejen ud til Martorell. Jeg ville personligt ikke regne med det i hvert fald 🙂

      Jeg håber du får en god tur til Barcelona og omegn uanset hvad 🙂

      august 25, 2016 at 7:40 am
  • Sanne

    Hej Kristoffer
    Tak for en god guide. Ved du om man kan køre videre i metroen på togbilletten fra lufthavnen?
    Mvh
    Sanne

    august 26, 2016 at 10:50 am
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Sanne

      Nej, jeg sværger til Hola BCN kortet, så har aldrig købt en enkelt togbillet fra lufthavnen til Barcelona centrum.

      august 30, 2016 at 8:10 am
  • Mogens

    Hej Kristoffer
    Kan man bruge Hola BCN kortet til lufthavnsbussen?

    august 29, 2016 at 1:09 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Mogens

      Nej, desværre. Hola BCN virker til følgende:
      Metro and buses operated by Transports Metropolitans de Barcelona (TMB)
      Trains operated by Generalitat city network
      Tram and Renfe suburban trains (pass to connect with the Barcelona airport is included)

      august 30, 2016 at 8:09 am
  • carsten

    Jeg skal til Barcelona den fra 13 januar 2017 til den 16 januar og se fodbold , men Hola BCN virker kun til December 2016 ? ved du om der kommer til at virke I januar ? vil det virke til dette hotel Euro Hotel Diagonal Port, Carrer de Lope de Vega ? .

    Har du nogen gode fif til hvad man skal prøve , jeg tænker rundvisning på stadion ( kan heller ikke booked nu ) en tur på icebar I Barcelona eller har du andre gode ider

    august 31, 2016 at 12:20 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Carsten

      Ja, jeg er sikker på, at Hola BCN nok skal være i salg til næste år også. Mit bud er, at du er ude i så god tid, at der ikke er åbnet for salget endnu. Tag et kig herind igen f.eks. i november eller december, så skulle det være muligt at købe til januar 2017 🙂

      I forhold til seværdigheder og oplevelser i Barcelona, så vil jeg henvise til GetYourGuide’s store oversigt, der giver et godt overblik over hvad man kan se og opleve i Barcelona. Se den her: https://www.getyourguide.dk/barcelona-l45/

      september 1, 2016 at 1:50 pm
  • Marie Winther

    Hej Kristoffer
    Min veninde og jeg rejser til Barcelona d. 25. oktober og lander om aftenen 20.30. vi rejser retur til Danmark d. 31. oktober om morgenen. Dette vil sige, at vi skal benytte offentlig transport i 7 dage, derved hvis vi køber Hola Barcelona kort til 5 dage, skal vi ud og spenderer enkeltbilletter til 2 dage.
    Vi havde selv tænkt på at købe T10 billetterne, der koster 10 euro, med dem kan man starte i lufthavnen med Renfe og skifte til metro i centrum på samme billet. T10 er så kun gældende for 10 ture.
    Hvad ville du gøre?

    september 13, 2016 at 1:42 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Marie

      Jeg tror, jeg ville gøre præcis som du skriver, at I har tænkt jer at gøre 😀

      september 20, 2016 at 10:19 am
  • Karen

    Hej Kristoffer,

    God info.
    Jeg har så været lidt for hurtig på tasterne og ikke lige læst det med småt. Jeg har købt et Hola kort til 4 dage, men da jeg har købt ser jeg at kortet kun er gyldigt mellem kl 7.00-23.55. Vi skal hjem fra B kl 07:55, Ved du om jeg kan ændre min bestilling?

    På forhånd tak

    Karen

    september 21, 2016 at 7:27 am
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Karen

      Beklager, men det ved jeg desværre ikke.

      september 21, 2016 at 11:11 am
  • Tea

    Tak for information om Barcelona City Pass! Jeg har ikke kunne finde det rigtige link at købe det på.

    november 7, 2016 at 11:10 am
  • Nicolai

    Hej Kristoffer

    Min fætter og jeg rejser til Barcelona, D.17/12-16 til D.19/12-16 for at se fodbold.
    Vi er lidt i tvivl om vi kan tage en metro eller et lufthavnstog fra lufthaven (Barcelona-El Prat Lufthavn) til vores hotel (Catalonia Castellnou Hote). Vi har læst os lidt frem til at der ligger en metrostation 250 meter fra vores hotel, som hedder “Tres Torres”
    Så mit spørgsmål er: Kan man tage en metro eller et lufthanvstog fra lufthavnen til Tres Torres station?

    november 9, 2016 at 7:12 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Nicolai

      I kan godt komme med metro/lufthavnstog til jeres hotel/Tres Torres, men det kræver 3 skift, så i jeres tilfælde vil det give bedre mening at tage lufthavnsbussen og skifte til en bybus inde i Barcelona. Tag et kig på linket her, hvor der er en rejseplan I kan følge fra lufthavnen til jeres hotel: https://goo.gl/maps/24BG8AGVZYz

      november 10, 2016 at 10:18 am
  • Kiki Gram

    Hejsa!!
    Vi skal til Barcelona for at se fodbold 17/12-19/12-16
    Vi er 5 personer…
    Vi skal fra lufthavnen og retur..
    Vi skal til stadion og retur..
    Vi skal på på Plaça de l’Àngel, 12
    Barcelona
    08002
    Vil det være det bedste med det kort du skriver om??
    Tak for mega gode råd :))
    Mvh Kiki

    december 6, 2016 at 10:59 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Kiki

      Ja, det vil jeg sige. I kan tage lufthavnstoget til Barcelona-Passeig de Gracia og så tage L2 metroen 2 stop til Jaume I, hvor I bor 1 min fra. Så det er rimelig lige til – håber I får en god tur til Barcelona 😀

      december 7, 2016 at 9:08 am
      • Kiki Gram

        Tusinde tak..
        Vil straks bestille kortene. :))
        Vi printer bare ud herhjemme og så ombytter i lufthavnen ikke ????
        Mvh Kiki

        december 7, 2016 at 8:33 pm
        • Kristoffer Føns
          Kristoffer Føns

          Det var så lidt 🙂

          Jo, I køber kortene her: https://rejsekris.dk/link/hola-bcn

          Og så printer I den voucher I modtager ud og bytter den i lufthavnen – der er kontor i både terminal 1 og 2.

          december 7, 2016 at 8:38 pm
          • Kiki Gram

            Tusinde tak😃😃
            Så er der booket👏🏻👏🏻

            december 7, 2016 at 9:28 pm
  • Sara

    Hej!

    Ved du hvor jeg kan finde et kort over metro/tog stoppesteder? Jeg er interesseret i at finde ud af hvilket station der er tættest på mit hotel.
    vh Sara

    januar 16, 2017 at 1:02 pm
  • Lene

    Hej

    Vi skal til Barcelona 2-5 maj og skal bo på hotel santa marta i el born. Ved du om vi kan tage lufthavns toget hertil ? Og efterfølgende retur til lufthavnen.

    På forhånd tak

    januar 21, 2017 at 7:51 am
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Lene

      I kan f.eks. tage lufthavnstoget til Passeig de Gracia og derfra med metro L4 mod La Pau til Barceloneta, hvor I bor få mins gang fra.

      januar 23, 2017 at 1:58 pm
  • Kasper

    Hej Kristoffer
    Når man køber en enkelt billet i metroen gælder den så til alle zoner?

    januar 26, 2017 at 5:42 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Ja, så er den gyldig i 2 timer. Vær dog opmærksom på, at der er specielle priser ude fra lufthavnen, hvor billetten koster 4.50 euro.

      januar 27, 2017 at 7:03 am
  • Allan Jensen

    Hej Kristoffer
    Hvis man skal fra Barcelonas lufthavn til Sagrada familia Hotel Aragon- hvad er så nemmest?

    februar 7, 2017 at 9:40 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Allan

      Hvis du læser guiden herover, så kan du se, at lufthavnstoget (Renfe) stopper på Barcelona Clot-Arago Stationen. Den ligger 200 menter fra det hotel du har nævnt, så det skulle vist være lige til at overskue 🙂

      februar 8, 2017 at 2:55 pm
  • Allan Gutzke

    Halløjsa
    Hvordan kommer vi med lufthavnstoget, vi bor tæt på Sagrada de la familia og vil gerne tage metroen til toget?
    På forhånd tak😁
    Vh. AG

    maj 20, 2017 at 7:09 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej AG

      Tag toget til Clot-Arago – det er relativt tæt på Sagrada Familia.

      maj 26, 2017 at 9:02 am
  • Trinh

    Hej Kristoffer ! Tak for god quide til barcelona .Jeg lejer en lejlighed på adresse : Provenca 503 B ,3r .Barcelona 08205 .Ca 7-10 minutte fra kirke Sagrada Familia .Ved du hvordan kommer jeg fra lufthavn BCN til lejlighed ? Tak . VH Trinh

    juni 8, 2017 at 11:37 am
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Trinh

      Ja, tag toget til Clot-Arago og gå til adressen derfra – det er ganske tæt på 🙂

      juni 8, 2017 at 12:26 pm
  • Trinh

    Tak 🙂

    juni 9, 2017 at 11:17 am
  • anja

    Vi skal bo på en camping plads på doroda kysten, campingvilA park. Hvordan er det mon billigst og komme dertil fra Girona?

    juli 24, 2017 at 10:13 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Anja

      Beklager, men jeg har kun rejst til og fra selve Barcelona lufthavn, så der kan jeg desværre ikke hjælpe.

      Håber du får en god tur til Spanien 🙂

      juli 25, 2017 at 7:36 am
  • Ketty Ottosen

    Hej Kris. Vi ankommer til lufthavnen i Barcelona kl 22.00 er det ikke det bedste at bestille transport gennem hostens Bcn Port som vi skal bo på. Tænker det er mørkt og ikke så nemt at finde rundt på det tidspunkt ?
    Mange hilsner fra Ketty og tak for en super side du har 👍

    august 28, 2017 at 10:28 am
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Ketty

      Jo, hvis I ikke er så trygge ved at tage offentlig transport så sent og I kan få en god pris via jeres hotel, så giver det fin mening 🙂

      august 30, 2017 at 11:08 am

Skriv et svar til Thea Annuller svar