Min nye rejseportal med rejseguides til Asien – Traveleast.dk

Thailand

I dette indlæg vil jeg introducere min nye rejseportal, hvor jeg i samarbejde med en erfaren mand i rejsebranchen forsøger at gøre det nemmere selv at arrangere en rundrejse i Asien.

Som du måske ved, så rejste jeg i sommers rundt i Thailand i en måned – du finder aller mine indlæg om Thailand her. Det var en øjenåbner for mig og en rigtig fed oplevelse.

I samme periode snakkede jeg lidt med Ricko fra Unique Travel, som er et rejsebureau, der skræddersyer rundrejser for danskere, der f.eks. gerne vil opleve et lidt andet Thailand end det man kan booke rejser til via rejsebureauer.

Vi blev enige om at gå sammen om at skabe en rejseportal, hvor målet er at inspirere danskere til at planlægge deres egne rundrejser i Asien. Flybilletterne har aldrig været billigere og med internettet kan man selv researche sig frem til langt det meste.

Traveleast.dk er online

Traveleast.dkNu er vores projekt så online på Traveleast.dk. Traveleast er to ting; rejseguides til forskellige områder. Pt har vi ‘kun’ skrevet rejseguides til områder i Thailand, men med tiden vil vi dække alle asiatiske rejselande. Den anden ting er rejseforslag, hvor vi, igen, nu ‘kun’ har skrevet rejseforslag til rundrejser i Thailand.

Ricko har en masse viden fra sine egne rejser i Asien og samtidig arbejder han på daglig basis med at sende danskere på rundrejser i Asien, så vi bruger hans ekspertise til at lave de bedste rejseplaner.

Jeg har en masse erfaring fra rejsebloggen her og min baggrund som online marketing konsulent gør, at vi (forhåbentlig) kan få vores indhold bredt ud til et stort publikum.

Målet er i hvert fald at skabe Danmarks bedste rejseportal om Asien. Thailand er således online, vi går snart i krig med Bali (Indonesion) og vil senere på året også have Vietnam online på sitet.

Det bliver ekstremt spændende at gå i dybden med områder, hvor jeg sædvanligvis ikke rejser hen.

Rejsekris kører videre – snart til Brighton & London

Rejsekris fortsætter naturligvis som altid; det er her på bloggen, at jeg skriver om mine egne rejser og når vi er på tur med Traveleast vil jeg fortsat blogge om det her på siden.

Derudover kan jeg løfte sløret for, at der senere på året nok kommer en serie af vlogs fra Asien på min Youtube-kanal

Om præcis en uge rejser jeg til Brighton i det sydlige England, hvor jeg også vil optage video – en uges tid senere går turen til London for at skyde endnu en video, så Rejsekris lever i bedste velgående 😀

Vi ses i det nye år!

Kristoffer Føns

Kristoffer Føns

Jeg er ekspert i rejser til London & har en bred viden om rejser til mange andre europæiske storbyer. Her på Rejsekris.dk blogger jeg om mine egne rejser og forsøger at give mine bedste tips videre. Du kan støtte mit arbejde ved at booke din næste rejse (f.eks. flybillet & hotel) via et link på min liste her.

Skriv en kommentar