Transport fra Bergamo lufthavn til Milano centrum

transport fra bergamo til milano

Det er blevet utrolig billigt at flyve fra f.eks. København til Milano, så mange danskere tager dagligt turen til Norditalien. Dog er mange flybilletter til den lufthavn, der kaldes Milan Bergamo, Milan BGY eller Orio al Serio, der altså ikke er placeret i Milano, men derimod i nabobyen Bergamo.

Fortvivl dog ikke – det er ganske nemt at komme fra Bergamo lufthavn til centrum i Milano. I dette indlæg vil jeg beskrive, hvordan du planlægger & køber billetter hjemmefra.

Har du booket hotel i Milano? Ellers så tjek min store guide til Milanos bedste områder og hvor man skal bo.

Sådan kommer du fra Bergamo til Milano

Den klart nemmeste måde at komme fra & til lufthavnen i Bergamo er med Terravision busser. Terravision er et international busselskab, der bl.a. også kører busser fra lufthavnene omkring London til centrum, så der er altså tale om et busselskab med styr på tingene og stor erfaring med lufthavnstransport.

Det er således sjældent, at noget går galt eller busserne er forsinkede – omend der naturligvis kan opstå trafikpropper af og til.

Pris for transport fra Bergamo til Milano

En busbillet fra lufthavnen til Milano koster 5 euro eller 9 euro for en returbillet. Der er ikke specielle børnebilletter, men børn under 4 år er dog gratis.

 

Hvor kører bussen til i Milano?

Busserne afgår fra Bergamo lufthavn og kører til Milan Stazione Centrale, der som navnet antyder er hovedbanegården i Milano og placeret i centrum af byen. Når du skal fra Milano til lufthavnen i Bergamo afgår busserne fra samme sted.

Tidsplan & billetter til bussen

Det tager 1 time at køre fra lufthavnen i Bergamo til Milano centrum. Busserne kører typisk indtil kl 01 og starter igen omkring kl 04 om morgenen. Husk dog altid at tjekke tidsplanen hjemmefra. Du bør også købe billetter hjemmefra, så du er sikret en plads i bussen.

Det er f.eks. ikke sjovt at stå i lufthavnen sent om aftenen og blive afvist ved bussen fordi man ikke har købt hjemmefra – det har jeg selv prøvet, da jeg skulle fra London til Luton en tidlig morgen, hvor samtlige billetter var solgt på forhånd og der derfor ikke var salg i bussen.

Du kan købe billetter & se tidsplaner online på Terravisions hjemmeside.

Billetterne er dog også tilgængelige hos Get Your Guide her.

Oplevelser i Milano

Herunder har jeg indsat en widget fra Get Your Guide, hvor du kan se en række anbefalede oplevelser i Milano.

 

Ankommer du sent til Bergamo?

Det gjorde jeg, da jeg senest skulle til Milano. Derfor valgte jeg at booke et lufthavnshotel, som ligger 5 minutters gang fra terminalen i Bergamo Lufthavn. Det er et glimrende hotel med god morgenmad og endda fitness-faciliteter.

Tag et kig på hotellet på Hotels.com her.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til transporten fra Bergamo til Milano? Skriv endelig en kommentar herunder, det kan være, jeg kan hjælpe 🙂

  • Hotels.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler