5 skidestinationer for begynderen

Normalt holder jeg mig til indlæg om storbyferier her på bloggen, men da drengene fra Blacksnow spurgte om de måtte komme til orde her, så jeg mit snit til at udvide. Man må også sige, at det er en ganske passende årstid at komme med et indlæg om skiferie. 

Indlægget er skrevet af Martin Schøber, som er medejer af den online skibutik Blacksnow.dk og hjemmesiden Freeskiing.dk. Han har de seneste fire år haft mere 100 dage om året på ski og er forsvarende danmarksmester i freeride. Hele vinteren kan du fange ham i St. Anton am Arlberg, Østrig. Og lad os så overlade ordet til Martin:

Jeg vil her forsøge at lave en overskuelig og let spiselig guide til de bedste skidestinationer for begynderen.

Som introduktion vil jeg forsøge at give dig et overblik over, hvad jeg, som erfaren skiløber, mener er vigtigst for at få den bedste og sjoveste oplevelse som begynder i et skiområde. Efterfølgende vil jeg give dig 5 konkrete bud på gode skidestinationer i Europa.

Størrelse

Er du eller andre i din gruppe begyndere, så behøver i ikke gå efter de største skiområder. Det vil hurtigt blive uoverskueligt og som begynder vil du aldrig nå rundt på flere hundrede km piste. Jeg anbefaler derfor et mindre skiområde, hvor du kan nemt kan finde rundt og have nogle pister, som du bliver komfortable med og kan fokusere på at forbedre din skiteknik i stedet.

Skiferie

Begyndervenligt

Udover skiområdets størrelse så er det også vigtigt at kigge på, hvor begyndervenligt skiområdet er. Ligger alle de grønne og blå pister samlet i et område, eller kan du komme rundt i skiområdet uden at skulle ud på pister, som overskrider dine grænser. Er et større skiområde begyndervenligt, kan det være et godt alternativ til de mindre skiområder. Det sidste er klart sjovere og giver en større og bedre skioplevelse.

Færre skiturister

En anden fordel ved de mindre skiområder er færre skiløbere og snowboardere. Det betyder:

  1. Flere ture ned af bjerget -> Mere erfaring -> Bedre teknik -> Meget mere sjov
  2. Bedre pister, som ikke bliver lange pukkelpister sidst på dagen.

5 gode skidestinationer til begynderen

Kappl:

Kappl er min personlige favorit til begynderen i Østrig. De 40 km pister har en god fordeling mellem mere udfordrende og nemmere pister. Skiområdet har en meget overskuelig opbygning. Samtidigt ligger det højt, hvilket giver en høj snesikkerhed, selv hvis du først tager afsted i påskeferien.

Hovden skiferie

Livigno

Livigno i Italien er en populær dansk skidestination, med masser af danske rejseselskaber og gode priser. Skiområdet har gode begynder forhold på de nedre pister. De italienske skiområder er kendt for deres velpræparerede og brede pister, som gør det nemt at træne både korte og lange sving.

Trysil

Et større skiområde i Norge, som fortsat er i en overskuelig størrelse og med et godt udvalg af begynderpister. En af de største fordele ved Trysil er deres store fokus på begyndere og børnefamilier. Samtidigt er mange boliger i Trysil ”Ski In & Ski Out”, som er utroligt dejligt, hvis du er udmattet efter en hård dag på ski.

Hovden:

Hovden er et utroligt populært skiområde i Norge, som de seneste år har udbygget meget. De 28 km pister rangerer fra nemme grønne pister til udfordrende sorte pister. Der er også en snowpark, hvis du er mere eventyrlysten. Mange hytter ligger lige ved siden af skiområdet og giver basis for masser af familiehygge i det snefyldte landskab.

Et overskueligt skiområde, hvor begyndere kan komme rundt over det hele

Et overskueligt skiområde, hvor begyndere kan komme rundt over det hele

Idre Fjäll

Et overskueligt område, som du hurtigt lærer at kende. Det svenske skiområde er vant til danske gæster og du kan i den lokale skiskole, få kompetent undervisning, som er til at forstå. Nærmest alle pister går ud fra toppen af fjeldet, så du risikerer ikke pludseligt at blive fanget på toppen af en sort bakke. Med boligforhold lige ved foden af bakken skal du ikke spekulere på andet end at stå på ski.

Glæd dig

Skiferie er en sjoveste ferieform, som jeg kender til. En super god mulighed for at holde en uges aktiv ferie midt i den mørke venner. Om det er med familien eller en gruppe venner, gør ingen forskel. Det snehvide selskab, hyggen og aktive hverdag skaber et sammenhold uden lige. Man er aldrig for gammel til at lære at stå på ski.

Kristoffer Føns

Kristoffer Føns

Jeg er ekspert i rejser til London & har en bred viden om rejser til mange andre europæiske storbyer. Her på Rejsekris.dk blogger jeg om mine egne rejser og forsøger at give mine bedste tips videre. Du kan støtte mit arbejde ved at booke din næste rejse (f.eks. flybillet & hotel) via et link på min liste her.

2 kommentarer

  • Anne

    Tak for nogle brugbare informationer 🙂
    Selvom jeg selv søgte “begyndervenlige skisteder” måtte jeg liiige igennem overskriften en gang eller ti – i fuld latter og mavekramper. Ski-skidesta-skis-SKIDEstationer? Hahaha

    december 10, 2015 at 5:32 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Haha 😀 Damn, den havde jeg ikke overvejet…

      Håber du kunne bruge indlægget – efter du havde grinet af 😀

      december 14, 2015 at 8:23 am

Skriv en kommentar