Billig rejse til London – Guide til storbyferien

london

Velkommen til denne komplette guide om rejser til London. Her kan du læse alt, hvad du behøver at vide om din rejse til London – alt om flybilletter, overnatning, lufthavnstransport, offentlig transport og seværdigheder i London.

I løbet af guiden får du links til bestilling; denne guide kan således fungere som opslagsværk, når du skal booke en billig rejse til London.

Planlægger du din tur til London i sidste øjeblik? 🇬🇧

Her er et par af de bedste ting at lave, hoteller og andre tips til din rejse til London.

🎡 Top Aktiviteter & Ture:

1. Besøg det imponerende Harry Potter Studios (husk at booke billetter i god tid, da de altid bliver udsolgt)
2. Tag en tur rundt i London Eye (jeg anbefaler fast-track billetter for at undgå køen)
3. Oplev en musical i West End (se spilletider og køb billetter her)
4. Tag på bådtur på Themsen og se London fra sø-siden
5. Oplev mere af England med en dagstur til Stonehenge, Windsor & Bath

🛌 Bedste Hoteller:

1. The Savoy er et af byens bedste og mest kendte luksushoteller
2. Sea Containers og Canopy by Hilton er begge 5-stjernede hoteller, der ofte kan bookes til en fin pris
3. Park Plaza Westminster Bridge er et godt, familievenligt hotel få meter fra London Eye
4. Zedwell Piccadilly Circus er et ekstremt billigt hotel uden den store komfort, men lige i hjertet af London

Introduktion til London

London er uden tvivl min yndlingsby i verden. Jeg rejser selv til London flere gang om året, f.eks. var jeg i 2015 i den engelske hovedstad 8 gange, enten blot på ferie eller for at se koncerter. Derudover bliver mine indlæg om London dagligt læst af over 300 danskere.

Jeg tør dermed godt kalde mig ekspert i rejser til London & jeg har bl.a. skrevet en e-bog om seværdigheder i London – mere om den senere i guiden.

kristoffer føns
Rejsekris i London

London er en af de billigste byer at flyve til fra København med flybilletter helt ned til 49 kr. London har en fantastisk, farverig historie, der strækker sig mange hundrede år tilbage. Dét kan mærkes, når man som turist rejser til London og mærker historiens vingesus.

Der bor over 8 millioner indbyggere i London, der består af ‘indre by’ og 32 bydele. De bedst kendte seværdigheder er at finde i den centrale del af London, men alle bydele har noget at byde på.

“Når en mand er træt af London, er han træt af livet; for i London findes alt livet kan ønske” – Samuel Jackson.

Lad os se nærmere på, hvordan du planlægger den perfekte storbyferie til London.

Billig flybillet til London

London er en af de destinationer, der bliver besøgt hyppigst af danskerne. Efterspørgslen efter billige flybilletter til London er således stor, det er udbuddet heldigvis også. Det er dermed ret nemt at finde billige flybilletter til London.

Omkring London findes lufthavnene Stansted, Gatwick & Luton, mens der i London findes Heathrow og London City Airport. Det er typisk billigst at flyve fra Danmark til lufthavnene omkring London, hvor man dog skal pålægge ekstra omkostninger og tidsforbrug i forbindelse med transport ind til selve London.

Senere i denne rejseguide lærer jeg dig, hvordan du hurtigt & billigt kommer fra de forskellige lufthavne til centrum af London.

Indtast dine datoer og find billige flybilletter hos Expedia her.

Overnatning i London – hotel eller ferielejlighed?

London er en af de dyreste byer i verden at overnatte i. Vil I gerne på en billig rejse til London, kan I derfor ikke forvente den helt store luksus, når det kommer til overnatningen. Et billigt hotel i London kan typisk bookes for omkring 5-700 kr pr overnatning.

billigt hotel i London
Standard værelse på hotel i London

På et sådant hotelværelse vil der typisk være en elkeddel til lidt te & kaffe, en seng og et småt badeværelse. Morgenmaden er ofte inkluderet, men den står ikke på full English breakfast, men højst sandsynligt ristet brød og pålæg.

Der findes naturligvis hoteller i London i alle prisklasser, men forvent at betale mere for overnatning i London end f.eks. Berlin og Rom. Jeg har skrevet en stor guide til hoteller i London, hvor jeg beskriver 4 hoteller i forskellige prisklasser.

Du kan læse hele indlægget om billige hoteller i London her (åbner i et nyt vindue) – dér får du også direkte links til booking online hos Hotels.com.

Du kan også vælge at booke en ferielejlighed i London. En af fordelene ved en ferielejlighed er, at I bl.a. har mulighed for at købe ind og lave mad selv. London er dyr og hvis man skal spise samtlige måltider ude (også selvom det blot er en sandwich til frokost), løber udgifterne hurtigt op.

Fødevarer i butikker som Tesco og Sainsburys er generelt lidt billigere end i Danmark; maden er uden tvivl den udgiftspost, der er nemmest at spare på, når man vil have en billig rejse til London.

overnatning i london
En ferielejlighed i London.

Det giver således god mening at booke en ferielejlighed, når turen går til London. Jeg anbefaler ofte Studios 2 Let Apartments, der ligger utrolig centralt placeret i London og kan bookes for omkring 1000 kr pr overnatning. Lejlighederne kan bookes online hos Hotels.com – klik her & se mere.

Der er også mulighed for at booke overnatning i ferielejligheder via en portal som Airbnb. Personligt er jeg stor fan af Airbnb og overnatter ofte i Airbnb-ferielejligheder, når jeg rejser.

Hvis du er på din første rejse til London & endnu ikke har benyttet Airbnb, vil jeg dog anbefale dig at booke et hotel eller en ferielejlighed via Hotels.com (som den jeg omtalte før). Vil du prøve Airbnb, kan du benytte min rabatkupon, der giver ca 135 kr i rabat. Klik her & få rabatten.

Transport fra lufthavnen til London

Når du har booket din overnatning er det på tide at få styr på lufthavnstransporten. Du ved nu, hvilken lufthavn du lander i og hvor i London du skal overnatte og kan dermed bestille transport fra lufthavnen til London centrum.

Herunder kan du læse guides til lufthavnstransport – alle links åbner i et nyt vindue:

Udover ovenstående guides, hvor du får links til at bestille billetter til enten tog eller busser, kan du med fordel benytte Google Maps’ ruteplanlægger – også når du er i gang med din rejse i London. Når du f.eks. ved, at du skal fra Luton til London og du har booket hotel i Paddington-området, kan du indtaste dit hotel på kortet herunder og finde en rutevejledning.

Offentlig transport i London

Det er generelt dyrt at tage taxa i London, hvorfor jeg anbefaler, at I benytter jer af offentlig transport i London. Der er utroligt mange buslinjer og naturligvis også den verdensberømte tube (undergrundsbane).

Jeg anbefaler alle, der rejser til London at købe et Visitor Oyster Card, som kan købes hjemmefra og benyttes til alle former for offentlig transport i London (dog ikke til transport fra lufthavnene Luton, Stansted & Gatwick).

Køb Visitor Oyster Card online hjemmefra hos VisitBritain her.

Google Maps’ ruteplanlægger fungerer også glimrende, når man står på gaden i London og har brug for at finde en bus, der kører til et givent sted. Google Maps er en af mine bedste venner, når jeg rejser til London 🙂

Læs min store guide til offentlig transport i London på Storbritannien.dk her.

Seværdigheder i London

London har så meget at byde på, at det kan være svært at overskue, når man først begynder at læse lidt om, hvad man skal se & opleve i den engelske hovedstad. Som tidligere nævnt har jeg rejst til London utallige gange og kan fortsat finde på nye ting at opleve.

Der er dog en række oplevelser og seværdigheder i London, der ganske enkelt skal ses, når turen går til den engelske hovedstad. Derfor har jeg skrevet en gratis e-bog, der giver mine bud på 7 spændende oplevelser i London. Den vil naturligvis anbefale dig at hente 🙂

Derudover kan du bl.a. læse min guide til bådtur i London eller tage et kig på de mange seværdigheder & oplevelser, der kan bookes hjemmefra.

Har du nogen spørgsmål til din rejse til London? Skriv endelig en kommentar herunder. Som tidligere nævnt har jeg udmærket styr på det meste, når det kommer til bestilling af storbyferie i London 😀 Ellers vil jeg bare ønske dig god tur til det britiske.

  • Hotels.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud i hele verden
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste side til at finde billige tog- og busbilletter i hele Europa.
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblik over priser på lejebiler