Billig rejse til London – Guide til storbyferien

londonVelkommen til denne komplette guide om rejser til London. Her kan du læse alt, hvad du behøver at vide om din rejse til London – alt om flybilletter, overnatning, lufthavnstransport, offentlig transport og seværdigheder i London.

I løbet af guiden får du links til bestilling; denne guide kan således fungere som opslagsværk, når du skal booke en billig rejse til London.

Introduktion til London

London er uden tvivl min yndlingsby i verden. Jeg rejser selv til London flere gang om året, f.eks. var jeg i 2015 i den engelske hovedstad 8 gange, enten blot på ferie eller for at se koncerter. Derudover bliver mine indlæg om London dagligt læst af over 300 danskere.

Jeg tør dermed godt kalde mig ekspert i rejser til London & jeg har bl.a. skrevet en e-bog om seværdigheder i London – mere om den senere i guiden.

kristoffer føns

Rejsekris i London

London er en af de billigste byer at flyve til fra København med flybilletter helt ned til 49 kr. London har en fantastisk, farverig historie, der strækker sig mange hundrede år tilbage. Dét kan mærkes, når man som turist rejser til London og mærker historiens vingesus.

Der bor over 8 millioner indbyggere i London, der består af ‘indre by’ og 32 bydele. De bedst kendte seværdigheder er at finde i den centrale del af London, men alle bydele har noget at byde på.

“Når en mand er træt af London, er han træt af livet; for i London findes alt livet kan ønske” – Samuel Jackson.

Lad os se nærmere på, hvordan du planlægger den perfekte storbyferie til London.

Billig flybillet til London

London er en af de destinationer, der bliver besøgt hyppigst af danskerne. Efterspørgslen efter billige flybilletter til London er således stor, det er udbuddet heldigvis også. Det er dermed ret nemt at finde billige flybilletter til London.

flybilletter til londonOmkring London findes lufthavnene Stansted, Gatwick & Luton, mens der i London findes Heathrow og London City Airport. Det er typisk billigst at flyve fra Danmark til lufthavnene omkring London, hvor man dog skal pålægge ekstra omkostninger og tidsforbrug i forbindelse med transport ind til selve London.

Senere i denne rejseguide lærer jeg dig, hvordan du hurtigt & billigt kommer fra de forskellige lufthavne til centrum af London.

Herunder har jeg lavet en søgeboks, hvor du blot skal skrive hvilken lufthavn (f.eks. Aalborg, Aarhus, Billund eller København) du vil flyve fra, indtaste dine rejsedatoer & antal personer I vil rejse.

Så finder Expedia automatisk de billigste flybilletter til London på jeres rejsedatoer.

Jeg har indstillet søgeboksen, så den vælger blandt samtlige lufthavne i og omkring London. Du er dermed sikret af finde de billigste flybilletter til London på dine rejsedatoer.

Overnatning i London – hotel eller ferielejlighed?

London er en af de dyreste byer i verden at overnatte i. Vil I gerne på en billig rejse til London, kan I derfor ikke forvente den helt store luksus, når det kommer til overnatningen. Et billigt hotel i London kan typisk bookes for omkring 5-700 kr pr overnatning.

billigt hotel i London

Standard værelse på hotel i London

På et sådant hotelværelse vil der typisk være en elkeddel til lidt te & kaffe, en seng og et småt badeværelse. Morgenmaden er ofte inkluderet, men den står ikke på full English breakfast, men højst sandsynligt ristet brød og pålæg.

Der findes naturligvis hoteller i London i alle prisklasser, men forvent at betale mere for overnatning i London end f.eks. Berlin og Rom. Jeg har skrevet en stor guide til hoteller i London, hvor jeg beskriver 4 hoteller i forskellige prisklasser.

Du kan læse hele indlægget om billige hoteller i London her (åbner i et nyt vindue) – dér får du også direkte links til booking online hos Hotels.com.

Alternativt har jeg, igen, lavet en søgeboks, hvor du kan søge blandt samtlige hoteller i London, der er ledige i din rejseperiode.

Du kan også vælge at booke en ferielejlighed i London. En af fordelene ved en ferielejlighed er, at I bl.a. har mulighed for at købe ind og lave mad selv. London er dyr og hvis man skal spise samtlige måltider ude (også selvom det blot er en sandwich til frokost), løber udgifterne hurtigt op.

Fødevarer i butikker som Tesco og Sainsburys er generelt lidt billigere end i Danmark; maden er uden tvivl den udgiftspost, der er nemmest at spare på, når man vil have en billig rejse til London.

overnatning i london

En ferielejlighed i London.

Det giver således god mening at booke en ferielejlighed, når turen går til London. Jeg anbefaler ofte Studios 2 Let Apartments, der ligger utrolig centralt placeret i London og kan bookes for omkring 1000 kr pr overnatning. Lejlighederne kan bookes online hos Hotels.com – klik her & se mere.

Der er også mulighed for at booke overnatning i ferielejligheder via en portal som Airbnb. Personligt er jeg stor fan af Airbnb og overnatter ofte i Airbnb-ferielejligheder, når jeg rejser.

Hvis du er på din første rejse til London & endnu ikke har benyttet Airbnb, vil jeg dog anbefale dig at booke et hotel eller en ferielejlighed via Hotels.com (som den jeg omtalte før). Vil du prøve Airbnb, kan du benytte min rabatkupon, der giver ca 135 kr i rabat. Klik her & få rabatten.

Transport fra lufthavnen til London

lufthavnstransportNår du har booket din overnatning er det på tide at få styr på lufthavnstransporten. Du ved nu, hvilken lufthavn du lander i og hvor i London du skal overnatte og kan dermed bestille transport fra lufthavnen til London centrum.

Herunder kan du læse guides til lufthavnstransport – alle links åbner i et nyt vindue:

Udover ovenstående guides, hvor du får links til at bestille billetter til enten tog eller busser, kan du med fordel benytte Google Maps’ ruteplanlægger – også når du er i gang med din rejse i London. Når du f.eks. ved, at du skal fra Luton til London og du har booket hotel i Paddington-området, kan du indtaste dit hotel på kortet herunder og finde en rutevejledning.

Offentlig transport i London

Det er generelt dyrt at tage taxa i London, hvorfor jeg anbefaler, at I benytter jer af offentlig transport i London. Der er utroligt mange buslinjer og naturligvis også den verdensberømte tube (undergrundsbane).transport i London rejseguide

Jeg anbefaler alle, der rejser til London at købe et Visitor Oyster Card, som kan købes hjemmefra og benyttes til alle former for offentlig transport i London (dog ikke til transport fra lufthavnene Luton, Stansted & Gatwick).

Køb Visitor Oyster Card online hjemmefra hos VisitBritain her.

Google Maps’ ruteplanlægger fungerer også glimrende, når man står på gaden i London og har brug for at finde en bus, der kører til et givent sted. Google Maps er en af mine bedste venner, når jeg rejser til London 🙂

Læs min store guide til offentlig transport i London på Storbritannien.dk her.

Seværdigheder i London

London har så meget at byde på, at det kan være svært at overskue, når man først begynder at læse lidt om, hvad man skal se & opleve i den engelske hovedstad. Som tidligere nævnt har jeg rejst til London utallige gange og kan fortsat finde på nye ting at opleve.

London bog

Der er dog en række oplevelser og seværdigheder i London, der ganske enkelt skal ses, når turen går til den engelske hovedstad. Derfor har jeg skrevet en gratis e-bog, der giver mine bud på 7 spændende oplevelser i London. Den vil naturligvis anbefale dig at hente 🙂

Derudover kan du bl.a. læse min guide til bådtur i London eller tage et kig på de mange seværdigheder & oplevelser, der kan bookes hjemmefra. VisitBritain har lavet en liste med deres ‘must see’ oplevelser i London. Se listen her.

Har du nogen spørgsmål til din rejse til London? Skriv endelig en kommentar herunder. Som tidligere nævnt har jeg udmærket styr på det meste, når det kommer til bestilling af storbyferie i London 😀 Ellers vil jeg bare ønske dig god tur til det britiske.

Kristoffer Føns

Kristoffer Føns

Jeg er ekspert i rejser til London & har en bred viden om rejser til mange andre europæiske storbyer. Her på Rejsekris.dk blogger jeg om mine egne rejser og forsøger at give mine bedste tips videre. Du kan støtte mit arbejde ved at booke din næste rejse (f.eks. flybillet & hotel) via et link på min liste her.

9 kommentarer

  • Kim

    Hej,
    Tak for en god side med mange informationer.
    Jeg har et enkelt spørgsmål. Vi har planlagt tur til London hen over nytår, og søger i den forbindelse nogle ideer til restaurant som kunne være interessant. Vi skal afsted med vores 3 børn/teenagere på 15,15 og 12.
    Har du nogle tips til hvor nytårsaften kunne afholdes ?
    Tak for hjælpen 🙂

    november 9, 2016 at 9:20 pm
  • Line

    Hej!
    Min kæreste og jeg står i den lidt “kedelige” situation at skulle til London og fejre nytår for 3. gang – dog har det ikke været muligt for os at skaffe billetter til fyrværkeri showet (øv!).
    Har du andre forslag til hvad man så BARE MÅ OPELVE nytårsaften i London?

    december 5, 2016 at 9:09 pm
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Line

      Det var da ærgerligt 😀

      Jeg har faktisk aldrig været i London til nytårsaften, så jeg ved ærlig talt ikke meget om aftenen. Jeg ved dog, at mange tager mod Themsen til kl 24, hvor man vist får en ret fed oplevelse – omend der nok også er pænt mange mennesker.

      Kan henvise til VisitLondon, der har en del om London på nytårsaften: http://www.visitlondon.com/things-to-do/whats-on/new-years-eve

      december 6, 2016 at 10:59 am
      • Line

        Ingen problem, har sørme været så heldig at få billetter alligevel :)!

        Tak for svar!
        God jul.

        december 6, 2016 at 7:05 pm
  • Amanda Søjberg

    Hej rejsekris
    Mit navn er Amanda og jeg Skal ud og rejse med min kæreste til London, og vi er lidt usikre på hvordan vi kommer frem og tilbage fra lufthavnen af til hotellet osv. Så tænkte om du måske havde tid til at lave en rejseplan til os? Og hvor meget du skal have for det?
    Mvh Amanda Søjberg

    januar 10, 2017 at 7:45 am
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Amanda

      Beklager, men jeg laver ikke længere disse rejseplaner.

      januar 10, 2017 at 10:07 am
  • Camilla

    Hej Kristoffer og tak for en super informativ blog!

    Min kæreste og jeg har bestilt spontan tur til London d. 25. januar. Jeg er i tvivl, om vi kan nå at modtage Oyster Card (selvom der står 1 – 3 hverdage). Har du erfaring med, hvor hurtige de er til at levere?
    Er VisitBritain den mest anbefalede side at købe Oyster Card gennem?
    Vi ankommer til Gatwick lufthavn – vil det være muligt i stedet at købe Oyster Card på stationen, når vi skal videre med toget?

    Venlig hilsen Camilla

    januar 16, 2017 at 11:13 am
    • Kristoffer Føns
      Kristoffer Føns

      Hej Camilla

      Hvis man kan bestille kortet hos VisitBritain, så kan de også nå at sende det. Det bliver leveret med ekspress post fra Sverige til Danmark, så det kan gå meget hurtigt. Ja, jeg anbefaler altid at købe kortet hos VisitBritain.

      Det kan også købes i automater i Gatwick Airport, men der koster det så 2 pund ekstra pr kort.

      januar 16, 2017 at 11:43 am

Skriv en kommentar