Hotel i København centrum – Anbefaling af hoteller

Her kan du finde anbefalinger af hoteller i København. Hvis du ikke vil læse anbefalingerne, kan du også vælge at gå direkte til oversigten, hvor du kan se billeder, priser og booke hotel i København online her.

København

Anbefaling af hotel i København

Det er de færreste danskere, der ikke har besøgt København på et tidspunkt i deres liv. Men i og med, at Danmark er et lille land, har mange også valgt at holde udflugterne til vores hovedstad på blot en enkelt dag. Det er naturligvis en skam – København har så meget mere at byde på end bare Strøget, Nyhavn og Christiania. Ved at booke en overnatning i København er der pludselig tid til at udforske multikulturelle Nørrebro og det ny-trendy Vesterbro.

Det første hotel i København centrum jeg vil anbefale er Ascot Hotel & Spa, der vitterligt ligger en spytklat fra Vesterport St og Rådhuspladsen. Det kan ganske enkelt blive mere centralt for et hotel i København. Priserne for hoteller i Danmark er generelt høje (ligesom alt andet her i landet), men på Ascot Hotel & Spa er det muligt at overnatte 2 personer for under 1000 kr. Det er en ganske fin pris for overnatning lige i midten af København, hvor alt i Indre By ligger i gå-afstand og der samtidig er er mulighed for at blive transporteret rundt i byen via Vesterport St.

På hotellet er der bl.a. gratis internetadgang via WiFi, naturligvis spa (deraf navnet), motionscenter og en bar/lounge. Derudover er dette også et hotel i København med parkering – noget mange, der rejser i bil til hovedstaden er glade for. Værelserne er i tip-top stand og hotellet fremstår generelt flot og nyrenoveret.

hotel centralt i København

Et standard værelse på Ascot Hotel & Spa

Ved at vælge Ascot Hotel & Spa får du et rigtig flot hotel, der ganske enkelt ikke kan ligge mere centralt i København. Prisen er til at leve med og standarden er rigtig høj. Se flere billeder, aktuelle priser og book et værelse – klik her.

Et lidt dyrere hotel i København city

Som tidligere nævnt, er priserne for hoteller i København ganske høje. Det er dog noget de fleste danskere, der rejser meget har prøvet – det er f.eks. svært at tage på storbyferie i London og finde et billigt hotel (skal du til London, så tag et kig på dette).

Her vil jeg dog gerne anbefale et hotel, hvor prisen er lidt højere end gennemsnittet, men hvor standarden og servicen så også følger derefter. Dette hotel er særligt velegnet til en storbyferie i København, hvor der bare skal være tjek på det hele og hotellet gerne må være lidt luksuriøst. Dermed ikke sagt, at førnævnte hotel ikke er godt, men dette skulle gerne være et skridt opad.

Hotellets navn er 71 Nyhavn Hotel og ligger på en af Københavns fineste adresser, Nyhavn. De fleste har hørt om eller besøgt Nyhavn, der ikke uden grund er med i alle guidebøger om København. Her er simpelthen så utroligt charmerende, at det er umuligt ikke at forelske sig i området.

71 Nyhavn Hotel har dog ikke bare en god adresse. Her er i den grad tale om et hotel, der er lidt flottere end så mange andre i vores hovedstad. Udover de æstetisk indrettede værelser findes der også en restaurant og bar, men med Nyhavn og Indre By lige uden for døren, er det måske en anelse ligegyldigt. Ikke desto mindre er baren et fint sted at slutte en dejlig aften med en drink eller fadøl.

fint hotel i københavn

Hotelværelse på 71 Nyhavn Hotel

Hotellet har parkering og det er også muligt at finde parkeringspladser i området (kræver dog oftest et tillægsgebyr). Derudover er der gratis internetadgang i fællesarealerne og et personale, der taler mange sprog, hvis man skulle have udenlandske gæster med på besøg. Personalet er vant til de mange turister, der overnatter på hotellet for at opleve smukke København. Derfor kan de også være behjælpelige, hvis du har spørgsmål om seværdigheder og udflugter i København. Det er altid en god idé at spørge til råds og personalet på hotellet hjælper gerne.

Prisen for et hotelværelse på en af de bedste adresser i København afhænger af, hvornår du bestiller. Jeg har fundet priser på både 1000 kr og 1500 kr. Udenfor sæsonen er prisen naturligvis billigere, hvorimod der er i højsæsonen er skruet lidt op. Men sådan er det jo med hoteller i alle storbyer.

Se flere billeder, aktuelle priser og book værelse på hotellet i Nyhavn – klik her.

Ekstra tips til København

Jeg er tilflytter, så jeg vil ikke prale af at vide alt om København og seværdighederne her i byen. Lige nu bor jeg på Nørrebro og har min daglige gang i bydelen, der ude i landet nok mest er kendt for Ungdomshus-optøjer og bandekrig. Nu har jeg boet her et godt stykke tid og har aldrig oplevet noget ubehageligt fra hverken den ene eller anden side. Derimod oplever jeg en bydel, der er i fin harmoni. Her er sindssygt mange unge mennesker, der blender fint ind med lokale arbejdere og indvandrere.



Derfor vil jeg opfordre alle, der er på storbyferie i København og har booket et hotel, at tage Dronning Louises bro over til Nørrebro. Gå på opdagelse omkring Blågårds Plads, drik en kop kaffe på en af de mange hyggelige cafeer og trav videre op ad Nørrebrogade. Her finder du en stemning og et byliv, der ganske enkelt ikke findes andre steder i Danmark og mest af alt minder om Kreuzberg i Berlin.

Husk på, at København har en storslået historie og der er ekstremt mange historiske monumenter og pladser i vores hovedstad.

Jeg håber, at du får en god tur til København, booker et godt hotel og tager på en tur rundt i byen. Hvis du har spørgsmål angående hoteller, seværdigheder eller København generelt, er du som altid velkommen til at stille dem i en kommentar herunder. Kommentarer gør min blog levende og jeg elsker at hjælpe, så bare fyr løs 🙂

Kristoffer Føns

Kristoffer Føns

Jeg er ekspert i rejser til London & har en bred viden om rejser til mange andre europæiske storbyer. Her på Rejsekris.dk blogger jeg om mine egne rejser og forsøger at give mine bedste tips videre. Du kan støtte mit arbejde ved at booke din næste rejse (f.eks. flybillet & hotel) via et link på min liste her.

Skriv en kommentar