Hotel i Bangkok – Anbefaling af gode & billige hoteller i Bangkok

d&d inn bangkok

I forbindelse med min rundrejse i Thailand i sommeren 2017 har jeg brugt en del tid på at undersøge hoteller i Bangkok, hvor vi starter rejsen med et par dages storbyferie. Lad det være sagt med det samme – man får meget for pengene i Bangkok også når man skal finde et godt hotel.

I denne guide tager jeg udgangspunkt i en række gode hoteller, som er billige set med europæiske pengepunge, men jeg tager også et par stykker med, som er meget billige og hvor komforten så til gengæld er en anelse mindre.

Der er altid varmt i Bangkok og derfor findes der masser af hoteller med swimmingpools – hovedparten af hotellerne i denne guide vil således også være med swimmingpools, da jeg synes det hører med til en storbyferie i Bangkok, at man kan slappe lidt af ved poolen – og gerne en rooftop pool.

Her i guiden har jeg tage hoteller med i forskellige priskategorier – allesammen hoteller som jeg selv kunne finde på at booke, så selvom der er nogen meget billige Bangkok hoteller i guiden, så har jeg vurderet, at de er fine nok og ganske gode hvis man rejser på et stramt budget.

Anbefalede hoteller i Bangkok med swimmingpool

Vi starter med et af de hoteller i Bangkok, som må siges at være et rigtig godt fund – et hotel af denne standard ville ikke kunne bookes til en så billig pris i særligt mange andre hovedstæder i verden, da slet ikke i Europa 🙂

Billigt godt hotel med rooftop pool

Vi lægger ud med et af de hoteller i Bangkok, som har hele pakken, hvis jeg selv skal sige det. Der er rooftop swimmingpool med eminent udsigt over byen, rigtig god beliggenhed i centrum, gratis wifi, fitnesscenter og morgenmad tilgængelig.

Hotellet hedder The Grand Sathorn og ser super lækkert ud. Se bare poolen på toppen af bygningen:

grand sathorn pool bangkok

Rooftop pool i Bangkok er næsten et must.

Værelserne på et hotel er dog naturligvis også vigtige, så lad os tage et kig på værelserne på The Grand Sathorn.

Herunder har jeg indsat et par billeder af værelser man kan få, hvis man tager det billigste tilgængelige – man kan selvfølgelig også opgradere til endnu pænere og større værelser 🙂

grand sathorn værelse

overnatning bangkok grand sathorn

Prisen for en overnatning på dette hotel (i det billigste værelse) ligger på 318 kr for 2 personer. På et så fint hotel med en så lækker rooftop pool, så må det siges at være ganske billigt – centralt i Bangkok.

Se aktuelle priser, flere billeder & book overnatningen ved at klikke her.

Hvis du er klar til at betale lidt mere for hotellet og til gengæld få et decideret luksushotel, så skal du dog kigge på det næste i guiden her.

Luksushotel i centrum til en billig pris

Måske det bedste anbefalede hotel i Bangkok har naturligvis swimmingpool, ligger i centrum af byen og har 4,5 stjerner. Det kan bedst beskrives som et luksushotel, som har alt hvad hjertet begærer – det er nok dette jeg ender med at booke til denne tur.

Hotellet hedder Amara Bangkok og er beliggende i gå-afstand til Patpong nattemarkedet og Lumpini Park, som bedst kan beskrives som Bangkoks svar på Central Park, Hyde Park og lignende – dog lige med det twist, at der i Lumpini Park også bor varaner 😀

Lad os tage et nærmere kig på Amara Bangkok. Som sædvanlig findes der flere forskellige værelsestyper alt efter hvor mange penge man er villig til at betale for sin overnatning.

Herunder er et par billeder af det billigste værelse, som hedder Deluxe.

amara bangkok hotel luksusamara bangkok hotel centrum

luksushotel bangkok

Dette er badeværelset på det billige værelse – de er endnu bedre på de lidt dyrere…

Selvom nedenstående billede er fra et af de dyrere værelser på hotellet, så bliver jeg nødt til lige at vise det.

Jeg elsker at gå i karbad efter en lang dag med oplevelser i en ny by, men sædvanligvis er det uden udsigt – hvis man vælger at booke Club-værelset på hotellet, så får man denne vilde udsigt over Bangkoks skyline:

luksushotel centrum bangkok

Faciliteterne på dette luksushotel i Bangkok spænder bredt – der er naturligvis swimmingpool på tagterrassen, så man kan tage en dukkert eller slappe af med udsigt over hele Bangkok.

swimmingpool med udsigt bangkok

Der er over 600 anmeldelser af hotellet inde på booking-siden og de fleste giver stedet enten 4 eller 5 stjerner, så tilfredsheden er helt i top.

Der er naturligvis gratis wifi, hvilket der efter min mening også skal være her i 2017 – alt andet er for gammeldags…

Man kan tilkøbe morgenmad, hvilket flere gæster også virkelig roser – den skulle være rigtig god og pengene værd.

På værelser er der (gratis) te og kaffe, som vi kender det fra de fleste europæiske hoteller. Der er også et fitnesscenter, døgnåben reception, restaurant og på tagterrassen ved poolen er der en bar.

Prisen for at overnatte på dette luksushotel i Bangkok er på mine rejsedatoer 550 kr pr nat for et Deluxe værelse for 2 personer. Det er vitterligt ekstremt billigt for at hotel af så høj standard.

Priserne på hoteller er dog, som bekendt, dynamisk, så tag selv et kig på hotellet, indtast dine rejsedatoer og se aktuelle priser.

Se mere om & book hotellet på dette link.

Det næste hotel på listen er beliggende i samme område og er således ligeså centralt, men en anelse billigere – der er dog stadig skruet godt op for de luksuriøse omgivelser.

Billigt 4-stjernet hotel i centrum

Hvis det skal være lidt billigere, men der stadig skal være rigtig god komfort og det, der minder om et luksushotel, så kan du med fordel kigge nærmere på det næste hotel på listen.

Hotellet har en score på 4,5 ud af 5 på Tripadvisor og får generelt kun virkelig pæne anmeldelser fra tidligere gæster. Det er noget man altid bør lægge mærke til før man booker sit hotel – uanset hvor i verden det så er. Jeg booker aldrig et hotel, hvor der f.eks. ikke er nogen anmeldelser.

Der er naturligvis en swimmingpool, som ganske vist ikke ligger på toppen af et højhus.

swimmingpool hotel bangkok

Swimmingpoolen på dette billige hotel i Bangkok.

Værelserne på dette 4-stjernede hotel i Bangkok er ganske flotte. Billedet herunder viser et Deluxe-værelse, som er det billigste på hotellet.

Man kan naturligvis opgradere til suiter, hvis man ønsker mere luksus på sin rejse til Bangkok.

værelse billigt hotel bangkok

Der er desuden gratis wifi på hotellet, der er beliggende meget centralt i Bangkok. Hotellet har bar & restaurant, hvor der er morgenmad tilgængelig – morgenmad er dog ikke inkluderet i prisen, men skal tilkøbes og er faktisk en anelse dyrt i forhold til hvor super billig maden er i Bangkok.

Prisen for en overnatning på dette billige hotel i Bangkok ligger i mine rejsedatoer på 357 kr pr nat for et værelse med plads til 2 personer.

Det er billigt i forhold til, at man får et virkelig godt værelse på et glimrende 4-stjernet hotel i centrum af Bangkok. Det kan godt gøres billigere i Bangkok, naturligvis, men dette er super god value for money.

Læs mere om hotellet, se aktuelle priser, flere billeder og book overnatningen på dette link.

Familievenligt hotel i Bangkok – ekstremt billigt, men godt

Det næste hotel på listen er perfekt, hvis du rejser til Bangkok med børn. Det er et decideret familievenligt hotel, som jeg har det rigtig godt med at anbefale: da jeg researchede til denne guide fandt jeg dette hotel, som så virkelig godt ud, men jeg kunne næsten ikke forstå, at det kunne være så billigt.

Derfor viste jeg det lige til min kæreste, som flere gange har været i Bangkok og hun begyndte så at grine og fortalte, at hun har boet på dette hotel med sin familie. Og hun syntes, at det var ganske glimrende til prisen.

Så hvis I er en familie, der leder efter et godt hotel til børn i Bangkok og I samtidig gerne vil overnatte billigt, så tjek lige dette ud.

Familiehotellet hedder Prince Palace Hotel og er et meget stort hotel med 744 værelser samt flere swimmingpools og adgang til spa. Ret skal være ret – hotellet er ikke splinternyt, så forvent ikke at komme til et stort luksushotel.

Lad os tage et kig på værelserne på hotellet, som flere steder har udsigt over Bangkok. Det er generelt nogle meget store værelser – også de billigste.

familiehotel bangkok

hotel med børn bangkok

Ligesom på alle andre hoteller kan man også opgradere sit hotelværelse og få en suite med endnu større luksus.

Lad os kigge lidt nærmere på faciliteterne på hotellet – nok noget i sær børnene går mere op i end selve værelset. Der er 2 store pools, som har glimrende udsigt over Bangkoks skyline.

pool hotel bangkok

Stor pool – perfekt for børnefamilier.

famile bangkok hotel

Udover de fremragende rooftop pools, så er der meget mere at komme efter på dette enorme hotel: der er hele 8 restauranter, gratis wifi i lobbyen, fitnesscenter og naturligvis døgnåben reception.

Og lad os så komme til det aller bedste – prisen på dette familievenlige hotel i Bangkok:

Kun 261 kr pr overnatning.

Der er desuden plads til 2 børn på de billigste værelser på hotellet, så hvis I vil have et kæmpe hotel med gode børnevenlige faciliteter, så overvej kraftigt at booke dette hotel.

Se mere om hotellet & book online her.

100 kr pr overnatning – centralt med pool

Thailand er billig – det er Bangkok også. Derfor overrasker det naturligvis ingen, at hvis man går på kompromis med komforten, så kan man finde ekstremt billige hoteller. Det næste jeg vil anbefale blev jeg dog alligevel overrasket over – for det ligner simpelthen ikke et hotel, der koster kun lidt over 100 kr pr overnatning – for 2 personer!

Ret skal være ret – man får hvad man betaler for og som billedet herunder viser, så er det ikke luksus, men derimod blot en seng at sove i.

billigt hotel bangkok

Men se så her – en ganske pæn rooftop pool med udsigt. Det er altså lidt vildt på et så billigt hotel i centrum af Bangkok.

billigt hotel med pool

Tidligere gæster på hotellet skriver i deres anmeldelser, at beliggenheden er fremragende, at service-niveauet på hotellet er glimrende og at den gratis wifi (som der også lige er) virker fint.

Der er endda fitness-faciliteter (der dog ikke ser ekstremt velholdte ud), vaskeri og pool-bord på hotellet. Jeg ender nok med selv at vælge et hotel med lidt mere luksus, men hvis man f.eks. er backpacker eller bare gerne vil overnatte virkelig billigt i Bangkok, så overvej dette hotel.

Den pris jeg fandt lød på 315 kr for 2 personer i 3 nætter. Vild pris!

Se hotellet & book online lige her.

Hvis du er backpacker og gerne vil bo billigt med ligesindede, så har jeg også fået anbefalet et andet hotel. Det ligger lige ved Khao San Road, som er mekkaet for backpackere og hotellet beboes primært af unge mennesker, der skal på videre færd rundt i Thailand.

Den pris jeg fandt for 3 nætter (2 personer) var 400 kr ligeud, så det er altså også ekstremt billigt – og der er rooftop pool. Se hotellet på dette link.

Det er forresten det hotel, som billedet øverst her i guiden er fra – så det er altså ikke fordi det er af dårlig standard 😉

Jeg håber, at du kunne bruge denne guide til overnatning i Bangkok og nu er klar til at udforske den thailandske hovedstad.

Kristoffer Føns

Kristoffer Føns

Jeg er ekspert i rejser til London & har en bred viden om rejser til mange andre europæiske storbyer. Her på Rejsekris.dk blogger jeg om mine egne rejser og forsøger at give mine bedste tips videre. Du kan støtte mit arbejde ved at booke din næste rejse (f.eks. flybillet & hotel) via et link på min liste her.

Skriv en kommentar